Søgeresultat

Ny version af ADAM med nyt IO-system

13. december 2019 kl. 0:00 ,  , Ny version af ADAM med nyt IO-system, 13-12-2019, Stærke forbedringer i input-output systemet og ændringer i ATP-indbetalingerne er de væsentligste ændringer i den endelige udgave af modelversionen ADAM juni 2019., IO relationerne er gennemgået og omskrevet for at sikre konsistens i både mængde- og prissammenbindingen marginale ved forskydninger i sammensætningen. Ændringer i ATP indbetalinger og relationerne for sociale ydelser er medtaget for at kunne håndtere afskaffelsen af satsreguleringspuljen., Ændringerne betyder kun lidt for modellens samlede egenskaber. Man kan illustrere forskellen til den tidligere modelversion med et regneeksempel, hvor det offentlige forbrug udvides med 0.1 pct. af BNP. Det svarer til knap 5.000 personer i offentlig beskæftigelse og en stigning i det offentlige forbrug på 0.6 pct., Ovenstående figur viser effekten på beskæftigelsen i den tidligere model (Okt18) og i den nye model (Jun19). Den samlede beskæftigelsen reagerer kraftigere på kort og mellemlangt sigt i den nye model. På langt sigt er effekterne ens i de to modeller., Der findes også opdateret dokumentation af modellen her: , Vedrørende Jun19, , , førsteårseffekter, , , standardmultiplikatorer, og , eksempelsamling, .  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/ny-version-af-adam-med-nyt-io-system

Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM

10. januar 2020 kl. 0:00 ,  , Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM, 10-01-2020, Dynamiske effekter af skatter og offentlige udgifter er med i den nye samling af eksempler til ADAMs brugere. Eksempelvis vises hvordan et topskattefald på 0.86 pct.point kan kombineres med dynamiske effekter. Dynamiske effekter øger arbejdstiden og multiplikatorne flyttes., En ufinansieret topskattelettelse øger privat disponibel indkomst og giver positive effekter på det private forbrug. Medregnes dynamiske effekter i timeudbuddet af arbejdskraft bliver virkningen stærkere. På langt øges timeudbuddet med ca. 0.025 pct. og effekten på det private forbrug bliver 8 pct. større. Arbejdsudbudseffekten øger effekten på forbruget fra 0.139 pct. til 0.151 pct., ATP og obligatorisk opsparing for modtagere af sociale ydelser samt kompensation for tabt rentefradrag (skattenedslag) er blandt de nye eksempler, som i øvrigt er knyttet modelversionen Jun19. , De nye eksempler findes i den seneste , eksempelsamling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/dynamiske-effekter-af-offentlige-udgifter-er-blandt-de-nye-regneeksempler-til-adam

Dieselbiler udgør godt 40 procent af Københavns bilpark

Sammenlignet med gennemsnittet på landsplan, fylder dieselbiler relativt meget i det københavnske gadebillede., 10. oktober 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Den københavnske bilpark består af i alt 168.039 person- og varebiler. De 68.191 af bilerne i kommunen er dieselbiler. Det svarer til 40,6 procent. ,  , Til sammenligning er der i alt af 2.918.453 person- og varebiler i landet, hvoraf 38,7 procent er dieselbiler. Koncentrationen af dieselbiler er altså næsten to procentpoint højere i København end samlet set i Danmark., Dieselbiler indregistreret i 2017 udleder i gennemsnit 44,6 milligram NOx pr. kørte km, hvilket er 120 procent mere end benzinbilerne, der i gennemsnit udleder 20,2 milligram., Til gengæld udleder benzinbilerne fem procent mere CO2 end dieselbilerne gør - i gennemsnit., Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i flere tal om den danske bilpark, kan du kontakte specialkonsulent Søren Dalbro via sda@dst.dk eller på tlf.: 39 17 34 16., Du kan også vælge at gå på opdagelse i vores , Statistikbank, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-10-dieselbiler-udgoer-stor-del-af-koebenhavns-bilpark

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 2.2.1 - Udbredelse af væksthæmning

Udbredelse af væksthæmning (højde i forhold til alder <-2 standardafvigelse fra WHO's (Verdenssundhedsorganisationen) gennemsnitlige vækststandarder for børn under 5 år, Forklaring, Der findes efter vores viden ikke opgørelser for de 0-5 årige, idet praktiserende læger ikke er forpligtet til at indberette data om højde/vægt for børn over 1 år. , Senest opdateret:, 11-12-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-02/indikator-1

Sundhedsfinansieringskilder (SHA), v1:2011

Navn: , ICHA_HF_V1_2011 , Beskrivelse: , Klassifikationen af sundhedsfinansieringskilder viser hvem og hvilke ordninger der finansierer henholdsvis forbruget af diverse sundhedsydelser og tjenester, samt forbruget heraf hos de forskellige aktører., Finansieringen kan komme fra offentlige ordninger, frivillige sundhedsforsikringsordninger, non-profit organisationer rettet mod husholdninger (NPISH), samt husholdningernes egenbetaling., Klassifikationen er den danske implementering af , International Classification for Health Accounts (ICHA), og følger , Classification of Health Care Providers (ICHA-HF), i manualen , A System of Health Accounts (SHA) 2011 Revised Edition, ., Gyldig fra: , 1. januar 2011 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Louise Mathilde Justesen, , lom@dst.dk, , tlf. 40 26 47 43 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, HF.1: Offentlige sundhedsordninger og obligatoriske sundhedsforsikringsordninger, HF.1.1: Offentlige sundhedsordninger, HF.2: Frivillige sundhedsforsikringssordninger, HF.2.1: Frivillige sundhedsforsikringsordninger, HF.2.2: Non profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), HF.2.3: Virksomhedsfinansieringsordninger, HF.3: Husholdningernes egenbetaling, HF.3.1: Husholdningernes egenbetaling uden tilskud, HF.3.2: Husholdningernes egenbetaling med tilskud, HF.4: Resten af verden, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sundhedsfinansieringskilder (SHA), v1:2011, 1. januar 2011, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/icha-hf

Sundhedsaktører (SHA), v1:2011

Navn: , ICHA_HP_V1_2011 , Beskrivelse: , Klassifikationen af sundhedsaktører har til formål, at klassificere alle de organisationer, som bidrager til levering af sundhedsvarer og tjenester, ved at arrangere landespecifikke aktører i samme lignende og internationale sammenlignelige kategorier., Sundhedsaktører består af organisationer og aktører, som leverer sundhedsgoder og tjenester som deres primære aktivitet, men også dem som leverer sundhedsydelser som én af mange aktiviteter. , Klassifikationen er den danske implementering af , International Classification for Health Accounts (ICHA), og følger , Classification of Health Care Providers (ICHA-HP), i manualen , A System of Health Accounts (SHA) 2011 Revised Edition, ., Gyldig fra: , 1. januar 2011 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Louise Mathilde Justesen, , lom@dst.dk, , tlf. 40 26 47 43 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, HP.1: Hospitaler, HP.1.1: Somatiske hospitaler, HP.1.2: Psykiatriske hospitaler, HP.1.3: Specialhospitaler, HP.2: Boligfaciliteter med langtidspleje, HP.2.1: Plejehjem/plejecentre, hospices, mv., HP.2.2: Botilbud for psykisk syge og misbrugere, HP.2.9: Andre langtidspleje faciliteter, HP.3: Ambulante aktører, HP.3.1: Praksissektoren, HP.3.1.1: Almen praksis, HP.3.1.2: Psykiatere, HP.3.1.3: Andre speciallæger, HP.3.2: Tandlægepraksis, HP.3.3: Øvrige sundhedsklinikker (herunder psykologer, fysioterapeuter mm.), HP.3.4: Ambulante sundhedscentre, HP.3.4.1: Familiecentre , HP.3.4.2: Ambulante centre for psykisk syge og misbrugere, HP.3.4.3: Fritstående ambulante kirurgiske centre, HP.3.4.4: Dialyse centre, HP.3.4.9: Øvrige ambulante centre, HP.3.5: Aktører på hjemmeplejeområdet, HP.4: Udbydere af fritstående hjælpetjenester, HP.4.1: Udbydere af transport og akutredning, HP.4.2: Medicinske og diagnostiske laboratorier, HP.4.9: Andre udbydere af hjælpetjenester, HP.5: Apoteker og detailhandlere, HP.5.1: Apoteker, HP.5.2: Detailhandlere og andre udbydere af medicinske goder og hjælpemidler, HP.5.9: Alle øvrige udbydere af lægemidler og medicinske goder, HP.6: Aktører indenfor sundhedsfremme og forebyggelse, HP.7: Sundhedsmyndigheder og sygeforsikringsselskaber, HP.7.1: Offentlige sundhedsmyndigheder, HP.7.2: Sociale sygesikringsselskaber, HP.7.3: Private sygeforsikringsselskaber, HP.7.9: Andre administrationsselskaber, HP.8: Resten af økonomien, HP.8.1: Husholdninger, HP.8.2: Alle andre sekundære sundhedsaktører, HP.8.9: Alle andre aktører (i.a.n) , HP.9: Resten af verden, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sundhedsaktører (SHA), v1:2011, 1. januar 2011, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/icha-hp

Landbrugslandsdele, v1:2007-

Navn: , LANDBRUGSLANDSDELE_V1_2007 , Beskrivelse: , Landbrugslandsdele indfører et niveau mellem regioner og landsdele til klassifikationen , Regioner, landsdele og kommuner, . Landbrugslandsdele aggregerer således de 11 landsdele til 8 landbrugslandsdele, angivet med , LL, i koden., Bornholm bibeholdes som selvstændig landbrugslandsdel, mens de øvrige landsdele i Region Hovedstaden samles under , LL1 Region Hovedstaden (uden Bornholm), , dvs. inkl. Landsdel Nordsjælland., Landsdel Østsjælland samt Landsdel Vest- og Sydsjælland er samlet i , LL3 Region Sjælland, . Bemærk, at navne fra regioner og landsdele genbruges når der er geografisk sammenfald., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Fødevareerhverv , Kontaktperson: , Martin Lundø, , mlu@dst.dk, , tlf. 51 46 15 12 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 084: Region Hovedstaden, LL1: Hovedstaden (uden Bornholm), 01: Landsdel Byen København, 101: København, 147: Frederiksberg, 155: Dragør, 185: Tårnby, 02: Landsdel Københavns omegn, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 183: Ishøj, 187: Vallensbæk, 03: Landsdel Nordsjælland, 190: Furesø, 201: Allerød, 210: Fredensborg, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 240: Egedal, 250: Frederikssund, 260: Halsnæs, 270: Gribskov, LL2: Bornholm, 04: Landsdel Bornholm, 400: Bornholm, 411: Christiansø, 085: Region Sjælland, LL3: Sjælland, 05: Landsdel Østsjælland, 253: Greve, 259: Køge, 265: Roskilde, 269: Solrød, 350: Lejre, 06: Landsdel Vest- og Sydsjælland, 306: Odsherred, 316: Holbæk, 320: Faxe, 326: Kalundborg, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 336: Stevns, 340: Sorø, 360: Lolland, 370: Næstved, 376: Guldborgsund, 390: Vordingborg, 083: Region Syddanmark, LL4: Fyn, 07: Landsdel Fyn, 410: Middelfart, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 480: Nordfyns, 482: Langeland, 492: Ærø, LL5: Sydjylland, 08: Landsdel Sydjylland, 510: Haderslev, 530: Billund, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 573: Varde, 575: Vejen, 580: Aabenraa, 607: Fredericia, 621: Kolding, 630: Vejle, 082: Region Midtjylland, LL6: Østjylland, 09: Landsdel Østjylland, 615: Horsens, 706: Syddjurs, 707: Norddjurs, 710: Favrskov, 727: Odder, 730: Randers, 740: Silkeborg, 741: Samsø, 746: Skanderborg, 751: Aarhus, 766: Hedensted, LL7: Vestjylland, 10: Landsdel Vestjylland, 657: Herning, 661: Holstebro, 665: Lemvig, 671: Struer, 756: Ikast-Brande, 760: Ringkøbing-Skjern, 779: Skive, 791: Viborg, 081: Region Nordjylland, LL8: Nordjylland, 11: Landsdel Nordjylland, 773: Morsø, 787: Thisted, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 820: Vesthimmerlands, 825: Læsø, 840: Rebild, 846: Mariagerfjord, 849: Jammerbugt, 851: Aalborg, 860: Hjørring, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Landbrugslandsdele, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/landbrugslandsdele

Relevante links

Andre modelmiljøer i Danmark, EMMA (Energi- og Miljø-Model til ADAM) er en satellitmodel til ADAM og kan fx bruges til at vurdere effekter på miljøet af finanslovsforslag. , EMMAs hjemmeside, ., Danish Rational Economic Agent Model , DREAM, SMEC, De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS, MONA, Nationalbankens kvartalsmodel af dansk økonomi, MONA (pdf fil), Modelmiljøer i udlandet, Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis, CPB,  , Economic Policy Research Unit, EPRU, Statistisk sentralbyrå, Norge , SSB,  , Modelgruppen deltager i det internationale modelsamarbejde Project LINK. , Nyheder, fremskrivninger og analyser, Beskrivelse af LINK modellen (pdf fil), Diverse links, Finansministeriet, Social & Indenrigsministeriet, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Gekko er simulationssoftwaren brugt til at køre ADAM, udviklet af T-T analyse. Softwaren er til gratis download., Gekko

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Relevante-links

Verdensmål Indikator: 1.5.3 - Katastroferisikostyringsstrategier

Andel af lande, der vedtager og gennemfører lokale katastroferisikostyrings- strategier i overensstemmelse med Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030, Forklaring, Ifølge Beredskabsstyrelsen følger Danmark ikke systematisk Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030. Dog anvendes mange af delelementerne fra Sendai-rammen som en del af Danmarks katastrofe- og risikoforebyggelse., Senest opdateret:, 13-07-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/01-afskaf-fattigdom/delmaal-05/indikator-3

Verdensmål Indikator: 14.6.1 - Bekæmpelse af ulovligt fiskeri

Fremskridt i forhold til graden af implementering af internationale instrumenter, der har det mål at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, Forklaring, Danmark har indikator værdi 5, der betyder at Danmark har meget høj implementering af regler til at bekæmpe IUU fiskeri. Kilde: Europa-Kommissionen, DG-Mare., Senest opdateret:, 20-07-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/14-livet-i-havet/delmaal-06/indikator-1