Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5351 - 5360 af 5824

    Analyser: En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

    Indvandrere og efterkommere opnår lavere gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Samtidig stammer indvandrere og efterkommere fra meget forskellige oprindelseslande og har ofte en anden social baggrund end danskerne. Det gælder fx i forhold til deres forældres uddannelse, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges det, hvor store karakterforskellene ved folkeskolens afgangsprøve i årene 2012 til 2016 var. Analysen undersøger også betydningen af elevernes baggrundsforhold og ser, som noget nyt, på karakterne for elever, der er børn af efterkommere., Analysens hovedkonklusioner:, Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellen varierer meget blandt de forskellige oprindelseslande., Elever, som er indvandrere fra Irak (1.413 elever) og Afghanistan (1.238 elever), har et karaktergennemsnit, der ligger hhv. 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i Tyrkiet (4.795 elever) og Libanon (2.705 elever) ligger hhv. 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Når der tages højde for baggrundsforhold, mindskes forskellene mellem indvandrere, efter-kommere og elever af dansk oprindelse generelt. For de fleste oprindelseslande gælder det dog fortsat, at indvandrere og efterkommere har et lavere karaktergennemsnit end elever med dansk oprindelse. Disse resultater skal fortolkes med forsigtighed., Ser man på den lille gruppe elever, der er børn af efterkommere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan, er deres karaktergennemsnit mellem 1 og 2 karakterer lavere end elever med dansk oprindelse. Når der tages højde for baggrundsforhold, er der imidlertid kun en lille forskel mellem grupperne.,  , Der er tilføjet en forklaringsboks på side 6, der forklarer forskellen på tallene i denne analyse og publikationen "Indvandrere i Danmark 2017"., Hent som pdf, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Kolofon, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2017 kl. 08:00, Rettet: 19. december 2017 kl. 07:36, Nr. 2017:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

    https://www.dst.dk/analyser/29550-en-stor-del-af-indvandreres-og-efterkommeres-lavere-karakterer-i-forhold-til-danskere-kan-forklares

    Analyse

    Analyser: Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?

    Foto: Modelfoto, Colourbox, Denne analyse ser nærmere på tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra fødselsårgang 1992. Analysen sammenligner modtagere af sociale indsatser på børne- og ungeområdet med den øvrige del af årgangen. Analysen ser blandt andet på årgangens uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022.,  , Analysens hovedkonklusioner:, 13,8 pct. af modtagerne af sociale indsatser fra årgang 1992 havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. For den øvrige del af årgangen var andelen 54,6 pct., Modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 var overrepræsenterede i de nedre indkomstgrupper i 2022. 43,2 pct. var i 1. indkomstkvintil, dvs. blandt de 20 pct. i befolkningen med de laveste familieindkomster. Andelen blandt den øvrige del af årgangen var 17,7 pct., Andelen af personer uden for arbejdsstyrken var i 2022 højere blandt modtagere af sociale indsatser end for den øvrige del af årgang 1992. 13,3 pct. af modtagerne af sociale indsatser var førtidspensionister som 30-årige, mens den tilsvarende andel for den øvrige del af årgangen var 1,1 pct., I 2022 havde 14,5 pct. af modtagerne af sociale indsatser indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, og 10,8 pct. havde indløst recept på antipsykotika. Blandt den øvrige del af årgang 1992 var de tilsvarende andele 6,9 pct. for antidepressive lægemidler og 2,3 pct. for antipsykotika., Modtagere af sociale indsatser havde i højere grad mødre i den laveste indkomstkvintil end den øvrige del af årgang 1992. Blandt mødre til modtagere af sociale indsatser var 41,7 pct. i 1. kvintil i 2007, da børnene var 15 år. Blandt mødre til den øvrige del af årgang 1992 var 17,9 pct. i 1. kvintil., Hent som pdf, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Kolofon, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 3. juni 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Morsing, Telefon: 21 82 17 60 , Bente Ottosen, Telefon: 41 31 74 23

    https://www.dst.dk/analyser/53961-hvordan-gaar-det-tidligere-anbragte-og-modtagere-af-stoetteindsatser-fra-aargang-1992

    Analyse

    Analyser: Iværksætteri i Danmark

    Foto: Colourbox, Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Antallet af nye iværksættervirksomheder var jævnt stigende i årene 2010-2018, mens det var stabilt i den efterfølgende periode 2019-2021, hvorefter det faldt i 2022., Denne analyse undersøger iværksætteriet fordelt på brancher, og hvordan udviklingen var fra 2012 til 2022. Det undersøges også hvilke typer iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, og endeligt undersøges baggrundskarakteristika for iværksætterne.,  , Analysens hovedkonklusioner:, I 2022 var der 16.100 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket var 13 pct. lavere end niveauet i 2021, hvor der blev skabt 18.500 nye virksomheder. , Videnservice, var den største branchegruppe blandt iværksættervirksomhederne i 2022 med 2.600 virksomheder, svarende til 16 pct., Ud af de 8.400 iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, stod 650 virksomheder (7,8 pct. af samtlige overlevende iværksættervirksomheder) for den største del af jobtilvæksten med 10.900 (66,3 pct.) ud af 16.500 nye årsværk i iværksættervirksomhederne., Iværksættervirksomheder overlevede i højere grad fra 2017 til 2022, hvis iværksætteren havde været ansat i en anden virksomhed i samme branche, umiddelbart inden den nye virksomhed blev startet., Kvinder startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for , videnservice, , , sundhed og socialvæsen, og , andre serviceydelser mv., , mens mænd oftest etablerede virksomhed inden for , bygge og anlæg, , , videnservice, og , ejendomshandel og udlejning, ., Hent som pdf, Iværksætteri i Danmark, Kolofon, Iværksætteri i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. september 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Asbjørn Hviid Mikkelsen, Telefon: 29 42 68 36 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/analyser/54577-ivaerksaetteri-i-danmark

    Analyse

    Publikation: Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

    Publikationen tegner et overordnet billede af dansk turisme: danskernes ferievaner, udenlandske turister i Danmark og dansk turisme i internationalt perspektiv., Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt, gennemgår desuden udviklingen i landets kommuner og regioner. Hvordan går det med antallet af overnatninger på hotel, campingplads og vandrerhjem, og hvilke lande kommer gæsterne fra?, Publikationen rummer bl.a. disse pointer:, Flere i arbejde:, Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 10 pct. fra 1999 til 2005. Beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er i de samme år steget mindre end 1 pct. 49.000 personer er fuldtidsansat inden for turisme., Stigende omsætning:, Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 17 pct. i perioden 1999-2005. Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct., Kvindefag:, 54 pct. af de ansatte i turismen er kvinder. I det øvrige erhvervsliv er tallet 46 pct., Indvandrerfag:, 15 pct. af de ansatte er indvandrere. I resten af erhvervslivet er andelen 6 pct., Vi bruger mere på ferier:, Danske husstande brugte i 1998 i gennemsnit 1,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Andelen var i 2005 steget til 2,3 pct. - en stigning på 20 pct., Underskud:, Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud over for udlandet på 10,8 mia. kr. i 2006., Flere danskere på hotel i Danmark:, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 1998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 12 pct., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1689-9, Udgivet: 7. maj 2008 kl. 09:30, Antal sider: 154, Kontaktinfo:, Majbrit Holst, Telefon: 24 94 08 24

    https://www.dst.dk/pubomtale/11676

    Publikation

    Publikation: Børns familier

    Publikationen tegner et billede af børn og børns familier., Børns familier, analyserer både den familie, barnet har bopælsadresse hos, , bopælsfamilien, , og den familie, hvor barnet ikke deler adresse med forælderen, , samværsfamilien, ., Både bopæls- og samværsfamilier er beskrevet med hjælp af oplysninger om familiens størrelse, type og boligforhold, samt de voksnes uddannelse, beskæftigelse og indkomst., Børnenes synsvinkel, Publikationen beskriver børnefamilierne, men ser også familierne fra børnenes synsvinkel., Et kapitel omhandler familieskift og belyser spørgsmål som disse:, Hvor mange børn oplever et familieskift i løbet, af et år?, Hvor længe har børn den samme familie?, Hvor mange forskellige voksne har de 17-årige boet sammen med?, Fokus på delte familer, Mens de fleste børn vokser op sammen med begge deres forældre, er der en stigende andel børn, som oplever, at deres forældre bliver skilt eller ophæver parforholdet og flytter fra hinanden. , Der er i publikationen særligt fokus på børn med delte familier - hvordan er bopælsfamiliens situation sammenlignet med samværsfamiliens? , For at kunne sammenligne indkomster i forskellige familier er der for alle børnefamilier beregnet ækvivalensindkomster, som tager højde for, hvor mange personer familien indeholder., For delte familier er der foretaget forskellige beregninger af ækvivalensindkomster, afhængig af om familiens børn kun tælles med i bopælsfamilien, eller om de fordeles mellem bopæls- og samværsfamilien., Samarbejde med Velfærdsministeriet, Velfærdsministeriet og det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender har ydet finansiel støtte til arbejdet med , Børns familier, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Børns familier, Borgere, ISBN: 978-87-501-1700-1, Udgivet: 12. september 2008 kl. 09:30, Antal sider: 204, Kontaktinfo:, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08

    https://www.dst.dk/pubomtale/12766

    Publikation

    Publikation: Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970

    Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt, Blandt publikationens konklusioner er, at mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme.,  , Høj uddannelse - lav dødelighed, Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, 1996-2000, 1981-1995, 1970-80 - Hovedresultater, 1970-80, 1970-75, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Dødelighed og erhverv, Borgere, ISBN: 978-87-501-1805-3, Udgivet: 16. december 2009 kl. 09:30, Antal sider: 95, Kontaktinfo:, Isabell Hartvig Larsen, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/14686

    Publikation

    Publikation: Folketal, areal og klima 1901-60

    Bogen belyser sammen med Statistiske Undersøgelser nr. 19, ", Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60, " udgivet i 1966, befolkningsforholdene i Danmark for perioden 1900-1960. , Indhold:, Det 19. århundrede (oversigtstabeller): , I. Befolkningsudviklingen i nogle vesteuropæiske stater 1800-1960; , II. Beregnet folketal pr. 1. juli i Danmark (excl. Sønderjylland) for årene 1800-1901; , III. Befolkningen i Danmark (incl. Sønderjylland) fordelt efter den administrative inddeling ved folketællingerne 1801-1901; , IV. Befolkningens aldersfordeling i Danmark (excl. Sønderjylland) ved folketællingerne 1787-1901; , V. Befolkningen i Danmark (excl. Sønderjylland) fordelt efter ægteskabelig stilling ved folketællingerne 1787-1901; , VI. Folketal, fødte, døde og vielser i Danmark (excl. Sønderjylland) i årene 1800-1900; , VII. Sønderjyllands folketal, fødte, døde og vielser i årene 1868-1910. 1901-1960: , 1. Meteorologiske forhold; , 2. Det samlede areals benyttelse 1881, 1896, 1907, 1919, 1929 og 1951; , 3. Den administrative inddeling for Danmark (excl. Færøerne og Grønland) 1901-60; , 4. Kystlinie, areal, folketal og befolkningstæthed på overøvrighedsområder ved folketællingerne 1901-60; , 5. Folketallet for landsdele og beboede øer ved folketællingerne 1901-60; , 6. Befolkningen i amter, byer og forstæder ved folketællingerne 1901-60; , 7. Folketal og arealtal i amts- og sognekommuner ved folketællingerne 1901-60; , 8. Befolkningen i bymæssige bebyggelser (excl. forstæder) ved folketællingerne 1901-60; , 9. Arealtal for bykommuner og fuldt bymæssigt bebyggede sognekommuner. , Kilder, anmærkninger og noter. , Stednavneregister. , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr.10,  , Hent som pdf, Folketal, areal og klima 1901-60, Kolofon, Folketal, areal og klima, Borgere, Udgivet: 31. december 1964 kl. 09:00, Antal sider: 271, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19249

    Publikation

    Publikation: Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland ved hjemmestyrets indførelse

    Indhold:, Kapitel I. Materiale, begreber og afgrænsninger: , I.1 Indledning , I.2 Indkomstskat i Grønland , I.3 Kort sammenligning af dansk og grønlandsk skattelovgivning , I.4 Begreber og definitioner , I.5 Beskrivelse af det i undersøgelsen anvendte materiale , Kapitel II. Størrelsen og arten af de personlige skattepligtige indkomster og fradrag,  , Kapitel III. De personlige skattepligtige indkomster fordelt efter socioøkonomisk gruppe,  , Kapitel IV. Fordelingen af den personlige skattepligtige indkomst:, IV.1 Indkomstulighedsmål, IV.2 Indkomstfordelingen i Grønland i 1978 og i 1979,  , Kapitel V. Indkomstfordelingen i relation til alder,  , Kapitel VI. Den geografiske fordeling af de personlige skattepligtige indkomster,  , Kapitel VII. De skattefri indkomster: , VII.1 De skattefri B-indkomster , VII.2 Naturalieindkomster , VII.3 Skattefri overførselsindkomster , VII.4 Samtlige skattefri indkomster , Kapitel VIII. De personlige indkomster i Danmark og Grønland , Kapitel IX. Erhvervsforholdene: , IX.1 Målsætninger for erhvervsudviklingen i Grønland , IX.2 Oplysninger om erhvervsforholdene , IX.3 Den kongelige grønlandske Handels erhvervsmæssige rolle , IX.4 Grønlands Tekniske Organisations erhvervsmæssige aktiviteter , IX.5 De private virksomheders erhvervsmæssige forhold , IX.6 Supplerende erhvervsøkonomiske oplysninger om fiskeri, fangst og fåreavl samt om fiskeindustrien,  , Bilag 1. De grønlandske kommuners navne på dansk og grønlandsk samt indbyggerantal 1. januar 1980 , Bilag 2. Kort over Grønland Litteraturfortegnelse, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 40,  , Hent som pdf, Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland, Kolofon, Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland ved hjemmestyrets indførelse, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: 137, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19914

    Publikation

    Publikation: Indvandrere og deres efterkommere i Danmark

    Indhold:, Tekstafsnit:, 1. Indledning , 2. Definitioner i flygtningestatistikudvalgets betænkning , 3. Udlændingestatistikken, 4. Tilnærmede definitioner af indvandrere og efterkommere , 5. Datagrundlag , 6. Ændringer i data over tid, 7. Dansk, indvandrer eller efterkommer, 8. Ukendte forældre , 9. Oprindelsesland , 10. Hændelsesoplysninger , 11. Hovedresultater, 12. Indvandrere , 13. Efterkommere , Tabelafsnit: , 1. Befolkningen fordelt efter statsborgerskab og fødeland samt tilsvarende forældreoplysninger 1. januar 1980, 1985 og 1991 , 2. Indvandrere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 3. Efterkommere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 4. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991, 5. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991 , 6. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. januar 1980-1991, 7. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. jan. 1980 ¿ 1991, 8. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere fordelt efter land 1. januar 1991, 9. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere i kommunerne 1. januar 1991 , 10. Indvandrere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 11. Efterkommere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 12. Til- og afgang af indvandrere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe 1. januar 1981-1990 , 13. Til- og afgang af efterkommere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe . januar 1981-1990 , 14. Antal levendefødte af indvandrermødre fordelt efter oprindelsesland , 15. Antal levendefødte af efterkommermødre fordelt efter oprindelsesland , Bilag., Udgivet i serien Statistiske undersøgelser/ Nr. 43,  , Hent som pdf, Indvandrere og deres efterkommere i DK, Kolofon, Indvandrere og deres efterkommere i Danmark , Borgere, Udgivet: 31. december 1991 kl. 09:30, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19915

    Publikation

    Publikation: Kreditmarkedsstatistik

    Indhold:, I. Banker og sparekasser indtil 1920: , Tabel 1.: De enkelte bankers status i årene indtil 1920 , Tabel 2.: Bankernes samlede status inden for hovedlandsdele og for hele landet i årene indtil 1920 , Tabel 3.: Sparekassernes indlån 1820-1920 , Tabel 4.: Sparernes tilgodehavende i banker, der drev sparekassevirksomhed, fordelt på de enkelte banker samt inden for hovedlandsdele , II. Kredit og hypotekforeningerne 1851-1965:  , Tabel 1.: Kreditforeningernes virksomhed 1851-1965 , Tabel 2.: De enkelte kreditforeningers udlån 1851-1965 , Tabel 3.: Hypotekforeningernes virksomhed 1895-1965 , Tabel 4.: De enkelte hypotekforeningers udlån 1895-1965 , Tabel 5.: Kredit- og hypotekforeningernes samlede virksomhed 1851-1965 samt Landmandsbankens Hypotekafdelings udlån , Tabel 6.: Kreditforeningen af Kommuner i Danmark 1899-1965 og Kongeriget Danmarks Hypotekbank 1906-1965, Kilder, anmærkninger og noter , III. Obligationsmarkedet 1810-1965:, Oversigt over udviklingen på obligationsmarkedet 1800-1900, Kurs- og rentetabeller for obligationsmarkedet 1810-1965, Obligationsoversigt 1755-1965; Specifikation af obligationer udstedt i perioden 1755-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Litteraturliste , IV. Statsgælden 1750-1965: , Tabel 1.: Den samlede statsgæld, til- og afgang 1813-1965 , Tabel 2.: Statsgælden fordelt efter gældens art og forrentning 1834-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 24,  , Hent som pdf, Kreditmarkedsstatistik, Kolofon, Kreditmarkedsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:30, Antal sider: 260, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19918

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation