Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5681 - 5690 af 5823

    Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor

    Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor., 14. december 2018 kl. 10:47 ,  , Er du én af dem, der oplever, at slidmærkerne på dit Dankort tager til i takt med, at kalenderlyset svinder ind? I julemåneden ændrer danskerne købevaner, men hvordan julestemningen kan aflæses af vores kontoudtog kan afhænge meget af, hvor i landet vi bor. , Sylten er rykket til Region Hovedstaden, At være til julefrokost i en anden region kan vise sig som lidt af en eksotisk rejse ind i fremmede madkulturer. Meget tyder nemlig på, at menuen til julefrokosten varierer fra region til region. I Region Hovedstaden brugte familierne i gennemsnit 12 kr. på sylte og syltede grisetæer mv. Det var 7 gange mere end i en af årets øvrige måneder. I Region Sjælland, som i 2016 havde det største forbrug af sylte i december, brugte familierne i 2017 godt halvt så mange penge på sylte som københavnerne, mens midtjyderne og nordjyderne brugte en tredjedel. , Det store julepølsebord blev anrettet i Syd og Nord, Familierne med det mindste sylteforbrug bor i Region Syddanmark. Her brugte de i gennemsnit mellem 1 og 2 kr. Til gengæld brugte de 19 kr. på fjerkræpølse. Det er tre gange mere end i en af årets øvrige måneder og det største forbrug i landets fem regioner. I Region Sjælland stod menuen på blodpølse. I gennemsnit brugte familierne her godt 7 kr. på blodpølse, hvor de i årets øvrige måneder gennemsnitligt brugte under 1 kr. om måneden. I Region Nordjylland spiste man næsten seks gange så meget pålæg af svine-, kalve- og lammefilet og fire gange så meget medisterpølse som normalt. , Julemiddagene er mere ens, Når det kommer til selve julemiddagen er der ikke så stor forskel på, hvad vi spiser rundt om i landets regioner. I gennemsnit brugte danske familier 112 kr. på ænder, gæs, ande- og gåsebryst i december mod 8 kr. i én af årets øvrige måneder. Med hhv. 135 og 121 kr. brugte folk i Region Hovestaden og Region Midtjylland flest penge på and og gås. Københavnerne lå også i top hvad angik rulle- og ribbenssteg. De brugte 25 kr.,  mens nordjyderne brugte 15 kr. I gennemsnit, brugte vi 13 kr. på rulle- og ribbenssteg i december 2017. Den lette dessertløsning blev i høj grad valgt af folk i Region Sjælland. I denne region brugte familierne i gennemsnit 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande, mens man på landsplan kun brugte 5 kr. , Den sødeste juletid var i Region Sjælland, I gennemsnit brugte vi 134 kr. på chokolade i december. Det er omtrent tre fjerdedele mere, end vi gennemsnitligt brugte i en af årets øvrige måneder. Til gengæld købte vi en smule mindre slik. Regionerne Nordjylland og Syddanmark brugte omtrent 150 kr. på chokolade i december, mens Region Sjælland med 229 kr. for alvor fik skruet op for den søde juletid. , Midtjyderne lod kanen stå, mens folk i Region Sjælland smurte mederne, Det er langt fra alle varer, danskerne køber mere af i december end i resten af året. Fx brugte vi i gennemsnit 93 kr. mindre på benzin i december end i årets øvrige måneder. Det svarer til en besparelse på godt en femtedel. Særligt danskerne i Region Midtjylland lod i højere grad kanen stå. Her brugte de i gennemsnit 114 kr. mindre på benzin i december. Vendte man mulen tværs over landet til Region Sjælland, kunne man omvendt opleve lidt flere benzinslugende rensdyr end normalt. Her brugte folk i gennemsnit 97 kr. mere på benzin i december. Det er en femtedel mere end gennemsnittet for resten af årets måneder. , Region Hovedstadens kvinder og mænd var til bløde pakker, Noget tyder på, at kvinderne i Region Hovedstaden er glade for bløde pakker. Her blev der nemlig købt mere end dobbelt så meget kvindetøj i december som i årets øvrige måneder, hvis man ser bort fra overtøj, bukser og nederdele. Som de eneste brugte familierne her i gennemsnit flere penge på fx undertøj til kvinder i december end i resten af året. Næsten to gange så meget lingeri blev det til i denne region. Luskede man sig til at mærke lidt på mændenes pakker under de sjællandske juletræer, ville man også have fundet en del bløde af slagsen. Både i Region Hovedstaden og Region Sjælland købte familierne flere bluser og t-shirts til mænd i december 2017 end i en af årets øvrige måneder, mens tøj ikke lod til at stå lige så højt på hverken mændenes eller kvindernes ønskelister i de øvrige regioner. , Pyntesygen bredte sig i regionerne Hovedstaden og Syddanmark , Smykker var blandt de materielle varer, danskerne brugte flest penge på i december. I gennemsnit brugte hver dansker 146 kr. på smykker. Det er fire gange så meget, som vi i gennemsnit brugte i hver af årets første 11 måneder. Det var især folk i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der funklede. Med en udgift på hhv. 194 og 192 kr. i gennemsnit brugte familierne her mellem fem og seks gange så mange penge på smykker som i de øvrige måneder. Københavnernes pyntesyge lod ikke til at være smitsom. I den øvrige del af Sjælland brugte familierne nemlig kun 39 kr. på smykker. Det var lidt under halvdelen af, hvad de i gennemsnit brugte i Region Sjælland i de første 11 måneder af 2017. , Klejnerne bruges og nydes ude på nær i Nordjylland, I december bruger danskerne langt flere penge på at spise og drikke på restauranter og caféer end i resten af året. I december brugte den gennemsnitlige dansker 647 kr. på at spise og drikke ude. Det var særligt de våde varer som øl og spiritus, der trak forbruget op, mens vi i mindre grad bestilte wienerbrød, kaffe, kakao og te. I Region Sjælland havde man erstattet de vanlige øl og drinks med vin. I Region Hovedstaden bestilte man mere af alle typer alkohol. I Region Syddanmark langede beværtningerne drinks henover baren, mens de i Region Midtjylland skænkede færre øl end normalt. Nordjyderne lod i højere grad til at nyde både vådt og tørt i mere hjemlige omgivelser., I gennemsnit brugte danske familier 2.430 kr. mere på dagligvarer i december 2017, end de i gennemsnit brugte i en af årets øvrige 11 måneder. Det svarer til et merforbrug på 24 pct., Fakta om juleopgørelsen og forbrugsundersøgelsen , Tallene i denne artikel stammer fra , juleopgørelsen, . Den er et lille udsnit af forbrugsundersøgelsen. Juleopgørelsen angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte af regnskabsvarer. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. Juleopgørelsen er baseret på de husstande, der deltog i undersøgelsen fra den 25. november til den. 24. december 2017.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-12-14-dine-juleindkoeb-kan-afsloere

    Bag tallene

    Faldende forbrug - nye værdier eller usikkerhed?

    Det er et faktum, at privatforbruget er faldende - men hvorfor? Usikkerhed og nødvendighed, mener landets økonomer, mens en trendforsker ser det med helt andre øjne: Forbrug er blevet antistatus., 26. september 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Tallene er ikke til at tage fejl af - forbrugerne holder på pengene og det i en sådan grad, at det giver politikere og økonomer panderynker. De mener nemlig, at forbrugernes manglende vilje til at bruge penge gør det svært for dansk økonomi at komme ud af krisen., Seneste opgørelse af nationalregnskabet viste således, at på trods af at bruttonationalproduktet var steget i andet kvartal i forhold til første kvartal, så var der stadig tale om en nedgang i privatforbruget på 0,3 pct. Det kom oven på et fald på 0,9 pct. i første kvartal., Særligt sløjt ser det ud for detailhandlen, hvor der de seneste tre måneder har været fald. I årets første syv måneder lå detailsalget samlet set 1,4 pct. lavere end i den samme periode i 2010., Nye værdier erstatter forbrug, Fra økonomernes side er der bred enighed om, at nedgangen i privatforbruget skyldes en usikkerhed i befolkningen, som gør, at folk vælger at spare op i stedet for at forbruge. Politikerne står derfor i kø for på hver deres måde at forsøge at skabe nogle rammer, som giver forbrugerne den tryghed, de mener, der skal til, før at de igen tør hive pungen op af lommen., Men de mange tiltag vil ikke hjælpe noget på den lange bane, mener trendforsker Kirsten Poulsen fra Firstmove. Hun analyserer de tre procent af befolkningen, der udgør de såkaldte firstmovere - altså dem der sætter de værdier, som al erfaring viser, at den brede befolkning med tiden adopterer - og blandt den gruppe var der, allerede inden krisen satte ind, ved at ske et skred fra forbrug til antiforbrug. , "Det jordskred i værdierne er nu for alvor slået igennem hos firstmoverne, og det har affødt et direkte opgør med forbruget og forbrugssamfundet. Der kommer ikke gang i forbruget inden for de kommende år, for de her tendenser og nye værdier er i gang med at trænge ned gennem samfundet til masserne," siger hun og uddyber:, "Nøjsomhed, viden, ansvarlighed og solidaritet er de værdier, som nu er på dagsordnen, og de svinger ikke særligt godt sammen med forbrug, belastning af miljøet, affald og så videre.",  ,  , Grafen viser realvæksten i privatforbruget i procent i forhold til det foregående kvartal.,  , Holdningsændring eller usikkerhed?, Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen vil ikke afvise, at en holdningsændring er medvirkende til, at det er så svært at få gang i danskernes privatforbrug., "Det kan sagtens være rigtigt, at der er de holdningsændringer, for forbruget er lavt i forhold til indkomsten. En del af faldet ligger også hos en del af befolkningen, som ikke har nogen grund til at bekymre sig om økonomien. De reducerer måske deres forbrug i takt med, at andre også gør det. Når naboen holder op med at købe ny bil, så ser de måske heller ikke lige så megen grund til at gå ud og gøre det," siger han., Men han mener dog stadig, at den overordnede forklaring på det lave forbrug er direkte følger af krisen. , "Når man måler på forbrugertilliden, er den tilsvarende lav, og den siger jo noget om ens forventninger til ens egen og til landets økonomi. Hvis det bare var et spørgsmål om fravalg, ville der være mere optimisme," siger Las Olsen., Også professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet Nina Smith anerkender, at trenden er der, men hun er skeptisk over for, hvor bred en tendens, der er tale om, og hvor tungt den vægter., "Det er muligt, at den giver udslag i forbruget, men så tror jeg bare, at det bliver nogle andre ting, vi forbruger. Jeg tror ikke, at de unge pludselig bliver mere sparsommelige af den grund. Måske får de et andet og mere bæredygtigt forbrug, men det er stadig forbrug," siger hun., Boligmarkedet som tungtvejende faktor, Både professoren og privatøkonomen medgiver, at de tiltag, der hidtil har været for at sætte gang i privatøkonomien, ikke har haft den store effekt, men her peger de blandt andet på det trængte bolig- og aktiemarked som en afgørende faktor frem for vilje., "En af de ting, der er vigtige i forhold til folks forbrug, er deres formuer. Folk har mistet meget på boligmarkedet og aktiemarkedet, og det påvirker deres formuer og dermed den brede frygt for, hvad der sker. Derfor holder folk på pengene," mener Nina Smith, som bakkes op af Las Olsen vurdering:, "Boligmarkedet er afgørende for, hvor rige vi føler os. Hvis vores hus falder en halv million i pris, så føler vi, at vi har færre penge, også selv om det reelt ikke betyder meget for vores økonomi. Samtidigt er det i øjeblikket svært at sælge boliger, og det skaber en stor usikkerhed. For hvad nu hvis jeg rammes af arbejdsløshed og skal sælge huset, men ikke kan komme af med det? Så kan jeg havne i en økonomisk klemme, og derfor vælger jeg at spare op for en sikkerheds skyld," forklarer han., Kirsten Poulsen mener da heller ikke, at forklaringen er sort hvid., "Selvfølgelig er det nuanceret. Der er segmenter, der er mere økonomisk pressede end andre, men man holder også igen med forbruget, fordi det er blevet antistatus at forbruge for voldsomt. Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken, når jeg siger, at firstmoverne ikke gør det af nød, men udelukkende fordi de har lyst til det, og den lyst er også i gang med at blive udtalt hos den brede befolkning," siger hun., Trendforsker: Højere forbrug kræver ændrede værdier, Firstmove's målinger på den trendsættende del af befolkningen viser, at en værdibølge typisk varer omkring otte til ti år, inden en modreaktion vinder ind. Kirsten Poulsens forventning er derfor, at man omkring år 2015/16 vil kunne måle et modtræk hos firstmoverne, og at det for alvor kommer til at slå igennem i befolkningen omkring 2020. Og først når værdierne igen skifter, kan vi forvente, at der kommer mere gang i forbruget., "Så vi skal nok komme til at se forbrug igen, men det bliver et helt andet og mere skånsomt forbrug, som tager hensyn til CO2 og så videre. Vi vender ikke bare tilbage til tidligere værdier, men passer dem ind i den nye tidsramme," siger trendforskeren., Den internationale økonomi er en vigtig faktor, Hvor lang tid der går, inden forbruget er tilbage på samme niveau som inden krisen, vil Nina Smith ikke spå om, men også hun er overbevist om, at det ikke ligger lige om hjørnet., "Jeg tror, forbrugskvoten kommer tilbage til det tidligere niveau på et tidspunkt, men da vi ikke ved, hvor længe krisen varer, og om vi står overfor en nedsmeltning af hele den internationale økonomi, så ved jeg heller ikke, hvornår forbruget stiger igen. Hele den internationale økonomi er så bekymrende, at forbrugernes tillid ikke kommer tilbage lige med det første," siger Nina Smith., Og netop fordi hun ser den internationale økonomi som en afgørende medspiller, tror Nina Smith heller ikke på, at de danske politikere alene kan vende udviklingen og skubbe forbruget i gang., "Lige nu handler det bare om at styre uden om de værste ulykker og så lave en troværdig plan for den danske økonomi - det er ren krisestyring," konkluderer hun., Set fra Las Olsens stol er udsigten til en stigning i forbruget heller ikke lige inden for rækkevide., "Det her er en sejlivet forbrugskrise, og vi skal indstille os på en forholdsvis lang periode, hvor husholdningerne polstrer sig. Der er ikke så meget andet at gøre end at vente på, at husholdningerne synes, at deres opsparinger er så store, at de igen er parate til at bruge af dem," lyder økonomens forudsigelse.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-09-26-privatforbrug

    Bag tallene

    Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024

    - nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser,  , I juni 2024 blev hovedrevisionen af nationalregnskab, betalingsbalancen samt offentlige finanser afsluttet. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande.  , Nedenfor findes en samlet oversigt over hovedrevisionen samt en opsummering af emnerne i hovedrevisionen samt tidslinje for opdatering af denne dokumentationsside, . , Emnesiden holdes uændret i forhold til hvordan den så ud i foråret 2024, hvor hovedrevisionen gradvist blev lanceret., Hovedrevision 2024 - samlet overblik, I juni måned blev resultaterne af hovedrevisionen 2024 offentliggjort. Undervejs i processen blev detaljeret information offentliggjort i et antal emnespecifikke notater. Disse notater har vi sat sammen i en samlet ”publikation” samt inkluderet et tabelsæt der viser revisionseffekter. , Hovedrevision 2024,  , Hovedrevision – hvad og hvorfor?, Fra 28. juni 2024 opgøres det danske nationalregnskab på et hovedrevideret grundlag. Inden da er offentlige finanser overgået til hovedrevideret grundlag d. 6. juni og betalingsbalancen og udenrigshandelsstatistikkerne d. 10. juni. En hovedrevision adskiller sig fra løbende revisioner, der kun vedrører år, der normalt er åbne for revisioner, også kaldet ”foreløbige” år. Ved en hovedrevision revideres alle tidsserier, så de er sammenhængende og konsistente. Ved denne hovedrevision er der indarbejdet nye kilder og beregningsmetoder og en ny klassifikation for det private forbrug (COICOP18). Derudover er reference-året for de kædede værdier i foregående års priser opdateret fra 2010 til 2020. , Her uddybes hvad og hvorfor der hovedrevideres, Hovedrevisionen er et fælles europæisk projekt., Her beskriver EUROSTAT 2024 hovedrevisionen, . , Aktivitetskalender, Tidspunkt, Aktivitet, 11. april 2024 , Publicering af siden om Hovedrevisionen 2024, 11. april 2024 , Mulighed for adgang til nye forbrugstabeller i testversion i Statistikbanken, 6. juni 2024 , Offentliggørelse af de hovedreviderede offentlige finanser 1971-2023, 10. juni 2024 , Offentliggørelsen af den hovedreviderede betalingsbalance, UHV og UHT, 1. md. 2005 til 4. md. 2024, 10. juni 2024 , Emnet ”Det overordnede billede” uddybes for perioden 1966-2019, 10. juni 2024 , Mulighed for adgang til Betaversion af Hovedrevisionens resultater via Adams databanker for perioden 1966-2019, 26. juni 2024 , Offentliggørelse af de hovedreviderede kvartalsvise offentlige finanser, 1. kvt. 1999-1. kvt. 2024, 26. juni 2024, Offentliggørelse af de hovedreviderede finansielle konti for offentlig forvaltning og service, 1. kvt. 1995-1. kvt. 2024, 28. juni 2024, Offentliggørelse af det hovedreviderede nationalregnskab, årligt (1966-2023) og kvartalsvist (1. kvt. 1990-1. kvt. 2024), 28. juni 2024, Offentliggørelse af det hovedreviderede sektorregnskab, årligt (1971-2023) og kvartalsvist (1. kvt. 1999-1. kvt. 2024), 28. juni 2024, Offentliggørelse af de hovedreviderede finansielle konti, årligt (1995-2023) og kvartalsvist (1. kvt. 1999-1. kvt. 2024), 28. juni 2024, ADAMs databank på hovedreviderede data,  , 28. juni 2024 , Emnet ”Det overordnede billede” uddybes yderligere for perioden 1966-2023, 7. oktober 2024 , Samlet overblik over hovedrevisionen 2024, inklusive tabelsæt, offentliggjort under emnet "Hovedrevision 2024 - samlet overblik",  , Det overordnede billede, Fra den 28. juni - i forlængelse af offentliggørelserne af det hovedreviderede nationalregnskab, er beskrivelsen af det overordnede billede tilgængelig for hele perioden 1966-2023. , Effekterne på BNP og forsyningsbalancen for perioden 1966-2023, Quality Improvement of Macro Economic Statistics - MAJOR REVISION 2024, Hovedresultater - BNP og forsyningsbalancen, Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. , Ændringerne i Danmark relaterer sig især til: , Nye opgørelsesmetoder af energiforsyning og boligbenyttelse, Revideret opgørelse af im- og eksport fra betalingsbalancen, Ny forbrugsgruppering baseret på den internationale klassifikation, COICOP 2018, Ny formålsfordeling (COFOG-klassificering) indarbejdes i offentlig forvaltning og service, Der vil derudover forekomme revisioner baseret på nye kildedata, metodiske ændringer, ny afstemning samt sammenvejningseffekter i fastprisberegningerne. , Nærmere uddybning af hovedresultaterne findes her.,  , Offentlige finanser, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der implementeret en mere retvisende fordeling mellem den formålsfordelte opgørelse af de offentlige udgifter. Kommunernes kontoplan blev i 2018 ændret, så man nu kan skelne mellem plejeudgifter til hhv. ældre og handicappede. Denne ændring af primærkilden medfører en anden fordeling mellem udgifterne til formålene 'Pleje - og rekonvalescenthjem’, ’Invaliditet’ og ’Alderdom’ samt en ændret fordeling på en række brancher i forhold til tidligere. , Nærmere uddybning af offentlige finanser findes her., Betalingsbalance og udenrigshandel, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der foretaget data- og metoderevision tilbage til 2005 i betalingsbalancen. Revisionen sker hovedsagelig som følge af ny viden fra virksomhederne, men også som følge af nye kilder for opgørelsen af privates køb fra udlandet. , Nærmere uddybning af betalingsbalancen og udenrigshandel findes her., Kapitalbalance (Udlandsformuen), I forbindelse med hovedrevisionen 2024 vil opgørelsen af Danmarks udlandsformue (kapitalbalancen) ændres for derivater, således at de nu kan opdeles på aktiver og passiver (brutto), hvor de hidtil har været opgjort som nettoaktiver (netto). Dette imødekommer nye anbefalinger fra betalingsbalance-manualer og gør værdien af derivaterne tilgængelig opdelt på aktiver og passiver på samme måde som de øvrige balancer i Danmarks udlandsformue. Dette vil også slå igennem på opgørelsen af betalingsbalancens finansielle poster. , Derudover indarbejdes nye oplysninger fra virksomhederne. Opgørelsen af Danmarks udlandsformue (kapitalbalancen) viser værdien af danske finansielle tilgodehavender (aktiver) og forpligtelser (passiver) over for udlandet. Den primære kilde til opgørelsen er direkte rapportering fra danske virksomheder. Nationalbanken foretager løbende en afstemning af de finansielle balancer på baggrund af den statistiske diskrepans (fejl og udeladelser) mellem opgørelsen af overskuddet på de løbende poster og betalingsbalancens finansielle poster. Afstemningen er ved revisionen blev reduceret som følge af bedre kildedækning på de finansielle balancer, samt at revisionen har reduceret den statistiske diskrepans betydeligt. , Nærmere uddybning af kapitalbalance (udlandsformuen) findes her., Sektorfordelt nationalregnskab, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er det sektorfordelte nationalregnskab påvirket af revisionerne i forsyningsbalancen, offentlig forvaltning og service samt betalingsbalancen. , Nærmere uddybning af sektorfordelt nationalregnskab findes her., Løn, beskæftigelse og timer, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der indarbejdet reviderede tal for løn, beskæftigelse og timer tilbage til 1966. , Nærmere uddybning af løn, beskæftigelse og timer findes her., Beholdning af faste aktiver og forbrug af fast realkapital , I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der indarbejdet reviderede opgørelser af beholdningerne og forbruget af fast realkapital for hele perioden fra 1966. , Nærmere uddybning af beholdning af faste aktiver og forbrug af fast realkapital findes her., Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 offentliggøres en revideret opgørelse for de finansielle konti for offentlig forvaltning og service fra 1. kvt. 1995 – 1. kvt. 2024. , Nærmere uddybning af finansielle konti for offentlig forvaltning og service findes her., Finansielle konti (Finansielt nationalregnskab), I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 offentliggøres en sammenhængende tidsserie med årstal fra 1995 og frem samt kvartalstal fra 1. kvartal 1999. Hidtil har der været et databrud i de offentliggjorte data mellem 2016 og 2017. Det finansielle nationalregnskab opgøres i tæt samarbejde med Nationalbanken. Revisioner på den finansielle del af betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service har effekt på opgørelsen af finansielle konti. , Nærmere uddybning af de samlede finansielle konti findes her., Ny klassifikation af individuelt forbrug efter formål (COICOP), I forbindelse med hovedrevisionen 2024 vil den nye forbrugsgruppering baseret på Classification of Individual Consumption According to Purpose (COICOP) 2018 blive implementeret i nationalregnskabet. COICOP 2018 er en international klassifikation, der organiserer individuelle forbrugsudgifter fra husholdninger, non-profit institutioner og den offentlige sektor efter formålet med forbruget. , Tidligere offentliggjorte tal vil i forbindelse med hovedrevisionen blive omregnet til de nye forbrugsgrupperinger på 15, 44 og 73-niveau: , Nye Forbrugsgrupperinger i Nationalregnskabet, Nationalregnskabets nye forbrugsgrupperinger beskrives nærmere her: , COICOP, Tidligere hovedversioner , De foregående to hovedrevisioner er beskrevet her: , Her kan der læses om 2014 Juniversionen, Her kan der læses om 2015 Novemberversionen med datarevision,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/hovedrevision-af-nationalregnskabet

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation