Søgeresultat

Publikation: Familie og arbejdsliv

Publikationen ser nærmere på sammenhængen mellem familiestatus og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysen begrænser sig til at se på befolkningen i aldersgruppen 25-49 år. Personer i denne aldersgruppe er i stort omfang aktive på arbejdsmarkedet., Samtidig befinder de fleste børn sig i en familie, hvor forsørgeren eller forsørgerne er 25-49 år., Familie og arbejdsliv, stiller en række spørgsmål og besvarer dem i fem kapitler: , Kapitel 1 sammenfatter de væsentligste resultater (se nedenfor). , Kapitel 2 beskriver nogle grundlæggende sammenhænge mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og familiestatus 1984 og 2004. , Kapitel 3 ser nærmere på 25-49-årige par. Hvad betyder antallet af børn for mandens og kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet? Er der sket en udvikling siden 1984? Har mandens løn betydning for den kvindelige partners beskæftigelse? , Kapitel 4 ser på topledere. Hvor mange topledere findes der i den relevante aldersgruppe? Hvad er deres familiestatus? Har de børn i samme grad som andre? Danner de par med andre topledere? , Kapitel 5 handler om jobløse par. Dvs. par, hvor hverken manden eller kvinden er i beskæftigelse. Hvor mange par af den type findes der? Hvilken uddannelsesbaggrund har manden og kvinden? Er der i større eller mindre grad børn i sådanne familier end i andre familier?, De vigtigste resultater, Her følger nogle af konklusionerne fra , Familie og arbejdsliv , i punktform: , Enlige mænd med børn er i langt højere grad beskæftigede end enlige kvinder med børn. , Der var flere børnefamilier, hvor både manden og kvinden var beskæftigede, i 2004 end i 1984. , Kombinationen af en mand beskæftiget i den private sektor og kvinden i den offentlige sektor er mest udbredt i børnerige familier. , Børnerige familier har et højt uddannelsesniveau. , Kvindelige topledere i aldersgruppen 25-49-år er i større omfang enlige end mandlige 25-49-årige topledere. , Mandlige topledere har i højere grad børn end kvindelige topledere. , Topledere foretrækker topledere., Hent som pdf, Familie og arbejdsliv, Kolofon, Familie og arbejdsliv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1504-9, Udgivet: 29. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/9752

Publikation

Verdensmål Indikator: 11.6.2 - Fine partikler

Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler i byer (vægtet indbyggertal) (µg/m3), Område: , I alt,   |  Enhed: , µG pr. m3, Enhed: µG pr. m3, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, PM10 - By, baggrund, 19,3, 22,7, 17,4, 17,0, 19,0, 18,0, 15,0, 15,0, 18,0, 17,0, 14,0, 13,0, 14,0, 12,0, PM10 - By, gade, 26,5, 31,2, 25,3, 24,4, 26,2, 23,8, 23,0, 20,8, 25,6, 21,8, 18,0, 18,3, 19,0, 15,7, PM2,5 - By, baggrund, 14,2, 16,5, 10,4, 10,4, 12,6, 10,9, 10,0, 9,2, 12,6, 10,5, 7,6, 7,8, 7,7, 6,6, PM2,5 - By, gade, 16,7, 18,8, 13,6, 14,0, 16,3, 14,1, 13,4, 12,0, 14,7, 12,4, 9,7, 9,4, 9,7, 7,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Data stammer fra 11 overvågningsstationer, hvoraf 9 overvågningsstationer er beliggende i de fire største byer. Disse målinger suppleres med estimationer vha. luftkvalitetsmodeller. Indikatoren stemmer overens med FN's definition., Senest opdateret:, 21-02-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-06/indikator-2

Verdensmål Indikator: 16.1.4 - Sikker i nærområde

Personer, der føler sig sikre i deres nærområde (pct. af befolkningen), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 88,0, 87,0, 89,0, 89,0, 86,0, 87,0, 86,0, .., 88,0, 89,0, 88,0, 88,0, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Rigspolitiet. Antallet af personer på 15 år og derover, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" er sat i forhold til alle personer i befolkningen på 15 år eller derover (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN's definition på følgende måde: 1) Indikatoren omfatter personer i alderen 15 år og derover. FN's definition er voksne. 2) Indikatoren omfatter personer, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" FN's definition er personer, der føler sig trygge ved at gå alene rundt i deres nabolag. Fra 2021 er indikatoren beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor., Senest opdateret:, 11-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-01/indikator-4

Verdensmål Indikator: 12.4.1 - Internationale miljøaftaler

Andel af data leveret af Danmark til internationale miljøaftaler, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2020, 2025, Montrealprotokollen, 100, 100, 100, Rotterdamkonventionen, 100, 97, 85, Baselkonventionen, 100, 80, 100, Stockholmkonventionen, 83, 100, 100, Minamatakonventionen, .., 67, 67, Download data, Forklaring, The indicator shows the proportion of the required information that Denmark has submitted to the secretariats of the five key multilateral environmental agreements on hazardous chemicals and waste. These agreements include: the Montreal Protocol on substances that deplete the ozone layer, the Rotterdam Convention on the trade of hazardous chemicals and pesticides, the Basel Convention on the control of transboundary movements of hazardous wastes and their disposal, the Stockholm Convention on persistent organic pollutants, and the Minamata Convention on merc, ury., Senest opdateret:, 31-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-04/indikator-1

Verdensmål Indikator: 12.3.1 - Madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden

Madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden, Enhed: , -, 2020, 2021, 2022, 2023, Ton, Affaldskilde i alt, 1 288 404, 1 346 649, 1 499 891, 1 553 763, Primærproduktion, 66 452, 58 161, 116 629, 115 343, Forarbejdnings- og fremstillingssektoren, 596 599, 607 693, 695 475, 737 599, Detailhandlen og anden fødevaredistribution, 101 417, 101 713, 102 288, 107 676, Restaurationsbranchen og -tjenester, 62 544, 72 081, 75 634, 78 071, Husholdninger, 461 392, 507 000, 509 865, 515 074, kg pr. indbygger, Affaldskilde i alt, 221, 230, 254, 262, Primærproduktion, 11, 10, 20, 19, Forarbejdnings- og fremstillingssektoren, 102, 104, 118, 124, Detailhandlen og anden fødevaredistribution, 17, 17, 17, 18, Restaurationsbranchen og -tjenester, 11, 12, 13, 13, Husholdninger, 79, 87, 86, 87, Tabellen viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden. # # Tallene udarbejdes af Miljøstyrelsen., Download data, Forklaring, Data viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden målt i ton og kilo pr. indbygger., Stigningen fra 2021 til 2022 skyldes især højere produktion samt, at produktionsrester efter minkproduktionens ophør ikke længere bruges som dyrefoder, men behandles som affald, se , Affaldsstatistik 2022, ., Indikatoren adskiller sig fra den , FN’s officielle definition, . I stedet måler Danmark madaffald i henhold til EU-Kommissionens delegerede retsakt (2019/1597)., Kilder: Miljøstyrelsen og Eurostat., Senest opdateret:, 27-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-03/indikator-1

Verdensmål Indikator: 13.2.2 - Udledning af drivhusgas

Samlet udledning af drivhusgas om året, Område: , I alt,   |  Enhed: , 1.000 ton, Enhed: 1.000 ton, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 88 414, 83 431, 84 429, 87 886, 85 175, 97 555, 88 428, 84 366, 81 950, 77 378, 78 411, 78 977, 83 698, 77 527, 72 946, 81 058, 76 528, 71 446, 67 925, 67 951, 61 965, 56 824, 58 142, 54 238, 50 543, 53 425, 50 923, 52 558, 47 581, 44 702, 44 534, 42 363, 38 785, Download data, Forklaring, Emissioner af drivhusgasser fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/13-klimaindsats/delmaal-02/indikator-2

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020

22. marts 2022 kl. 8:00 ,  , Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020, 22-03-2022, Den russiske invasion af Ukraine har negative effekter på dansk økonomi. Derfor er der lavet et Ukraine-modul, som kan bruges til at vurdere effekterne af scenarier. Modulet er ledsaget af tre regneeksempler, Scenarie 1: Et symmetrisk skarpt V, hvor effekterne af Ukraine-krisen i al væsentlighed udspiller sig i 2022, Scenarie 2: Et dybere og skævt V. Effekterne er her kraftigere og løber over 2-3 år, men på sigt normaliseres priser og realøkonomi, Scenarie 3: Et dybt og skævt V, hvor en del af det initiale energiprisløft er permanent, og hvor flygtninge og indvandrere fra Ukraine får varigt ophold i Danmark og bidrager til arbejdsstyrken, Hvert scenarie køres fra sit eget script, hvor forudsætninger og brugerinput angives i toppen. Scriptets input sætter ADAM’s eksogene variable for energipriser, global handel, renter, aktiekurser, demografi (flygtninge og indvandrere) samt mulighed for at øge forsvarsbudgettet og den tilhørende finansiering. Derefter kaldes og løses ADAM for det opdaterede sæt af eksogene variable. I grundforløbet er indarbejdet en prognose for nordsøproduktionen, som indebærer, at energiprisstigningen gør særligt ondt på dansk økonomi i 2022, hvor Thyrafeltet renoveres., Yderligere information om modulet kan findes , her, ., Figur. , Den russiske invasion i Ukraine påvirker dansk bnp negativt.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2022/ukraine-modul-til-modelversion-okt2020

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen