Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5251 - 5260 af 5824

Analyser: Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?

Globalisering og teknologiforandringer giver nye muligheder, men også nye udfordringer for danske virksomheder og deres vækstbetingelser. Derfor er strukturen blandt de virksomheder, der driver væksten, under betydelig forandring. Det er en central erhvervspolitisk målsætning at skabe rammevilkår, der på tværs af brancher kan fremme væksten for både iværksætteri og eksisterende virksomhedsgiganter., Denne analyse sætter fokus på jobskabelse og værditilvækst ud fra branche og virksomhedsstørrelse. Analysen fokuserer på de private byerhverv og ser på udviklingen fra 2009 til 2016., , Analysens hovedkonklusioner: , , Vækst i mindre virksomheder., I perioden 2009-2016 er antallet af fuldtidsansatte i Danmark steget mest i virksomheder med færre end 50 fuldtidsansatte, mens gigantvirksomheder med over 1.000 ansatte har reduceret antallet af fuldtidsansatte. Beskæftigelsesvæksten er især stærk blandt virksomheder, der har foretaget virksomhedsopkøb., Stabile virksomhedsgiganter. , Der er kommet 20 nye virksomhedsgiganter siden 2009. De var alle store virksomheder i 2009. Kun ganske få af dem har opnået gigantstørrelse uden at foretage opkøb eller være involveret i fusioner., Høj vækst i nye service- og videnservicebrancher., Der er høj vækst i job og i værditilvækst inden for adskillige servicebrancher, fx restaurationsbranchen og videnintensive servicebrancher. Stigende produktivitet i form af værditilvækst per fuldtidsansat er ofte gået hånd-i-hånd med faldende beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed., Fremadstormende videngazeller., Efter høj vækst i de første tre år aftager væksten hos gazellevirksomheder. Deres vækst er dog stadig væsentligt højere end hos sammenlignelige nye vækstvirksomheder. Særligt stærk og vedvarende vækst er fundet blandt gazeller inden for videnservice., Hent som pdf, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Kolofon, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Jesper Moltrup-Nielsen, Telefon: 24 81 16 97 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/30698-virksomhedsgiganter-eller-gazeller-hvor-skabes-stoerst-vaekst

Analyse

Analyser: Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet

Globaliseringen har skabt nye forretningsmodeller. Selvom man stadig finder traditionelle industrivirksomheder med fabriksfremstilling, udvikling, salg og administration samlet inden for landets grænser, er det blevet mere almindeligt at sprede sig over flere lande. En voksende andel af de danske industrivirksomheder producerer deres varer eller nogle af deres varer uden at have fabrik i Danmark. Den fabriksmæssige forarbejdning finder dermed ikke sted i Danmark, men på en udenlandsk fabrik., En del af værditilvæksten på de udenlandske fabrikkers forarbejdning indgår i det danske bruttonationalprodukt (BNP), fordi danske virksomheders produktionsfaktorer – ikke mindst videnskapital – er med til at skabe værdien af de udenlandske fabrikkers produktion. Virksomhedernes immaterielle videnskapital er baseret på forskning og udvikling, og den er grundlaget for patenter og andre intellektuelle rettigheder, der kan registreres og handles. Fysisk kapital som maskiner og bygninger er kapital i det land, hvor de befinder sig. Immateriel kapital er kapital i det land, hvor den er registreret som hjemmehørende. Derved minder immateriel kapital om fly eller skibe, der heller ikke er ”landfaste” men indgår i kapitalapparatet i det land, hvor de er registreret. Denne analyse diskuterer, hvordan anvendelsen af udenlandsk fabrik påvirker dansk produktion og værditilvækst. , Analysens hovedkonklusioner: , Danske industrivirksomheders produktion i udlandet er vokset kraftigt, siden man begyndte at opgøre den i 2005. Stigningen i de danske virksomheders udenlandske produktion har både øget industriens timeproduktivitet og reduceret lønsummens andel af industriens værditilvækst., Industriens ”fabriksløse” vareproduktion fylder efterhånden mere i dansk BNP end søtransporten. Både fabriksløs produktion og søtransport er kendetegnet ved at have forholdsvis lille effekt på dansk beskæftigelse og trække på et betydeligt dansk registreret kapitalapparat., Flytning af immateriel kapital og tilknyttet værditilvækst fra et land til et andet kan få BNP til at hoppe, som det irske BNP gjorde i 2015. Store hop i BNP rammer ikke bruttonationalindkomsten (BNI) i samme omfang, hvis ejeren forbliver udenlandsk. For i BNI-opgørelsen bliver nettoafkastet af immateriel kapital overført som faktoraflønning til ejerens hjemland., Hent som pdf, Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, Kolofon, Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 13. august 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/31374-dansk-bnp-paavirkes-af-produktion-i-udlandet

Analyse

Analyser: Hvor bliver folk 100 år?

Danskernes middellevetid har aldrig været højere, end den er nu - og den vokser stadig. Derfor har der heller aldrig været så mange danskere, der har passeret 100 år. , Men er der områder i Danmark, hvor folk bliver særligt gamle? En særligt høj chance for at blive 100 år associeres ofte med områder i Grækenland, Costa Rica og på Sardinien, men det er aldrig undersøgt, om der findes sådanne områder i Danmark., Denne analyse følger personer født i perioden 1906-1915, og viser, hvor man skal være født, og hvor man skal bo som 71-årig for at have den største chance for at blive 100 år., Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 var der 1.079 personer på 100 år eller mere i Danmark, hvilket er en stigning på 30 pct. over de sidste ti år. Af de 1.079 var 87 pct. kvinder. , Personer født i 1906-1915 i et område, der inkluderer Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland, havde en 37 pct. højere chance end danskere født andre steder for at blive 100 år., Personer født i 1906-1915, der boede i det centrale Midtjylland og nord for København, da de var 71 år, havde en hhv. 46 pct. og en 44 pct. højere chance for at blive 100 år sammen-lignet med danskere, der boede andre steder., Hent som pdf, Hvor bliver folk 100 år?, Kolofon, Hvor bliver folk 100 år?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 5. september 2018 kl. 08:00, Rettet: 6. september 2018 kl. 10:17, Nr. 2018:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/31380-hvor-bliver-folk-100-aar

Analyse

Analyser: Iværksætteri i Danmark

Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Men under finanskrisen faldt antallet af nye iværksættervirksomheder, og antallet er endnu ikke tilbage på niveauet fra 2007, selvom det går bedre for økonomien., I denne analyse undersøges nærmere i hvilke brancher iværksætteriet er højt og hvordan udviklingen har været siden 2007. Yderligere analyseres hvilke grupper af personer, der oftest bliver iværksættere., , Analysens hovedkonklusioner: , , I 2017 var der 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket er væsentlig under niveauet i 2007, hvor der blev skabt 24.600 virksomheder. Antallet af nye iværksættervirksomheder inden for brancherne , information og kommunikation, samt , videnservice, er dog over niveauet i 2007., Antallet af nye iværksættervirksomheder var i 2017 tættere på niveauet fra 2007 i hovedstadskommunerne og i de store bykommuner end i oplands- og landkommuner., Tre ud af fire nye iværksættere i 2017 var mænd og over halvdelen af de nye iværksættere havde enten en erhvervsfaglig uddannelse eller var ufaglærte. En større andel af personerne med lange uddannelser blev dog iværksættere end personer i de øvrige uddannelsesgrupper., I 2017 var der flere nye iværksættere mellem 15-24 år og 45-70-årige end der var i 2007, mens der var færre nye iværksættere mellem 25-44 år., Kvinderne startede i 2017 typisk ny virksomhed inden for serviceerhvervene, mens mændene oftest etablerede virksomhed inden for , videnservice , og , bygge og anlæg, ., , Hent som pdf, Iværksætteri i Danmark, Kolofon, Iværksætteri i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 8. november 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/31441-ivaerksaetteri-i-danmark

Analyse

Analyser: Danske virksomheder er i EU´s digitale top

Virksomhedernes brug af teknologi er en væsentlig faktor for deres konkurrenceevne. Mens de danske virksomheder ligger højt på EU's digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier, har Danmark ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier, som ikke indgår i EU's digitaliseringsindeks., Blandt de avancerede teknologier, som er på vej ind i de danske virksomheder, er internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, big data analyse, robotter, 3D-print og kunstig intelligens., Analysens hovedkonklusioner:, Virksomhederne i Danmark har siden 2015 været de mest digitaliserede i EU ifølge EU’s indeks for digitalisering, som måler virksomhedernes basale it-anvendelse. I 2018 blev førstepladsen delt med Finland., De store virksomheder var mere digitaliserede end de mindre virksomheder – både i Danmark og i EU som helhed. Andelen af små virksomheder med høj eller meget høj digitaliseringsgrad i Danmark og Finland var med 45 pct. tre gange så stor som andelen i EU., Danmark lå ikke i toppen for anvendelsen af alle de avancerede teknologier. Fx var analyse af big data fra sociale medier og geolokation ikke så udbredt i Danmark som i andre lande, vi plejer at sammenligne os med. , Blandt seks avancerede teknologier var internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester og big data analyse de mest anvendte i Danmark, mens robotter, 3D-print og kunstig intelligens var mindre anvendt. , Anvendelsen af de avancerede teknologier var i Danmark mest udbredt i brancherne industri mv. samt information og kommunikation, hvor lige over 60 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og omkring 12 pct. benyttede mindst tre avancerede tek-nologier., De avancerede it-teknologier anvendes ofte i samspil. Fx brugte 54 pct. af de store virksomheder (100+ ansatte) med 3D-teknologi også industrirobotter. Til sammenligning var det blot 17 pct. blandt store virksomheder uden 3D-teknologi, som brugte industrirobotter, Hent som pdf, Danske virksomheder er i EU´s digitale top, Kolofon, Danske virksomheder er i EU´s digitale top, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 19. februar 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Søndergaard Rasmussen, Telefon: 23 47 20 06

https://www.dst.dk/analyser/32277-danske-virksomheder-er-i-eus-digitale-top

Analyse

Analyser: Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer

Forskning kan være med til at sikre innovation og udvikling og dermed konkurrenceevne. Fødevareerhvervene har en forholdsvis beskeden forskningsaktivitet sammenholdt med deres størrelse, men der forskes også i fødevarer uden for fødevareerhvervene. Denne analyse ser nærmere på fødevareerhvervenes forskning og på forskningen i fødevarer i den private og offentlige sektor., Analysens hovedkonklusioner:, Fødevareerhvervene står for 11,1 pct. af den private beskæftigelse og for 11,4 pct. af den samlede værditilvækst, men kun 3,6 pct. af den samlede private forskning foregår i fødevareerhvervene. , 17 pct. af fødevarevirksomhederne udførte selv forskning og udvikling i 2016, og 27 pct. introducerede nye produkter og produktionsprocesser. Begge dele svarer stort set til gennemsnittet for alle virksomheder., I 2017 blev der forsket og udviklet i fødevarer for 2,7 mia. kr., omtrent ligeligt fordelt imellem den offentlige sektor og erhvervslivet. Fødevareforskningen udgør 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning og 3,0 pct. af den private forskning., Hovedparten af forskningen i fødevarer sker uden for selve fødevareerhvervene. Branchen Fremstilling af kemiske produkter i.a.n. står for 39 pct. af den private forskning og udvikling i fødevarer., Forskningen har ført til nye teknologier og arbejdsprocesser, som har medvirket til den kraftige strukturelle udvikling i landbruget., Hent som pdf, Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer, Kolofon, Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 12. marts 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helle Månsson, Telefon: 23 47 32 96 , Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12

https://www.dst.dk/analyser/32525-foedevareerhvervenes-forskning-og-forskning-i-foedevarer

Analyse

Analyser: Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?

I den offentlige debat diskuteres det, hvordan erhvervsuddannelserne kan gøres mere attraktive, så Danmark også i fremtiden har tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft. En af udfordringerne er, at nogle elever ikke finder en praktikplads efter grundforløbet., I denne analyse undersøges det, hvad der karakteriserer de elever, som efter grundforløbet ikke får indgået en praktikpladsaftale med en virksomhed. De sammenlignes med elever, der finder virksomhedspraktik, og i den forbindelse analyseres det også, hvordan sandsynligheden for at finde en praktikplads påvirkes af elevernes baggrundskarakteristika., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de 32.000 elever uden forhåndsaftale med en virksomhed ved erhvervsuddannelsens start, som afsluttede deres grundforløb i skoleåret 2016/2017, havde 16.900 elever (53 pct.) fundet en praktikplads på en virksomhed inden for seks måneder. , Lidt over 7.100 elever havde seks måneder efter afslutningen af grundforløbet i skoleåret 2016/2017 ikke fundet virksomhedspraktik og var hverken i gang med skolepraktik eller anden ordinær uddannelse. Det svarer til 22 pct. af de 32.000 elever, som afsluttede grund-forløbet i 2016/2017. Denne andel er faldet i forhold til de seneste år. , Mænd finder i højere grad end kvinder praktikplads hos en virksomhed, ligesom personer af dansk oprindelse i højere grad end efterkommere finder praktikplads. Elever i virksomhedspraktik har generelt højere karakterer i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve end elever uden en praktikplads. , Mange elever kommer fra faglærte hjem, hvor forældrenes højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse. Disse elever er i højere grad i virksomhedspraktik end elever fra ufaglærte hjem, mens elever med forældre med en lang videregående uddannelse har sværere ved at finde en praktikplads end elever fra ufaglærte hjem, når der korrigeres for elevernes baggrundkarakteristika., Hent som pdf, Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?, Kolofon, Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 21. maj 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/32692-hvilke-erhvervsuddannelseselever-finder-en-praktikplads-hos-en-virksomhed-og-hvilke-goer-ikke

Analyse

Analyser: Er de danske familier dybt forgældede?

Danske familier har en høj bruttogæld sammenlignet med andre OECD-lande. Tager man højde for at familier, der har en ret høj bruttogæld, samtidig ofte har en høj bruttoformue, viser det sig imidlertid, at den gennemsnitlige nettoformue hos de danske familier er ganske stor., Analysen giver et overblik over danske husholdningers gæld og formue. Det undersøges, hvem der har en relativt stor nettogæld, og om det er de samme familier år efter år., , Analysens hovedkonklusioner: , Kun 9 pct. af de danske familier har en negativ nettoformue – altså en nettogæld. De øvrige 91 pct. af familierne har en positiv nettoformue. Ser vi bort fra den meget lidt likvide pensionsformue, er der stadig 77 pct. af familierne, der har en positiv nettoformue., Blandt alle familier er der 0,6 pct., der har en nettogæld på over 1 mio. kr. Andelen er væsentligt større blandt de selvstændige med ansatte. Samtidig findes blandt denne gruppe også forholdsvis mange med store positive nettoformuer., Enlige med børn er den familietype, hvor den største andel har nettogæld. I denne gruppe er der 12,6 pct., som har en nettogæld på over 100.000 kr., mens det for alle familier under ét er 4,6 pct., Andelen af familier med en nettogæld over 100.000 kr. er lavest i Allerød kommune (2,0 pct.) og højest i Lolland kommune (7,1 pct.)., Blandt de 113.000 familier, der i 2014 havde en nettogæld over 100.000 kr., havde halvdelen også en nettogæld på over 100.000 i 2017. Næsten 1/3 havde dog bevæget sig fra at have en nettogæld på over 100.000 kr. til at have en nettoformue på over 100.000 kr. i 2017., , Hent som pdf, Er de danske familier dybt forgældede?, Kolofon, Er de danske familier dybt forgældede?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. juni 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/32699-er-de-danske-familier-dybt-forgaeldede

Analyse

Analyser: Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?

Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler., Mange af de forskellige teknologier er først markedsført bredt inden for de seneste par år og præcisionslandbrug er stadig kun udbredt til et mindretal af landmændene. Alligevel omfatter teknologien størsteparten af det danske landbrugsareal, da brugerne især tælles blandt de største bedrifter. , Denne analyse ser på effekterne af præcisionslandbrug, set med landmændenes øjne, samt på hvilke landbrug, der er længst fremme med anvendelsen., , Analysens hovedkonklusioner: , Næsten hver fjerde landmænd anvender præcisionsteknologi, især til styring af maskiner, men bedrifterne med præcisionsteknologi dækker 57 pct. af det samlede landbrugsareal., 6 ud af 10 landmænd med præcisionsteknologi oplevede positiv effekt på fx lavere forbrug af sprøjtemidler, diesel eller mindre arbejdstid. En del landmænd var dog i tvivl om effekten., Brugere af mere sjældent forekommende teknologier har hyppigere positiv effekt., Bedrifter med præcisionslandbrug har mere end dobbelt så meget jord som den gennemsnitlige landmand. Der er dog kommet flere mindre bedrifter til i 2018 blandt brugerne., Landmænd med afgrøder som frø til udsæd, sukkerroer og bælgsæd benytter oftest præcisionsteknologi. Landmænd som kun har græs til kvæg bruger sjældent teknologien., Uddannelse har betydning for brugen, og præcisionslandbrug vinder hurtigere frem hos yngre landmænd end hos de ældre., Den hyppigste anførte grund til ikke at bruge præcisionsteknologi er "for store omkostninger"., , Hent som pdf, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kolofon, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 8. august 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/32792-praecisionslandbrug-hvem-bruger-det-og-hvad-er-effekten

Analyse

Analyser: Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne

I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden., Relativt mange udenlandske læger arbejder i landkommunerne, hvilket der kigges nærmere på i denne analyse. I analysen undersøges det også, hvor lang tid de udenlandske læger har opholdt sig i Danmark., , Analysens hovedkonklusioner: , Stort set alle indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse indvandrede til Danmark efter de fyldte 25 år. 60 pct. kom til Danmark, da de var mellem 25 og 34 år, mens 19 pct. indvandrede til Danmark som 35-39-årige., Over 60 pct. af indvandrerne med en udenlandsk lægeuddannelse har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, men andelen varierer mellem forskellige oprindelseslande., Indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse udgør 18 pct. af lægerne i landkommunerne mod 9 pct. på landsplan., I landkommunerne stod indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse for ca. 67 pct. af stigningen i antallet af hospitalslæger og praktiserende læger fra 2010 til 2017, mens næsten hele stigningen i storbykommunerne var drevet af læger af dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse., Hent som pdf, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Kolofon, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 18. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/33369-relativt-mange-indvandrere-med-udenlandsk-laegeuddannelse-arbejder-i-landkommunerne

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation