Søgeresultat

Analyser: Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne har været beskatningen af arbejdsindkomst. Men hvordan har provenuet fra indkomstskatterne ændret sig i perioden? Og er provenuet fra skatten på arbejde reduceret i denne periode?, Analysens hovedkonklusioner: , Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne., Provenuet fra de kommunale indkomstskatter har siden 2010 udgjort ca. halvdelen af det samlede indkomstskatteprovenu., Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest. Siden toppen i 2008 og frem til 2014 er provenuet faldet, og udgør nu 0,9 pct. af husholdningernes bruttoindtægt., Analysen giver et samlet overblik over ændringer i skattesatser og beregningsgrundlag for arbejds- og overførselsindkomstskatterne siden 1995. Fx er antallet af topskattebetalere faldet fra 1 mio. i 2008 til en halv mio. i 2014., Hent som pdf, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Kolofon, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 15. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:27, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/analyser/28125-syv-skattereformer-siden-1995-udviklingen-i-provenuet-fra-indkomstskatter

Analyse

Publikation: Befolkningens udvikling 2023

Foto: AdobeStock, Download og læs publikationen, 9. oktober 2024, Publikationen ”Befolkningens udvikling” er en fortsættelse af de årlige publikationer om befolkningsudviklingen i Danmark, som startede med publikationen ”, Befolkningen bevægelser, ” for årene , 1931-1933, ., Disse publikationer udgør samlet set et historisk bibliotek over de demografiske bevægelser, som har haft betydning for den overordnede befolkningsudvikling i Danmark, herunder fødsler og dødsfald samt ind- og udvandring. Desuden beskrives befolkningens nuværende sammensætning ud fra en række demografiske oplysninger., Aldrende befolkning, Personer i alderen 65 år og ældre udgjorde 21 pct. af befolkningen den 1. januar 2024. Den 1. januar 1994 udgjorde denne aldersgruppe 15 pct. af befolkningen. Gennem de seneste 30 år er befolkningens gennem­snits­alder steget fra 38,8 år i 1994 til 42,4 år ved udgangen af 2023.,  , Andel af befolkningen i alderen 65 år og derover. 1. januar 2024, Om publikationen, Titel, : Befolkningens udvikling, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2452-8, Udgivet, : 9. oktober 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 107, Kontakt, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14, Mail: , cbn@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005

https://www.dst.dk/pubomtale/49994

Publikation

Publikation: Indkomst- og formueforhold 1909-10

Indkomst- og Formueforhold efter Skatteansættelsen for Skatteaaret 1909-10, Bogen indeholder oplysninger om antal personer i forskellige indtægts- og formuegrupper fordelt på hovedstaden, provinsbyerne og landdistrikterne. Der belyses også indtægts- og formueforhold efter erhvervsgrupper med geografisk opdeling på hovedstaden, byer, Sjælland, Øernes landdistrikter, det sydøstlige Jylland m.v.. Erhvervene er fx embedmænd, liberale erhverv, fast ansatte underordnede, husmænd og fiskere. Der er desuden tabeller over antallet af ansatte kvinder efter indtægtens og formuens størrelse og erhverv, fx lærerinder, husbestyrinder, gårdejere og proprietærer samt pensionister., Statistisk Tabelværk ; Rk.5, Nr. 7,  , Se også "Indkomst- og formueansættelser" (med varierende titler) for perioden fra 1904/05 til 1957/58 i serien , Statistiske Meddelelser, ., Se desuden ", Indkomst- og formueansættelserne til staten, " for perioden fra 1958/59 til 1968/69., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1909-10, 1904-05, Hent som pdf, Indkomst- og formueforhold 1909-10, Kolofon, Indkomst- og formueforhold, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1912 kl. 08:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/50860

Publikation

Publikation: Vandmiljøet

Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser publikationen Vandmiljøet., Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser temapublikationen, Vandmiljøet, . Netop landbrugets udledning af fosfor er et tema i de politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III. Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger. Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb., Se i øvrigt omtaler af publikationerne , Miljø 2004, og , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . , Hent som pdf, Vandmiljøet, Kolofon, Vandmiljøet, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1373-9, Udgivet: 14. januar 2004 kl. 09:30, Antal sider: 42, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/7231

Publikation

Publikation: Befolkningens uddannelsesniveau

Har du behov for at analysere sammensætningen af den danske befolkning? Har du behov for at forstå de dynamikker, der præger uddannelsen herhjemme? Så er der mange gode svar at hente i Befolkningens uddannelsesniveau., Befolkningens uddannelsesniveau , beskriver i tal og tekst befolkningens uddannelse med udgangspunkt i opgørelsen over befolkningens højeste fuldførte uddannelse., Publikationen indeholder foruden tekstafsnittene en række figurer og tabeller, der skaber overblik over alle tallene, og den er bygget klart og overskueligt op i fem kapitler:, 1. kapitel definerer termer brugt i dansk og international sammenhæng., 2. kapitel beskriver befolkningens uddannelsesniveau i 2003., 3. kapitel gennemgår udviklingen i uddannelsesniveauet fra 1983 til 2003., 4. kapitel viser tre forskellige målinger af uddannelsesniveauet, bl.a. for 25-34-årige., 5. kapitel ser på sammenhængen mellem uddannelsesniveau og fænomener som indkomst, indkomsterstattende ydelser og geografisk mobilitet., Uddannelse er et centralt tema i dansk og europæisk samfundsdebat. Uddannelse bliver ofte nævnt som Danmarks vigtigste råstof. , Befolkningens uddannelsesniveau , underbygger og dokumenterer både almindelige antagelser om uddannelsesniveauet i Danmark og påviser sammenhænge, der er ukendte for de fleste., Hent som pdf, Befolkningens uddannelsesniveau, Kolofon, Befolkningens uddannelsesniveau, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1416-6, Udgivet: 26. oktober 2004 kl. 09:30, Antal sider: 47, Kontaktinfo:, Susanne Mainz Sørensen, Telefon: 20 34 51 79

https://www.dst.dk/pubomtale/8310

Publikation

Publikation: Skatter og afgifter 2023

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund., Personskat udgør hovedindtægten, Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 87 pct. af de samlede skatter og afgifter i 2022., Grundskyld forsætter med at stige, Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2022 udgjorde grundskylden 30,0 mia. kr. svarende til 91 pct. af ejendomsskatterne., Hvis Danmarks skatteindtægter var 100 kroner, Rettelser:, Side 86 Tabel 5.12 Personbeskatning, Side 88 Tabel 5.12 Personbeskatning, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2023, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2435-1, Udgivet: 13. oktober 2023 kl. 08:00, Antal sider: 187, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/47220

Publikation

Publikation: Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser

Publikationen giver oplysninger om de forhold, som er centrale, når vi danner en familie, og når en familie går i opløsning., Temapublikationen , Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser , løfter noget af sløret for, hvad der kendetegner os danskere, når vi bliver gift, når vi bliver skilt, og hvad der sker med børnene, hvis far og mor bliver skilt. , Analysen går i dybden på følgende områder: , Vielser, . Har den sociale baggrund betydning for, hvem vi gifter os med? Spiller det ind på giftermålet, om man er på eller uden for arbejdsmarkedet; om man er lønmodtager eller topleder; om man er kok eller revisor, eller om man har en uddannelse eller ej? , Skilsmisser, . Bliver toplederen oftere skilt end lønmodtageren? Bliver de kortuddannede oftere skilt end de langtuddannede? Har mænds sociale baggrund større betydning end kvindernes i forhold til skilsmisser? , Skilsmissebørn, . Har antallet af børn i familien betydning for, om de voksne går fra hinanden? Hvem bor børnene med, når forældrene bliver skilt? Hvor ofte flytter børnene over i nye familier, og hvor ofte flytter mor og far alene?, Hent som pdf, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Kolofon, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Borgere, ISBN: 87-501-1498-0, Udgivet: 24. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 59, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/pubomtale/9702

Publikation

Verdensmål Indikator: 17.11.1 - Global im- og eksport

Udviklingslandes andel af den globale handel, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Eksport af varer, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,5, 0,6, Eksport af tjenester, 1,3, 1,2, 1,3, 1,4, 1,3, 1,5, 1,5, 1,8, .., Import af varer, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, 0,5, 0,5, 0,5, Import af tjenester, 1,2, 1,2, 1,2, 1,3, 1,3, 1,5, 1,5, 1,5, .., Download data, Forklaring, Data angiver Danmarks procentandel af den globale handel med varer og tjenester med udviklingslande og de mindst udviklede lande. Data er indsamlet og estimeret af FN's database og er tilgængelige via , UNSDG, . , Senest opdateret:, 20-02-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-11/Indikator-ny-1

Verdensmål Indikator: 11.b.1 - Katastroferisikostyringsstrategier

Andel af lande, der vedtager og gennemfører lokale katastroferisikostyrings- strategier i overensstemmelse med Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030a, Forklaring, Ifølge Beredskabsstyrelsen følger Danmark ikke systematisk Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030a. Dog anvendes mange af delelementerne fra Sendai rammen som en integreret del af Danmarks katastrofe og risikoforebyggelse., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-b/indikator-1

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012

Navn: , DEGURBA_EU_V1_2012 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler administrative områder (kommuner) efter befolkningstæthed. Klassifikationen følger Eurostat's , Degree of Urbanisation (DEGURBA), og inddeles i de tre følgende typer af områder:, Cities, (densely populated areas):, At least 50% of the population lives in urban centres., Towns and suburbs, (intermediate density areas):, At least 50% of the population lives in urban clusters and, Less than 50% of the population lives in urban centres., Rural areas, (thinly populated areas):, At least 50% of the population lives in rural grid cells., Gyldig fra: , 1. januar 2012 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012, 1. januar 2012, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-eu