Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1301 - 1310 af 1825

    Musik, museum eller serier?

    Som noget helt nyt har Region Nordjylland zoomet ind på nordjydernes kulturforbrug for at kunne fastlægge Regionens kulturstrategi ud fra en konkret efterspørgsel. En særkørsel fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse har gjort det muligt., 16. november 2020 kl. 15:00 ,  , Af Stina Askholm Mellerup, Når regioner og kommuner skal sammensætte deres kulturtilbud til borgerne og eksempelvis vælge, om der skal fokuseres mere på museer og biografer end teatre og biblioteker, kan det være svært at lægge kulturstrategien ud fra, hvad borgerne ønsker og efterspørger.,  , En af grundene er, at de data ofte ikke er tilgængelige. Derfor har Region Nordjylland netop fået udarbejdet en særlig regional udgave af den landsdækkende Kulturvaneundersøgelse fra Danmarks Statistik.,  , - Vi har en målsætning om, at mindst 89 procent af nordjyderne deltager i mindst tre kulturaktiviteter i 2025. Det kræver, at vi kan sammensætte et kulturtilbud, som passer til deres ønsker. Derfor har vi haft behov for at kortlægge borgernes nuværende kulturforbrug – dels, hvor mange kultur- og fritidsaktiviteter de deltager i, dels hvilken slags kultur- og fritidstilbud de foretrækker, siger chefkonsulent i Region Nordjylland, Claus Svenstrup., I dybden med kulturvaner, I Kulturvaneundersøgelsen undersøger Danmarks Statistik danskernes kulturforbrug helt bredt – lige fra spørgsmål om, hvor mange der spiller computerspil hver dag, til hvem der besøger museer, teatre, biografer og seværdigheder – og hvor ofte.,  - Vi har en særlig mulighed for at producere unikke data, der virkelig kan gå i dybden med spørgsmålet om kulturvaner, fordi vi kan kombinere spørgeskemadata med registerdata – det vil sige, at vi kan koble demografi omkring fx alder og køn på svarene fra respondenterne, forklarer fuldmægtig i forskning, teknologi og kultur hos Danmarks Statistik, Monika Bille Nielsen.,  Spørgeskemaundersøgelsen foretages via web eller telefoninterview med et repræsentativt udsnit af danskerne hvert kvartal – omkring 6.000 respondenter, hvoraf omkring halvdelen besvarer undersøgelsens cirka 50 spørgsmål. Herefter kobles registerdata på besvarelserne.,  - Ud fra den landsdækkende undersøgelse i 2019 har vi så lavet et særudtræk for Region Nordjylland med 1.358 respondenter fordelt på fire nordjyske områder. På den måde har Regionen haft mulighed for at se nordjydernes konkrete kulturforbrug og sammenligne med landsgennemsnittet, fortæller Monika Bille Nielsen.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kilde: Region Nordjylland, Danmarks Statistik 2020., Stigende kulturforbrug, Den regionale udgave af Kulturvaneundersøgelsen viser blandt andet, at kulturforbruget hos nordjyderne er stigende, men at der stadig er et stykke vej mod målet om de 89 procent.,  , - Andelen af nordjyder, der har deltaget i mindst tre kulturaktiviteter de seneste tre måneder, er steget fra 81 til 83 procent fra 2018 til 2019. Samtidig kan vi se, at antallet af forskellige kulturaktiviteter gennemsnitligt ligger på 4,1 for nordjyderne, siger Mark Drivsholm Andersen, der er analytiker i Region Nordjylland., Overraskelse hos Region Nordjylland, Undersøgelsen er også gået tæt på, hvor i det nordjyske område kulturforbruget er højest, og hvilken slags kultur der forbruges hvor. Og her er svaret kommet bag på Region Nordjylland.,  , - Vi havde en forventning om, at kulturforbruget ville være markant højest i Aalborgområdet med dets mange studerende og adskillige kulturtilbud, efterfulgt af Vendsyssel-Han Herred med store bysamfund i Hjørring og Frederikshavn. Men det viste sig faktisk, at forskellen ikke var så markant som forventet, hvilket kan ses som et udtryk for et Nordjylland i bedre geografisk balance, fortæller Claus Svenstrup.,  , I Aalborg-området lå antallet af kulturaktiviteter på 4,3. I området Vendsyssel-Han Herred, hvor blandt andet Hjørring og Frederikshavn ligger placeret, var tallet på knap 4,1, mens det i Himmerland og Thy-Mors lå på henholdsvis 4 og 3,7., Nye perspektiver, Hvordan har Regionens og kommunernes politikere og embedsmænd så brugt de resultater, de har fået fra undersøgelsen?,  , - Vi har netop afholdt en visionsdag, hvor tallene blev fremlagt og brugt i de oplæg, som politikere og kulturfolk gav. Undersøgelsen gav samtidig anledning til helt nye vinkler i drøftelserne i grupper om, hvad en ny kulturstrategi for Nordjylland skal indeholde, fortæller Claus Svenstrup og slutter:,  , - Det koster mange ressourcer at øge udbuddet af kunst og kultur med støtteordninger, og der er ingen garanti for, at det rammer et marked og imødekommer behovet. Måske kan vi nå mere for færre midler, nu hvor vi har kortlagt efterspørgslen og ønskerne hos de nordjyske borgere.,  , Fakta #1, Regional Kulturvaneundersøgelse, Udarbejdet for Region Nordjylland af Danmarks Statistik i juli-august 2020., Undersøgelsen er et særudtræk af den nationale Kulturvaneundersøgelse og dækker de fire kvartaler i 2019. Hvert kvartal er der foretaget interviews via elektroniske spørgeskema og telefoninterviews, og de fire interviewrunder er efterfølgende omregnet til et årsgennemsnit., Undersøgelsen dækker både nordjydernes kulturvaner samlet set og fordelt på fire nordjyske områder: , Aalborg (Aalborg Kommune), Vendsyssel-Han Herred (Kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt), Himmerland: (Kommunerne Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland), Thy-Mors: (Kommunerne Thisted og Morsø), Den nationale kulturvaneundersøgelse belyser befolkningens fritids- og kulturvaner og dækker flere kulturaktiviteter, kultur- og medievaner, herunder bl.a. , set film og serier, , , lyttet til musik, , , opsøgt billedkunst, været på biblioteket fysisk, været på museum, læst litteratur, set scenekunst., Resultaterne i den regionale Kulturvaneundersøgelse baserer sig på svar fra 1.358 nordjyder., Fakta #2, Kulturvaner 2018-2020 , I 2019 , steg udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Læs mere om kulturvaner , her, Claus Svenstrup,  , Chefkonsulent,   , Kontoret for Uddannelse, Kompetence og Kultur, Region Nordjylland, Tlf. , 4084 5473, c.svenstrup@rn.dk, Foto: , Region Nordjylland, Mark Drivsholm Andersen,  , Analytiker, Region Nordjylland, markdria@rn.dk, Foto: Region Nordjylland, Monika Bille Nielsen,  , Fuldmægtig, Forskning, Teknologi og Kultur, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3595 , mbs@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-11-16-musik-museum-eller-serier

    Data sætter retning for Danmarks 2030-mål

    FN’s 17 verdensmål skal omsættes til en dansk virkelighed. Alle danskere er inviteret til at give deres besyv med, og tal fra Danmarks Statistik skal sikre, at relevante danske delmål kan formuleres, måles og følges frem mod 2030., 21. januar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, Hvad betyder fattigdom i en dansk kontekst? Hvad er ulighed, og hvordan kan ulighed måles herhjemme, og kan vi tale om sult eller fejlernæring i en dansk sammenhæng? Det er bare tre af de emner, som alle danskere kan give deres input til i det nye projekt ’Vores Mål’. I løbet af foråret 2020 skal projektet oversætte FN’s 17 verdensmål og 169 delmål til såkaldte supplerende indikatorer, som giver mening i Danmark., - Hvis vi holder danske forhold direkte op mod FN’s verdensmål, der i sagens natur er meget brede, kan vi måske tro, at vi allerede er i mål. Slum er fx ikke et begreb, vi taler om og måler på, men det betyder ikke, at vi ikke har boligproblemer i Danmark. Derfor skal vi indstille kikkerten på en ny måde, så vi kan formulere netop de indikatorer eller målepunkter, der er relevante for Danmark, og som derfor kan være med til at realisere FN’s 2030-mål i praksis. , Sådan fortæller professor emeritus Steen Hildebrandt, formand for det uafhængige 2030-panel, der har sat ’Vores Mål’ i gang. Panelet er nedsat af Folketingets tværpolitiske 2030-netværk., Skal kunne måles, For at kunne formulere de danske delmål har panelet bedt om hjælp fra Danmarks Statistik i samarbejde med Deloitte.,  , - Vi kan ikke bare arbejde ud fra en række værdimæssige formuleringer. I stedet skal vi formulere de supplerende indikatorer ud fra fakta, så vi kan måle, hvor vi står nu, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Fx ’50 procent flere unge skal have en ungdomsuddannelse inden 2030’. Og her har vi brug for Danmarks Statistiks data og ekspertise, siger Steen Hildebrandt., Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Niels Ploug, uddyber: , - Vi har en kæmpe base af data og statistik om danskerne, og det kan vi kombinere på en række nye måder for at sikre os, at de enkelte delmål holder stik. Hvis vi fx taler om ligestilling og gerne vil formulere et delmål om økonomisk ligestilling i samme typer job, så kan vi kombinere vores data om køn, løn og jobfunktion og på den måde se, hvor lige eller ulige kønnene står i dag – og på samme måde følge udviklingen frem mod 2030., Kristian Jensen, medlem af Folketinget og formand for 2030-netværket, ser også frem til at gøre brug af Danmarks Statistik i det kommende 2030-arbejde., - Med deres evne til at gennemskue komplekse ting samt fantastiske databaser til at gøre mange tanker konkrete er Danmarks Statistik klart den rette partner.,  , FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, Kilde: , www.verdensmaalene.dk , Åben debat er nyt, Inden Danmarks Statistik kan gå i gang med at formulere de danske supplerende indikatorer, er det dog danskerne selv, der skal debattere og give input til 2030-indikatorerne. Konkret kan alle i løbet af foråret 2020 komme til orde på en online platform og via en række workshops og høringer inden for fx sundhed, klima, uddannelse og samfund. , Processen munder ud i en rapport, som i april skal præsenteres for 2030-netværket og derefter på sommerens Folkemøde på Bornholm., - Det er helt bevidst, at vi inviterer danskerne til at komme til orde og blande sig i debatten. Det er en helt ny mulighed for at få friske og spændende tanker og ideer på banen. Og så håber vi, at det er med til at skabe ejerskab blandt de, der jo skal være med til at føre løsningerne ud i livet, fortæller Kristian Jensen.,  , Stadig meget arbejde i Danmark, Steen Hildebrandt har store forventninger til den debat, der netop er skudt i gang i Danmark. , - Det vigtigste er princippet om ’leave no one behind’, der er kernen i FN’s verdensmål. Og det princip har også relevans herhjemme. Fx er der store grupper af unge, som ikke får en uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet – konkret er der 50.000 unge, der i de seneste to år ikke har været i uddannelse eller job, og det er fuldstændig uacceptabelt. Det skal vi forholde os til i Danmark., Også Kristian Jensen peger på relevante områder, som vi i Danmark kan stræbe efter at blive bedre til.,  , - Især bæredygtigt forbrug er et spændende område. Vi skal ikke nødvendigvis forbruge mindre, men forbruge bedre og mere bæredygtigt. Det samme gælder i udviklingen af by- og lokalsamfund – hvordan skaber vi fx en bæredygtig fremtid for landsbyerne? Her har vi mulighed for at sætte en standard for resten af verden. ,  , Fakta #1 FN's verdensmål, •, 17 mål, der skal gøre verden et mindre fattigt og mere fredeligt sted samt skabe en bæredygtig samfundsudvikling – socialt, økonomisk og klimamæssigt., •, Hvert verdensmål har en række konkrete delmål – i alt er der 169 delmål, såkaldte indikatorer. , •, Alle FN’s 193 medlemslande har forpligtet sig til at indfri verdensmålene og selv formulere en række konkrete delmål, der dækker det enkelte land., Læs mere på , www.verdensmaalene.dk, Fakta #2 Vores Mål, •, Verdens første åbne verdensmålsudviklingsprojekt – formålet er at fastlægge de supplerende danske indikatorer for verdensmålene gennem åbne debatter., •, Projektet er skabt i samarbejde mellem Danmarks Statistik og 2030-panelet og finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden., Steen Hildebrandt,  , Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Panelet består af 25 eksperter fra blandt andet forskningsverdenen, , interesseorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner., Foto: Steen Hildebrandt, Kristian Jensen,  , Medlem af Folketinget for Venstre., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Foto: Venstre, Niels Ploug,   ,  , Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Foto: Martin Sylvest

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-01-21-data-saetter-retning-for-danmarks-2030-maal

    Hvor er bygningskonstruktørerne?

    Hvor mange bliver uddannet til bygningskonstruktør? Hvad er deres baggrund? Hvilke delbrancher arbejder de i, og hvor mange springer ud i livet som selvstændig? Det får Konstruktørforeningen blandt andet svar på i den årlige analyse fra Danmarks Statistik., 19. juni 2020 kl. 11:00 ,  , Af  Stina Askholm Mellerup, - Vi ved selv en masse om bygningskonstruktørerne, men vi har brug for at få kvalificeret vores antagelser og få et statistisk supplement. Her kan Danmarks Statistik levere nogle helt andre data, end vi selv kan få gennem fx medlemsundersøgelser, fortæller Kim Benzon Knudsen, der er sekretariatsleder i Konstruktørforeningen., Den faglige organisation har derfor de seneste 10 år fået taget pulsen på bygningskonstruktørernes virke i en årlig analyse fra Danmarks Statistik., - Den viden, vi får fra analysen, bruger vi til en række formål. Internt hjælper den os til bedre at forstå vores medlemmer – fx hvilke delbrancher de arbejder i – så vi bedre kan tilpasse vores indsats og fx sørge for, at vi repræsenterer alle grupperinger af bygningskonstruktører, forklarer Kim Benzon Knudsen og fortsætter:, - Eksternt bruger vi den nye viden over for politikere og samarbejdspartnere til at kvalificere debatten og argumentere for, hvor der bør ske justeringer, og hvor der bør satses mere. Fx kan vi se, at antallet af uddannede bygningskonstruktører er steget med 50 procent siden 2010, samtidig med at ledigheden er lav, og det underbygger vores argument om, at uddannelsen fortsat skal styrkes, og at kapaciteten skal øges., Figur 1: Erhvervsaktive bygningskonstruktører i Danmark, Udvikling i antallet af erhvervsaktive bygningskonstruktører over de seneste 10 år, hvor der er sket en tilvækst på omkring 50 procent., Kilde: Danmarks Statistik og Konstruktørforeningen, Hvem er bygningskonstruktørerne?, Analysen for Konstruktørforeningen består konkret af tre dele. Den første del koncentrerer sig om at afdække, hvordan de omkring 16.000 uddannede bygningskonstruktører i Danmark er fordelt på alder, køn og brancher, samt hvor stor en andel der er erhvervsaktive., Anden del af analysen fokuserer på de konstruktørstuderende – hvor mange er der, og hvordan fordeler de sig på blandt andet alder og køn. Samtidig afdækker analysen, hvilken adgangsgivende baggrund de studerende har. Endelig ser analysens tredje del nærmere på bestanden af selvstændige bygningskonstruktører i Danmark., Ifølge Marcus Jesse, som er ansvarlig for årets analyse i Danmarks Statistik, er styrken i analysen for Konstruktørforeningen, at data kombineres på nye måder., - Den statistik, som alle kan få adgang til hos Danmarks Statistik, kommer ofte kun fra ét register. Men i analysen kombinerer vi data fra flere forskellige registre – fx har vi sammenkørt vores uddannelsesregister med data fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og befolkningsregistret. Det giver os fx svar på, i hvilke delbrancher bygningskonstruktørerne er beskæftigede, og hvor mange der er i arbejde., Figur 2: Erhvervsaktive konstruktører fordelt på brancher, 2020, Analysen viser, at ud af de 12.480  bygningskonstruktører, der er i 2020, arbejder 15 procent i arkitektvirksomheder, mens 14 procent er beskæftiget i ingeniørvirksomheder. For 10 år siden var fordelingen 19 procent som arkitekter og 10 procent som ingeniører., Kilde: Danmarks Statistik og Konstruktørforeningen, Moderne byggeri er anderledes, For Konstruktørforeningen har resultaterne af årets analyse i høj grad bekræftet den faglige organisations egne observationer, men der har dog også været plads til overraskelser., - Det er lidt specielt, at antallet af selvstændige bygningskonstruktører ikke er højere – vi havde nok forventet, at flere havde vovet pelsen i en tid med god økonomi – men her har antallet ligget stabilt på omkring 700 personer de seneste 10 år, siger Kim Benzon Knudsen., Han fortsætter:, - Vi kan se, at færre bygningskonstruktører arbejder i arkitektvirksomheder til fordel for en stigning inden for ingeniørbranchen. Samtidig er flere ansat i leverandørledet. Det bekræfter, at moderne byggeri ser noget anderledes ud end for 10 år siden. Der er meget energirenovering og klimatilpasning, og byggeri i dag er i større omfang et samlesæt af komponenter leveret færdiglavet til byggepladsen. Det kræver flere og andre kompetencer, men også indsigt i bæredygtigt byggeri og viden om bygningskomponenter, siger Kim Benzon Knudsen., Solide data, Ifølge Sekretariatslederen bringer analysen Konstruktørforeningens arbejde op på et helt andet niveau., - Den viden bruger vi fx til at tage en debat med uddannelsesinstitutionerne om, hvad grunduddannelsen bør bestå af – at den fortsat skal være en generalistuddannelse, fordi bygningskonstruktører i dagens byggeri skal have indsigt i mange forskellige områder. Men der er også i stigende grad behov for specialister og videreuddannelse efter grunduddannelsen. Med analysen kan vi tage en mere kvalificeret debat. I stedet for at sige ’’vores fornemmelse er, at dette område er blevet vigtigere’, kan vi sige: ’vi kommer med solide data fra Danmarks Statistik om dette emne’., Efter 10 års analyser er samarbejdet med Danmarks Statistik også rigtigt fint gennemarbejdet., - Det tager jo altid noget tid at finde frem til, hvad vi har brug for, og hvad der kan lade sig gøre, men vi har virkelig haft en fornuftig dialog og proces. Vi har fået nogle rigtigt fine leverancer, siger Kim Benzon Knudsen.,  , Fakta #1, Om analysen for Konstruktørforeningen, Analysen udarbejdes hvert år for Konstruktørforeningen og ser overordnet på, hvor bygningskonstruktører befinder sig efter endt uddannelse. Den består af tre dele, der kortlægger henholdsvis de færdiguddannede, de der er under uddannelse samt de, der er beskæftigede som selvstændige., I analysen sammenkøres forskellige registerdata fra Danmarks Statistik, fx fra uddannelsesregistret og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Tallene i den seneste analyse er fra henholdsvis oktober og november 2018., www.kf.dk, Kim Benzon Knudsen, Sekretariatsleder, Konstruktørforeningen, Tlf.: 29 93 12 01, kim@kf.dk, Foto: , Nicolai Perjesi, Marcus Jesse, Konsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 39 17 31 47, mcs@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-06-19-hvor-er-bygningskonstruktoererne

    Den store søgen efter sundhed

    Det er blevet en folkesport at gå på nettet for at blive klogere på eget helbred. Men får de mange informationer færre til at gå til lægen? Eller går vi tværtimod oftere til lægen? Forskning baseret på statistik skal bringe svarene., 14. januar 2021 kl. 9:00 ,  , Af , Morten Andersen, Vi surfer efter viden om helbredet som aldrig før. Godt to tredjedele af danskerne opsøger sundhedsinformation på nettet. Men hvordan påvirker det os at få de mange nye informationer? Spørgsmålet er interessant for samfundsforskere, men i høj grad også for sundhedsmyndighederne., - Man kunne forestille sig, at information på nettet var med til at mindske presset på sundhedsvæsenet. For hvis folk finder fyldestgørende information selv, kontakter de måske ikke deres praktiserende læge. Eller det kunne forholde sig helt modsat. Nemlig at folk bruger informationerne som et springbræt for at opsøge lægen, forklarer professor Kim Normann Andersen, Institut for Digitalisering, CBS. Han leder et forskningsprojekt, der skal give ny indsigt i problemstillingen., Af hensyn til kommende publicering i videnskabelige tidsskrifter kan Kim Normann Andersen ikke løfte sløret for resultaterne fra projektet. Så meget kan han dog sige, at der ikke findes et entydigt svar for alle:, - Der er store forskelle på forskellige undergrupper af befolkningen, når man deler ind efter alder, køn, socioøkonomiske forhold osv. Det er her, vi virkelig kan levere ny indsigt., Behov for specialviden, Datagrundlaget for projektet har forskergruppen rekvireret hos Danmarks Statistik. Nærmere bestemt er der benyttet oplysninger om køn og region fra befolkningsregisteret, oplysninger om socioøkonomisk status fra den registerbaserede statistik for arbejdsstyrken samt oplysninger om antal kontakter og antal e-mailkonsultationer hos almen læge fra sygesikringsregisteret. , - Som forsker er det fantastisk at leve i et land, hvor man kan få så mange registerbaserede data. Det er virkelig en guldgrube, siger CBS-professoren., Fra et forskningssynspunkt er registerbaserede data generelt mere værdifulde end data fra spørgeskemaundersøgelser – også kaldet surveys. Det skyldes blandt andet, at surveys kan være formuleret på en måde, så de kun har relevans for et specielt emne på et bestemt tidspunkt., Imidlertid er det valgt i projektet at kombinere registerdata med data fra en survey om befolkningens brug af IT. Denne survey belyser blandt andet befolkningens søgninger efter sundhedsinformation på nettet, og oplysningerne er derfor et kerneelement i projektet., - Men vi var klar over, at det giver nogle særlige udfordringer, når man kombinerer registerbaserede data med data fra en spørgeskemaundersøgelse. Det kræver specialviden om statistik, forklarer Kim Normann Andersen., Sundhedsrelateret internetbrug fordelt på køn 2020, Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, Dataudtræk kræver varsomhed, Louise Rasmussen, specialkonsulent i Danmarks Statistik, supplerer:, - Når vi normalt offentliggør data om IT-anvendelse i befolkningen, der er spørgeskemabaseret, har vi sørget for at opregne resultaterne, så de bliver repræsentative for befolkningen. Det har vi ikke gjort i dette tilfælde, men vi har til gengæld koblet spørgeskemabesvarelserne med registerdata om bl.a. antal konsultationer hos lægen., - En anden udfordring er, at man generelt skal være varsom, når man deler de omfattede personer ind i undergrupper efter eksempelvis køn og alder. Hvis der er for få personer i undergrupperne, vil det ikke være muligt at konkludere, hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på grupperne, eller om en forskel mellem grupperne blot er et udtryk for en tilfældighed., - I så fald kan løsningen være at udvide aldersintervallet, så man når op på et tilstrækkeligt datagrundlag. Men det er i sagens natur noget, som vi kun vil gøre efter en dialog med forskerne, understreger Louise Rasmussen., Grundighed lever skjult, Dialogen i projektet har været god, siger Kim Normann Andersen:, - Processen omkring designet af dataudtrækket har været meget positiv. Medarbejderne hos Danmarks Statistik har spurgt grundigt ind til, hvad data skal bruges til. Når Danmarks Statistik offentliggør publikationer selv, er tingene tit bearbejdet, fordi alle skal kunne forstå dem. Derfor opdager vi andre sjældent, hvilken statistisk grundighed, der faktisk ligger bag., Forsøg på at lokke forskeren til at røbe delresultater preller af. Er det for eksempel sådan, at kvinder i højere grad end mænd bliver bekymrede af at søge efter sundhedsinformation på nettet?, - Det kan du blive klogere på, når resultaterne bliver offentliggjort!, Processen frem mod publicering kan i værste fald tage to-tre år, men Kim Normann Andersen håber dog, at det kan ske hurtigere., Fakta #1, Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2020, It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke teknologier borgere bruger, hvordan der kommunikeres med det offentlige online og hvilke varer, der lægges i e-kurven., Læs mere i publikationen , her, Fakta #2, Sundhedsdata, Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne , sundhedsdata, såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på , Sundhed.dk, . , 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af , Sundhed.dk, forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. I januar 2021 er der blevet taget over , 11 mio. COVID-19 tests , i Danmark., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, Kim Normann Andersen, Professor, Copenhagen Business School, Study Program Director for the Business IT Programs at CBS, Tlf. 2479 4328, andersen@cbs.dk, Foto: , Fotograf Hannah Paludan Kristensen, Louise Rasmussen, Specialkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3006 , lop@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-01-14-den-store-sogen-efter-sundhed

    Danmark er Nordens nummer sjok på kræftområdet

    Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil, 28. februar 2011 kl. 0:00 ,  , Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland., Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud. , For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra. , Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010., Jo længere op i aldersgrupperne vi kommer, jo tydeligere træder tendensen frem. For hver 100.000 mænd over 55 år var der således 1.132, der døde af kræft i Danmark i 2008. , I Finland var det 805, i Norge 1.042 og i Sverige 894 personer. Det viser statistikker fra den nordiske kræftdatabase Nordcan. ,  , Sex, smøger og sprut, En af de tungtvejende årsager til, at flere dør af kræft i Danmark, er, at flere bliver ramt af sygdommen, forklarer seniorstatistiker i forebyggelse og dokumentation i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Det, mener hun, sker, fordi danskernes livsstil er en anden end de øvrige nordiske borgeres., Det synspunkt bakkes op af overlæge i Sundhedsstyrelsen, Ole Andersen:, "Vi har en anden livsstil. Vi ryger og drikker mere, har flere seksualpartnere - hvilket jo har en indflydelse på smitte med HPV-virus, som kan give livmoderhalskræft - og en højere skilsmissefrekvens. Tingene hænger sammen, så tallene kan meget vel afspejle den måde, vi vælger at leve på," siger han. , De tendenser understreges i Nordisk statistisk årbog. Mens det kun er 76 procent af de danske mænd, der ikke ryger hver dag, så er det i Sverige hele 88 procent. Og når det kommer til indtagelsen af alkohol, så indtager danskerne flere liter ren alkohol mere årligt end både nordmændene og svenskerne. Dog ligger finnerne kun en anelse lavere end danskerne. Finnernes kræftdødelighed ligger da også over nordmændenes og svenskernes. , I forhold til skilsmisser var der for hver 1.000 ægteskaber i 2009 6,9 skilsmisser i Danmark. Det nordiske gennemsnit er 6,6. Dog ligger svenskerne, som ellers holder sig pænt tilbage i forhold til rygning og alkohol, en anelse højere med 7,0 skilsmisser., Tre grunde, til at flere patienter dør, Ikke alene fører den danske livsstil til, at flere rammes af kræft end i resten af Norden. Af dem der rammes, er der også flere i Danmark, der dør af sygdommen. Det, mener Gerda Engholm, der er tre overordnede grunde til., Den første er, at et højt antal af danske kræftpatienter har en anden sygdom i forvejen, og derfor tåler de ikke så hård en behandling, som de måske har brug for i forhold til kræftsygdommen. Igen peger pilen tilbage på danskernes livsstil, som gør, at vi i det hele taget bliver mere syge., Den anden grund er, at vi er dårligere til at søge læge, når der er noget, der ikke er helt som det skal være. Derfor bliver sygdommen opdaget senere end i de andre lande., Den tredje grund er det, hun kalder for systemdelen., "Vi har hidtil været dårligere end vores naboer til at få startet et screeningsprogram, fx for brystkræft. Derudover går der længere tid fra symptom, til vi kommer til læge, længere tid til en diagnose bliver stillet, og til at vi kommer i behandling, - det handler om ventetider. Godt nok er der indført flere kræftpakker, men vi kan endnu ikke se den store bedring i forhold til ventetiderne," siger hun., Her er Ole Andersen dog ikke helt enig. Han mener, at der er sket forbedring i forhold til ventetiderne, men erkender, at der stadig er rum for forbedringer., Kan vi nå naboernes resultater?, At kræftdødeligheden i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande, er ikke til diskussion, men når det kommer til udviklingen i vores position i forhold til de andre lande, er Ole Andersen lidt mere positiv end Gerda Engholm., "Det korte af det lange er, at vi haler ind på de andre," mener Ole Andersen., Men Gerda Engholm er ikke enig i den betragtning., "Det er blevet bedre i Danmark i forhold til overlevelsen, men det er det også i Norge, Sverige og Finland. Derfor er ændringen ikke specielt stor. Der, hvor vi er blevet bedre, er i forhold til England. Danmark og England plejer at være klassens nummer sjok, men vi har set større forbedringer i Danmark end i England," siger hun., Højere priser giver lavere tobaksforbrug, Begge er de dog enige om, at det er afgørende at skubbe til danskernes livsstil, hvis vi skal ned på samme dødelighed som Norge, Sverige og Finland. , Ansvaret for at skabe de ændringer ligger ikke alene på borgernes skuldre, mener Gerda Engholm., "Jeg har været med til at undersøge, hvad det ville betyde, hvis vi satte priserne på alkohol og tobak op og gjorde de ting mindre tilgængelige, som det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland, og det vil helt klart have en effekt," siger hun., Konklusionen af undersøgelsen er, at man ved at forhøje realprisen på cigaretter med 10 procent hver femte år vil få reduceret det forventede antal nye tilfælde af lungekræft med 21 procent i 2050. En tilsvarende prisstigning på alkohol vil betyde fire procent færre tilfælde af brystkræft.,  , Vidste du, at:, Mænd har højere kræftdødelighed end kvinder., Det skyldes blandt andet, at mændene bliver ramt af andre former for kræft, som har højere dødelighed - fx lungekræft - formentligt fordi mange mænd er startet tidligere end kvinder med at ryge., Kvinderne bliver i langt højere grad ramt af brystkræft, men her er muligheden for at overleve faktisk ret god. , Begge køn rammes af fx modermærkekræft, men også her er mændenes overlevelse dårligere end kvindernes. Kvinderne rammes ofte på arme og ben, mens mændene rammes mere centralt på kroppen ¿ formentligt fordi de er mere afklædte og derfor udsættes mere for solen., Derudover er mænds overlevelse generelt dårligere end kvindernes lige fra fødslen., Kilde: Kræftens Bekæmpelse,   ,  ,  , Relaterede artikler: Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-28-kraeftdoedelighed

    Bag tallene

    Julemassagen hitter

    De danske husstande bruger næsten ni gange så mange kroner på massage i måneden op til jul sammenlignet med gennemsnittet i årets øvrige måneder., 4. december 2013 kl. 15:00 ,  , Hvis du døjer med ondt i lænden, nakkesmerter eller bare trænger til en times luksusforkælelse, så kan du godt begynde at glæde dig til jul. For ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse 2011 var de danske husstandes forbrug på massage i gennemsnit 50 kr. i måneden op til jul, mens gennemsnittet for årets øvrige måneder var 6 kr. Mon ikke en del af disse kroner går til gavekort, som kommer til at ligge under de mange juletræer., Om juleopgørelsen:, Danmarks Statistiks juleopgørelse er en specialkørsel baseret på Forbrugsundersøgelsen., Juleopgørelsen er baseret på et mere spinkelt datagrundlag end den traditionelle forbrugsundersøgelse., Læs hele juleopgørelsen, For julen er faktisk ikke en tid, hvor der umiddelbart bliver brugt specielt mange penge på personlig pleje. Husstandene bruger cirka halvt så mange kroner på skønhedspleje sammenlignet med årets øvrige måneder, og hos damefrisørerne bliver der lagt 115 kr. mod 130 kr. i årets øvrige måneder. Der er dog en minimal stigning hos herrefrisørerne fra 41 til 45 kr., And og gås storsælger, På madfronten holdes der i de danske hjem fast i traditionerne. Således ryger salget af hele ænder og gæs i vejret i måneden op til juleaften. Her bruges der i gennemsnit 9 kr. - i årets øvrige måneder er gennemsnittet mindre end 1 kr. - mens udgifterne til den dybfrosne udgave af de to juletravere stiger fra 3 til 18 kr. Med til den traditionelle julemad hører også rødkål, som der i måneden op til jul bruges tre gange så mange kroner på sammenlignet med de øvrige måneders gennemsnit, og grønkål, hvor især den frosne udgave hitter med en femdobling på husstandenes udgifter. I reelle kroner er det dog småpenge, der lægges på rødkål og grønkål., Som hovedret til julefrokosten er flæskestegen en sand klassiker sammen med alverdens tænkelige typer pålæg. Stigningen i forbruget på flæskesteg, rullesteg og pålæg er dog begrænset til mindre end 1 kr., og det samme gælder for udgifterne til leverpostej., En relativt stor stigning er der derimod i husstandenes udgifter til sylte og syltede grisetæer med fra 2 kr. til 6 kr. Også snapsens bedste juleven, silden, bliver der brugt flere kroner på op til jul. En flad tier lægges der i gennemsnit i løbet af årets øvrige 11 måneder på den marinerede udgave, men i julemåneden ganges udgifterne med tre og ender på 33 kr., Når tænderne er færdige med at gnave fisk, fjerkræ og svin, er det tid til dessert, og her holdes der tilsyneladende fast i den traditionelle mandeljagt. I hvert fald stiger husstandenes udgifter til ris a la mande og risengrød fra 2 kr. til 9 kr. i måneden op til jul. Til gengæld får is lov til at blive i supermarkedernes frysebokse. Her mere end halveres udgifterne nemlig i forhold til årets øvrige måneder., Fed jul, god jul, Til en rigtig jul hører sig god mad, smukt indpakkede gaver og hygge med de nærmeste. Men naturligvis skal maverne også fyldes med slik, slik og atter slik. Og det kunne tyde på, at der her i landet bruges masser af tid i køkkenet på selv at kreere små marcipannisser. I hvert fald stiger husstandenes udgifter til rå marcipan og konfektmasse fra 3 kr. til 16 kr., mens udgifterne til chokolade hopper fra 85 til 117 kr. Julen er også småkagernes tid. Her stiger udgifterne fra 16 til 28 kr., Der er dog også dem, der midt i mad- og sukkerorgiet vælger at være lidt fornuftige og spise en appelsin, mandarin eller klementin, som der bruges to en halv gang flere kroner på. Det er dog en udtagelse fra det generelle billede, for udgifterne til frugt er bare ikke i højsædet i den søde juletid:, Bananer falder med 3 kr., ferskener og nektariner med 4 kr., blommer og mirabeller med 2 kr., kirsebær med 1 kr. (dog stiger udgifterne til konserverede kirsebær og kirsebærsauce fra 1 kr. til 5 kr. i måneden op til jul!), jordbær falder fra 14 til 2 kr., ananas med 2 kr. og melonudgifterne halveres fra en tier til en femmer., Til gengæld oplever andre af naturens fødevarer deres højsæson, når de andre går på julepause. Således fordobles udgifterne til svesker fra 2 kr. til 4 kr., mens udgifterne til nødder mere end fordobles fra 10 til 22 kr. Udgifterne til dadler og figner ganges med fem i forhold til gennemsnittet i årets øvrige måneder: fra 2 kr. til en tier., Skååål!, Jul betyder også julefrokost, og så tyes der til de små, bitre. Men det er ikke den traditionelle iskolde snaps, der står for den mest markante stigning. Det er derimod alkoholfri vin. For i måneden op til jul bruger husstandene hele syv gange så mange kroner på alkoholfri vin end i årets øvrige måneder. Dog er udgifterne beskedne 7 kr. Til portvin, sherry og madeira tredobles husstandenes udgifter og kommer dermed også op på 7 kr. i gennemsnit., På den bitre snaps - af nogen elsket, af andre frygtet - ryger udgifterne fra 13 til 21 kr., og også vodka tager et fint hop opad fra 5 til 8 kr. Når der puttes øl i indkøbsvognen, står den ofte på en mere speciel type end normalt. Således falder husstandenes udgifter til let og lys pilsner, men der er en stigning i udgifterne til både stærk øl og hvidtøl, skibsøl og maltøl., Julen varer længe..., Og julen koster da også mange penge., For i måneden op til jul bruger en gennemsnitlig husstand 11.139 kr. på regnskabsvarer, mens gennemsnittet i årets øvrige måneder er 9.912 kr., Så er det godt, at januarudsalget lurer lige om hjørnet. , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere om , danskernes forbrug, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-04-Julemassagen-hitter

    Bag tallene

    Skæv aldersfordeling i Folketinget

    Andelen af ældre i det danske samfund er stadigt stigende. Men i Folketinget fylder de ældre ganske lidt, og det er spild af ressourcer, mener eksperter., 22. oktober 2012 kl. 15:00 ,  , Video: Hør hvad Folketingsmedlemmerne Per Stig Møller (K) og Jeppe Mikkelsen (RV) mener om antallet af +65'ere i Folketinget., Danske ældre på 65 år og derover er underrepræsenterede i Folketinget. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte bog ”65+”, der er et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. I dag er 17 procent af den samlede danske befolkning over 65 år. Men da stemmerne fra folketingsvalget den 15. september 2011 var talt op, var kun syv af de 175 kandidater, der vælges i Danmark, på 65 år og derover valgt ind i Folketinget. Det svarer til fire procent., ”Der er interesser og befolkningsgrupper, som ikke naturligt er repræsenteret i Folketinget. Det er naturligvis et demokratisk problem, fordi vi her taler om et repræsentativt demokrati,” siger Johannes Andersen, som er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. , Han understreger dog, at man aldrig vil kunne danne et hundrede procent repræsentativt folketing, fordi der er tale om et demokratisk system, hvor man stemmer på den, man har tillid til., Selvmodsigelse at fravælge ældre politikere, Peter Nedergaard er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han kalder manglen på ældre i Folketinget for ”en selvmodsigelse i den offentlige retorik”:, ”På den ene side taler man om det grå guld. Man taler om, at folk skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, men når det drejer sig om dem, der skal repræsentere os, nemlig politikerne, så går det tilsyneladende den anden vej. Så jeg synes, man skal tage at blive lidt mere konsistent. Når vi ved, at ældre bliver friskere og friskere, så er det underligt, at vi i den grad dyrker de unge politikere.”, Gruppen af folketingsmedlemmer på 65+, som blev valgt ind i september sidste år, tæller blandt andet rutinerede politikere som Birthe Rønn Hornbech (V), Bertel Haarder (V), Marianne Jelved (RV), Mogens Lykketoft (S) og Per Stig Møller (K)., I de 13 måneder, der er gået siden valget, har navnkundige politikere som Pia Kjærsgaard (DF), Claus Hjort Frederiksen (V) og Karen Jespersen (V) med flere desuden rundet de 65 år. Således tilhører 13 af de politikere, der i Danmark er valgt til Folketinget, denne aldersgruppe. Det svarer til 7,5 procent af det samlede folketing. Til sammenligning udgør andelen af 65+'ere, der er i arbejde, dog kun 3,5 procent af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. , Udnyt erfaringen, Den danske regerings gennemsnitsalder steg tirsdag i sidste uge, da statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med den nyvalgte SF-formand Annette Vilhelmsen lavede en mindre regeringsrokade. Ud røg den yngste minister nogensinde, 27-årige skatteminister Thor Möger Pedersen, og han blev erstattet af Holger K. Nielsen på 62. Han blev dermed den ældste minister i den nuværende regering. Samtidig erstattede Annette Vilhelmsen (53) Ole Sohn (58) på posten som erhvervs- og vækstminister. Altså har ingen minister i den nuværende regering rundet de 65., ”Jeg synes, det er en skam, hvis vi ikke får udnyttet de ressourcer, der er i den her gruppe, som er friskere end nogensinde før, og som lever længere tid, og som har en stor ballast. Det er et ressourcetab af rang,” siger Peter Nedergaard., Også Johannes Andersen mener, at erfaringen taler for at pege på de ældre politikere, men han medgiver, at de unges store engagement også er af betydning., ”Der er ligesom to dimensioner: Den ene er engagement, den anden er erfaring. Og der er ingen tvivl om, at jo yngre du er, jo større er dit engagement. For der er erfaringen ikke noget, der tynger dig. Og du har ikke problemer med at sige, nå nej, det har jeg hørt før, det gider jeg ikke. Når man er ældre, har man megen erfaring, og den erfaring er med til – som regel – at dæmpe ens engagement, sådan at man nogle gange ikke gider sige ting, fordi man har sagt eller hørt det før. Hvis man skal sige det kort og sat lidt på spidsen, så har de unge engagementet, men ingen erfaring, der kan tynge dem, og de ældre har erfaringerne, som kan tynge deres engagement,” siger Johannes Andersen., Flere 65+’ere i fremtidens folketing, Gruppen på 65+ vil være stadigt stigende de næste mange år. Fra 17 procent i dag til 20 procent i 2020, og ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventes gruppen at udgøre hele 25 procent af det danske samfund i 2040., ”Jeg siger ikke, de skal have en repræsentation, der svarer til deres andel, for der er også personer i denne gruppe, som er meget gamle, og som ikke er åndsfriske, det skal vi også huske på. Men den største gruppe er jo åndsfriske og kunne sagtens klare at være medlem af Folketinget,” siger Peter Nedergaard., Johannes Andersen forventer da også, at vi kommer til at se en stigning i antallet af ældre i Folketinget i de kommende år., ”Jeg vil ikke være overrasket, hvis procenten vil være stigende ud fra, at det er en stærk gruppe, som er vant til at arbejde politisk, og som er vant til at mobilisere sig selv og andre. På den anden side tror jeg også, at mange af de 68’ere, som har haft travlt med rigtig, rigtig mange politiske ting, får travlt med at dyrke livet,” siger han., I videoen over artiklen kan du høre Danmarks yngste og ældste folketingsmedlem forholde sig til den skæve aldersfordeling på Christiansborg., MF’ere på 65+ valgt i Danmark (pr. 22/10-2012):, Per Stig Møller (KF, 70), Marianne Jelved (RV, 69), Birthe Rønn Hornbech (V, 69), Bertel Haarder (V, 68), Eyvind Vesselbo (V, 67), Steen Gade (SF, 67), Leif Mikkelsen (LA, 67), Mogens Lykketoft (S, 66), Finn Sørensen (EL, 65), Karen J. Klint (S, 65), Pia Kjærsgaard (DF, 65), Karen Jespersen (V, 65), Claus Hjort Frederiksen (V, 65), Hans Vestager (RV, 67 år) er ikke regnet med i det samlede antal +65’ere, da han blot er midlertidig stedfortræder for Marlene Borst Hansen (RV, 38 år), Læs meget mere om de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation i 65+

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-10-22-Skaev-aldersfordeling-i-Folketinget

    Bag tallene

    Ældre med rige børn får mere hjemmehjælp

    Enlige ældre med børn, der har en høj indkomst, er af det offentlige visiteret til at få væsentligt mere hjemmehjælp end enlige ældre med børn, der har lav indkomst. De ældres helbred ser ikke ud til at kunne forklare forskellen., 20. februar 2013 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der er efter denne artikels udgivelse blevet sat spørgsmålstegn ved den måde, standardiseringen er udført i de bagvedliggende beregninger. Danmarks Statistik ser derfor nærmere på dette - og forventer at komme med et svar på den rejste kritik i løbet af august., Hvis du som ældre får brug for hjemmehjælp, kan du håbe på, at du har børn, som tjener mange penge. Så vil kommunen nemlig højest sandsynligt visitere dig til flere timer, end hvis du har børn med lav indkomst. Det viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet, hvor 67 – 74-årige, der bor alene, er opgjort efter børnenes indkomster. Har den ældre flere børn, er opdelingen sket på baggrund af det barn, der har den højeste indkomst. , Forskellen er især påfaldende hos de ældre enlige fædre. Dem med børn i den laveste indkomstgruppe får 44 pct. mindre hjemmehjælp, end man kunne forvente, i forhold til hvor stor en del af befolkningsgruppen de udgør, og hvor mange timers hjemmehjælp der bliver givet samlet set. De mænd, hvis børn har den højeste indkomst, får derimod 151 pct. mere hjemmehjælp, end man kunne have forventet., Blandt de enlige ældre mødre får dem med børn i den laveste indkomstgruppe 26 pct. mindre hjemmehjælp end forventet, mens dem med højindkomstbørn får 94 pct. mere end forventet. , Sygdom er ikke forklaringen , Forklaringen er ikke umiddelbart at finde i sygdomsstatistikkerne. Både fædrene til børn med den højeste indkomst og fædrene til børn med den laveste indkomst var i gennemsnit indlagt på hospitalet syv dage i 2011. 46 pct. af fædrene med børn i den laveste indkomstgruppe var indlagt i 2011, hvor det samme gjaldt 45 pct. af mændene med børn i den højeste indkomstgruppe. , I forhold til kvinderne var det faktisk dem, der var mest indlagt, der fik mindst hjemmehjælp. De mødre med børn med den laveste indkomst var således indlagt lidt flere dage, og der var en lidt større andel, der var indlagt, end blandt de mødre, der havde børn med den højeste indkomst. , Når det kommer til kontakt til lægen, er der også her stort set lige mange kontakter over et år, uanset om man har børn med høj eller lav indkomst. Det gælder både blandt mændene og kvinderne. , Ressourcestærke børn taler bedre for deres syge mor , Tine Rostgaard er professor på Aalborg Universitet, Institut for Statskundskab, hvor hun bl.a. forsker i ældrepleje. Hun finder analysens resultater overraskende og interessante. , ”Det er svært at svare på, hvorfor det er sådan, for vi ved ikke, hvad denne sammenhæng går ud på, og hvor meget børnene reelt har været inde over i forhold til visitation af hjemmehjælp,” siger hun. , Men hun kommer alligevel med nogle bud: , ”Med fare for at tegne et simpelt billede, kan en umiddelbar antagelse være, at forskellen i børnenes sociale klasser har en betydning for og kan påvirke, hvad den ældre får. Måske fordi børnene i den høje indkomstgruppe er bedre til at lægge pres på kommunen og forhandle på vegne af deres forældre end de børn i den anden ende af indkomstskalaen.” , Karriere giver mindre tid til forældre , Derudover peger Tine Rostgaard på, at forklaringen kan ligge i, at de børn med høje indkomster har mindre tid til rådighed til selv at hjælpe deres forældre end de børn med lavest indkomst. Måske fordi den sidste gruppe arbejder færre timer eller i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. , At voksne børn med høje indkomster har mindre mulighed for selv at hjælpe deres ældre forældre understøttes af tallene. Danmarks Statistik har set på den geografiske afstand mellem enlige ældre, der får hjemmehjælp, og deres barn inddelt efter barnets indtægt. , Opdelingen viser, at jo lavere indkomst børnene har, jo større en andel af børnene bor i samme kommune som deres forældre og omvendt. 66 pct. af mødrene og 55 pct. af fædrene med lavindkomstbørn bor i samme kommune som deres barn, mens kun 49 pct. af mødrene og 42 pct. af mændene med børn i højindkomstgruppen bor i samme kommune som deres barn. Tilsvarende vokser andelen af ældre, der bor langt væk fra deres børn, i takt med at børnenes indkomst stiger. , Det geografiske mønster kan ifølge Tine Rostgaard være en del af forklaringen på, hvorfor dem med de rigeste børn får mest hjemmehjælp, men det er ikke hele forklaringen. , ”Det kan godt tænkes, at man i visitationen implicit eller mere eksplicit tager højde for, hvor langt væk børnene bor, og om de kan hjælpe den ældre i det daglige. Men der er altså stadig en sammenhæng mellem tildelingen af hjemmehjælp og børnenes indkomst, som vi ikke umiddelbart kan forklare, og som er værd at se nærmere på,” siger hun. , Sammenhæng mellem ældres egen indkomst og sundhed , Inddeler man de 67 – 74-årige hjemmehjælpsmodtagere efter, hvilken indkomst de selv havde, da de var 50 år, er der ligeledes en skæv fordeling af hjemmehjælpen. Men her er det de ældre, der havde den laveste indkomst, som fik mest hjælp, og dem der havde den højeste, der fik mindst. , Tilsvarende kan man i indlæggelsesstatistikken se, at det også er dem med den laveste indkomst – altså dem der fik mest hjælp – der havde klart flest indlæggelsesdage, og hvor den største andel af gruppen var indlagt. , ”Det overrasker mig ikke. Det kan vi se i de fleste undersøgelser. Folk har levet forskellige liv, og her handler det først og fremmest om en socialklasseproblematik snarere end en indkomstproblematik. Opgørelsen på børn er både mere interessant og mindre lige til at forklare,” siger Tine Rostgaard. , Alle tal i artiklen stammer fra rapporten

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-02-20-hjemmehjaelp-efter-boerns-indkomst

    Bag tallene

    Kvinder bruger færre penge på tøj og sko

    Mange mænd vil sikkert læse denne artikel med vantro og grine hånligt af konklusionerne. Men den er altså god nok: i løbet af de seneste år er husstandenes udgifter til kvindetøj og kvindesko faldet drastisk., 12. november 2013 kl. 15:00 ,  , Diamonds are a girl’s best friend, . Det har et utal af smukke kvinder konstateret på store scener og lærreder, siden den berømte sang bragede igennem på Broadway i 1949. Og mon ikke disse smukke kvinder ofte har tænkt: , men et par lækre Gucci-stilletter ville heller ikke være dårligt, . Men faktisk er de danske husstandes udgifter til kvindens næstbedste ven – sko – faldet fra 2007 til 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , forbrugsundersøgelse, ., Midtjyske og sjællandske kvinder stritter imod, Faste priser:, Faste priser bruges, når man vil sammenligne priser over tid. I faste priser er inflationen fraregnet., Løbende priser:, Den reelle pris på en given vare i det omtalte år. Altså: hvad skal man lægge i kontanter for at få varen., Fra 2007 – året før finanskrisen for alvor satte ind - til 2011 er de danske husstandes forbrug i kroner (faste priser) på sko, støvler og sandaler til kvinder faldet med hele 27 pct., når man sammenligner på tværs af regioner. Faldet dækker over en nedgang fra 1.470 kr. til 1.070 kr. årligt. Det er især kvinderne i Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Her er udgifterne til fodtøj til kvinder faldet med hele 39 pct., svarende til en nedgang fra 1.850 kr. til 1.130 kr. årligt. Region Syddanmarks kvinder følger trop med et fald på 33 pct., men forbruget faldt med 17 pct. i Nordjylland i perioden. Kvinderne i disse tre regioner kan skæve misundeligt til Region Midtjylland, hvor forbruget kun er faldet med 9 pct., og Sjælland, hvor husstandene brugte 7 pct. færre kroner på kvindelig fodindpakning., Husstandenes forbrug på fodtøj til kvinder fordelt på regioner., Herresko i Hovedstaden – nej tak!, Kvindernes nedgang i skoforbruget i Hovedstaden skal mændene tilsyneladende straffes for. I hvert fald har husstandene her haft et fald på 43 pct. i udgifterne til herresko fra 2007 til 2011. Mændene i Region Sjælland og Syddanmark får også et ordentligt herresko-gok i nøden med en nedgang på hhv. 38 og 39 pct. og ligger dermed lidt over de 32 pct., som er den gennemsnitlige nedgang, når man ser på alle fem regioner. Faldet i landsgennemsnittet bliver opvejet en smule, fordi der bliver brugt 14 pct. flere kroner på herresko i Region Midtjylland og hele 21 pct. flere kroner i det nordjyske., Midtjyske kvinder shopper tøj-amok, I 2007 var det de midtjyske kvinder, der viste mest mådehold, når det drejede sig om at købe tøj. Sølle 5.900 kr. brugte de om året. Det var dengang. For mens hustandenes udgifter til kvindetøj er styrtdykket i de fire andre regioner – Region Sjælland med 36 pct., Nordjylland med 33 pct., Syddanmark med 22 pct. og Hovedstaden med 17 pct. – brugte de midtjyske kvinder i 2011 hele 22 pct. flere kroner på tøj til dem selv., Husstandenes forbrug på beklædning til kvinder fordelt på regioner.,  , Midtjyske mænd med størst stigning, Mens de midtjyske kvinder er gået fra en sidsteplads til en placering øverst på skamlen i konkurrencen om at bruge penge på tøj, så er de midtjyske mænd mere tilbageholdende og placerer sig i midten af de fem regioner. Det kan skyldes en såkaldt statistisk tilfældighed, men umiddelbart belyser det, at midtjyske mænd ikke holder sig tilbage. Faktisk brugte de færrest penge for fem år siden, men med 17 pct. flere kroner brugt på herretøj, er de kravlet opad i tabellen. I Region Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland er forbruget faldet – i sidstnævnte med hele 31 pct., mens nordjyderne bruger 9 pct. flere kroner på herretøj., Overordnet set bruger husstandene markant flere kroner på tøj til kvinder end til mænd. Men faktisk er forskellen blevet formindsket fra 2007 til 2011 i fire af de fem regioner. Kun i Region Midtjylland er forskellen forøget. I 2007 brugte de midtjyske husstande 3000 kr. mere på kvinde- end på herretøj. I 2011 var forskellen steget til 3770 kr., Generelt har tekstil- og læderindustrien været hårdt ramt økonomisk siden årtusindskiftet, hvor omsætningen var 14,4 mia. kr. I 2012 var den ifølge publikationen , Industriens udvikling 2000 – 2012, faldet til 7,5 mia. kr. eller næsten halveret., Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere på , www.dst.dk/forbrug

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-11-12-Kvinder-bruger-faerre-penge-paa-toej-og-sko

    Bag tallene

    Da Jesus blev en del af statistikken

    Flere gange årligt opgør Danmarks Statistik, hvor mange mennesker vi er her i landet, og den slags statistiske opgørelser har faktisk været lavet i flere tusinde år., 17. december 2013 kl. 15:00 ,  , Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden., Sådan lyder en af de julens mest benyttede sætninger i de danske folkekirker. Den stammer fra Lukasevangeliet – eller Juleevangeliet – og fortæller historien om, hvordan Josef og Maria drog til Betlehem for at lade sig indskrive, og hvor Maria fødte deres søn, Jesus. Dermed blev både Josef, Maria og den nyfødte Jesus en del af datidens befolkningsstatistik., For mange år siden var der ofte to grunde til, at man lavede folketællinger. Dels ville kejsere, konger og andre herskere kende deres riges skattegrundlag, og dels ville man vide, hvor mange mænd der var til rådighed, hvis landet skulle komme i krig. Derfor blev resultaterne af de første danske folketællinger i sin tid holdt hemmelige, da andre lande ikke måtte vide, hvor mange soldater Danmark kunne stille med i tilfælde af krig., Den ældste danske folketælling, som Danmarks Statistik har digitaliseret, går tilbage til , 1787, , og den dag i dag tæller vi stadig befolkningen. Det er dog hverken, fordi vi forbereder os til krig eller prøver at finde ud af, hvordan landets skatteindtægter er., ”I dag tæller vi befolkningen, da det er af afgørende betydning i næsten alle former for planlægning, hvor mange mennesker vi er i forskellige aldersgrupper, hvordan vi er fordelt geografisk osv. Det er jo i virkelig kernen, når man prøver at lave en planlægning på både kommunalt og nationalt niveau,” siger Anita Lange, som er kontorchef for Danmarks Statistiks afdeling for befolkningsstatistik. Hun giver et eksempel på, hvordan denne demografiske opdeling er vigtig., ”Nu har man snakket meget om ældrebyrden i mange år, og det er selvfølgelig kolossalt vigtigt at vide, hvor mange ældre, der er, og hvordan man skal indrette sig efter det.”, I dag kan man opdele befolkningen bl.a. på køn, kommuner, alder, civilstand, statsborgerskab og oprindelsesland, og disse tal opgøres d. 1. i kvartalet. I gamle dage opdelte man også befolkningen på fx trossamfund og eventuelle fysiske og psykiske lidelser., Danmarks Statistik er i gang med at digitalisere sit arkiv af gamle publikationer. Indtil videre er bl.a. de gamle , folketællinger, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Statistisk Årbog, blevet digitaliseret., Du kan læse mere om digitaliseringen af ældre på publikationer på , vores hjemmeside, ., Større usikkerhed på Jesus’ tid, Befolkningsoptællingen sker i dag – set fra brugernes synspunkt – fuldstændig automatisk. Sådan har det ikke altid været. På Jesus’ tid måtte Josef og den gravide Maria pakke deres habengut og drage ud på den lange rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig indskrive. I dag er den rejse 157 km ifølge Google Maps, men dengang var der hverken fint asfalterede veje eller lækre biler, men kun en bjergfyldt og hård strækning i det varme Israel – for nogen på æselryg., Da de første danske folketællinger blev gennemført i 1700-tallet, var det hverken specielt varmt, og der var heller ikke mange på æselryg. Men det var et stort arbejde, for dengang drog optællerne ud i det ganske land og bankede på husdørene for at få svar på, hvordan familiesammensætning var i hver enkelt husstand., Siden dengang er det blev meget nemmere at foretage optællinger af befolkningen. For i dag får vi ved fødslen et CPR-nummer, og tilflyttere fra andre lande får et CPR-nummer, når de melder deres ankomst ved borgerservice. Derfor foretages folketællingerne i dag ved at trække data fra registre, og faktisk er det blevet gjort på den måde siden midten af 1970’erne., ”Du er jo tilmeldt et register, hvis du bor lovligt her i landet, og så tager vi udgangspunkt i CPR’s oplysninger om, hvor vi bor.  Der står jo også noget om din alder, køn, familieforhold, om du er gift eller ikke, hvem du bor sammen med osv. Så vi kan lave en helt masse ud fra det register,” siger Anita Lange., Gennem tiderne har Danmarks Statistik modtaget data fra CPR en gang om måneden eller en gang om ugen, men nu kommer de dagligt., Fra usikker til sikker, Resultatet af folkeoptællingen Marias og Josefs tid var behæftet med en stor usikkerhed. For måske var det antal personer, man fik at vide boede i husstanden, ikke korrekt, og man kunne reelt ikke vide, om der var en doven optæller eller to, som ikke gad besøge de fjernest liggende huse og gårde., I 1800-tallet opgjorde man befolkningstallet i 1801, og så gik der 33 år, før den store optælling igen blev foretaget. Herefter talte man befolkningen hvert femte år i en periode, men gik herefter over til at gøre det hvert tiende år., Det har derfor været svært at trække de helt store linjer over befolkningens udvikling, ligesom der har været en vis statistisk usikkerhed ved opgørelsesmetoden. I dag er usikkerhed ved at optælle den danske befolkning på et absolut minimum., ”Vores folkeregister her i landet har jo fantastisk god kvalitet, men vi ved at folk, der flytter ud af landet – især udenlandske statsborgere – som forsvinder fra Danmark, de er meget senere om at registrere hos folkeregistret, at de er flyttet, og vi ved jo, der er folk, som glemmer eller ikke vil melde det til registret, når de flytter, og derfor kan det ikke være helt præcist, ” siger Anita Lange., I dag har vi computere og internet og kan dermed tilgå statistikken uden problemer. Og på den måde kan man på Danmarks Statistiks , navnestatistik, lynhurtigt konstatere, at der 1. januar 2013 var 28.365 personer (svarende til , 0,5 pct. af befolkningen, ) i Danmark med fornavnet Maria – som i øvrigt er det niende mest benyttede pigenavn - 515 hed Josef, og 43 hed Jesus., Og man kan konstatere, at der sidste år var 114 babyer, der delte , fødselsdag, med Jesus d. 24. december. Det svarer til 0,2 pct. af alle nyfødte i 2012. , Du kan kigge i de gamle folketællinger , fra 1787 til 1981, på vores hjemmeside. , Denne artikel er den første i en række artikler om Danmarks Statistiks gamle publikationer, der bliver digitaliseret og lagt på , www.dst.dk, . Du kan læse mere om digitaliseringsprojektet på  , vores hjemmeside, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-17-Da-Jesus-blev-en-del-af-statistikken

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation