Søgeresultat

Taxa er den transportform, der er steget mest i pris siden 2016

Prisen på transport er samlet set steget mere end forbrugerpriserne generelt siden 2016. Det gælder både transporttjenester og udgifter ved at være bilejer. Indenrigsflyvning er den eneste transportform, der er faldet i pris i perioden., 2. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sammenlignet med september 2016 er prisen på de samlede transporttjenester i september 2023 steget mere end forbrugerpriserne generelt. Transporttjenester er de former for transport, hvor man ikke selv fører køretøjet. Det vil sige tog, bus, metro, fly, færge og taxa. Sidstnævnte er den transportform, der har haft den højeste procentvise stigning i perioden. I denne artikel ses der på priserne fra og med 2016, da metroen her fik sin egen gruppe i forbrugerprisindekset., ”Fra september 2016 til september 2023 er forbrugerpriserne generelt steget 17,2 pct., mens det er blevet 29,9 pct. dyrere at sætte sig ind i en taxa. Samlet set er transporttjenester steget 18,1 pct.,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Udover at det er blevet dyrere at praje en taxi, er prisen ved at stige ombord på en færge eller et fly med kurs ud af Danmark steget mere end forbrugerprisindekset fra september 2016 til samme måned i år. International flyvning og færger er steget henholdsvis 24,1 og 21 pct., I samme periode er offentlig transport steget henholdsvis 11,3, 10,2 og 15,5 pct. for bus, tog og metro, som altså alle er steget mindre end forbrugerpriserne generelt., Prisudviklingen på transporttjenester, udgifter til bil og forbrugerpriserne generelt, indeks januar 2016 = 100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Indenrigsflyvning er den eneste transportform, der ikke er steget i pris, Som den eneste transportform er indenrigsflyvning faldet i pris siden 2016 med 1,1 pct., ”Siden 2016 har der været nogle større udsving i indenrigsflyvning, som steg i pris i starten af COVID-19-pandemien, og derefter faldt markant i pris. Det er den effekt, vi kan se i tallene. Nu er priserne tilbage på nogenlunde samme niveau som i 2016,” siger Asla Husgard., Udvikling i prisniveau for forbrugerpriserne generelt og diverse transportformer fra september 2016 til september 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/pris111, Dyrere at være bilejer, Foretrækker du selv at stå for din egen transport ved at køre i bil, vil du opleve, at udgiften her er steget mere end forbrugerpriserne generelt. Når man udregner den sammenlagte udgift ved at være bilejer, lyder prisstigningen på 21,6 pct. fra september 2016 til samme måned i år., ”Især prisen på benzin og diesel har ligget højt det seneste halvandet års tid, og det påvirker selvfølgelig udgiften ved at være bilejer,” siger Asla Husgard., Udgifter som bilejer, Med i udregningen af udgifter ved at være bilejer indgår prisudviklingen på køb af både nye og brugte biler, brændstof, olie, dæk, reservedele, udgifter til reparation og forsikring. Alle varer og tjenester er vægtet, hvor indkøb af nye og brugte biler vægter højest., Alle typer af biler er medregnet – fx el-, hybrid-, diesel- og benzinbiler.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-02-taxa-er-den-transportform-der-er-steget-mest-i-pris

Bag tallene

Billetten til svømmehallen er fordoblet i pris på 20 år

Fitnesskortet og bowlingbanerne koster stort set det samme som i 2001, mens det i samme periode er blevet næsten dobbelt så dyrt at svømme. Også ridning er blevet markant dyrere., 27. januar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Januar er for mange en måned, hvor starten på det nye år markerer en ny livsstil.  Og mens nytårsforsætterne allerede er i fuld gang med at blive brudt og opretholdt, imødekommer tilbud om gratis indmeldelse og rabatter på træning i hele landet de gode intentioner om at dyrke mere motion., Men det har været langt billigere at hoppe op på hesten eller i badetøjet for 20 år siden end i dag. Indgangsbilletten til svømmehallen er næsten dobbelt så dyr, og det er blevet over 66 pct. dyrere at gå til ridning. I samme periode har vi dog ikke set de store prisændringer for at løfte vægte i fitnesscentret eller vælte kegler i bowlinghallen., ”Prisen for ridning og for at gå i svømmehallen er steget støt siden 2001, mens det faktisk er blevet billigere at dyrke motion, hvis man foretrækker at besøge fitnesscentret. Det er samtidig kun blevet marginalt dyrere at tage ud at bowle. Der har dog gennem årene været nogle større udsving for både fitness og bowling, hvor prisen især er faldet i sommermånederne,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Prisudviklingen på udvalgte motionsformer de seneste 20 år, januar 2001=100., Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , PRIS111, t.o.m. 2021M10, I 2021 er prisen på fitness faldet med 4,5 pct. i gennemsnit sammenlignet med 2001, mens den er steget 8,2 pct. for bowling. I løbet af samme periode er prisen for at ride gennemsnitligt steget med 66,2 pct. og 92 pct. for en tur i svømmehallen., Siden 2001 er forbrugerprisindekset (den røde linje) steget 36,1 pct., hvilket vil sige, at både bowling og fitness er blevet relativt billigere i takt med, at de generelle priser i samfundet er steget. På samme tid er svømmehaller og ridning blevet relativt dyrere, idet de begge har overgået den procentvise stigning i forbrugerprisindekset., Grafen tager udgangspunkt i, at januar 2001 er sat til 100., ”Det vil sige, at med udgangspunkt i, at alle motionsformerne er omregnet til at koste 100 kr. i januar 2001, så var prisen for en billet til svømmehallen steget til 188 kr. på samme tidspunkt sidste år. Det er den største stigning blandt de målte sportsgrene,” siger Martin Birger Larsen., Faktaboks, Alle sportsgrene er sat til indeks januar 2001=100, Priserne på de forskellige motionsformer er ikke korrigeret for inflation, Der er en vis usikkerhed i tallene, idet de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en sportsgren, og priser på både sæson- og turkort samt enkeltgangsbesøg indgår, som eksempelvis et turkort og et enkelt besøg i svømmehallen, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-01-27-prisen-paa-motion-20-aar

Bag tallene

Færre filer, færre brud - 3 enkle råd til bedre hjemtagning

Muligheden for at hjemtage analyseresultater fra Danmarks Statistiks forskermaskine er afgørende for Forskningsservices mange brugere. Men muligheden kræver også omtanke. Følg Forskningsservices tre enkle råd for at gøre din hjemtagning smartere og undgå brud., 9. juli 2025 kl. 11:44 , Af , Lukas Treppendahl, og , Sabrina Hilstrøm, At kunne hjemtage resultater fra Danmarks Statistiks forskermaskine er helt afgørende for det arbejde, mange forskere og analytikere udfører hver dag. Uden muligheden for at hente analyseresultater hjem til videre bearbejdning og formidling ville analyser, publikationer og vidensdeling ganske enkelt ikke være mulige., Men hjemtagning skal ske med omtanke. Forskningsservice oplever, at nogle brugere downloader et meget stort antal filer, hvilket kan tyde på uhensigtsmæssige arbejdsgange. Forskningsservice er derfor gået i gang med at kontakte de institutioner med de største hjemtagningsmængder for at hjælpe dem med at optimere deres processer og reducere hjemtag., Nogle institutioner hjemtager årligt mellem 8.000 og 25.000 filer, og ofte er det de samme filer, der hentes gentagne gange – blot med mindre justeringer, siger kontorchef for Forskningsservice, Nikolaj Borg Burmeister, og udtaler:, - ”Hvis filer hjemtages i for stort omfang eller uden tilstrækkelig opmærksomhed på de småjusteringer, der foretages, øges risikoen for brud på datasikkerheden markant.”, For at sikre både effektivitet og datasikkerhed har Forskningsservice samlet tre gode råd til dig som autorisationsansvarlig og bruger., 3 gode råd: Gør det smart – ikke bare meget, 1. Hjemtag kun nødvendige og færdige filer, Tænk over, hvad du hjemtager – er det nødvendigt? Undgå at hente unødvendige mellemregninger, kladder eller ufærdige filer. Jo større og mere ustruktureret en fil er, desto større er risikoen for brud på datasikkerheden. Vent derfor med at hente filer, indtil dine resultater er færdige, gennemgåede og klar til videre analyse eller formidling. Færre og mere veldefinerede filer giver bedre overblik og reducerer risikoen for, at uautoriserede eller overflødige data forlader forskermaskinen., 2. Skriv rapporten hjemme – ikke på forskermaskinen, Forskermaskinen skal bruges til at producere resultater – ikke til at skrive hele rapporter. Hent kun de nødvendige data og tabeller, og skriv selve rapporten på din egen computer. Det mindsker unødvendige filoverførsler og sikrer et mere kontrolleret dataflow., 3. Hold hjemtag samlet og begrænset, Når mange personer kan hjemtage, øges risikoen for brud og manglende overblik. Sørg derfor for, at hjemtag primært varetages af én eller få personer – det skaber bedre kontrol og ensartet håndtering. Det mindsker også risikoen for overflødig eller uhensigtsmæssig hjemtagning,, Ved at følge disse enkle råd bidrager du til, at Danmarks Statistiks forskermaskine er et sikkert og effektivt redskab til forskning og analyse.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/faerre-filer-faerre-brud

Ny ordning for offentlige uddannelsesinstitutioner: Mulighed for mikrodataadgang til specialeprojekter

Fra september 2025 kan studerende, der afslutter deres kandidatuddannelse med et speciale, få adgang til at arbejde med pseudonymiseret mikrodata som en del af deres specialeprojekt. Læs mere om den nye ordning – også kaldet Specialeordningen- og hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i den., 9. juli 2025 kl. 10:30 , Af , Helle Wallach Kildemoes, og , Sabrina Hilstrøm, Danmarks Statistik er glade for at kunne lancere en ny ordning – Specialeordningen - som træder i kraft fra september 2025. Ordningen åbner op for, at fakulteter og institutter tilknyttet en offentlig uddannelsesinstitution nu kan tilbyde deres afgangsstuderende praktisk erfaring med at arbejde med pseudonymiseret mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner som led i deres specialeprojekter. , Formålet med ordningen er at give flere studerende – herunder dem, der ikke har adgang til data gennem et studenterjob eller erhvervsspeciale – mulighed for at arbejde med realistiske og komplekse registerdata, hvilket kommer både de studerende og uddannelsesinstitutionerne til gode. Som Jonas Schytz Juul, Afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik, udtaler:, – , ”Ordningen giver en stærk introduktion til registerbaseret forskning. Det styrker afgangsstuderendes faglige kompetencer og giver samtidig vigtig indsigt i databeskyttelse og ansvarlig databrug. På den måde får specialestuderende værdifuld erfaring med at arbejde med data via Danmarks Datavindue gennem deres specialeprojekt.”, Jonas Schytz Juul understreger desuden, at ordningen giver uddannelsesinstitutioner en unik mulighed for at kvalificere og motivere flere studerende til at forfølge karriereveje med fokus på data – eksempelvis gennem ph.d.-forløb, forskning eller dataanalyse i både offentligt og privat regi., Adgang til ordningen – de vigtigste krav, For at en uddannelsesinstitution kan komme i betragtning til ordningen, skal følgende betingelser blandt andet være opfyldt:, 1. , Offentlig institution: , Din uddannelsesinstitution skal være et institut eller fakultet tilknyttet et af de otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark., 2. , Uddannelsesautorisation: , Din uddannelsesinstitution skal kunne komme i betragtning til en uddannelsesautorisation., 3. , Projektkrav:, Afgangsprojekterne ved din uddannelsesinstitution skal have forskningshøjde på niveau med et kandidatspeciale og typisk udgøre mellem 30 og 60 ECTS, afhængigt af uddannelsens opbygning., Den nye ordning bygger på erfaringer fra et vellykket pilotprojekt, som Forskningsservice har gennemført fra sommeren 2024 til sommeren 2025. Her deltog Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet, hvor cirka 15 specialestuderende fik adgang til at arbejde med pseudonymiseret mikrodata i deres specialeprojekter., Er du interesseret i at høre mere?, Vil du vide mere – eller høre, hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i ordningen? Så kontakt Helle Wallach Kildemoes, Chefkonsulent i Forskningsservice, Danmarks Statistik.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-ordning-for-offentlige-uddannelsesinstitutioner

Bredere dataadgang ledsages af nye regler for e-mailadresser

Forskningsservices nye tiltag med bredere dataadgang skaber større og mere fleksible forskningsprojekter – men samtidig øges behovet for at styrke koblingen mellem de ansvarlige institutioner og deres brugere. Derfor skærper Forskningsservice snart kravene til brug af e-mailadresser. Den præcise tidsplan for ændringen offentliggøres i sensommeren 2025, men både autorisationsansvarlige og brugere kan allerede nu forberede sig., 9. juli 2025 kl. 9:30 , Af , Sabrina Hilstrøm, Gennem foråret 2025 har Forskningsservice arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for komplekse forskningsprojekter. Det betyder, at brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger nu har mulighed for at formulere bredere projekter, hvilket åbner op for flere analyser inden for samme projekt samt større fleksibilitet til både iterative og eksplorative analyser., Men samtidig stiller den bredere adgang krav om en mere kontrolleret og entydig tilgang til data. Som Nikolaj Borg Burmeister, kontorchef i Forskningsservice, forklarer:, - ”Mange brugere benytter i dag gratis webmail-adresser som Gmail og Hotmail eller udenlandske e-mailadresser. Det gør det vanskeligt entydigt at identificere brugerne og sikre deres tilknytning til autoriserede institutioner, som har det overordnede ansvar for dataadgangen.”, For at sikre, at dataadgangen sker under kontrollerede forhold med en klar kobling mellem brugere og ansvarlige institutioner, skærper Forskningsservice derfor snart kravene til e-mailadresser. En detaljeret tidsplan offentliggøres i sensommeren 2025., Skærpede krav til e-mailadresser – hvad indebærer det?, Alle brugere skal ved indførelsen af det skærpede krav være registreret med en e-mailadresse tilhørende en autoriseret institution. Det vil sige, at man som bruger skal være oprettet med en e-mailadresse tilknyttet den autoriserede institution, man arbejder under. Private og gratis webmailadresser – såsom Gmail og Hotmail – samt udenlandske e-mailadresser og adresser fra ikke-autoriserede institutioner må derefter ikke anvendes.  Nikolaj Borg Burmeister uddyber:, -”Hvis du samarbejder med flere institutioner, kan du godt være oprettet med en e-mailadresse fra en anden autoriseret institution. Men hvis adressen stammer fra en ikke-autoriseret institution, skal du have en e-mailadresse udstedt af den institution, der ejer projektet.”, Hvad kan du gøre allerede nu?, Det er allerede muligt at forberede sig – både som bruger og som autorisationsansvarlig. Forskningsservices anbefalinger er:, Som bruger:, Tjek, hvilken e-mailadresse du er registreret med. Hvis du bruger en privat eller udenlandsk mailadresse, bør du skifte til en e-mail fra din autoriserede institution, hvis du har mulighed for det., Som ansvarlig for autorisationer:, Kortlæg hvilke maildomæner der gælder for din institution. Identificer brugere, som skal have ny mailadresse, og lav en plan for, hvordan I sikrer, at kravet bliver opfyldt. Det anbefales desuden at rydde op i gamle og inaktive brugere i Danmarks Datavindue for at skabe et mere sikkert og overskueligt miljø., Yderligere information, For spørgsmål eller yderligere vejledning kan Forskningsservices Callcenter eller din kontaktperson i Forskningsservice kontaktes. Den endelige plan vil blive offentliggjort senere i 2025, så det anbefales at afvente denne i forbindelse med konkrete sager.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/bredere-dataadgang-ledsages-af-nye-regler-for-emailadresser

200 virksomheder bag halvdelen af eksporten

2. september 2014 kl. 9:00 ,  , Mere end halvdelen af Danmarks eksport af varer kommer fra færre end 200 store virksomheder inden for industri og engroshandel. De store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for 54 pct. af eksporten i 2012, selv om de kun udgjorde 2 pct. af eksportvirksomhederne. I 2005 stod de for 50 pct. af eksporten. , I den periode er de store virksomheders eksport til BRIK-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, steget 160 pct., mens de små og mellemstore virksomheder har haft en stigning på lidt over 90 pct.  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2014, , der udkommer i dag. Temaartiklen belyser globaliseringen af danske virksomheder de seneste ti år. Tiårsoversigten giver et unikt overblik over udviklingen i det danske samfund i samme periode. , Med afsæt i Statistisk Tiårsoversigt beskriver også , netmagasinet Bag Tallene, i dag den overordnede udvikling i den danske eksport af varer de seneste ti år. Hvem eksporterer vi til, og hvad er det, vi eksporterer? Hvordan har billedet ændret sig på ti år? I artiklen er desuden en kort video, hvor økonom Rasmus Jørgensen fra Københavns Universitet kommenterer udviklingen. Artikel og video kan frit benyttes af medierne. , I Statistisk Tiårsoversigt kan du bl.a. også læse, at: , • De private grundskoler har fået 38 pct. flere elever på de ældste klassetrin 8.-10. klasse på ti år, mens de offentlige kun har fået 6 pct. flere i klassen. 22 pct. flere valgte en efterskole. , • Både par og enlige med børn har haft større stigninger i deres disponible indkomst på ti år end enlige uden børn. Par med børn havde den største stigning på 53 pct. fra 2002-2012. , • Danskerne besøgte i gennemsnit deres praktiserende læge 7,2 gange i 2013. Det er 13 pct. oftere end for ti år siden. Tandlægen besøger vi til gengæld sjældnere end i 2003. , • Både blandt mænd og kvinder gennemfører langt flere en videregående uddannelse end for ti år siden. Nu gælder det hver anden kvinde og hver tredje mand på 35 år. , Du kan læse mere om Statistisk Tiårsoversigt på , dst.dk/tiaar, , hvor der er overblik og , infografikker, over udvalgte udviklinger de seneste ti år – også til fri afbenyttelse. , For yderligere information om Statistisk Tiårsoversigt kontakt venligst redaktør Marianne Mackie på , mma@dst.dk, eller 39 17 31 69. Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-02-statistisktiaarsoversigt2014

Pressemeddelelse

65 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig

29. april 2014 kl. 9:00 ,  , Man bliver nemt revet med af kortsigtede udviklinger fra måned til måned eller år til år. , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, træder et skridt tilbage og trækker de lange linjer op i samfundsudviklingen fra efterkrigstiden til i dag for at give et større perspektiv på nutiden. , Både mænd og kvinder lever i dag mere end 10 år længere end i 1955. Kræft er i dag årsag til 30 pct. af alle dødsfald og dermed den hyppigste dødsårsag. I efterkrigstiden var hjerte-karsygdomme skyld i hvert andet dødsfald. Men fra 1955 og frem faldt antallet af dødsfald på grund af hjerte-karsygdomme, mens stadig flere dør af kræft.  , Vinen vandt indpas, mens cigaretterne røg ud, Danskernes forbrug af alkohol er også steget markant. Især er vi blevet glade for at drikke vin. I 1947 drak en voksen dansker omkring tre liter vin om året, mens det i dag er omkring 34 liter. Selv om rygerne har udgjort en stadig mindre del af befolkningen, er der blevet røget flere cigaretter pr. voksne dansker frem til midten af nullerne – altså har rygerne skruet godt op for forbruget., Til gengæld udgør madvarer en mindre del af vores forbrug. I 1948 gik godt 38 pct. af danskernes forbrug til mad, mens det i dag kun er godt 14 pct. Til gengæld bruger vi en meget større andel af vores penge på boligen, som da også er blevet opgraderet. I midten af 1950’erne havde 62 pct. af boligerne eget toilet, og der boede i gennemsnit 3,1 person pr. husstand. I dag har 99 pct. af boligerne eget toilet, og der er nu kun 2,1 person til at dele det., Færre dræbes i trafikken trods langt flere biler, Rigtig mange flere har også en bil til rådighed. Der kører i dag 58 gange så mange biler på vejene som i 1946, men heldigvis betyder det ikke 58 gange så mange trafikdrab. I 2012 blev 167 dræbt i trafikken, og det er faktisk færre end i 1946. Sådan har det dog ikke være hele vejen gennem historien. I 1971 blev flere end 1.200 personer dræbt i trafikken., Bilerne importerer vi fra andre lande, men vores egen eksport er også kommet til at fylde mere. I 1948 udgjorde den danske eksport af varer og tjenester under 20 pct. af BNP, mens den i dag udgør over 50 pct. Ud over eksporten til vores nabolande aftager nye lande som Kina stadig mere., Du kan læse meget mere om samfundsudviklingen i , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, , hvor den danske udvikling også sættes i perspektiv med internationale sammenligninger. For yderligere information kan du kontakte Marianne Mackie på 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-04-29-65-aar-i-tal-Danmark-siden-2-verdenskrig

Pressemeddelelse

Månedlig arbejdskraftundersøgelse

30. oktober 2013 kl. 9:00 ,  , I morgen, torsdag den 31. oktober, udgiver Danmarks Statistik for første gang månedlige tal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Udgivelsen belyser AKU-ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke i september, og , Statistikbanken, vil indeholde månedstal tilbage til 2007. Danmarks Statistiks månedlige udgivelse dækker personer i aldersgrupperne 15-24 og 25-74 år fordelt på mænd og kvinder og følger dermed måden, hvorpå det europæiske statistikkontor, Eurostat, publicerer månedstal for medlemslandene. Dermed er det muligt at sammenligne den månedlige ledighed på tværs af EU., Det har ikke været muligt at basere den månedlige AKU-opgørelse alene på data for den pågældende måned, fordi datagrundlaget ikke har været tilstrækkeligt. Derfor er månedstallene dannet som tre måneders glidende gennemsnit med et forecast-element for den seneste måned. Herved opnås, at dataserien bliver mere robust overfor tilfældige udsving, samtidig med at de nyeste data bliver helt aktuelle. Når AKU-opgørelsen for september 2013 offentliggøres 31. oktober, er tallene således dannet på baggrund af indsamlede data for august og september samt et forecastet estimat for oktober. Forecastet for oktober er dannet vha. en tidsserieanalyse på baggrund af hele månedsserien fra 2007 og frem., Metoden med tre måneders glidende gennemsnit betyder, at de samme data indgår i gennemsnitsberegningen for flere måneder. Derved bliver det vanskeligt at tolke udviklingen fra måned til måned, og Danmarks Statistik vil derfor kommentere den nyeste udvikling ved at sammenligne tallene for september med tallene for juni eller tidligere., Den registerbaserede bruttoledighed for september 2013 offentliggøres også 31. oktober. AKU-ledige personer afgrænses på baggrund af svar på spørgsmål om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Bruttoledigheden derimod er et volumenmål, hvor ledighedsomfanget for personer, der ifølge administrative registre er jobklare og modtager en relevant offentlig ydelse, er omregnet til fuldtidsledige., Eurostat offentliggør på sin hjemmeside månedlige ledighedstal for Danmark tilbage til 1983. I forbindelse med Danmarks Statistiks offentliggørelse 31. oktober, bliver , Eurostats, månedlige ledighedstal for Danmark korrigeret for perioden tilbage til 2007, og Eurostats offentliggørelse af månedlige ledighedstal for Danmark vil fremover alene blive baseret på den månedlige AKU-opgørelse. , For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Sven Egmose, tlf. 28 35 51 41, , seg@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-30-Maanedlig-arbejdskraftundersoegelse

Pressemeddelelse

COVID-19-boom i danskeres feriehusbookinger stilner af i sommerferien

Rekordmange danskere holdt ferie i et lejet feriehus i Danmark i 2020 og 2021, men med ophævelsen af COVID-19-restriktioner må feriehusudlejerne se længere efter de danske gæster. Til gengæld gør de tyske turister et stærkt comeback., 24. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Under COVID-19 lejede flere danskere end nogensinde et feriehus i sommerferien 2020 og 2021. Nu kan feriehusudlejerne ikke længere ride på den bølge, eftersom vi går en sommer i møde, hvor COVID-19 ikke sætter de samme begrænsninger for ferier i udlandet som i de to forrige somre. Færre end halvt så mange danskere skal holde sommerferie i et lejet dansk sommerhus i juli i år sammenlignet med 2020 og 2021, og niveauet af bookinger nærmer sig somrene inden COVID-19., ”I 2020 valfartede danske turister til feriehusene, og endnu flere gjorde det i 2021. Nu har danskerne tilsyneladende andre planer for deres ferie, efter det igen er muligt at udskifte de danske omgivelser,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”Der er dog lidt flere danske bookinger end i 2019, så det ser ud til, at nogle alligevel har fået smag for det, et dansk feriehus har at byde på,” tilføjer han., Op til sommerferien i 2019 havde danske gæster tilsammen booket 33.100 husuger i danske feriehuse i juli, mens det tal var over 70.000 i både 2020 og 2021. Pr. 1. juni i år står danske gæster for 35.600 forudbookede husuger i juli., Antal forudbookede husuger i juli 2022 med gæsternes nationalitet, primo juni 2022, Anm.: En husuge er fra lørdag til lørdag, Kilde: Særkørsel, Tyske turister vender talstærkt tilbage, Selvom antallet af danske gæster er dalet, vidner tallene også om, at tyskere har savnet at holde ferie i de danske feriehuse. Flere tyskere end nogensinde har nemlig udset sig Danmark som feriedestination over sommeren efter to år med færre bookinger end årene forinden., Når man lægger tallene for juli og august sammen, er antallet af tyske bookinger lige akkurat højere i 2022 end i 2019 med 133.400 bookede husuger mod 131.500. Det er især i august, de tyske turister lægger vejen forbi et dansk feriehus., ”Den tyske sommerferie starter lidt senere end i Danmark, så den slutter også senere. Det kan vi se i antallet af bookede feriehuse, hvilket stiger i august for tyske gæster, mens det for danske gæster topper i juli og falder inden skolesommerferien slutter i starten af august,” siger Paul Lubson., Antal forudbookede husuger i juli og august af tyske gæster, primo juni 2022, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-24-forudbookede-feriehuse-sommerferien

Bag tallene

Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen

På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010., 30. november 2010 kl. 0:00 ,  , Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen, På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010. , Før krisen var olien Danmarks klart største eksportvare. Olie er meget konjunkturfølsom, og der skete et betydeligt fald i værdien af den danske olieeksport fra midten af 2008. Fra begyndelsen af 2009 vendte udviklingen dog, og olieeksporten er nu næsten vendt tilbage til niveauet inden krisen. , Også Danmarks klart største eksporttjeneste, , søtransport, , blev hårdt ramt af krisen. I 2009 solgte danske virksomheder søtransport for 140 mia. kr., hvilket er et fald på 28 pct. i forhold til 2008. , Det fremgår af , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, , som udkommer i dag. Publikationen sammenfatter udviklingen for Danmarks varehandel, tjeneste-handel og betalingsbalance i 2009 og har et temaafsnit om krisens betydning for Danmarks udenrigshandel. Man kan desuden læse disse konklusioner: , I 2009 eksporterede Danmark varer og tjenester for i alt 787 mia. kr., mens importen var på 721 mia. kr. , I forhold til 2008 var der et væsentligt fald i udenrigshandlen i 2009. Eksporten faldt med 17 pct. og importen med 20 pct. , Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA er de dominerende samhandelspartnere. , Historisk set er samhandlen med udlandet vokset i takt med globaliseringen. I 1969 udgjorde eksporten af varer og tjenester 28 pct. af BNP. Denne andel var i 2009 vokset til 47 pct. , USA og Norge er de eneste lande uden for EU, som er blandt de ti væsentligste eksportlande. , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, er på 68 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/udenrigs2009, . , Læs også mere om udenrigshandlen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst kontorchef Søren Schiønning Andersen, tlf. 39 17 30 21, , ssa@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-30-Stigende-eksport-i

Pressemeddelelse