Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5041 - 5050 af 5825

    Publikation: Indikatorer for vandmiljøet 2006

    Publikationen er en grundig, men let tilgængelig gennemgang af tilstanden i det danske vandmiljø før og nu., Som noget nyt er der tilføjet en kort gennemgang af de forskellige vandmiljø- og pesticidhandlingsplaner. , Indikatorer for vandmiljøet 2006, konkluderer, at det går den rigtige vej med vandmiljøet, at handlingsplanerne har haft effekt, men også at nye indsatser har været nødvendige., Publikationen omfatter de væsentligste problematikker vedrørende vandmiljøet og ruster derfor læseren til bedre at kunne følge miljødebatten., Vandmiljøet er defineret bredt: Både grundvand, hav, kystnære områder, søer og vandløb er omfattet., De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og andre miljøfremmede stoffer samt vandforbruget. Disse temaer er derfor behandlet i hvert sit kapitel. Hovedkonklusionerne er sammenfattet og perspektiveret i kapitel 1.,  , Indikatorer for vandmiljøet 2006, er er et nyttigt redskab for alle, som beskæftiger sig med miljø og miljøpolitik., Publikationen er velegnet i undervisningssammenhænge. Fagord er så vidt muligt undladt i teksten; i modsat fald er de forklaret uddybende. I øvrigt er indholdet illustreret med figurer og tabeller., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Indikatorer for vandmiljøet 2006, Kolofon, Indikatorer for vandmiljøet, Miljø og energi, ISBN pdf: 87-501-1580-4, Udgivet: 29. november 2006 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/11006

    Publikation

    Analyser: Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner

    Mange industrikoncerner, som afholder hele eller dele af deres produktion i udlandet, kan betegnes som globaliserede. Det kan have betydning for medarbejdersammensætningen i koncernerne i Danmark. Denne analyse ser på medarbejdere i globaliserede industrikoncerner og sammenligner med industrikoncerner, der i mindre grad har produktion uden for Danmarks grænser. Analysen ser på arbejdsfunktioner og lønniveau i koncernerne., Analysens hovedkonklusioner:, Få industrikoncerner dominerer eksporten af varer og tjenester. Antallet af globaliserede industrikoncerner udgør 10 pct. af det samlede antal industrikoncerner, men stod for 74 pct. af alle industrikoncerners samlede eksport i 2022., Der er flere vidensarbejdere end produktionsarbejdere i globaliserede industrikoncerner. Hver femte er vidensarbejder i ikke-globaliserede industrikoncerner, mens 42 pct. er vidensarbejdere i de globaliserede industrikoncerner., Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner tjener mere end medarbejdere i ikke-globaliserede industrikoncerner. Det gælder især for ledere og vidensarbejdere. Lønnen for ledelsesarbejdere var 54 pct. højere i globaliserede industrikoncerner mens vidensarbejdere tjente 18 pct. mere. , Hent som pdf, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Kolofon, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 19. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Aron Tsegay Besrat, Telefon: 21 84 82 78

    https://www.dst.dk/analyser/52791-medarbejdere-i-globaliserede-industrikoncerner

    Analyse

    Analyser: Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

    Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne har været beskatningen af arbejdsindkomst. Men hvordan har provenuet fra indkomstskatterne ændret sig i perioden? Og er provenuet fra skatten på arbejde reduceret i denne periode?, Analysens hovedkonklusioner: , Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne., Provenuet fra de kommunale indkomstskatter har siden 2010 udgjort ca. halvdelen af det samlede indkomstskatteprovenu., Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest. Siden toppen i 2008 og frem til 2014 er provenuet faldet, og udgør nu 0,9 pct. af husholdningernes bruttoindtægt., Analysen giver et samlet overblik over ændringer i skattesatser og beregningsgrundlag for arbejds- og overførselsindkomstskatterne siden 1995. Fx er antallet af topskattebetalere faldet fra 1 mio. i 2008 til en halv mio. i 2014., Hent som pdf, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Kolofon, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 15. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:27, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

    https://www.dst.dk/analyser/28125-syv-skattereformer-siden-1995-udviklingen-i-provenuet-fra-indkomstskatter

    Analyse

    Analyser: Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse

    Akvakultursektoren er verdens hurtigst voksende animalske fødevareproduktion. Store vækstrater i særligt Asien har medført, at der i dag på verdensplan produceres flere fisk i akvakultur, end der fanges i det traditionelle fiskeri., Derimod har produktionsmængden fra akvakultur i Danmark - og i resten af EU28 – stort set været konstant de seneste årtier, selvom vækst indenfor erhvervet længe har været en politisk målsætning. En øget akvakulturproduktion kunne potentielt skabe arbejdspladser i land- og yderkommuner og øge dansk eksport., Denne analyse kortlægger udviklingen i dansk akvakultur, som opdrætter fisk og skaldyr i dambrug og havbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Den globale akvakulturproduktion af fisk og skaldyr er vokset med 83 pct. fra 2005 til 2015, mens Danmarks produktion i samme periode er vokset med knap 8 pct., 10 pct. af de konsumfisk, der produceres i Danmark, kommer fra akvakultur., I 2015 var der 218 akvakulturproduktionssteder i Danmark., De danske akvakulturanlæg er primært beliggende i land- og yderkommuner og beskæftigede i 2015, hvad der svarer til ca. 480 fuldtidsbeskæftigede., Den samlede omsætning for dansk akvakultur var på 1,4 mia. kr. i 2015., Hent som pdf, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Kolofon, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juli 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

    https://www.dst.dk/analyser/28946-dansk-akvakultur-vaekst-udfordringer-og-beskaeftigelse

    Analyse

    Analyser: Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?

    Hvordan påvirker de økonomiske konjunkturer og udviklingen på boligmarkedet antallet af huse på tvangsauktion? Hvilken type huse drejer det sig om? Og hvorfor er nogle områder i Danmark hårdere ramt af tvangsauktioner end andre? Denne analyse ser nærmere på hvilke årsager der kan ligge bag, at 1.760 enfamiliehuse kom på tvangsauktion i 2018., Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af tvangsauktioner har de seneste år været tilbage på et stabilt niveau, svarende til det man så før den seneste boligboble og efterfølgende finanskrise i 2008-2009., Antallet af tvangsauktioner hænger tæt sammen med situationen på boligmarkedet. Når der er mange boliger til salg og salgstiderne er lange, er antallet af tvangsaktioner også højere., Andelen af tvangsauktioner blandt enfamiliehuse er højere i land-, oplands- og provinsbykom­muner end i de store byer og hovedstadskommuner. De højere andele kan blandt andet forklares med lavere gennemsnitlig indkomst, højere ledighed og et svært bo­ligmarked i disse områder., Særligt de ældre og mindre boliger ender på tvangsauktion. I hovedstads- og storbykommu­nerne ses denne sammenhæng dog ikke., Hent som pdf, Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 8. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:01, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Cajsa Mølskov, Telefon: 61 15 38 41

    https://www.dst.dk/analyser/35083-hvorfor-havner-danske-familiers-huse-paa-tvangsauktion

    Analyse

    Analyser: Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?

    En stor del af danskerne bor i par, men ind imellem flytter den ene eller begge fra den fælles bolig. Hvis parret har børn, involverer disse flytninger også et eller flere børn, Denne analyse ser nærmere på gifte, samlevende og samboende par med og uden børn, som går fra at have fælles bolig til at bo hver for sig. Hvor mange drejer det sig om? Er det en kvinde eller en mand, der oftest flytter? Og flytter personerne til en bolig, hvor de bor alene eller flytter de sammen med andre?, Analysens hovedkonklusioner:, I 2019 var der 59.300 par, som ophørte med at have fælles bolig. Af disse var det kun 8.400 par, hvor begge fraflyttede den fælles bolig til hver sin bolig, mens det i resten af tilfældene kun var den ene der flyttede. Samlet betød det 67.700 flytninger., Andelen af personer, der flytter fra partneren er størst blandt de unge, og falder med personernes alder, men stiger dog atter lidt i de ældste aldersgrupper., Hvis kun én person flytter, så er det lidt oftere (55 pct.) en kvinde, der flytter. Andelen er dog højere (65 pct.), hvis parret har boet i parcelhus., Hvis den fraflyttende er mor til hjemmeboende børn, flytter mindst ét barn med i 80 pct. af tilfældene. Hvis den fraflyttende er faren, flytter der kun et eller flere børn med i 5 pt. af tilfældene., Hent som pdf, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Kolofon, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/44203-hvem-flytter-naar-vi-flytter-fra-hinanden

    Analyse

    Publikation: Vandmiljøet

    Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser publikationen Vandmiljøet., Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser temapublikationen, Vandmiljøet, . Netop landbrugets udledning af fosfor er et tema i de politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III. Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger. Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb., Se i øvrigt omtaler af publikationerne , Miljø 2004, og , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . , Hent som pdf, Vandmiljøet, Kolofon, Vandmiljøet, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1373-9, Udgivet: 14. januar 2004 kl. 09:30, Antal sider: 42, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/7231

    Publikation

    Publikation: Befolkningens uddannelsesniveau

    Har du behov for at analysere sammensætningen af den danske befolkning? Har du behov for at forstå de dynamikker, der præger uddannelsen herhjemme? Så er der mange gode svar at hente i Befolkningens uddannelsesniveau., Befolkningens uddannelsesniveau , beskriver i tal og tekst befolkningens uddannelse med udgangspunkt i opgørelsen over befolkningens højeste fuldførte uddannelse., Publikationen indeholder foruden tekstafsnittene en række figurer og tabeller, der skaber overblik over alle tallene, og den er bygget klart og overskueligt op i fem kapitler:, 1. kapitel definerer termer brugt i dansk og international sammenhæng., 2. kapitel beskriver befolkningens uddannelsesniveau i 2003., 3. kapitel gennemgår udviklingen i uddannelsesniveauet fra 1983 til 2003., 4. kapitel viser tre forskellige målinger af uddannelsesniveauet, bl.a. for 25-34-årige., 5. kapitel ser på sammenhængen mellem uddannelsesniveau og fænomener som indkomst, indkomsterstattende ydelser og geografisk mobilitet., Uddannelse er et centralt tema i dansk og europæisk samfundsdebat. Uddannelse bliver ofte nævnt som Danmarks vigtigste råstof. , Befolkningens uddannelsesniveau , underbygger og dokumenterer både almindelige antagelser om uddannelsesniveauet i Danmark og påviser sammenhænge, der er ukendte for de fleste., Hent som pdf, Befolkningens uddannelsesniveau, Kolofon, Befolkningens uddannelsesniveau, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1416-6, Udgivet: 26. oktober 2004 kl. 09:30, Antal sider: 47, Kontaktinfo:, Susanne Mainz Sørensen, Telefon: 20 34 51 79

    https://www.dst.dk/pubomtale/8310

    Publikation

    Publikation: Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser

    Publikationen giver oplysninger om de forhold, som er centrale, når vi danner en familie, og når en familie går i opløsning., Temapublikationen , Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser , løfter noget af sløret for, hvad der kendetegner os danskere, når vi bliver gift, når vi bliver skilt, og hvad der sker med børnene, hvis far og mor bliver skilt. , Analysen går i dybden på følgende områder: , Vielser, . Har den sociale baggrund betydning for, hvem vi gifter os med? Spiller det ind på giftermålet, om man er på eller uden for arbejdsmarkedet; om man er lønmodtager eller topleder; om man er kok eller revisor, eller om man har en uddannelse eller ej? , Skilsmisser, . Bliver toplederen oftere skilt end lønmodtageren? Bliver de kortuddannede oftere skilt end de langtuddannede? Har mænds sociale baggrund større betydning end kvindernes i forhold til skilsmisser? , Skilsmissebørn, . Har antallet af børn i familien betydning for, om de voksne går fra hinanden? Hvem bor børnene med, når forældrene bliver skilt? Hvor ofte flytter børnene over i nye familier, og hvor ofte flytter mor og far alene?, Hent som pdf, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Kolofon, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Borgere, ISBN: 87-501-1498-0, Udgivet: 24. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 59, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

    https://www.dst.dk/pubomtale/9702

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation