Søgeresultat

Næsten halvdelen af folketingsmedlemmerne har en lang videregående uddannelse

Personer med lang videregående uddannelse er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-64 år samt personer med dansk oprindelse, 27. september 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gælder det blot for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger Dorthe Larsen, der arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til , en tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også vælgerne, der foretrækker kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole - eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse - underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen ikke har anden uddannelse end grundskolen, gælder det for bare 4 pct. at folketingsmedlemmerne. I befolkningen har næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse – i Folketingen er andelen 9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 64 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år er under 30 år, mens kun 6 pct. af de valgte er i denne aldersgruppe. For de ældre over 64 år gælder, at de udgør 24 pct. af den myndige befolkning og 8 pct. af folketingsmedlemmerne., Det er især de unge under 25 år og ældre på mindst 70 år, der er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget er andelen af kvinder 39 pct., hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har  været stigende fra 2. Verdenskrig frem til valget i 1998, og har siden ligget stabilt lidt under 40 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer regeringslederen., Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Også andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 2,9 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 13,8 pct. af den voksne befolkning. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 8,5 pct., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret, og dermed ikke er opstillingsberettiget til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk,  , Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer. 2019, Uddannelse, Folketingsmedlem*, Befolkningen*, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9,  ,  ,  , Alder, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6,  ,  ,  , Køn, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4,  ,  ,  , Herkomst, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-naesten-halvdelen-af-folketingsmedlemmerne-har-en-lang-videregaaende-uddannelse

Bag tallene

Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015.   , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine,  i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

Bag tallene

Den store søgen efter sundhed

Det er blevet en folkesport at gå på nettet for at blive klogere på eget helbred. Men får de mange informationer færre til at gå til lægen? Eller går vi tværtimod oftere til lægen? Forskning baseret på statistik skal bringe svarene., 14. januar 2021 kl. 9:00 ,  , Af , Morten Andersen, Vi surfer efter viden om helbredet som aldrig før. Godt to tredjedele af danskerne opsøger sundhedsinformation på nettet. Men hvordan påvirker det os at få de mange nye informationer? Spørgsmålet er interessant for samfundsforskere, men i høj grad også for sundhedsmyndighederne., - Man kunne forestille sig, at information på nettet var med til at mindske presset på sundhedsvæsenet. For hvis folk finder fyldestgørende information selv, kontakter de måske ikke deres praktiserende læge. Eller det kunne forholde sig helt modsat. Nemlig at folk bruger informationerne som et springbræt for at opsøge lægen, forklarer professor Kim Normann Andersen, Institut for Digitalisering, CBS. Han leder et forskningsprojekt, der skal give ny indsigt i problemstillingen., Af hensyn til kommende publicering i videnskabelige tidsskrifter kan Kim Normann Andersen ikke løfte sløret for resultaterne fra projektet. Så meget kan han dog sige, at der ikke findes et entydigt svar for alle:, - Der er store forskelle på forskellige undergrupper af befolkningen, når man deler ind efter alder, køn, socioøkonomiske forhold osv. Det er her, vi virkelig kan levere ny indsigt., Behov for specialviden, Datagrundlaget for projektet har forskergruppen rekvireret hos Danmarks Statistik. Nærmere bestemt er der benyttet oplysninger om køn og region fra befolkningsregisteret, oplysninger om socioøkonomisk status fra den registerbaserede statistik for arbejdsstyrken samt oplysninger om antal kontakter og antal e-mailkonsultationer hos almen læge fra sygesikringsregisteret. , - Som forsker er det fantastisk at leve i et land, hvor man kan få så mange registerbaserede data. Det er virkelig en guldgrube, siger CBS-professoren., Fra et forskningssynspunkt er registerbaserede data generelt mere værdifulde end data fra spørgeskemaundersøgelser – også kaldet surveys. Det skyldes blandt andet, at surveys kan være formuleret på en måde, så de kun har relevans for et specielt emne på et bestemt tidspunkt., Imidlertid er det valgt i projektet at kombinere registerdata med data fra en survey om befolkningens brug af IT. Denne survey belyser blandt andet befolkningens søgninger efter sundhedsinformation på nettet, og oplysningerne er derfor et kerneelement i projektet., - Men vi var klar over, at det giver nogle særlige udfordringer, når man kombinerer registerbaserede data med data fra en spørgeskemaundersøgelse. Det kræver specialviden om statistik, forklarer Kim Normann Andersen., Sundhedsrelateret internetbrug fordelt på køn 2020, Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, Dataudtræk kræver varsomhed, Louise Rasmussen, specialkonsulent i Danmarks Statistik, supplerer:, - Når vi normalt offentliggør data om IT-anvendelse i befolkningen, der er spørgeskemabaseret, har vi sørget for at opregne resultaterne, så de bliver repræsentative for befolkningen. Det har vi ikke gjort i dette tilfælde, men vi har til gengæld koblet spørgeskemabesvarelserne med registerdata om bl.a. antal konsultationer hos lægen., - En anden udfordring er, at man generelt skal være varsom, når man deler de omfattede personer ind i undergrupper efter eksempelvis køn og alder. Hvis der er for få personer i undergrupperne, vil det ikke være muligt at konkludere, hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på grupperne, eller om en forskel mellem grupperne blot er et udtryk for en tilfældighed., - I så fald kan løsningen være at udvide aldersintervallet, så man når op på et tilstrækkeligt datagrundlag. Men det er i sagens natur noget, som vi kun vil gøre efter en dialog med forskerne, understreger Louise Rasmussen., Grundighed lever skjult, Dialogen i projektet har været god, siger Kim Normann Andersen:, - Processen omkring designet af dataudtrækket har været meget positiv. Medarbejderne hos Danmarks Statistik har spurgt grundigt ind til, hvad data skal bruges til. Når Danmarks Statistik offentliggør publikationer selv, er tingene tit bearbejdet, fordi alle skal kunne forstå dem. Derfor opdager vi andre sjældent, hvilken statistisk grundighed, der faktisk ligger bag., Forsøg på at lokke forskeren til at røbe delresultater preller af. Er det for eksempel sådan, at kvinder i højere grad end mænd bliver bekymrede af at søge efter sundhedsinformation på nettet?, - Det kan du blive klogere på, når resultaterne bliver offentliggjort!, Processen frem mod publicering kan i værste fald tage to-tre år, men Kim Normann Andersen håber dog, at det kan ske hurtigere., Fakta #1, Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2020, It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke teknologier borgere bruger, hvordan der kommunikeres med det offentlige online og hvilke varer, der lægges i e-kurven., Læs mere i publikationen , her, Fakta #2, Sundhedsdata, Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne , sundhedsdata, såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på , Sundhed.dk, . , 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af , Sundhed.dk, forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. I januar 2021 er der blevet taget over , 11 mio. COVID-19 tests , i Danmark., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, Kim Normann Andersen, Professor, Copenhagen Business School, Study Program Director for the Business IT Programs at CBS, Tlf. 2479 4328, andersen@cbs.dk, Foto: , Fotograf Hannah Paludan Kristensen, Louise Rasmussen, Specialkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3006 , lop@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-01-14-den-store-sogen-efter-sundhed

Regnbuefamilien er blevet større

Antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er stigende. Samtidig er den typiske regnbuefamilie blevet større. , 15. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, er i vækst i Danmark. Fra 2009-2019 er antallet af såkaldte regnbuefamilier mere end fordoblet, så der nu findes 1.465 danske familier, hvor enten to mænd eller to kvinder bor sammen og har hjemmeboende børn.  , Antal par af samme køn som har hjemmeboende børn 1990 – 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Og det er ikke kun antallet af regnbuefamilier, som er i vækst. Den typiske regnbuefamilie er også blevet større: I dag er 46 pct. af regnbuefamilierne familier med to hjemmeboende børn, hvor det for 10 år siden blot var 35 pct. af regnbuefamilierne, som havde to børn. , Tendensen skyldes især, at flere et-barns-familier er blevet til to-barns-familier. I 2009 var 57 pct. af regnbuefamilierne familier med ét barn, hvor andelen i 2019 er på 42 pct. , Der er også lidt flere regnbuefamilier, som består af tre eller flere børn. I 2009 var det 8 pct. af regnbuefamilierne, som havde 3 eller flere hjemmeboende børn, mens det i 2019 er 12 pct. , Børnefamilier med voksne af samme køn. 1990-2019, Børnefamilier med voksne af forskelligt køn. 1990-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Par af samme køn har sjældnere hjemmeboende børn end par af forskelligt køn, Selvom der er kommet flere par af samme køn, som har hjemmeboende børn, så udgør de et mindretal, opgjort i forhold til samtlige ægtepar og registrerede partnere af samme køn., I Danmark findes der 5.430 par af samme køn, som enten er gift eller registrerede partnere, og 1.465 af disse par har hjemmeboende børn, svarende til 27 pct., Blandt ægtefolk af forskelligt køn har 43 pct. af ægteparrene et eller flere hjemmeboende børn. , Dermed sker det sjældnere, at mandepar og kvindepar har hjemmeboende børn, sammenlignet med ægtepar bestående af en mand og en kvinde. , Børnefamilier som andel af samtlige familier, hvor de voksne er gift. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på tlf. 39173294 eller mail : , LHB@dst.dk, Se også publikationen: ”, Børn og deres familier 2018, ,” hvis du vil læse mere om ”regnbuebørn” og deres familier. , Se artiklen: ” , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, ” for mere info om regnbuefamilierne: Hvor de bor og hvorvidt det mest er mande- eller kvindepar, som har hjemmeboende børn, Fakta: Hvad menes der med regnbuefamilier?, Regnbuefamilier defineres af , Den Danske Ordbog, , som ”familier der består af et homoseksuelt par, deres børn og evt. børnenes biologiske forældre.” , Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller er gift med en af samme køn og dermed identificere en del af de par, af samme køn, der bor sammen. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. , Opgørelsen vil altså ikke fange alle forældre, der lever som LGBT+-personer. Opgørelsen er dermed et forsøg på at lave et tal for børnefamilier, hvor de voksne er to af samme køn, som enten er gift eller i registreret partnerskab., Kilde: Den Danske Ordbog & , Danmarks Statistik, Børn og deres familier 2018,  , Fakta: Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien)  , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion , at registrere den ikke-fødende kvinde som ’medmoder.", Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-14-regnbuefamilien-er-blevet-stoerre

Bag tallene

Talkrige er svært stof for journalister

Talkrige breder sig i medierne, og journalister har ofte svært ved at gennemskue sagerne. Dårlig talforståelse er ikke hele forklaringen - journalisternes egne succeskriterier står også i vejen., 29. november 2006 kl. 0:00 ,  , Er der færre eller flere pædagoger i daginstitutionerne? Bliver der skåret ned på gymnasierne eller ej? Fik kommunerne flere penge eller ej? Talkrigene raser ofte i medierne, hvor partier, organisationer og myndigheder skyder efter hinanden med analyser og udregninger som ammunition., For avislæsere og tv-seere kan det være mere end svært at få øje på sagens kerne gennem tallenes tåger. En af årsagerne er, at journalisterne er for dårligt rustede til at gå i krig med indviklede sager med tal og beregninger i., - Større og større dele af den offentlige debat og de politiske beslutninger er baseret på tal, så journalisters manglende forståelse for tal er nærmest farlig, siger medieforsker Preben Sepstrup, som i en del år har studeret journalisters og mediers brug af tal og undersøgelser., Han mener, at journalister er alt for lidt kildekritiske over for de tal, de bringer videre. Det har både organisationer, virksomheder og partier opdaget. Derfor er der flere og flere, der skaffer sig medieomtale ved at lancere deres budskab sammen med en undersøgelse eller en analyse., Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, mener, at journalisterne - blandt andet på grund af deres relativt korte uddannelse - er for dårligt rustede til at tackle hæren af økonomer og lignende hos ministerier, partier og organisationer. , - Flere og flere ting bliver vanskeligere at forstå, og organisationer og partier bliver bedre og bedre til at håndtere pressen. Den eneste måde, journalisterne kan komme om ved det, er ved at have mere indsigt, siger Troels Mylenberg., Strid vigtigere end sandhed, Men også journalisternes arbejdsmåde og mediernes egne succeskriterier står i vejen, mener medieforsker Preben Sepstrup., - En strid er en bedre historie end en sandhed. En journalist får flere klap på skulderen ved at skrive tre-fire artikler, hvor folk med tal i hånden beskylder hinanden for alt muligt, frem for at skrive én artikel, der viser at parterne bruger forskellige regnemetoder, siger han., Christine Cordsen, politisk reporter gennem mange år for Politiken, er ikke ubetinget enig., - Det har nok mere været sådan tidligere. Men jeg oplever positive tilbagemeldinger, både fra læsere og fra min avis, når jeg har prøvet at redegøre for, hvorfor de forskellige parter regner sig frem til forskellige tal, siger hun., Et konkret eksempel på den slags talkrig er eftersommerens strid mellem regeringen og pædagogernes fagforening BUPL om, hvorvidt der manglede personale i daginstitutionerne eller ej.  , Medierne brugte megen plads på at videregive parternes relativt voldsomme angreb på hinanden, mens der gik nogen tid, før der blev skrevet om, hvorfor de to parter havde fået helt forskellige resultater ud af at regne på de samme tal fra Danmarks Statistik: Familieministeriet havde udregnet tal for normeringen på landsplan, mens BUPL havde regnet på personalebehovet, hvis man skulle tage højde for, at der var kommet flere helt små børn i de aldersintegrerede institutioner., - Jeg tror ikke, det er manglende lyst til at sætte sig ind i tallene der gør, at man skriver artiklen om parternes beskyldninger først. Det er snarere afmagt, fordi man ikke kan nå at sætte sig ind i sagen på den begrænsede tid, man har til rådighed, sige Christine Cordsen., For mange deadlines, Tidspresset har altid været en del at pressens vilkår, men med den rivende udvikling af tv og internetmedier er det vokset yderligere. , - Journalister har flere og flere deadlines i løbet af dagen, blandt andet fordi de skal aflevere stof til netmedierne. Der er ikke tid til lige at tage en kop kaffe og tænke over, hvad en sag egentlig handler om. Eller til at regne et procenttal ud, siger Troels Mylenberg., Han vurderer, at udviklingen i retning af mere overfladisk journalistik på længere sigt er til skade for medierne selv. , - Journalister skal prøve at komme så tæt på sandheden som muligt. Ellers skal borgere og læsere bare ud og finde sandheden et andet sted. Og hvad skal de så bruge avisen til? Det burde være journalistens job at finde ud af, hvem der har ret, når nogen strides, siger han., Christine Cordsen peger på, at medieudviklingen også medfører, at der bliver længere mellem journalister med indsigt. For at kunne skrive indsigtsfuldt om for eksempel finansloven, er hun selv afhængig af at kunne ringe og konsultere embedsmænd og økonomer, men den slags netværk og indsigt kræver typisk, at man beskæftiger sig med samme område igennem en årrække., - Tendensen indenfor medierne er gået i retning af, at færre journalister sidder med deres egne stofområder, mens flere er generalister. Det gør det sværere at skrive den her slags historier, siger hun., For mange jobskift, Journalisters typiske karriereveje er heller ikke fremmende for grundighed, indsigt og evnen til for eksempel at tackle tal og analyser., - Som journalist gør man karriere og får højere løn ved at skifte job tit. Man burde i stedet belønne folk for at blive ved med at gøre det, de er gode til. For eksempel ved at udnævne dygtige folk til seniorreportere og give dem en højere løn, ligesom man gør i USA eller Tyskland, siger Troels Mylenberg. , Endelig er der selve rekrutteringen til journalistfaget, hvor journalistuddannelses-lederen affyrer denne bredside: , - De mennesker, som gerne vil være journalister, er ikke særligt orienterede mod tal. Den typiske journalist har rod på skrivebordet og arbejder impulsivt. De kan bedst lide, at der sker noget her og nu. Ofte er journalister mere optaget af at være med, hvor tingene sker, og af at tale med de vigtige personer, end af at sætte sig ind i substansen af en sag. ,  Denne artikel er offentliggjort 29. november 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-29-Journalister-har-svaert-ved-talkrige

Bag tallene

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering

Bag tallene

Dansk Branchekode er opdateret

Hvorfor har Danmarks Statistik opdateret Dansk Branchekode (DB) fra DB07 til DB25?, Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation, der danner grundlag for en lang række statistikker. DB er en underopdeling af FN og EUs klassifikationer af økonomiske aktiviteter og opdateres derfor i forbindelse med at disse revideres., Er DB25 endelig?, Vi har modtaget den endelige godkendelse af DB25’s branchekoder og titler. Der kan fortsat forekomme mindre tilpasninger i de forklarende noter til branchekoderne. , I lighed med tidligere vil vi lave en branchebog, men denne gang kun i PDF-format, da vi mangler at modtage de sidste elementer fra FN/EU. Det indledende afsnit om regler og kriterier for klassifikation af de økonomiske aktiviteter er under udarbejdelse. Vi forventer, at den kan være klar i 2. halvår af 2025. Vi annoncerer det her, når den er klar., De grupperinger, som flere statistikker offentligøres på, er under udarbejdelse i FN/EU, men forventes ikke at være meget anderledes end de grupperinger, som blev anvendt i DB07., Der er en korrespondancetabel til rådighed for relationen mellem DB07 og DB25 og omvendt. Den har dannet grundlag for omkodningen af virksomhedernes branchekoder i CVR. Der kan fortsat ske mindre justeringer i korrespondancetabellen frem til udgangen af 2025, da den fortsat gennemgås af Eurostat og de øvrige medlemslande i EU. Ændringer i korrespondancetabellen, der vedtages af Eurostat i løbet af 2025, vil blive håndteret separat, når vi får mere viden herom., Udover korrespondancetabellen stiller vi en simpel konverteringsmatrice til rådighed. Denne kan anvendes til at ”oversætte” DB07 til DB25 og omvendt. Relationerne heri er 1:1, og afspejler således ikke kompleksiteten af de relationer, der findes mellem DB07 og DB25. Vægtningen i den valgte relation går på antal enheder og ikke den økonomiske aktivitet. Denne skal derfor anvendes med forsigtighed., Filen med DB25 er opdateret d. 24. marts 2025:, Branchebog 2025 (xlsx), Følgende er opdateret d. 24. marts 2025:, Foreløbig DB25 struktur (xlsx), Simpel konverteringsmatrice (xlsx), Du kan også søge i branchebogen 2025 (opdateret 24. marts 2025) i vores interaktive opslagsværk her:, Se de nye branchekoder her, Statistikkerne overgår først til DB25 fra 2026, DB25 træder i kraft i de administrative systemer pr. 1/1/2025, herunder CVR. Statistikkerne, der følger EU’s love, har forskellige overgangsår fra DB07 til DB25, men i Danmark vil de fleste statistikker, der udgives i 2026 og har tællingsperiode i 2025 eller senere, være på DB25. Undtaget herfra er Nationalregnskabet. Data skal i øvrigt først indsamles på DB25, før vi kan lave statistik. Alle statistikker vil have mindst et år med udgivelse på både DB25 og DB07. , Danmarks Statistik vil i 2025 fortsat udgive statistikker baseret på DB07, selvom DB25 træder i kraft og bliver styrende i CVR. Det gør vi ved at dobbeltkode alle virksomheder, så de både har en DB07 og DB25 kode i vores interne systemer., Standardgrupperingerne, som danner grundlag for flere af vores erhvervsstatistikker, vil således fortsat være baseret på DB07 i vores statistikker. Disse grupperinger bliver opdateret, så statistikkerne der laves på DB25, kan udgives på de nye grupperinger fra 2026. De endelige grupperinger er ikke vedtaget i EU endnu, men forventes vedtaget medio 2025., Alle virksomheders branchekoder er opdateret fra DB07 til DB25, Alle virksomheder er blevet tildelt en DB25 kode i CVR fra 1. januar 2025. Det er dermed DB25 branchekoden, der udstilles i CVR. Alle de virksomheder, der har deltaget i ”Brancheundersøgelse – ny branchekode”, har dannet grundlag for en konverteringsmatrice, der blev brugt til at omkode restpopulationen af virksomheder i de brancher, der blev splittet. Alle virksomheder, hvis branchekode har ændret sig, har fået besked herom i begyndelsen af 2025. , Virksomhederne har selv mulighed rette deres branchekode på virk.dk eller ved at kontakte Danmarks Statistik på , db@dst.dk, ., Hvorfor udsendte Danmarks Statistik to spørgeskemaundersøgelser om Dansk Branchekode?, Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter, Formålet med denne undersøgelse var at sikre korrektheden af udvalgte virksomheders branchekode iht. Dansk Brancheklassifikation 2007. Her bad Danmarks Statistik udvalgte virksomheder om at tjekke deres DB07 branche, som kunne være forkert matchet med virksomhedernes økonomiske hovedaktivitet., Brancheundersøgelse – ny branchekode, Formålet med denne undersøgelse var at kontakte en udvalgt gruppe virksomheder, som var registreret med DB07-brancher, der blev splittet ud på flere brancher i DB25. Her bad Danmarks Statistik udvalgte virksomheder om at tage stilling til hvilken af de nye branchekoder, virksomhederne skulle registreres med., Hvilke virksomheder deltog i undersøgelserne om branchekode?, 1) Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter , Danmarks Statistik havde udvalgt ca. 10.000 virksomheder til undersøgelsen. Ca. 3000 virksomheder blev valgt i en repræsentativ stikprøve blandt virksomheder med henholdsvis 1-4, 5-9, 10-49 og 50 eller flere ansatte. Herefter blev ca. 7000 virksomheder udvalgt i de brancher, hvor flest virksomheder havde valgt en ny branche i første del af dataindsamlingen. Deltagelse i Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter var frivillig., 2) Brancheundersøgelse – ny branchekode, Danmarks Statistik havde udvalgt ca. 30.000 virksomheder til undersøgelsen i en repræsentativ stikprøve blandt de ca. 300.000 virksomheder, hvis DB07 branchekode blev opdelt i flere DB25 branchekoder den 1. januar 2025., De virksomheder, der blev udvalgt til undersøgelsen, havde mulighed for at vælge den branchekode i DB25, der passede bedst på deres økonomiske aktivitet. Deltagelse i Brancheundersøgelse – ny branchekode var frivillig. Virksomheder, der ikke deltog i undersøgelsen, har fået tildelt en ny branchekode af Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/dansk-branchekode-opdateres

Juleaften: Øerne bruger mest ekstra strøm, mens storbykommuner bruger mindst

Fanø, Samsø og Langeland brugte mest ekstra strøm den 24. december i 2021 i forhold til en gennemsnitlig decemberdag med hhv. 41,5, 32,3 og 31,3 pct. København var derimod den kommune, som brugte mindst ekstra strøm med et elforbrug, som var 0,9 pct. højere end forbruget på en almindelig decemberdag. , 19. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juleaften bliver der generelt brugt mere el end normalt, når and, flæskesteg og risengrød skal forberedes, og sidste år var ingen undtagelse. Hvis vi dykker ned i elforbruget for den 24. december sidste år og sammenligner med en gennemsnitlig decemberdag i 2021, så bliver der julet mest i Fanø Kommune, hvor husholdningers elforbrug holdt op mod en gennemsnitlig decemberdag var 41,5 pct. højere den 24. december. Dernæst følger Samsø og Langeland kommune med 32,3 pct. og 31,3 pct. ekstra elforbrug i julen. I den anden ende finder vi foruden Københavns Kommune, Frederiksberg kommune og Aarhus kommune, hvor merforbruget lå på hhv. 0,9 pct., 3,2 pct. og 7,5 pct. , ”Fanø er suverænt den kommune i landet, hvor der bliver brugt mest el den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag. Der er en klar tendens til, at mange jyske kommuner og sommerhuskommuner ligger pænt over gennemsnittet juleaftensdag, hvorimod København og visse omegnskommuner ligger i bund. Det kan tyde på, at mange i hovedstadsområdet ikke tænder kontakterne derhjemme og i stedet holder jul i sommerhus eller i Jylland,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Også juledag den 25. december bliver der brugt mest el over gennemsnittet i Fanø kommune med 43,2 pct. og dernæst Varde kommune med 34,6 pct. Der blev brugt mindst i Frederiksberg og København kommune med hver -8,2 pct.,  Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Vi tænder ovnen tidligere juleaften end på andre decemberdage, Dykker vi ned i, hvornår på dagen stømforbruget stiger i landets kommuner, så viser der sig et billede af, at vi juleaftensdag bruger mere strøm tidligere på dagen end på en helt almindelig decemberdag. Dette kan hænge sammen med, at en del af juleforberedelserne begynder tidligt netop denne dag., Den 24. december topper danskernes strømforbrug mellem kl. 16 og 17. Det er en time tidligere end på en gennemsnitlig decemberdag. , Også når vi zoomer ind på elforbruget time for time, ligger Fanø kommune helt i spidsen med en stigning på 61,7 pct. mellem kl. 16 og 17 ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. Herefter følger øerne Samsø og Ærø med 52 pct. og 47,6 pct. , Vender vi tallene rundt, så bliver der ikke overraskende brugt relativ mindst el mellem kl. 16 og kl. 17 i København og Frederiksberg kommune med 12,0 pct. og 17,6 pct. ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. , Flæskesteg og julelys behøver dog ikke at være den eneste forklaring på, at elforbruget på Fanø ligger særlig højt, forklarer Thomas Eisler. , ”Selvom vi har meget præcise tal på, hvor meget el der bliver brugt, kan vi ikke vide, hvad den bliver brugt til. I 2021 fik mange en hvid jul med frostgrader. Fanø er også en kommune, hvor mange har varmepumper og elvarme, så det kan være med til, at Fanø skiller sig ud fra andre land- og sommerhuskommuner.”, Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Top ti kommuner med det højeste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., Fanø: 41,5, Samsø: 32,3, Langeland: 31,3, Varde: 30,6, Ringkøbing-Skjern: 29,4, Odsherred: 29,1, Ærø: 27,7, Halsnæs: 26,9, Stevns: 26,9, Syddjurs: 26,7, Top ti kommuner med det laveste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., København: 0,9, Frederiksberg: 3,2, Aarhus: 7,5, Aalborg: 12,4, Odense: 13,2, Gentofte: 13,7, Lyngby-Taarbæk: 14,1, Gladsaxe: 16,2, Brønderslev: 17,0, Rødovre: 17,1, Fakta og forbehold: , Tallene for elforbruget er fra 2021. Husholdningernes elforbrug er beregnet som elforbrug målt på elmålere, som ikke er tilknyttet et CVR-nummer og fordelt efter total elforbrug for hver kommune. Der kan forekomme fejl i registreringen af elmålere. Fejlsøgning er kun foretaget blandt elmålere med et usædvanligt højt forbrug. Derudover viser elforbruget ikke, hvad ellen er blevet brugt til. Således kan fx varmepumper/elvarme bidrage til et højere elforbrug.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-19-elforbrug-2021-jul

Bag tallene

Hurtigere indberetning, bedre tal

Tallene for udenrigshandel fra Danmarks Statistik kommer nu hurtigere, men er samtidig mere usikre. Det sidste irriterer økonomer. Samtidig er virksomheder irriterede, fordi de skal indberette tallene til Danmarks Statistik. Men flere rettidige indberetninger vil gøre tallene mere træfsikre., 23. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik producerer mange økonomiske nøgletal, der anvendes til at vurdere Danmarks økonomi. Danske brugere, bl.a. økonomer og journalister, har behov for at tallene kommer ud så hurtigt som muligt, men Danmarks Statistik er også forpligtet til at levere tallene hurtigere til EU og Den Europæiske Centralbank end tidligere. Danmarks Statistik fremrykkede i december 2000 den foreløbige opgørelse af udenrigshandlen og betalingsbalancen. Men de fremrykkede statistikker betyder, at usikkerheden på de første offentliggørelser bliver større. , Den hurtigere offentliggørelse har bl.a. givet problemer med at registrere udenrigshandelen: Vareeksportens størrelse blev i de første offentliggørelser systematisk undervurderet, og derfor kom der forholdsvis store revisioner i de efterfølgende opgørelser. Pga. for lave skøn så eksportvæksten altså lavere ud, end senere versioner af tallene viste. De seneste tre måneders offentliggørelser af vareeksporten har dog vist den modsatte tendens, nemlig mindre overvurderinger af eksporten. , Forkerte skøn kan vildlede, Kontorchef i Det Økonomiske Råd, John Smidt er én af dem, der er generet af de forkerte skøn. Det giver problemer i rådets arbejde med økonomiske prognoser: , "Vi bruger nøgletallene, når vi laver konjunkturvurderinger og prognoser. Og så er det selvfølgelig møgfrustrerende, når der kommer revisioner i tallene efterfølgende. Det forplanter sig i systemet. Hvis man skyder galt på eksporten, så ender man også med at skyde galt på alt muligt andet." , De forkerte skøn påvirker i sidste ende nationalregnskabets tal. Den yderste konsekvens kan ifølge John Smidt være, at økonomernes prognoser vildleder politikerne: , "Hvis vi prognosemagere ukritisk tager udgangspunkt i for lave tal for eksporten, så bliver vores prognoser for fx bruttonationalproduktet jo for negative," siger John Smidt, og tegner et billede af den effekt, en fejlprognose kunne få på den danske økonomi: , "Så kunne der være nogle politikere, der ville sige: 'Uha, det er ikke så godt, og arbejdsløsheden vil nok stige, fordi eksporten har det jo ikke så godt, den 11. september og alt muligt- så må vi nok lave en finanspolitisk lempelse'." , Samtidig erkender John Smith, at hurtige tal giver revisioner: , "Vi har selvfølgelig brug for at få nogle hurtige tal ud om, hvor vi er henne i økonomien. Og så må vi leve med , at jo hurtigere Danmarks Statistik er ude med tallene, jo større sandsynlighed er der for at de bliver revideret efterfølgende." , Tal til tiden, færre revisioner, På tidspunktet for første offentliggørelse af udenrigshandelsstatistikken mangler der typisk 25-30 pct. af indberetningerne, fortæller kontorchef for Udenrigshandel i Danmarks Statistik, Marius Ejby Poulsen: , "Derfor vil der altid være revisioner, men vi har selvfølgelig en målsætning om, at revisionerne skal ned." , Flere virksomheder, der indberetter til tiden, er den primære metode til at få færre revisioner. Men derudover har Danmarks Statistik megen opmærksomhed vendt mod at gøre den foreløbige udenrigshandelsstatistik så præcis som mulig, påpeger Marius Ejby Poulsen: , "Vi leder selvfølgelig med lys og lygte efter svar på spørgsmålet om, hvorfor vi ind imellem i første omgang vurderer samhandelen for lavt eller for højt. Vi har for nylig forbedret systemet til opgørelse af handelen med ikke-EU lande, hvilket vi mener, vil mindske revisionerne. Der er dog nogle ting i systemet, der gør, at vi godt kan risikere forholdsvis voldsomme ændringer i tallene fra måned til måned, men det er meget svært at gøre noget ved, bl.a. så længe en væsentlig del af tallene ikke er indberettet rettidigt." , Mange hensyn at tage, Der bliver trukket i Danmarks Statistik fra flere sider: Økonomer og Den Europæiske Centralbank vil have at nøgletallene skal udkomme hurtigt og til tiden, og samtidig skal de være pålidelige. Derudover skal Danmarks Statistik tage hensyn til virksomhedernes indberetningsbyrde - en del virksomheder er nemlig stærkt utilfredse med, at de skal bruge tid på at indberette tal til Danmarks Statistik. , "Men der er nogle ting, vi ikke kan gøre så forfærdelig meget anderledes," fortæller Marius Ejby Poulsen om selve indberetningerne: , "Som udgangspunkt gør vi jo dét, som lovgivningen foreskriver, og vi yder al den hjælp vi kan: Virksomhederne skal indsende deres oplysninger for en given måned ti hverdage efter månedens udløb. Hvis flere gjorde det, ville usikkerheden falde tilsvarende." , Men Danmarks Statistik kan ikke fjerne virksomhedernes pligt til at indberette, eller bestemme hvilke tal virksomhederne skal indberette. Hvis lovgivningen skal ændres, er det en EU-beslutning. , Teknik og vejledning letter byrden, Danmarks Statistik gør til gengæld en indsats for, at det er så let som muligt for virksomhederne at indberette deres tal, bl.a. ved at tilbyde et softwareprogram. Knap 15 pct. af virksomhederne indberetter til INTRASTAT ved hjælp af det program. En anden mulighed er at indberette til INTRASTAT via internettet til Told og Skat, som indsamler data for Danmarks Statistik. , "En af fordelene er blandt andet, at man kan opsætte sit bogholderisystem eller andre systemer, så man overfører data direkte hver måned. Det er helt klart noget, der gør det mindre tidskrævende for virksomhederne, og dermed bidrager til, at indberetningerne i højere grad kan foretages rettidigt," siger Marius Ejby Poulsen. , Der er også udviklet løsninger, som virksomhederne kan anvende til at tjekke indberetninger for fejl. , "Der bliver indberettet ca. 13,5 mio. oplysninger om året til os, og ud af dem er der ca. 280.000, hvor der er et eller andet galt. Heraf kunne en væsentlig del være undgået, og fejlretningen oplever virksomhederne jo også som en byrde." , Fejlretning af virksomhedernes detaljerede indberetninger lægger dagligt beslag på 8-10 medarbejdere i Danmarks Statistik, og flere medarbejdere vejleder hver dag virksomhederne. , Danmarks Statistik vurderer løbende kvaliteten af udenrigshandelstallene i en rapport, der udkommer hvert kvartal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-23-Hurtigere-indberetning

Bag tallene

Levende tal til pressen

Statistik kan være tung information at videreformidle: Journalister fra de største danske dagblade mener, at Danmarks Statistik kan få deres tal bedre formidlet ved at give pressen en hjælpende hånd - find historierne bag tallene., 3. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik fodrer dagligt pressen med tal - men ikke alle statistikker er lige brugervenlige. Det viser en undersøgelse Dalum Kommunikation har foretaget for Danmarks Statistik blandt journalister på de største danske dagblade. , Undersøgelsen viser, at Danmarks Statistik scorer højt på troværdighed og kildeværdi - men flere journalister giver udtryk for, at Danmarks Statistiks formidling af tallene kunne forbedres på nogle områder. Én central anke er, at det kan være svært for en person uden statistisk viden at finde historierne bag tallene - journalisterne efterlyser ganske enkelt hjælp fra Danmarks Statistiks medarbejdere til at grave de spændende informationer frem fra store tabeller og indviklede kurver. , Journalist Mogens Rubinstein fra TV-avisens pengemagasin opfordrer til, at offentlige virksomheder som Danmarks Statistik opmuntrer sine medarbejdere til at have øje for, ikke de perfekte tal, men hvornår der er noget, der ser anderledes ud: , "Det er præcis dét, der interesserer ikke bare journalister, men også omgivelserne. Og når man laver statistik, så må det da være rart, at der er nogle der interesserer sig for det." , Journalister er ikke eksperter, Det er ifølge flere journalister forskelligt, hvor meget hjælp til fortolkning af tallene de kan forvente - og hvor meget tid de selv har til at gnave sig gennem mange siders statistisk materiale. Ofte kan de mange tal være vanskelige at nå igennem, hvis man sidder med tre-fire andre historier på redaktionen - som er hverdag for de fleste dagbladsjournalister. , "Som journalist er man ofte ikke ekspert nok til at formulere et helt præcist spørgsmål, når man ikke kender materialet," fortæller en deltager i undersøgelsen. Hvis der er en historie, en overraskende nyhed, fx i de seneste tal om danskernes arbejdstider, så er det en stor hjælp, hvis den faglige medarbejder kan udpege den. , "Journalisters uddannelse er mindre egnet til at fange nyhederne end dem, der sidder og laver tallene. Det er nødvendigt at lave en indpakning, som er mere brugervenlig over for journalister," siger Mogens Rubinstein. , Undersøgelsen viser da også, at pressen efterlyser mere journalistisk orienterede pressemeddelelser og orienteringer fra Danmarks Statistik. Men de fleste deltagere i undersøgelsen er dog enige om, at den journalistiske service er blevet bedre de seneste år. , Elektronisk tilfredshed, De mener især, at Danmarks Statistik er blevet væsentlig bedre til at videregive sine produkter, nu da www.statistikbanken.dk blev lanceret som gratis netservice. Både journalisterne Eytan Steinitz fra Børsen og Hans Uldall-Poulsen fra Politiken er glade for denne fornyelse. Uldall-Poulsen fortæller, at han og hans kollegaer bruger tallene i Nyt fra Danmarks Statistik som inspiration til vinkler og historier, men materialet til historierne finder de på nettet. Men han gør også opmærksom på, at han ofte savner hjælp til at gennemskue om man fx kan sammenligne tallene fra de forskellige registre. , Tallene bør samles, Undersøgelsen viser desuden, at journalisterne ikke mener, at Danmarks Statistiks offentliggørelser giver dem et tilstrækkelig godt overblik over fx den økonomiske situation. , Hans Uldall-Poulsen fra Politiken og flere af hans fagfæller efterlyser som økonomiske journalister længere, sammenhængende tidsperioder på de forskellige statistikker, fx udviklingen i forbrugerprisindekset set over fem eller ti år. Det giver et bedre overblik fremfor, at journalisten skal sammenligne det seneste kvartal med samme kvartal året før og året før igen, og sammenflikke ti forskellige statistikker på egen hånd. , Danmarks Statistik sender mange økonomiske nøgletal ud hver dag, men hovedparten af dem bliver forbigået af de elektroniske medier. Det har både Uldall-Poulsen og Mogens Rubinstein en forklaring på: , "En lang opremsning af tal og økonomiske indikatorer er ikke specielt egnet til fjernsyn," siger Rubinstein og fortsætter: "Der skal man nok snarere pille nogle enkelte tal ud, og sætte noget kød og blod på - det er nok sådan vi ville gøre det. Man skal gøre det nærværende for seeren eller lytteren." , "Mange af de økonomiske nøgletal er et eller andet sted uanvendelige, fx konjunkturtallene," mener Uldall-Poulsen. Han peger på, at disse nøgletal kun egner sig til et lille publikum, fortrinsvis branchens egne interessenter - og sådanne historier mener han ikke har umiddelbar relevans for almindelige danskeres dagligdag. , Betaling kan spænde ben for historier, Nogle journalister fortæller om at måtte droppe en historie, fordi grundlaget for historien er en statistisk særkørsel, en skræddersyet kombination af forskellige statistikker - som derfor koster penge. Information fra Danmarks Statistik burde være offentlig, omkostningsfri og tilgængelig for alle, argumenteres der: , "Jeg forstår ikke, hvorfor Danmarks Statistik ikke synes, at omtale i pressen er markedsføring for Danmarks Statistik," siger en journalist i undersøgelsen. , Andre journalister, som Eytan Steinitz fra Børsen, oplever aldrig, at betaling er et problem, som stopper historier: "Det er en økonomisk afvejning. Hvis tallene kan give en god historie, betaler vi." , På baggrund af undersøgelsen har Danmarks Statistik nu besluttet at forbedre servicen over for pressen, når det drejer sig om mindre serviceopgaver og lignende. Derfor vil mindre serviceopgaver, særkørsler og besvarelser af forespørgsler, der kan klares inden for en halv time, være gratis for pressen fremover, hvis det er til redaktionel omtale, og hvis det i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde. , En bedre formidling af statistikken er et område, der er højt prioriteret i Danmarks Statistik. Derfor har organisationen formuleret en pressepolitik, der sætter fokus på service. Alle medarbejdere med pressekontakt kommer på internt pressekursus. Kurset sætter blandt andet fokus på pressens arbejdsvilkår, nyhedskriterier og pressens forventninger til en moderne offentlig virksomhed. Læs Danmarks Statistiks pressepolitik på www.dst.dk/presse

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-03-Levende-tal

Bag tallene