Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 511 - 520 af 1479

    NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

    Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret

    Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det er især en højere vækst i de finansielle brancher og i mindre grad i bygge og anlæg, der medfører en opjustering i tredje kvartal. I forhold til tredje kvartal 2018 er BNP vokset med 2,3 pct. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal og er steget med 1,1 pct. siden tredje kvartal 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Væksten holdt oppe af eksporten, Den samlede eksport steg med 1,3 pct. i tredje kvartal med en fremgang i både vare- og tjenesteeksporten. Importen steg med 1,0 pct. Udviklingen sker på baggrund af en stigning i importen af varer og et fald i importen af tjenester. , Stigning i privatforbrug, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, trukket af en stigning i forbruget af varer. Det offentlige forbrug var uændret i tredje kvartal i forhold til perioden før., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,2 pct. i tredje kvartal. Der var især tilbagegang i boliginvesteringerne efter stærk vækst i de forudgående kvartaler. Investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt også i tredje kvartal. Samtidig var der et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser mv. på 0,6 pct., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 576,2, 2,3 , 2,2 , 0,0 , 1,0 , 0,4, Import af varer og tjenester, 287,1, 2,0 , -0,7, -0,5, 1,6 , 1,0, Import af varer, 171,7, 5,4 , 1,7 , 2,2 , -0,1, 2,0, Import af tjenester, 115,4, -3,3, -4,4, -4,8, 4,6 , -0,5, Forsyning i alt, 863,4, 2,2 , 1,3 , -0,2, 1,2 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 342,7, 4,5 , 3,0 , -2,1, 4,8 , 1,3, Eksport af varer, 210,0, 11,5, 9,8 , 0,7 , 5,1 , 1,7, Eksport af tjenester, 132,7, -6,0, -7,2, -6,6, 4,2 , 0,8, Privatforbrug, 260,1, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,4, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Køb af køretøjer, 9,7 , 6,6 , 0,5 , 17,1, -14,9, 9,1, Andre varer, 98,6, 0,1 , 0,0 , -0,5, 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 144,1, 2,7 , 2,3 , 0,4 , 1,6 , 0,0, Tjenester i alt, 153,0, 2,3 , 2,1 , 0,5 , 0,9 , 0,1, Turistindtægter (-), 22,5, 0,3 , 1,0 , -0,7, -0,6, 0,2, Turistudgifter (+), 13,6, 5,4 , 2,9 , -0,8, 9,5 , -1,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , 1,3 , 1,1 , 0,2 , 0,0 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 138,7, 0,3 , -0,1, -0,1, 0,0 , 0,0, Bruttoinvesteringer, 121,8, -1,0, -1,0, 5,6 , -0,7, -4,8, Faste bruttoinvesteringer, 119,7, 1,4 , -1,0, 5,1 , -0,6, -2,2, Boliger, 29,0, 3,2 , 11,0, 5,8 , 3,1 , -7,1, Andet byggeri og anlæg, 31,3, 2,1 , 4,6 , 0,4 , 0,8 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 30,6, 1,3 , -14,5, 9,8 , -5,6, -1,8, Intellektuelle rettigheder , 28,8, -0,8, -0,6, 4,1 , 0,0 , 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,1 , -0,6, 0,1 , 0,2 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 1,5 , -0,6, 0,1 , 0,2 , -0,1, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 520,6, 0,7 , 0,3 , 1,6 , -0,1, -1,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 863,4, 2,1 , 1,3 , 0,2 , 1,7 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 1,5 , 1,4 , 0,3 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019, 1,1 , 1,3 , 0,3 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:14, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 3. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,1 pct. i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, byggeriet og offentlig forvaltning og service. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 19. december. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2019, . Bemærk at oplysninger om betalingsbalancen i de senere år har været genstand for større revisioner relateret til virksomheders udenlandske aktiviteter og arbejdet med at få registreret disse korrekt. Senest i offentliggørelsen 9. oktober i , Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som blev indarbejdet i nationalregnskabet i november. , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der blev offentliggjort i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2019 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29017

    Nyt

    NYT: Stort offentligt overskud i 2024

    Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version

    Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 63,8 mia. kr. til 1.385,3 mia. kr., mens indtægterne steg med 98,7 mia. kr. til 1.515,8 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,1 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Social beskyttelse er den største udgiftspost, Med 41 pct. af de samlede udgifter er social beskyttelse den største udgiftspost i 2024. Herefter kommer sundhedsvæsen med 18 pct. af udgifterne. Uddannelse udgør sammen med generelle offentlige tjenester den tredje største udgiftspost med 12 pct. af udgifterne. Fordelingen af udgifterne efter formål har været relativ stabil over årene. Andelen af udgifter til forsvar er dog steget de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, Stigning i udgifter til pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 19,0 mia. kr. i forhold til 2023, så de i 2024 udgjorde 419,3 mia. kr. Det skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner steg med 14,5 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2024 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2023, som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse, Siden seneste offentliggørelse: , Stort overskud på de offentlige finanser, (Nyt fra Danmarks Statistik 79:2025) er den offentlige saldo nedjusteret med 2,7 mia. kr. i 2024, opjusteret med 2,9 mia. kr. i 2023, nedjusteret med 2,0 mia. kr. i 2022 og nedjusteret med 1,1 mia. kr. i 2021. Det skyldes hovedsageligt en revision af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og opjustering af forbrugsudgiften i 2024. , Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 3,9 mia. kr. i 2024 og opjusteret med 0,4 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2024 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner i 2024. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2026, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51486

    Nyt

    NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

    Grønne varer og tjenester (tema) 2014

    Grønne varer og tjenester (tema) 2014, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25318

    Nyt

    NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

    Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom

    Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26418

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation