Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5131 - 5140 af 5823

NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022

27. januar 2023, I 2022 er antallet af elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse, faldet til 64.000. Dette er et fald på 33 pct. inden for ti år, idet der i 2012 startede 94.000 EUD elever. Alene ift. sidste år, hvor 73.000 elever startede på en erhvervsuddannelse, er antallet af elever faldet med 13 pct. På grund af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 er faldet særligt markant i de 2 efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Størst er faldet på Kontor, handel og forretningsservice, Når man ser nærmere på de forskellige fagområder inden for erhvervsuddannelserne, ses det største fald i antallet af elever, der blev optaget på Kontor, handel og forretningsservice i 2022. Her begyndte 13.000 elever på disse uddannelser, hvilket er et fald på 4.000 svarende til en nedgang på 22 pct. inden for et år. Det næststørste fald ses på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der blev optaget 12.000, hvilket er 1.000 elever færre end 2021 og en 8 pct. nedgang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt34, Faldet i optag er også markant på de videregående uddannelser, Med et samlet fald på 9 pct. var der i 2022 91.000 studerende, som blev indskrevet på en videregående uddannelse, sammenlignet med 100.000 tilbage i 2021. I forhold til 2021 er faldet særligt markant på de korte og mellemlange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte 12.000 studerende en kort videregående uddannelse og 29.000 en mellemlang videregående uddannelse. Dette er et fald på hhv. 13 pct. og 11 pct. i forhold til året før. På bachelor og lange videregående uddannelser var antallet af studerende på hhv. 24.000 og 26.000 i 2022. Det er et fald på 9 pct. og 4 pct. sammenlignet med 2021. , Hver 5. borger er i gang med en uddannelse, I 2022 var 20 pct. af befolkningen pr. 1. oktober i gang med en uddannelse. Denne andel har været ret stabil inden for det sidste årti. Halvdelen af disse går i grundskole, mens omtrent 1/4 er i gang med ungdomsuddannelser og ca. 1/4 er startet på en videregående uddannelse. , Erhvervsuddannelser er ikke kun for de unge, Teenagerne fylder meget på erhvervsuddannelserne. Næsten halvdelen, der valgte at starte på en EUD, er 15 til 19 år (48 pct.), mens de 20-24 årige fylder 19 pct. af de optagede elever. Men når man ser på befolkningen over 30 år, som er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2022, faldt valget i høj grad på en erhvervsuddannelse. Af denne gruppe er det 59 pct., der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. Det gælder i endnu højere grad, når man ser på dem, der er 40 år eller ældre - her er tallet 71 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Ulige kønsfordeling mellem erhvervs- og de videregående uddannelser, Generelt starter flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne. I 2022 var det i alt 36.000 mænd i forhold til 27.000 kvinder, som påbegyndte en erhvervsuddannelse. Det er særligt de tekniske uddannelser, såsom mekaniker, maskintekniker og transport- og logistikområdet, som tiltrækker mændene, mens kvinderne dominerer i de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelsesforløb. Kvinderne er til gengæld i højere grad repræsenteret på bachelor samt de mellemlange og lange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte i alt 51.000 kvinder en videregående uddannelse i forhold til 40.000 mænd. Forskellen er især stor på det sundhedsfaglige område med 10.000 påbegyndte kvindelige studerende i forhold til 2.000 mandlige. Til gengæld går der stadigvæk flere mænd på de korte videregående uddannelser, særligt de tekniske. Her påbegyndte 12.000 mænd en teknisk videregående uddannelse i forhold til 5.000 kvinder., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022, 27. januar 2023 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40260

Nyt

NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i EU

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022

23. marts 2023, I fjerde kvartal 2022 var de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time samlet set 5,9 pct. højere i den private sektor i EU sammenlignet med fjerde kvartal 2021. I de 19 lande, der deltager i Euro-samarbejdet steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre med 5,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. I USA var stigningen på 5,1 pct. Danmark havde i samme periode en stigning på 3,2 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Tyskland med klart højeste stigning blandt Danmarks samhandelspartnere, I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 7,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021, og udviklingen i Tyskland lå dermed på et betydeligt højere niveau end tilsvarende i de danske arbejdsomkostninger. De svenske arbejdsomkostninger havde med 3,1 pct. derimod en stigning i arbejdsomkostningerne, der lå en smule under udviklingen i Danmark i fjerde kvartal 2022. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, , 2021, 2022, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,7, 3,0, 4,4, 5,9, Euroområdet, 2,3, 2,6, 3,8, 5,7, Danmark, 4,3, 2,9, 2,8, 3,2, Sverige, 2,5, 2,4, 3,8, 3,1, Tyskland, 2,2, 4,2, 3,2, 7,3, Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 18,5 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 havde Bulgarien ligesom i de to foregående kvartaler den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,4 pct. Luxembourg var det land med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. , Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Nyt om arbejdsomkostninger i EU og USA udkommer ikke længere, Indeværende Nyt om udviklingen i arbejdsomkostninger i EU og USA for fjerde kvartal 2022 er samtidig den sidste udgivelse i Nyt-serien. Der henvises til , Eurostats databank, for de europæiske tal samt til , U.S. Bureau of Labor Statistics, for tal om udviklingen i arbejdsomkostninger i USA., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022, 23. marts 2023 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45500

Nyt

NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

Befolkningens uddannelse 2022

30. marts 2023, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper. , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelse 2022, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45550

Nyt

NYT: Boligpriserne steg fortsat i 3. kvartal 2025

Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2025

8. januar 2026, Boligpriserne fortsatte opad i tredje kvartal 2025. På landsplan steg priserne på ejerlejligheder med 2,0 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. Enfamiliehuse oplevede en prisstigning på 1,8 pct., mens sommerhuspriserne steg mere moderat med 0,7 pct. Siden prisernes seneste toppunkt i 2022 er ejerlejlighedspriserne samlet set steget med 11,7 pct., mens priserne på enfamiliehuse og sommerhuse er steget med henholdsvis 7,0 pct. og 8,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Huspriserne i fremgang i hele landet - størst stigning i Hovedstaden, Huspriserne steg i alle landets fem regioner i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Stigningen var størst i Region Hovedstaden med 9,7 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,0 pct., Ejerlejlighedspriserne steg i fire ud af fem regioner, Priserne på ejerlejligheder steg i tredje kvartal 2025 i fire ud af fem regioner sammenlignet med samme periode året før. Den kraftigste fremgang fandt sted i Region Hovedstaden, hvor priserne steg med 11,9 pct., mens Region Nordjylland som den eneste region oplevede et prisfald på 2,2 pct., Prisfremgang på sommerhuse i hele landet, Sommerhuspriserne steg i tredje kvartal 2025 i alle landets fem regioner sammenlignet med samme periode året før. Stigningen var størst i Region Sjælland med 7,1 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Handelsaktiviteten for enfamiliehuse vokser - mest i Region Sjælland, På landsplan steg antallet af handler med enfamiliehuse med 8,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme kvartal året før. Udviklingen var dog præget af markante regionale forskelle. Region Sjælland oplevede den største stigning i handelsaktiviteten med 13,1 pct., mens Region Hovedstaden havde den laveste fremgang på 4,0 pct., selvom huspriserne steg mest her. Enfamiliehuse var samtidig den boligtype, hvor handelsaktiviteten voksede mindst i forhold til året før., Stigende ejerlejlighedshandel præger boligmarkedet, Salget af ejerlejligheder steg markant på landsplan med 27,1 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Region Midtjylland havde den største stigning i handelsaktiviteten med 42,1 pct., men også de øvrige regioner oplevede betydelige stigninger. Region Hovedstaden havde den laveste fremgang på 22,5 pct., selvom priserne på ejerlejligheder steg mest her. Ejerlejligheder var samtidig den boligtype, hvor handelsaktiviteten voksede mest i forhold til året før., Flere sommerhuse skifter ejer - største stigning i Hovedstaden, På landsplan steg antallet af handlede sommerhuse med 24,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme kvartal året før. Region Hovedstaden oplevede den største fremgang i handelsaktiviteten med 32,9 pct., mens Region Nordjylland havde den laveste stigning på 16,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Ejerlejligheder trækker boligpriserne op, I landsdelen , Byen København, steg boligpriserne i tredje kvartal 2025 for både enfamiliehuse, ejerlejligheder og andelsboliger sammenlignet med samme kvartal året før, målt på de faktiske (ikke sæsonkorrigerede) tal. Ejerlejlighederne oplevede den største stigning på 13,9 pct., mens priserne på enfamiliehuse steg med 9,5 pct., og andelsboliger med 6,4 pct. Siden 2022 har ejerlejligheder samlet set haft den kraftigste prisstigning på 19,6 pct., efterfulgt af enfamiliehuse med 13,3 pct., mens andelsboliger har haft den mest moderate fremgang på 11,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2025, 8. januar 2026 - Nr. 3, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50250

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,3 pct. det seneste år

Lønindeks 3. kvt. 2025

28. november 2025, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,3 pct. i tredje kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal 2024. Den årlige lønudvikling var 0,1 procentpoint lavere i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 3,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 3,1 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 5,2 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 1,7 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i tredje kvartal 2025 med en stigning på 4,0 pct. i forhold til tredje kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 2,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 2. kvt. 2025, 3. kvt. 2025, , pct., Sektorer i alt, 3,4, 3,3, Virksomheder og organisationer i alt, 2,9, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,6, 3,3, Bygge og anlæg, 2,7, 4,0, Handel og transport mv., 3,4, 3,4, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, Finansiering og forsikring, 2,7, 2,1, Ejendomshandel og udlejning, 2,3, 2,4, Erhvervsservice, 3,1, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 3,1, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 3,0, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,9, 1,7, Regioner, 6,6, 5,2, Kommuner, 5,0, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 3. kvt. 2025, 28. november 2025 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50503

Nyt

NYT: 87 pct. af alle børn har mindst én bedsteforælder

Husstande, familier og børn 1. januar 2026

13. februar 2026, Blandt de 0-17-årige har 87 pct. mindst én bedsteforælder, som også er bosat i Danmark pr. 1. januar 2026. Bedsteforældre forstås som de forældre, der er registret til børnenes forældre i CPR. 37 pct. af børnene har alle fire bedsteforældre, 25 pct. har tre, mens 18 pct. har to bedsteforældre. 7 pct. af de 0-17-årige har en enkelt bedsteforælder i befolkningen. Antal bedsteforældre varierer med børnenes alder. Således har op mod halvdelen af de alleryngste børn fire bedsteforældre, mens det samme kun gør sig gældende for 24 pct. af de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/paaroe02, Gennemsnitsalderen for at blive førstegangsbedsteforældre er 55 år, Den gennemsnitlige alder for, hvornår de personer, der er blevet bedsteforældre, blev det for første gang, er 54,6 år. Førstegangsbedstefædrene var ældst, 56,0 år, mens bedstemødrene i gennemsnit var 53,5 år, da de fik første barnebarn. De, som blev bedsteforældre for første gang gennem en datter (morfar og mormor), er generelt halvandet år yngre, end de, hvor det var en søn, som gjorde dem til bedsteforældre (farfar og farmor). De mænd, der blev morfar, da de fik første barnebarn, var således 55,4 år i gennemsnit, mens de, der blev farfar, til sammenligning var 56,9 år. Tilsvarende var de kvinder, der blev mormor, i gennemsnit 52,8 år, mens de, der blev farmor, var 54,4 år, da de fik første barnebarn. , Gennemsnitsalder for førstegangsbedsteforældre, , Farfar, Morfar, Farmor, Mormor, , alder (år), 2026, 56,9, 55,4, 54,4, 52,8, Anm.: Beregningerne er baseret på personer i befolkningen pr. 1. januar 2026., De længste ægteskaber i Danmark har varet over 70 år, Pr. 1. januar 2026 var der 122.625 ægteskaber, som har varet 50 år eller længere. Det er en stigning på 23 pct. i forhold til for ti år siden, hvor 99.807 ægteskaber havde varet i mere end 50 år. Denne udvikling skal ses i lyset af, at antal personer i de ældste aldersgrupper (75 år og ældre) i samme periode er steget 46 pct. I langt de fleste ægteskaber bor begge parter også på samme adresse, nemlig 97 pct. af alle ægteskaber uanset dets længde. Andelen, hvor parterne ikke deler bopæl, er højest blandt de længstvarende ægteskaber, fx boede 8 pct. af parterne i ægteskaber af 65 års varighed på hver sin adresse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/parfh2a, Husstande, familier og børn 1. januar 2026, 13. februar 2026 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands-, familie- og børnestatistikkernes grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53147

Nyt

NYT: Danmark havde igen EU's største overskud i 2024

Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (oktober-indberetning)

24. oktober 2025, I 2024 var der et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) i Danmark på 130,5 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP). Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. Siden 2000 har der i Danmark kun været underskud på den offentlige saldo i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2024 havde seks ud af de 27 EU-lande overskud på deres offentlige saldo. De 27 EU-lande og de 20 eurolande havde begge samlet set et underskud på 3,1 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen i 2024, I 2024 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er samme niveau som i 2022 og 2023, hvor henholdsvis 16 og 17 lande overholdt underskudsgrænsen. Det er dog markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., ØMU-gælden i Danmark er stadig blandt de laveste i EU, Ved udgangen af 2024 udgjorde den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) i Danmark 894,0 mia. kr. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,5 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2024 samlet set en gæld på 80,7 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,1 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i 11 ud af de 27 EU-lande i 2024, Den danske ØMU-gæld faldt med 25,0 mia. kr. i 2024, og faldt med 2,5 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 11 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2024. Den samlede ØMU-gæld i pct. af BNP i de 27 EU-lande og i eurolandene var næsten uændret i forhold til 2023. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 0,2 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,1 procentpoint. I de 11 EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i de fleste lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (oktober-indberetning), 24. oktober 2025 - Nr. 304, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51137

Nyt

NYT: Der sælges fortsat færre cigaretter

Salg af alkohol og tobak 2024

18. juni 2025, I 2024 er salget af cigaretter faldet 9 pct. i forhold til 2023. Salget af cigaretter i 2024 var på 3.506 mio. styk - det svarer til 726 styk pr. indbygger over 18 år, hvor antallet var 804 styk i 2023. Salget af cigaretter har været faldende siden 2019 - og salget er i den periode reduceret med 37 pct. Salget af spiritus og vin er også faldet i 2024. Salget af spiritus er faldet 4,4 pct., mens salget af vin er faldet 3,2 pct. For øl er der en lille stigning i salget på 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salget af cigaretter og røgtobak falder, Udover at salget af cigaretter faldt i 2024, ses også et fald i salget af røgtobak i forhold til 2023. I 2024 er salget faldet ca. 22 pct. - fra 320 tons til 250 tons. Røgtobak omfatter løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter., Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, Salget af cigarer og cigarillos er det seneste år faldet fra 22 mio. styk til 20 mio. styk., En dansker over 18 år køber i gennemsnit 11,7 genstande om ugen, I 2024 blev der solgt, hvad der svarer til, 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 9,1 liter ren alkohol om året eller 11,7 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol., Salg af alkohol og tobaksvarer, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , mio. liter, Salg af pilsnerækvivalenter, i alt , 359, 355, 383, 378, 358, 363, Salg af vin, i alt , 150, 161, 169, 151, 150, 145, Salg af spiritus, i alt , 20, 19, 23, 22, 21, 20, , 1.000 liter, Salg af alkohol i alt, ren alkohol , 44, 185, 45, 285, 48, 935, 46, 023, 44, 400, 43, 741, Salg af øl, ren alkohol , 16, 506, 16, 335, 17, 629, 17, 377, 16, 450, 16, 719, Salg af vin, ren alkohol, 19, 671, 21, 274, 22, 261, 19, 776, 19, 769, 19, 201, Salg af spiritus, ren alkohol, 8, 009, 7, 676, 9, 044, 8, 870, 8, 182, 7, 822, , mio. stk., Salg af cigaretter , 5, 570, 5, 328, 4, 826, 4, 060, 3, 852, 3, 506, Salg af cigarer og cigarillos, 38, 41, 20 , 22 , 22, 20, , ton, Salg af røgtobak , 410, 516, 477, 378, 320, 250, Anm.: Alkoholsodavand kan fra og med 2018 ikke længere opgøres særskilt. Dette skyldes, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der er grundlaget for beregningen, ikke længere opkræves., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salg af alkohol og tobak pr. person, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , liter, Gns. salg af ren alkohol, , , , , , , Pr. indbygger, 7,6, 7,8, 8,4, 7,8, 7,5, 7,3, Pr. indbygger over 18 år, 9,5, 9,7, 10,4, 9,7, 9,3, 9,1, Fordelt på typer:, , , , , , , Øl, 2,8, 2,8, 3,0, 2,9, 2,8, 2,8, Vin, 3,4, 3,7, 3,8, 3,4, 3,3, 3,2, Spiritus, 1,4, 1,3, 1,6, 1,5, 1,4, 1,3, Gns. salg af cigaretter, , , , , , , Pr. indbygger, 958, 915, 825, 687, 648, 587, Pr. indbygger over 18 år, 1, 196, 1, 140, 1, 027, 854, 804, 726, Anm.: Se anm. under første tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, og beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Salg af alkohol og tobak 2024, 18. juni 2025 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Salg af alkohol og tobak, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. , Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af alkohol og tobak, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51342

Nyt

NYT: Færre modtagere af boligstøtte

Boligstøtte december 2024

13. marts 2025, I december 2024 var der 315.700 husstande, der modtog boligsikring, hvilket svarer til et fald på 2.600 eller 0,8 pct. i forhold til året før. Der var 274.100 husstande, der modtog boligydelse i december 2024. Antallet af husstande, der modtog boligydelse var stort set uændret i forhold til december 2023. Boligsikring kan søges af lejere med lav indkomst, som ikke er enten folkepensionister eller har fået tildelt førtidspension før 2003, mens boligydelse kan søges af folkepensionister og personer, der har fået tildelt førtidspension før 2003., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, og udtræk for personer, der ikke får boligstøtte pga. huslejenedsættelser, Færre boligstøttemodtagere i september 2024 pga. gratis huslejer, Antallet af boligydelsesmodtagere har ligget stabilt i perioden fra januar 2023 til december 2024. Her var der i alle måneder mellem 272.000 og 275.000 modtagere med undtagelse af september 2024, hvor der blot var 247.000 boligydelsesmodtagere. Det skyldes, at lejere i nogle af de økonomisk mest udsatte boligforeninger fik betalt huslejen i september 2024 som en del af inflationshjælpen. Langt størstedelen af modtagerne af inflationshjælp modtog af samme årsag ikke boligstøtte i den måned. Samme fænomen observeredes for modtagere af boligsikring., Andelen af boligstøttemodtagere er højest blandt førtidspensionister, For at kunne opgøre boligstøtten efter husstandendes socioøkonomiske status anvendes 2023-data, da 2024-data endnu ikke foreligger i arbejdsklassifikationsregistret (AKM). I 2023 blev der udbetalt i alt 16,4 mia. kr. i boligstøtte, dvs. boligydelse eller boligsikring. Boligstøtten fordelte sig på 710.000 husstande, der modtog udbetalinger hele eller dele af året. 54 pct. af de husstande, hvor hovedindkomstkilden var førtidspension, og 52 pct. af de husstande, hvor hovedindkomstkilden var kontanthjælp, modtog boligstøtte i hele eller dele af 2023. Disse typer husstande modtog , i gennemsnit henholdsvis 26.100 kr. og 15.000 kr. set over alle årets 12 måneder i boligstøtte. , De største beløb blev givet til folkepensionister, I 2023 modtog 34 pct. af husstande med folkepension som hovedindkomstkilde, boligstøtte, og hver husstand modtog i gennemsnit 37.900 kr. Den højere gennemsnitlige boligstøtte hos pensionister skyldes, at boligydelsens satser er højere end boligsikringens satser, og at pensionisters indkomstsituation varierer mindre end for andre socioøkonomiske grupper, og pensionister modtager derfor i gennemsnit boligstøtte i flere af årets måneder., Kilde: Særudtræk på baggrund af boligstøtteregistret og arbejdsklassifikationsregistret (AKM-registret), Boligstøtte december 2024, 13. marts 2025 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51357

Nyt

NYT: Mere bælgsæd på de danske marker

Afgrøder i dansk landbrug 2025

14. juli 2025, Over en periode på 10 år er arealet med bælgsæd mere end fordoblet fra 12.000 ha til knap 30.000 ha i 2025. Størsteparten af arealet med bælgsæd består af hestebønner, som er en foderafgrøde med et højt indhold af protein. Hestebønner kan anvendes i stedet for importeret soja. Bælgsæd udmærker sig ved at fiksere luftens naturlige kvælstof i jorden, hvormed behovet for tilførsel af gødning mindskes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Grøn trepart, "Grøn trepart" er en betegnelse for en aftale regeringen indgik sidste år med erhvervet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter. Aftalen tilstræber en omlægning af det danske landbrugsareal med mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandet. Her kan større arealer med bælgsæd spille en vigtig rolle. Læs mere om , grøn trepart, ., Andre arealer af miljømæssig betydning, Varig græs og braklægning er andre arealer af betydning for klima, miljø og biodiversitet. Varig græs dyrkes som oftest mindre intensivt, mens braklagte arealer slet ikke gødes og pløjes. Varig græs har været ret konstant på 200-250.000 ha i de seneste 10 år. Derimod er braklægningen steget drastisk fra under 30.000 ha i 2015 til over 200.000 ha i 2025. Samlet udgør varig græs og braklægning 18 pct. af det danske landbrugsareal i 2025., For 100 år siden, Bælgsæd har aldrig været nogen meget betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug. For 100 år siden dyrkede landmændene blot 6.000 ha med bælgsæd. Se mere om afgrøder tilbage i tiden til 1920 i , statistikbanken, ., Økologisk bælgsæd, De økologiske landmænd dyrkede i 2024 13.000 ha med bælgsæd, heraf både areal under omlægning til økologi og fuldt omlagt økologisk areal. Det svarer til næsten 40 pct. af hele arealet med bælgsæd. Anvendelse af bælgsæd i sædskiftet giver særlig mening for økologer på grund af den kvælstoffikserende virkning. Se flere tal om økologiske afgrøder i , statistikbanken, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Afgrøder i dansk landbrug 2025, 14. juli 2025 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51497

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation