Søgeresultat

Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad

I de fleste kommuner stiger lønmodtagernes månedsløn støt i takt med uddannelsesniveauet. Dog er det forskelligt, om det er lønmodtagerne med kort eller mellemlangvideregående uddannelse, der har de højeste lønninger af de to uddannelsesgrupper., 17. november 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken kommune man bor i, så har lønmodtagerne med en erhvervsuddannelse en højere gennemsnitlig månedsløn end lønmodtagerne med grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau. , I hvert fald når man ser på lønmodtagere over 18 år, som arbejder mindst 20 timer i løbet af en typisk uge og sammenligner deres gennemsnitlige fuldtidsmånedsløn på tværs af uddannelsesniveau. , Hvor stor, forskellen er, varierer dog en del fra kommune til kommune., Tag for eksempel de erhvervsuddannede, der bor i Tønder Kommune, hvor forskellen er mindst. Deres månedsløn er i gennemsnit 6,3 procent højere end de grundskoleuddannedes månedsløn., I Furesø Kommune er forskellen størst, idet de erhvervsuddannedes månedsløn her i gennemsnit er 22,1 procent højere end de grundskoleuddannedes., På samme vis er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med kort videregående uddannelse generelt højere end de erhvervsuddannedes. Forskellen svinger mellem 7,5 procent i Ishøj Kommune og 24,8 procent i Skive Kommune i favør til lønmodtagerne med kort videregående uddannelse., Kort eller mellemlang videregående uddannelse?, Sammenligner man i stedet den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagere med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse med dem, der har en kort videregående uddannelse, så er billedet mere broget., Her er det forskelligt fra kommune til kommune, hvilken af de to grupper, der i gennemsnit har den højeste månedsløn.,  ,  I 35 kommuner har lønmodtagerne med kort videregående uddannelse i gennemsnit en højere månedsløn end dem, der enten har en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse., Derimod er det omvendt for 59 kommuner, hvor gruppen med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit har en højere månedsløn end dem med kort videregående uddannelse., I fire kommuner er der for få lønmodtagere med de specifikke uddannelsesniveauer til at lave sammenligninger., Den største difference mellem de to grupper findes i Gentofte Kommune. Her ligger månedslønnen for lønmodtagere med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit 9,1 procent over månedslønnen for dem med kort videregående uddannelse., Også i Brønderslev Kommune er differencen relativt stor. I gennemsnit har lønmodtagere med bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse en månedsløn, der er 7,3 procent lavere end den gennemsnitlige månedsløn for dem med kort videregående uddannelse., Varierende gevinst ved lang uddannelse, I hele landet er der en løngevinst for lønmodtagere med lang videregående uddannelse set i forhold til lønmodtagere med enten en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Dog er der store forskelle, når man ser på de enkelte kommuner. På Ærø er gevinsten mindst., Her er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med lang videregående uddannelse 10,8 procent højere end for lønmodtagerne med en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., I den anden ende finder man Guldborgsund Kommune, hvor lønmodtagerne med lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 35,2 procent mere om måneden end dem med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Sådan har vi gjort, Alle lønmodtagere over 18 år (eksklusive elever), der arbejder mindst 20 timer i gennemsnit om ugen er blevet sorteret efter deres højeste fuldførte uddannelse og bopælskommune. Herefter har vi beregnet, hvad hver gruppe i hver kommune i gennemsnit har som beregnet månedsløn, hvis de alle arbejdede fuldtid., Hvis du har spørgsmål til vores beregninger eller søger yderligere information, kan du kontakte statistikansvarlig Christian Törnfelt via , cht@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 47., Du kan også downloade oversigten over gennemsnitlige månedslønninger fordelt på uddannelsesniveau og bopælskommune her.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Kommunal-forskel-paa-om-loen-og-uddannelsesniveau-altid-foelges-ad

Bag tallene

Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne

Skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger. De tre grundlæggende former for sygehuskontakter benyttes meget forskelligt, selvom vi som udgangspunkt har lige adgang til sundhedsvæsnet., 10. november 2017 kl. 13:40 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Når indbyggertallet tages i betragtning, så er det borgerne i Region Syddanmark, der oftest bliver behandlet ambulant. Til gengæld bruger befolkningen i Region Hovedstaden oftest skadestuen. Det viser en opgørelse for 2016., Mens Region Sjælland har flest indlæggelser, så er det de nordjyske patienter, der i gennemsnit har flest sengedage. I Region Midtjylland besøger borgerne skadestuen færre gange end i de øvrige regioner., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03 og /FOLK1A, I 2016 havde Region Hovedstaden 543.156 skadestuebesøg fordelt på 372.162 skadestuepatienter. Det vil sige, at der var 303,6 skadestuebesøg og 208,0 skadestuepatienter pr. 1.000 indbyggere i regionen., Hyppigheden af skadestuebesøg er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Syddanmark var der  193,7 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er det næsthøjeste antal., Færrest antal skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere er i Region Midtjylland, hvor antallet er 110,7. , Ambulante behandlinger topper i Syddanmark, I Region Syddanmark fandt 1.639 ambulante behandlinger sted pr. 1.000 indbyggere i 2016. Ambulante behandlinger er behandlinger, hvor patienten sendes hjem umiddelbart efter behandlingen uden at lægge beslag på en hospitalsseng., Niveauet i Region Syddanmark er det højeste niveau for ambulante behandlinger målt i forhold til indbyggere efterfulgt af Region Hovedstaden. Her var der 1.379 ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere i 2016., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/AMB03 og /FOLK1A, Selvom Region Hovedstaden havde næstflest ambulante behandlinger, så var disse fordelt på det færreste antal ambulante patienter: 290,6 pr. 1.000 indbyggere., Flest indlæggelser i Region Sjælland, For hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland i 2016, var der 307,8 indlæggelser., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/IND03 og /FOLK1A, I Region Nordjylland var der i 2016 færrest indlæggelser pr. 1.000 indbyggere: 201,3 fordelt på 106,4 patienter. Til gengæld havde de patienter i gennemsnit flere sengedage end patienter i de øvrige regioner. 6,46 sengedage pr. indlagt patient., Det næsthøjeste antal sengedage pr. indlagt patient findes i Region Sjælland (5,90). Færrest sengedage pr. indlagt patient er der i Region Midtjylland (5,30)., Stor forskel samlet set, I alt var der i 2016 2.038 skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger i Region Syddanmark pr. 1.000 indbyggere. Dermed er det den region, hvor 1.000 indbyggere oftest benytter sygehusene., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03; /AMB03; /IND03 og /FOLK1A, De 2.038 sygehusbenyttelser i Region Syddanmark tegner et niveau, der ligger over niveauet i Region Hovedstaden, der med 1.938 sygehusbenyttelser pr. 1.000 indbyggere har det næsthøjeste niveau., I Region Nordjylland brugte 1.000 indbyggere sygehusene i alt 1.588 gange i 2016, hvilket er det laveste niveau., Opgørelsen er baseret på benyttelse af de offentlige somatiske sygehuse., Hvis du har spørgsmål til sygehusstatistikker, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlén via , kah@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 93. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-10-vidt-forskellig-brug-af-sygehusene-paa-tvaers-af-regionerne

Bag tallene

Farvel til den nordiske husmoder

Nordens kvinder har sagt farvel til rollen som husmoder og er i stedet i fuld gang med en karriere på arbejdsmarkedet. Dermed bliver langt flere børn passet ude. Men et farvel til husmoderrollen går ikke ud over børnenes trivsel, viser undersøgelser., 18. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , En mor er ikke, hvad hun har været. På få årtier har kvindernes rolle på arbejdsmarkedet ændret sig markant. Hjemmegående husmødre er blevet et sjældent fænomen i Norden - til gengæld har kvinderne fået en erhvervskarriere, viser Nordic Statistical Yearbook, der netop er udkommet. , I 2000 var 75 pct. af kvinderne i Norden en del af arbejdsstyrken, for Danmark var andelen 76 pct. I 1970 var det kun omkring halvdelen af de danske kvinder, der var en del af arbejdsstyrken, og niveauet var det samme i de andre nordiske lande. , Kvindernes ændrede rolle har også ændret børns opvækst markant. Nordiske børn er i stigende grad blevet en generation af institutionsbørn. For mens mor er i gang på arbejdsmarkedet, bliver børnene passet ude. Siden 1994 er andelen af børn, der bliver passet ude steget i alle nordiske lande. Danmark står for rekorden, når det handler om børnepasning. I 1994 var det 65 pct. af alle danske børn mellem nul til seks år, der blev passet ude - i 1999 var tallet oppe på 75 pct., hvilket er det højeste i Norden. Efter Danmark følger Sverige, hvor 64 pct. af de nul til seksårige bliver passet ude, og Norge ligger i bunden - her bliver kun 51 pct. passet ude. , Hvis man kun ser på de tre til seksårige, er andelen endnu større: 90 pct. af de danske børn bliver passet ude, Sverige følger efter med 79 pct., og den laveste andel findes i Island, hvor det kun er 67 pct. af de tre til seksårige, der bliver passet ude. , Ikke dårligt for børnene, Men udviklingen har ikke en dårlig indflydelse på børnenes liv - tværtimod. Danske undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet viser, at jo stærkere tilknytning mødrene har til arbejdsmarkedet, jo bedre klarer de rollen som mor. , "Vi kan fx se, at kvinder, der venter med at få børn til de har en erhvervsuddannelse og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, ammer længere end arbejdsløse mødre, og samtidig er de langt mindre stressede end de arbejdsløse mødre," fortæller seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet, Mogens Nygaard Christoffersen. Det er altså ikke erhvervsarbejde, men en usikker arbejdsmarkedstilknytning, der stresser nutidens mødre. , En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet af de tre til femårige børns trivsel afliver desuden myten om, at kvinders høje erhvervsfrekvens stresser børnene. Faktisk viser undersøgelsen, at arbejdsuger på mere end 40 timer ikke har nogen indflydelse på børns stress-reaktioner. Det er andre ting end arbejdstiden, der spiller en rolle for, hvordan vi klarer forældrerollen, og dermed hvordan børnene trives. , "Hvis vi trives på jobbet, så har vi et bedre overskud til at klare forældrerollen. Til gengæld viser vores undersøgelse, at børn, hvis forældre er arbejdsløse, faktisk ikke får gavn af den ekstra tid, som de har sammen med forældrene," siger Mogens Nygaard Christoffersen. , Undersøgelsen viser, at forældre, der har et arbejde, hvor de føler sig værdsat, har et større overskud, når de er sammen med deres børn end de forældre, der ikke føler sig værdsat på arbejdet eller helt mangler et arbejde. De forældre, der trives på arbejdet, har fx lettere ved at undgå, at konflikter med børnene udvikler sig til forskellige strafforanstaltninger. , Socialt kompetente børn, Der findes ingen danske undersøgelser af, hvordan børn, der starter tidligt i institution, klarer sig. Men en svensk undersøgelse af den offentlige dagpasning viser, at børn, der startede i institution før etårsalderen, udvikler sig mere positivt end børn, der bliver passet hjemme eller i kommunal familiedagpleje. , Da de startede i skolen, var de mere frimodige, mindre ængstelige og havde lettere ved at udtrykke sig end børnene i de øvrige grupper. De havde også en større udholdenhed og selvstændighed. De vovede i højere grad at hævde deres opfattelse. , Mogens Nygaard Christoffersen advarer dog imod, at man bruger den svenske undersøgelse til at læne sig tilbage og mene, at alt så er, som det skal være for de danske institutionsbørn: , "Der kan være store kvalitetsforskelle på de danske og svenske institutioner fx i normeringen og pladsforholdene. Danske undersøgelser viser da også, at det er de svage børn, det går ud over, hvis kvaliteten i børneinstitutionerne er dårlig," siger han. , Kilder: Nordic Statistical Yearbook 2001. , Bestil Nordic Statistical Yearbook 2001, Læs mere om undersøgelserne fra Socialforskningsinstituttet på , https://www.sfi.dk/

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-18-Nordiske-husmoder

Bag tallene

De fleste børn har søskende at fejre jul med

I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

Bag tallene

Frihedsstraffe under straffeloven er mest typiske i Ishøj, Guldborgsund og Brøndby

Frekvensen af domme til frihedsstraf for overtrædelse af straffeloven i 2016 varierer kraftigt på tværs af kommunerne., 31. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/STRAF44 og /FOLK1A, På Ærø fik 0,32 indbyggere en dom til frihedsstraf for overtrædelse af straffeloven for hver gang, der var 1.000 indbyggere i 2016. Dette var landets laveste frekvens. Til sammenligning fik 3,95 indbyggere i Ishøj Kommune en dom til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere. Altså en frekvens, der er mere end ti gange så høj som på Ærø., Ishøj Kommune har dermed landets højeste frekvens af domme til frihedsstraf, der dækker over blandt andet betinget og ubetinget fængsel., ”Her skal man være særligt opmærksom på, at de forskellige frekvenser i høj grad kan være præget af kommunernes befolkningssammensætning,” siger chefkonsulent Lisbeth Lavrsen, der er ekspert i kriminalitetsstatistikker., ”For eksempel ved vi, at unge voksne som gruppe overtræder straffeloven oftere end de ældre befolkningsgrupper. Derfor kan indbyggernes alderssammensætning spille en stor rolle på denne frekvens,” siger hun., I 57 af landets 98 kommuner var denne frekvens mindre end halvt så høj som i Ishøj Kommune., Guldborgsund Kommune har landets næsthøjeste frekvens på 3,73 domme til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere, mens frekvensen på 3,39 i Brøndby Kommune er den tredjehøjeste., Frekvenserne er beregnet ud fra antallet af , domme for overtrædelse af straffeloven i 2016, fordelt på kommuner og sat i forhold til , disses indbyggertal pr. 1. juli samme år, ., Det vil sige, at samme gerningsperson (lovovertræder) kan stå bag én såvel som flere domme i opgørelsen., Den laveste frekvens på 0,32 findes som benævnt på Ærø, mens Samsø har landets næstlaveste frekvens på 0,53 domme til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere. I Gentofte Kommune er frekvensen 0,73 og dermed landets tredjelaveste.,  , Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/STRAF44 og /FOLK1A, Ser man i stedet på domme med bødeafgørelse for overtrædelse af straffeloven, ændres billedet en anelse. For eksempel går Aalborg Kommune fra at have en relativt lav frekvens (1,57) og ligge i 2. kvintil til at have en relativt høj frekvens (2,87) og ligge i 5. kvintil., Omvendt ser det ud for Kerteminde Kommune, der går fra at have en relativt høj frekvens (2,31) og ligge i 5. kvintil til at have en relativt lav frekvens (1,55) og ligge i 2. kvintil., Kvintilerne er inddelinger af landets 98 kommuner i fem grupper, hvor 1. kvintil (19 kommuner) har laveste frekvenser 3. kvintil (20) kommuner har midterste frekvenser og 5. kvintil (19 kommuner) har højeste frekvenser., Domme med bødeafgørelse for overtrædelse af straffeloven er mest typisk i Brøndby Kommune, hvor frekvensen er 4,63 og dermed landets højeste. Herefter kommer Ishøj Kommune, hvor der var 4,13 domme med bødeafgørelser i 2016 pr. 1.000 indbyggere., I 67 af landets 98 kommuner er frekvensen mindre end halvt så høj som i Brøndby Kommune., På Samsø er frekvensen lavest med 0,53 pr. 1.000 indbyggere, mens Læsø har den næstlaveste frekvens på 0,55 domme med bødeafgørelse for straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere., Hvis du har spørgsmål til , kriminalitetsstatistikkerne, , kan du kontakte chefkonsulent Lisbeth Lavrsen via , lil@dst.dk, eller på telefon 39 17 31 03.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-31-frihedsstraffe-under-straffeloven-er-mest-typiske-i-ishoej

Bag tallene

Pengeguide til ferie hos vores nordiske naboer

Hvis du overvejer at tage på en lille ferie eller forlænget weekend i et af vores nordiske nabolande i løbet af foråret, så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor du kommer længst for dine penge., 6. april 2016 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Selv i de nordiske lande, hvor vi på mange måder ligner hinanden på tværs af landegrænser, kan priserne på hoteller, restauranter, mad og drikkevarer variere en del. Det viser tal og prissammenligninger fra EU’s statistikkontor Eurostat. På baggrund af dem og med udgangspunkt i Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen skal gå hen, alt efter hvilket budget du har.  , Hvis du alene fokuserer på, hvor pengene rækker længst, bør du se nærmere på rejser til Island eller Finland. Ser man på hotel- og restaurantpriser, er begge lande billigere end Danmark. I Island er hoteller og restauranter omkring 11 pct. billigere, mens Finland har de billigste hoteller med priser, der er 13 pct. billigere end i Danmark. , Til gengæld er der ikke mange penge at spare, hvis du gerne vil rejse til vores to tætteste naboer. I Sverige er hotel- og restaurantpriserne godt nok en smule lavere end i Danmark – ca. 5 pct. billigere – men er det Norge, der vækker rejselysten, kan det godt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse. Her er priserne 18 pct. højere end i Danmark, hvilket gør Norge til et af de få lande i Europa, der har højere hotel- og restaurantpriser end Danmark. , En del at spare på fødevarer, Men at booke et hotelværelse og spise på restaurant hver aften er jo ikke den eneste måde, man kan holde ferie på. Man kan leje et sommerhus eller en lejlighed med eget køkken og bo, som man ville gøre derhjemme og selv sørge for egen mad., Hvis du ønsker at besøge et af vores nordiske nabolande, og denne form for ferie virker tiltrækkende, er du heldig. Danmark er blandt de nordiske lande nemlig et af de dyreste, når det kommer til prisen på fødevarer og drikkevarer, der ikke indeholder alkohol. I både Sverige, Finland og Island er der penge at spare på fødevarer i forhold til Danmark. Man sparer mindst i Sverige, hvor priserne ligger 13 pct. under Danmarks, mens besparelsen er størst i Island, hvor priserne ligger 18 pct. under Danmarks., Igen er du uheldig, hvis budgettet strammer, og du gerne vil til Norge. Her ligger priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer højere, end de gør i Danmark- nærmere bestemt 18 pct. højere.  , Dobbelt så dyr alkohol, Hvis det ikke er turistattraktioner og finkultur, der trækker i dig, men snarere tanken om et par glas med lidt procenter i forårssolen, skulle du måske overveje at blive hjemme. Danmark er nemlig det land i Norden, der har den billigste alkohol. Så uanset hvor du tager hen, vil det blive en dyrere affære., Det bedste bud på destinationen, hvis det er alkoholpriserne, der er vigtigst, er Sverige, da priserne stort set ligger på samme niveau som i Danmark – de er kun 1 pct. højere. Det er efterfulgt af Finland, hvis alkoholpriser er 25 pct. højere end Danmarks, og Island, som har alkoholpriser, der er 55 pct. højere end de danske., Dyrest bliver det for dig – igen – i Norge. Her er priserne på alkoholiske drikkevarer nærmest det dobbelte af de danske priser. De ligger hele 90 pct. højere end tilsvarende danske priser. En 25 kroners øl i Danmark ville altså koste dig omkring 47,5 danske kroner i Norge.,  , Ikke stor forskel på tøj- og skopriser, Hvis man vil shoppe tøj og sko på sin nordiske ferie, er det bedste bud Finland, hvor priserne ligger 5 pct. lavere end i Danmark. Omvendt skal man undgå Island, hvis man vil spare penge – her ligger priserne på tøj og sko i gennemsnit 15 pct. højere end herhjemme., I hverken Norge ligger tøj- og skopriserne 7 pct. højere end de danske priser, mens både tøj og sko i gennemsnit koster det samme i Sverige som i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-04-06-pengeguide-til-ferie-hos-vores-nordiske-naboer

Bag tallene

Invasion af Ukraine

Udviklingen i Ukraine og de afledte effekter på den globale økonomi er en vigtig del af en aktuel økonomisk prognose i 2022. Der er derfor samlet et beregningsmodul, som kan bruges til en ADAM-beregning på de økonomiske konsekvenser af krisen. Modulet er opstillet for at hjælpe brugerne med at finde de relevante eksogene ADAM-variabler og med at ændre dem., Modulets udvalg af variabler og de foreslåede ændringer beskriver karakteren af de afledte effekter på den danske økonomi. Der er tale om de marginale effekter af krigen, så modulet producerer kun en prognose, hvis det anvendes oven på et forløb, som beskriver en prognose eksklusiv Ukrainekrig. Modulet er især et forsøg på at identificere de kanaler, som påvirker dansk økonomi, og det er også ambitionen, at modulet kan bidrage til at vurdere den størrelsesorden, hvormed økonomien påvirkes., Modulet angiver fem kanaler for Ukrainekrigens effekt på dansk økonomi:, Energi- og råvarepriser, Global samhandel, arbejdsdeling, specialisering og produktivitet, Lånevilkår, renter og aktiekurser, Demografi, flygtninge og indvandrere, Forsvarsbudget og tilhørende finansiering, Vi ved endnu kun lidt om følgerne af krigen. Og ethvert skøn er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er derfor valgt at udarbejde tre scenarier for effekten på dansk økonomi:, Scenarie 1. Et symmetrisk skarpt V, hvor effekterne mest udspiller sig i 2022, Scenarie 2. Et skævt V (opstregen er mindre stejl og længere end nedstregen) med kraftigere effekter, der løber over 2-3 år, Scenarie 3. Et skævt V med langvarige effekter, Stigningen i energipriserne har kraftige negative effekter på dansk økonomi. De tre scenarier forudsætter næsten samme stigning i energipriserne i 2022. I scenarie 1 er prisstigningen kortvarig. I scenarie 2 tager det længere tid, før energiprisen vender tilbage til udgangspunktet. I scenarie 3 vender energiprisen kun delvist tilbage til baseline inden for den anførte 13 årige tidshorisont., Det russiske marked aftager kun omkring 1 pct. af den samlede danske eksport. Selvom økonomien i Rusland og Ukraine påvirkes kraftigt, vil den direkte effekt på dansk eksport være lille. Den indirekte effekt gennem de øvrige eksportmarkeder er formentlig større. Stigningen i råvarepriserne – herunder især energiprisen – betyder højere omkostninger og kontraktive effekter i alle berørte lande. Nogle EU-lande, især Tyskland, har en stor energiimport fra Rusland. De tre scenarier beskriver effekten på markedet for dansk eksport som følge af de forudsatte energiprisstigninger. I scenarie 1 er den negative effekt på eksportmarkedet kortvarig, i scenarie 2 varer effekten længere og i scenarie 3 er der en langvarig negativ eksportmarkedseffekt. Scenarierne for renter, aktiekurser og indvandring har en tilsvarende tidsprofil., I alle tre scenarier kan man medtage effekten af det nationale forlig om forsvaret., De tre scenarier danner tilsammen en bred vifte af mulige udfald – især når det handler om den tidsmæssige profil. Men usikkerheden på de numeriske størrelser er som sagt stor, og de konkrete regneeksempler kan både under- og overvurdere effekten på dansk økonomi., Eksempler på output: , Scenarie 1, , , Scenarie 2,  og , Scenarie 3, Der er flere oplysninger om beregningsmodulet i et foreløbigt notat, som kan downloades her: , Ukraine-modul

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/invasion-af-ukraine

Danske unge flyver først fra reden

Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge vælger at blive boende hjemme hos mor og far, 1. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Forældre, der vil bestemme volumen på anlægget, hvad aftensmaden skal bestå af, og hvornår der skal gøres rent. Der er masser af gode grunde til at flytte hjemmefra, når man er ung. Det mener tilsyneladende de danske unge, der har EU-rekorden i færrest hjemmeboende. Kun en tredjedel af de unge mellem 18 og 24 år bor således hjemme hos deres forældre. , Til sammenligning bor 95 procent i den aldersgruppe stadig hjemme i både Slovenien og Malta, der er de to lande i EU, hvor flest unge bor under samme tag som deres forældre. Det viser en ny opgørelse fra Eurostat, som skal belyse unges sociale forhold., Ser vi på den næste gruppe af unge - nemlig dem i alderen 25 til 34 år - så har der virkelig været gang i flytningerne i Danmark. Nu er det under to procent, der stadig bor på værelset hjemme hos den ene eller begge forældre. For den aldersgruppe er antallet af hjemmeboende i Slovenien 49 procent., Unge bliver længere hjemme i Sydeuropa, I de 27 EU-lande boede 51 millioner unge mellem 18 og 34 år i 2008, hvor de nyeste tal er fra, hjemme hos deres forældre. Det svarer til 46 procent af aldersgruppen. , Men andelen varierer altså stort fra land til land. Der er et helt tydeligt mønster, som viser, at der i de nordiske lande er et lavt antal hjemmeboende i forhold til EU-gennemsnittet. Omvendt er andelen af hjemmeboende unge høj i de sydeuropæiske lande og i nogle af de nye medlemslande., Tabellerne viser procentdelen af hjemmeboende mænd og kvinder,  ,  , Flest kvinder står på egne ben, En tendens, som derimod går igen i samtlige lande, er, at langt flere mænd end kvinder bliver boende sammen med forældrene. 71 procent af kvinderne og 82 procent af mændene mellem 18 og 24 år bor hjemme, og for aldersgruppen 25 til 34 år er det 20 procent af kvinderne og 32 procent af mændene, der bor hjemme. , Tilsvarende er det i Danmark 27 procent af kvinderne og 40 procent af mændene mellem 18 og 24, der bor hjemme, mens det samme gælder for under 1 procent af kvinderne og knap 3 procent af mændene mellem 25 og 34., En af de oplagte forklaringer på, at kvinderne flytter tidligere end mændene, er, at kvinderne er yngre, når de flytter sammen med en partner. I Danmark er det for eksempel 53 procent af kvinderne mellem 18 og 34 år, der bor sammen med en partner, mens det kun er 42 procent af mændene., Stor forskel på unges muligheder, Når de danske unge flytter tidligere hjemmefra end deres jævnaldrende i resten af EU, så handler det selvfølgelig langt fra bare om, at de selv vil bestemme, hvor højt anlægget skal spille. En afgørende årsag til den store variation imellem landene er, at nogle lande tilbyder bedre muligheder end andre for unge mennesker, der ønsker at etablere sig. , Det kan for eksempel være i forhold til billige steder at bo og muligheden for at klare sig som udeboende studerende. For eksempel er der stor forskel på, om de studerende får støtte fra det offentlige, og hvor høj støtten i så fald er. Også muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet og tjene en løn, som man kan klare sig for alene, spiller ind. , For langt de fleste lande gælder det således, at der er en højere procentdel af arbejdsløse blandt de unge, der bor hjemme, end i aldersgruppen i al almindelighed. , Mange hjemmeboende er under uddannelse, En anden tungtvejende grund til at blive boede hjemme hos forældrene er uddannelse. Det gælder især for de 18 til 24-årige. 55 procent af dem i den aldersgruppe, der stadig bor hjemme, er under uddannelse. For danskernes vedkommende er det over 60 procent. , For nogle kan uddannelse dog også være en grund til at flytte. Det kommer an på, om man er nødt til at forlade forældrenes hjem for at komme tættere på en uddannelsesinstitution.,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-10-29-unge-hjemmeboende

Bag tallene

Fjerne markeder har fået øje på danske varer

Der er fart på væksten af dansk eksport til fjerne markeder. Kina er de seneste ti år rykket op på topti-listen over de lande, Danmark eksporterer mest til., 2. september 2014 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, De seneste ti år er den danske eksport af varer steget 44 pct. til 620 mia. kr. i løbende priser i 2013. Globaliseringen af økonomien betyder, at den danske eksport er blevet mindre koncentreret på nogle få markeder. Således købte topti-aftagerne af dansk eksport sidste år 67 pct. af den danske eksport, mens de for ti år siden aftog 71 pct. , Samtidig er sammensætningen af de store markeder ændret. Danmarks eksport til handelspartnere i nabolandene Tyskland, Sverige og Storbritannien holder skansen, men det seneste årti er Italien og Spanien skubbet af topti-listen af de nye eksportmarkeder Kina og Polen. Spaniens exit fra listen skyldes, at eksporten til landet er faldet, mens Italien har fastholdt niveauet, men er blevet overhalet af de nye markeder. , De eksporterende virksomheder bidrager ikke bare med indtjening til landet. De spiller også en vigtig rolle for den danske beskæftigelse, da hver fjerde privatansatte i Danmark arbejder i en eksportvirksomhed.  , Topti købere af dansk vareeksport 2003 og 2013,  , Danmark sælger mere til Kina, Kina er en af de såkaldte nye vækstøkonomier, BRIK-landene, som fylder stadig mere i den globale økonomi i modsætning til de ”gamle” markeder EU og USA. BRIK-landene består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Mens den danske vareeksport til USA er steget med 67 pct. i løbende priser de seneste ti år, er eksporten til Kina næsten tredoblet. , Generelt går størstedelen af den danske eksport dog stadig til de nære markeder. I 2013 købte kineserne 3 pct. af vores eksportvarer, mens Tyskland stod for 16 pct. Tre fjerdedele af den danske vareeksport gik til Europa. Flere end 200 lande køber danske produkter. , Video: Økonom på Københavns Universitet Rasmus Jørgensen kommenterer udviklingen i dansk eksport af varer de seneste ti år , Mere eksport af elektrisk udstyr og vindmøller, mindre af møbler, Vi sælger heller ikke helt de samme varer som for ti år siden. Eksporten fra branchen , elektrisk udstyr, , fx elektriske motorer og apparater, er steget med mere end 60 pct., ligesom salget af vindmøller og medicin er steget. De to sidstnævnte brancher er dog markant større end el-udstyrsbranchen. Samtidig er eksporten af fx møbler fra Danmark faldet. , Ændring i værdien af vareeksporten 2005-2012 i udvalgte industribrancher, Mere eksport fra små og mellemstore virksomheder end i resten af Norden, I Danmark fylder eksporten fra små og mellemstore virksomheder (SMV) mere end i de øvrige nordiske lande. SMV’ernes eksport er steget de seneste ti år, men da de store virksomheder har haft en endnu større stigning i eksporten, er SMV’ernes andel af eksporten inden for industri og engroshandel faldet fra 50 pct. til 46 pct. på ti år. , SMV’erne sælger mest til de nære markeder som de nordiske lande, men særligt de mellemstore virksomheder har også haft stigende eksport til BRIK-markederne Brasilien og Kina.  Samtidig er SMV’ernes andel af eksporten til de nære markeder Tyskland og Polen steget, særligt pga. et stigende salg af halvfabrikata., Artiklen tager afsæt i temaartiklen fra , Statistisk Tiårsoversigt 2014 , "Danske virksomheder i en globaliseret verden".

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-09-02-statistisk-tiaarsoversigt-2014

Bag tallene

Kommunedetaljer

Detaljerede nøgletal for landets kommuner findes på , De Kommunale Nøgletal, ., Kommune:, value='084'>Region Hovedstaden, København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Bornholm, value='085'>Region Sjælland, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg, value='083'>Region Syddanmark, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa, value='082'>Region Midtjylland, Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg, value='081'>Region Nordjylland, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg,  ,  , Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter sæsonkorrigering og faktiske tal, område og tid, 2024M07, 2025M07, Sæsonkorrigeret i pct. af arbejdsstyrken, Solrød, 1,8, 2,1, Find flere oplysninger om ledighed i Statistikbanken, Areal 1. januar efter område og tid, Enhed: , Km2, 2025, Solrød, 40,10, Find flere oplysninger om Danmarks areal i Statistikbanken, Befolkningen den 1. i kvartalet efter område, køn og tid, Enhed: , Antal, 2024K3, 2025K3, Solrød, Mænd, 12.175, 12.286, Kvinder, 12.476, 12.556, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Befolkningens udvikling efter område, køn, bevægelsesart og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Solrød, Mænd, Levendefødte, 126, 114, Døde, 98, 95, Fødselsoverskud, 28, 19, Tilflyttede, 835, 769, Fraflyttede, 652, 739, Nettotilflyttede, 183, 30, Nettoindvandrede, 60, 7, Korrektioner, -6, -6, Befolkningstilvækst, 265, 50, Kvinder, Levendefødte, 118, 118, Døde, 110, 88, Fødselsoverskud, 8, 30, Tilflyttede, 757, 741, Fraflyttede, 698, 683, Nettotilflyttede, 59, 58, Nettoindvandrede, 33, 15, Korrektioner, -2, 0, Befolkningstilvækst, 98, 103, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Årstakster i børnepasning efter område, foranstaltningsart og tid, Enhed: , Kr., 2024, 2025, Solrød, Kommunal dagpleje (0-2 år) inklusiv frokost, 38.808, 42.383, Vuggestue (0-2 år), 41.503, 44.341, Kommunal dagpleje (3-5 år) inklusiv frokost, .., .., Børnehave (3-5 år), 22.011, 23.298, Aldersintegreret inst. (0-2 år), .., .., Aldersintegreret inst. (3-5 år), .., .., Aldersintegreret inst. (6-9 år), .., .., Fritidshjem (6-9 år), .., .., Fritidsklubber (10-13 år), .., .., Ungdomsklubber (14-18 år), .., .., Skolefritidsordninger (6-9 år), 24.299, 26.092, Skolefritidsordninger (10-13 år), 9.845, 10.967, Find flere oplysninger om daginstitutionstakster i Statistikbanken, Anmeldte forbrydelser og sigtelser efter område, anmeldte og sigtede, overtrædelsens art og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Solrød, Anmeldt, Straffelov i alt, 856, 816, Seksualforbrydelser i alt, 16, 26, Voldsforbrydelser i alt, 81, 77, Ejendomsforbrydelser i alt, 742, 684, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 17, 29, Særlove i alt, 278, 342, Særlovgivning i øvrigt, 4, 0, Sigtelser, Straffelov i alt, 109, 152, Seksualforbrydelser i alt, 7, 19, Voldsforbrydelser i alt, 25, 29, Ejendomsforbrydelser i alt, 72, 84, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 5, 20, Særlove i alt, 200, 174, Særlovgivning i øvrigt, 2, 0, Find flere oplysninger om kriminalitet i Statistikbanken, Personbeskatningen efter område, tid og beskatningsprocent, Kommunal udskrivningsprocent, Kirkeskatteprocent, Grundskyldspromille, Solrød, 2025, 24,99, 0,89, 7,90, Find flere oplysninger om personbeskatning i Statistikbanken

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommunefakta/kommune?kom=269