Søgeresultat

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2017

Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU's varenomenklatur, som opfylder kravene til statistik over udenrigshandelen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=a17d76f9-9c42-4b62-a4fd-38baf7105f82

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2015

Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU's varenomenklatur, som opfylder kravene til statistik over udenrigshandelen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=b593a022-a766-4bda-835e-eef0b5a4f17c

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

30. november 2015, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danmarks udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2018

Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU's varenomenklatur, som opfylder kravene til statistik over udenrigshandelen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=bdccfab4-a71c-4f32-8b96-d3d9ed56013c

Martin Ulrik Jensen udnævnt til ny rigsstatistiker

Han har en klar forståelse af Danmarks Statistiks rolle som den nationale leverandør af uafhængig statistik og data.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-16-ny-rigstatistiker

Pressemeddelelse

Konjunkturbarometre for erhvervene

Hvilke konjunkturudsving har vi oplevet de seneste år, og inden for hvilke sektorer? Her finder du konjunkturbarometre for erhvervene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/konjunkturbarometre-for-erhvervene

Emneside

Voksen- og efteruddannelse

Voksenuddannelser, Viser personer, som deltager i voksen- og efteruddannelse., Højskoler, Viser befolkningens deltagelse på højskolekurser, herunder kursisternes alder, kursuslængde og højskoletype., Dokumentation, Uddannelsesstatistikkens manual, I uddannelsesstatistikkens manual gives en sammenhængende beskrivelse af hele statistikområdet: datamodel, datafangst, statistikprodukter og arbejdets organisering., Manualen supplerer den dokumentation, der stilles til rådighed gennem metadatasystemet TIMES, og giver et bredere overblik og forhåbentlig en bedre forståelse af sammenhængene i uddannelsesstatistikken. Det er håbet, at der herved skabes bedre forudsætninger for at kunne bruge dokumentationen i TIMES på en indsigtsfuld måde., Uddannelsesstatistikkens manual (pdf),   , Notater vedrørende uddannelse, Notater vedrørende erhvervsuddannelser, Notat om revision af erhversuddannelserne i Elevregistret 2025 (pdf), Notat om revision af erhversuddannelserne i Elevregistret 2024 (pdf), Notater vedrørende dataindsamlingen til ELEV-registret de enkelte år, Notat om uddannelse 2025 (pdf), Notat om uddannelse 2024 (pdf), Notat om uddannelse 2023 (pdf), Notat om uddannelse 2022 (pdf), Notat om uddannelse 2021 (pdf), Notat om uddannelse 2020 (pdf), Notat om uddannelse 2019 (pdf), Notat om uddannelse 2018 (pdf), Notat om uddannelse 2017 (pdf), Notat om uddannelse 2016 (pdf), Notat om uddannelse 2015 (pdf), Notat om uddannelse 2014 (pdf), Notat om uddannelse 2013 (pdf), Notat om uddannelse 2012 (pdf), Notat om uddannelse 2011 (pdf), Notat om uddannelse 2010 (pdf), Notater vedrørende dataindsamlingen til Grundskoleområdet, Notat om lærere og fag i grundskolen, Notat om store klasser 2020, Notat om KlasseID 2019, Notat om klassekvotienter i grundskolen, Notat om skoletællingen fra 2008 og frem, Notat om specialundervisning i grundskolen, Notater vedrørende LER Grundskole, Notat om kvalitet 2020/2021, Notat om dækning, Notater vedrørende LER Ungdomsuddannelser og LER Dagtilbud, Notat om Lærer-Elev-Registret 2025 (pdf), Kvalitetsanalyse af LER-Ungdom - Erhvervsuddannelser (pdf), Kvalitetsanalyse af LER-Ungdom - Gymnasieområdet (pdf), Dækning på Erhvervsuddannelser (xlsx), Dækning på gymnasiale uddannelser (xlsx), Notater vedrørende opgørelsen af højest fuldførte uddannelse, Revision af registeret over befolkningens højeste uddannelse 2020, Uddannelsesregistret, Nye uddannelseskoder til danske og engelske udbud, Oprydning i uddannelsesregisteret, kodebroer, Oprydning i uddannelseskoder 2015

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/voksen-og-efteruddannelse

Emneside

Analyser: Hvem er det der køber enfamiliehuse

For mange er et huskøb en stor begivenhed, som kun sker få gange i løbet af deres liv, og som kræver mange overvejelser. Men hvem er det egentlig, der køber enfamiliehuse i Danmark? Og er der forskelle på huskøberne forskellige steder i Danmark?, Denne analyse ser nærmere på køberne af enfamiliehuse og undersøger blandt andet huskøbernes indkomst, formue, alder, uddannelse og sammenhængen til hvor dyrt et hus, de køber., Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 blev der solgt 47.400 enfamiliehuse til privatpersoner og 2.500 til virksomheder. Blandt de huse, der blev solgt til privatpersoner, blev 34 pct. købt af én person og 66 pct. af to personer., Huskøberne var i 2018 i gennemsnit 42,6 år, hvilket er en stigning på 4,5 år siden 1998. Stigningen afspejler blandt andet, at 14 pct. af køberne var over 60 år i 2018, hvor det i 1998 kun gjaldt 8 pct. Stigningen afspejler også, at alderen for førstegangskøberne er steget fra 37,6 i 1998 til 39,6 i 2018., Den gennemsnitlige alder på alle huskøbere har haft en stigende tendens igennem en længere årrække. Førstegangskøbernes alder har derimod haft en flad eller faldende tendens siden 2010., I og omkring København, hvor huspriserne er høje relativt til resten af landet, er der kun få købere under 30 år og kun få, der køber et hus alene., Hent som pdf, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Kolofon, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. oktober 2020 kl. 08:00, Rettet: 5. november 2020 kl. 11:56, Nr. 2020:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=42797

Analyser: Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

De ældres økonomi er forbedret markant i Danmark over de seneste årtier. Pensionssystemet sikrer, at de færreste pensionister lever i lavindkomstfamilier. Men der findes en voksende gruppe af såkaldte brøkpensionister, der ikke har ret til fuld folke- eller førtidspension, fordi de har opholdt sig udenfor Danmark en stor del af deres liv inden pensionering., Den lavere pension påvirker brøkpensionisternes indkomst negativt. Men brøkpensioni­sternes samlede økonomiske vilkår afhænger også af hvilke andre indtægtskilder de har ved siden af de offentlige pensioner, fx private pensionsudbetalinger og af deres formue. Denne analyse undersøger brøkpensionisternes økonomiske forhold.,   , Analysens hovedkonklusioner:,  , I januar 2017 var der 37.200 brøkpensionister med bopæl i Danmark, hvilket er en stigning på omkring 62 pct. siden 2008. Omkring 22 pct. af brøkpensionisterne var af dansk oprin­delse, mens 78 pct. var indvandrere. Fx havde 14 pct. oprindelse i Tyskland, Sverige eller Norge. Dertil kommer 43.400 brøkpensionister med bopæl udenfor Danmark., Brøkpensionister får lavere offentlige pensioner i Danmark og har i gennemsnit sparet min­dre op selv end pensionister med fuld pension. Mange brøkpensionister får suppleret ind­komsten med kontanthjælp og andre ydelser, der ydes af kommunerne efter behov. Langt de fleste brøkfolkepensionister har derfor en indkomst over 50 pct. af medianindkomsten, der er en almindeligt brugt definition af lavindkomst, 13 pct. af brøkpensionisterne på folkepension lever i lavindkomstfamilier, hvilket vil sige, at de har en ind­komst, som er under 50 pct. af medianindkomsten. Kun 1 pct. af pensionisterne med fuld pension lever i lavindkomstfamilier., Hvis der ses bort fra personer med stor finansiel formue og personer, som måske forsørges af andre på bopælsadressen, halveres andelen af brøkpensionister, der lever i lavind­komstfamilier, fra 13 til 7 pct., Hent som pdf, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Kolofon, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. marts 2018 kl. 08:00, Rettet: 22. marts 2018 kl. 09:39, Nr. 2018:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=30262

Analyser: Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?, Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de fire grupper af socialt udsatte har landkommunerne en højere andel af tilflyttere end hovedstads- og storbykommunerne. Tilflytterene kommer enten fra andre kommunegrupper eller fra udlandet. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er tilflyttet landkommunerne er fx 30 pct. mod 16 pct. i hovedstads- og storbykommunerne., I alle fire grupper af socialt udsatte er der flere, som er flyttet til landkommunerne end fra landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet., I landkommunerne udgør nettotilflytningen 14,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i kommunegruppen, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er 7,0 pct. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne udgør nettotilflytningen en mindre andel (2,2 pct. til 9,0 pct.)., Alle de enkelte landkommuner har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men med store forskelle på hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 3,1 pct. og i Langeland Kommune er andelen 31,7 pct., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Hent som pdf, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Kolofon, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 18. august 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=46854