Søgeresultat

NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1987, 1997, 2007,  , 2015, 2016, 2017,  , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9,  , 223,3, 226,0, 229,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2,  , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12,  , 13,1, 13,6, 14,1,  , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78,  , 3,17, 3,24, 3,33,  , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47,  , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29483

NYT: 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer

13. maj 2020, Folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik en højere årskarakter end til eksamen i de lovbundne prøver i dansk og matematik. Eleverne opnåede gennemsnitligt en eksamenskarakter i retskrivning, skriftlig fremstilling samt matematik med- og uden hjælpemidler, der var mellem 0,2 og 0,6 lavere end årskarakteren. Eleverne klarede sig til gengæld bedre i mundtlig dansk, idet den gennemsnitlige eksamenskarakter her var 1,1 højere end årskarakteren. Mundtlig dansk var således den eneste fagdisciplin blandt de lovbundne prøver i dansk og matematik, hvor den gennemsnitlige eksamenskarakter var højere end årskarakteren for de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., De fleste elever får en eksamenskarakter tæt på årskarakteren i dansk, Blandt de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik de fleste af eleverne en eksamenskarakter, der enten var identisk med årskarakteren i fagdisciplinen eller var en enkelt karakter lavere eller højere. For fagdisciplinerne i dansk ses, at:, •, mellem 2 pct. og 7 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer lavere end årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 29 pct. fik en eksamenskarakter 1 karakter lavere end årskarakteren, •, mellem 34 pct. og 57 pct. fik en eksamenskarakter identisk med årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 31 pct. fik en eksamenskarakter 1 højere end årskarakteren, •, mellem 1 pct. og 15 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer højere end årskarakteren., I fagdisciplinerne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling var der hhv. 19 pct., 17 pct. og 24 pct., som fik en højere karakter til eksamen end årskarakteren, mens hhv. 35 pct., 27 pct. og 34 pct. fik en lavere karakter. Derimod klarede eleverne sig bedre til eksamen i mundtlig dansk, idet 45 pct. af eleverne fik en højere karakter end deres årskarakter i denne fagdisciplin, mens blot 20 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Eleverne klarer sig dårligere til eksamen i skriftlig matematik, Også i matematik fik de fleste af de afsluttede 9. klasseelever en eksamenskarakter, som var enten identisk med årskarakteren eller en enkelt karakter højere eller lavere. For matematik med- og uden hjælpemidler var der hhv. 21 pct. og 15. pct., som fik en højere karakter end deres årskarakter til eksamen, mens hhv. 31 pct. og 28 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer, 13. maj 2020 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37365

IFOR30: Gennemsnitlig ækvivalleret disponibel indkomst

decil gennemsnit, socioøkonomisk status og prisenhed
2000-2024 (Kr.)

https://www.statistikbanken.dk/IFOR30

Statistikbanktabel

PSTILL

Variablen socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE ) angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/pstill

GENMF10: Gennemførsel af uddannelsesgrupper

startuddannelse i gruppen, herkomst, køn, status ved 1 og 5 år og alder ved start på gruppe
2008-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/GENMF10

Statistikbanktabel

IFOR20: Decilgrænser på ækvivaleret disponibel indkomst

decilgrænse, socioøkonomisk status og prisenhed
2000-2024 (Kr.)

https://www.statistikbanken.dk/IFOR20

Statistikbanktabel

DEMO11: Erhvervsdemografi

branche (DB07 127-grp), status og enhed
2019-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/DEMO11

Statistikbanktabel

LABY23: Uddannelsesaktivitet i grundskolen (antal)

status, uddannelse, grundskoleinstitutionstype og kommunegruppe
2007-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/LABY23

Statistikbanktabel

UDDAKT34: Uddannelsesaktivitet på erhvervsfaglige uddannelser

uddannelse, alder, herkomst, national oprindelse, køn, status og uddannelsesdel
2005-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT34

Statistikbanktabel

NYT: Beskæftigelsen er faldet i næsten hele EU

23. oktober 2020, I alle EU's medlemslande, på nær Malta og Cypern, er beskæftigelsen faldet fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020. I EU som helhed er beskæftigelsen faldet med 2,4 pct. Danmark ligger således under EU-gennemsnittet med et fald på 1,7 pct. Dette er mindre end de to øvrige nordiske lande, Sverige og Finland, der har haft fald i beskæftigelsen på hhv. 2,2 og 2,8 pct. Fem lande har haft et mindre procentuelt fald i beskæftigelsen end Danmark. Spanien og Bulgarien har haft de højeste procentuelle fald i EU gennem det seneste år. Faldene er på hhv. 6,2 og 5,9 pct., hvilket er markant større end de øvrige EU-lande., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Næsten 5 mio. færre EU-borgere er beskæftiget end for et år siden, Faldet i beskæftigelsen på 2,4 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 svarer til, at 4,7 mio. færre europæere var i beskæftigelse blandt de 27 medlemslande. Heraf havde Danmark 48.000 færre beskæftigede, mens der i et stort land som Spanien var 1,2 mio. færre i beskæftigelse i andet kvartal 2020 end samme kvartal året før. Spanien, der også havde det største procentuelle fald, stod dermed for mere end en fjerdedel af EU's samlede beskæftigelsesfald., Størst fald i beskæftigelsen blandt de unge, Næsten halvdelen af faldet i beskæftigelsen fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 findes hos personer under 30 år, selv om de kun udgør en mindre del af beskæftigelsen. Beskæftigelsen i EU er faldet med 6,4 pct. for de 15-29-årige, mens aldersgruppen 30-64-årige har haft et langt mindre fald på 1,5 pct. Danmarks 15-29-årige har haft et fald på 2,5 pct., hvilket er det næstlaveste i EU. For de 30-64-årige ligger Danmark på gennemsnitsniveauet med et fald på 1,5 pct. Slovenien, Spanien, Bulgarien, Estland, Irland og Portugal har hver et fald på mere end 10 pct. i beskæftigelsen blandt de unge under 30 år., Udvikling i beskæftigelsen i EU-landene. 2. kvt. 2019 - 2. kvt. 2020,  , 15-64 år, 15-29 år, 30-64 år,  , 1.000 , personer, pct., 1.000 , personer, pct., 1.000 , personer, pct., EU-27 - 2020, -4, 668, -2,4, -2, 248, -6,4, -2, 420, -1,5, Spanien, -1, 216, -6,2, -442, -16,2, -774, -4,6, Bulgarien, -186, -5,9, -66, -14,9, -120, -4,4, Irland, -86, -3,9, -61, -12,8, -25, -1,4, Estland, -23, -3,7, -17, -13,8, -7, -1,3, Portugal, -170, -3,7, -91, -12,2, -79, -2,0, Italien, -818, -3,6, -283, -9,8, -535, -2,7, Rumænien, -273, -3,2, -75, -5,4, -198, -2,8, Grækenland, -122, -3,1, -39, -7,6, -82, -2,5, Østrig, -131, -3,1, -68, -7,1, -63, -1,9, Finland, -71, -2,8, -44, -7,8, -27, -1,4, Ungarn, -118, -2,7, -48, -6,3, -70, -1,9, Slovakiet, -66, -2,6, -37, -8,7, -29, -1,4, Litauen, -33, -2,5, -17, -7,6, -16, -1,4, Slovenien, -23, -2,4, -28, -17,5, 5, 0,6, Sverige, -109, -2,2, -89, -8,1, -19, -0,5, Frankrig, -523, -2,0, -436, -8,5, -87, -0,4, Belgien, -85, -1,8, -81, -8,9, -4, -0,1, Letland, -15, -1,8, -12, -8,4, -3, -0,5, Danmark, -48, -1,7, -17, -2,5, -31, -1,5, Tjekkiet, -77, -1,5, -64, -8,1, -13, -0,3, Polen, -237, -1,5, -279, -9,3, 42, 0,3, Nederlandene, -57, -0,7, -100, -4,3, 43, 0,7, Kroatien, -7, -0,4, -21, -7,0, 13, 1,0, Luxembourg, -1, -0,2, -6, -9,5, 5, 2,3, Cypern, 1, 0,3, -3, -3,8, 5, 1,5, Malta, 7, 2,9, -1, -1,8, 8, 4,6, Anm. Tal for Tyskland indgår ikke i tabellen og heller ikke i beregningen af EU-gennemsnittet, da disse tal endnu ikke er offentliggjort., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må delvist ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være ændrede usikkerheder på tallene, fx i kraft af, at svarprocenter eller respondentsammensætninger kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. pandemien. Cypern og Malta, der har haft stigning i beskæftigelsen, er så små lande, at tallene kan være meget usikre under en pandemisituation. , Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2020, 23. oktober 2020 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31256