Søgeresultat

Afstand til uddannelse er ikke en barriere

En række uddannelser er blevet centraliseret i de senere år. Det betyder blandt andet, at afstanden mellem hjem og uddannelse er blevet længere for nogle studerende, og spørgsmålet er, om det afholder nogle unge fra at læse videre? Et forskningsprojekt fra Kraks Fond Byforskning gravede sig frem til et svar ved hjælp af registrene hos Danmarks Statistik. , 18. april 2018 kl. 11:00 ,  , Af Kim Brejnholt Hansen, Når unge mennesker forlader gymnasiet, står de over for en stor beslutning. Skal de begynde på en uddannelse? Og hvis ja, hvilken uddannelse skal de så vælge? Spørgsmålet er så, hvor meget betyder afstanden til uddannelsesstedet så for det valg der træffes? , Det spørgsmål besluttede Kraks Fond Byforskning at finde svar på. Elise Stenholt Sørensen er uddannet i sociologi fra Københavns Universitet og er forsker ved Kraks Fond Byforskning. I samarbejde med sin kollega Anders Kamp Høst har hun gennemført forskningsprojektet ”Unges afstand til de videregående uddannelser” for fonden, hvor de ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik kom frem til et, for dem selv, ganske overraskende resultat., - I undersøgelsen kortlagde vi, hvor langt de unge har til universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Efterfølgende gik vi ind og så på, hvor mange der læser videre af dem, som bor tæt på, og hvor mange læser videre af dem, der bor længere væk, fortæller Elise Stenholt Sørensen., Unikke data gav ny indsigt, Resultatet viste, at der i byerne, og områderne tæt ved byerne, var langt flere unge, der valgte at tage en uddannelse efter gymnasiet, i forhold til de unge længere ude på landet. Altså umiddelbart et resultat, der kunne tyde på, at afstand betyder noget. Men så begyndte forskerne at koble yderligere oplysninger på., - Så fik vi registeradgang hos Danmarks Statistik, og der har vi altså nogle muligheder som er ret unikke, også internationalt set. Vi ville gerne undersøge, om der var en forskel på for eksempel børn af akademikere, der bor 70 kilometer væk fra uddannelsesinstitutionen og så børn af akademikere, der bor nogle få kilometer væk, og der viste det sig, at der ingen forskel var, fortæller Elise Stenholt Sørensen., Det var igennem Forskningsservice hos Danmarks Statistik, at Kraks Fond Byforskning fik deres data. Her er Ivan Thaulow kontorchef., - Når der er unikke muligheder i Danmark for at lave den her slags undersøgelser, er det en kombination af, at vi har vanvittigt mange registerdata på fx uddannelse, indkomst og beskæftigelse og samtidig har nogle virkelig gode muligheder for at kombinere data med geografien. Det gav i dette tilfælde mulighed for at lave de afgørende afstandsberegninger fra hjem til uddannelsessted. Det, at man kan koble geografien til data, gør, at det kan bruges til en masse andre og mere avancerede ting. Hvis man for eksempel tager udgangspunkt i en forureningskilde, så vil man kunne gå ind og afgrænse et geografisk område med fx en radius på x antal kilometer fra kilden og så se på hvilke forekomster, der har været af forskellige sygdomme gennem fx de seneste 30 år. Inden for de sidste fem til seks år er den her geografiske dimension, og de muligheder den giver, blevet flittigt udnyttet af forskere i hele landet, fortæller Ivan Thaulow., Afstand til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole, 2011,  , Den korteste afstand er fundet på baggrund af beregninger af afstande fra centrum i samtlige 1000 x 1000 meter kvadratceller i Danmark, til samtlige videregående uddannelsesinstitutioner. Afstandene er beregnet gennem vejnettet. , Kilde: Kraks Fond Byforskning. Beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik., Social arv er afgørende, Forskningsprojektet fra Kraks Fond Byforskning viste altså, at de unge i højere grad læste videre i nærheden af byerne, og dermed uddannelsesinstitutionerne, end børn  længere ude på landet. Men undersøgelsen viste også, at det i virkeligheden ikke havde noget med afstand at gøre, men derimod at det var forældrenes baggrund, som var afgørende., - Det kom virkelig bag på mig, at når vi tog højde for forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og andre demografiske forhold, så forsvandt den her forskel mht. afstand fuldstændig. Så forklaringen er, at når de unge i byerne i højere grad tager en videregående uddannelse, så har det ikke noget med afstand at gøre, men skyldes at forældrene geografisk fordeler sig sådan, at de der har en længere uddannede i højere grad bor i byerne og at det er de højtuddannedes børn, der er mere tilbøjelige til at uddanne sig. Og det gælder også den anden vej rundt: Børn af ufaglærte forældre, uddanner sig i mindre grad, hvad enten de bor i byen eller på landet. Så det er altså social arv og ikke afstand, der er afgørende, siger Elise Stenholt Sørensen., Men betyder det så, at vi bare kan centralisere alle uddannelsesinstitutionerne i de store byer, når nu afstand ikke betyder noget? Nej, det gør det ikke.,  - Det er vigtigt, at være præcis her. Vi har taget udgangspunkt i, hvordan situationen ser ud i dag, og der er situationen, at 90 procent af de unge har 30 kilometer eller mindre til deres uddannelsessted. Men det er klart, at hvis man nu lagde alle uddannelser i de fire største byer, så vil det højst sandsynligvis få en eller anden effekt. Men vi kan konkludere, at som det ser ud i dag, så taber vi ikke nogen unge på grund af afstand, fastslår Elise Stenholt Sørensen.,  , Fakta #1 Kraks Fond Byforskning (BUILD), Kraks Fond Byforskning er oprindelig en forskningsenhed oprettet af Kraks Fond. Kraks Fond , er en erhvervsdrivende fond, der med udgangspunkt i fondens vedtægter bl.a. virker til bedste for dansk handel og industri. Dette sker gennem investering i erhvervsvirksomheder og støtte jf. deres fundats., Kraks Fond Byforskning blev i december 2019 adskilt fra Kraks Fond og blev en del af Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Miljø, BUILD., Kraks Fond Byforsknings formål var at udvikle viden om, hvordan initiativer og vilkår i byer kan skabe velstand og vækst i det danske samfund, så det blev lettere at leve og arbejde i Danmarks voksende byer. , Læs mere om Kraks Fond Byforskning (BUILD) her, Elise Stenholt Sørensen, Cand.scient.soc., ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet og forsker hos Kraks Fond Byforskning. , Forskningsfelt:, • Regionale flyttemønstre blandt unge, • Sammenhænge mellem uddannelsesvalg og geografisk mobilitet, • Sammenhænge mellem afstand til uddannelsessteder og uddannelsesvalg, • Anvendt økonometri og analyse af registerdata, Læs mere om forskningsprojektet "Unges afstand til de videregående uddannelser" her,  , Fakta #2 Danmarks Statistiks Forskningsservice, Danmarks Statistiks omfattende registersamlinger, med data indsamlet tilbage fra 70’erne og frem til i dag, indeholder et meget betydeligt forskningspotentiale med næsten uudtømmelige muligheder. , For at udnytte potentialet i overensstemmelse med den gældende registerlovgivning, har Danmarks Statistik oprettet en særlig forskerordning, kaldet ”Forskningsservice”, der hjælper og rådgiver omkring forskeradgang til data. , Læs om mulighederne for at få forskeradgang til Danmarks Statistiks registre

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-04-18-afstand-til-uddannelse-er-ikke-en-barriere

Din bopæl sladrer om, om du køber din juleand frisk eller frossen

Julen nærmer sig med hastige skridt, og juleindkøbene er så småt skudt i gang. Vores forbrug af mad, pynt, gaver og slik og guf stiger generelt i december måned – men præcist hvilke varer, der hitter blandt danskerne i december måned, afhænger bl.a. af, hvor du bor i landet., 2. december 2015 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Årets første snefnug er dalet, kulden svøber sig om Danmark som et omvendt varmetæppe og tydeligst af alt: Juleguirlander, julehjerter og julenisser pryder butikker og gader. December er ankommet, og med december følger en række ændringer i vores forbrug. På baggrund af Forbrugsundersøgelsen har Danmarks Statistik igen i år lavet en juleopgørelse, der sætter fokus på danskernes forbrug i december måned i forhold til resten af året. Denne gang ser vi på, hvordan din bopæl har indflydelse på dit indkøb, ved at se på forbrugstallene fordelt efter de fem regioner. Kan du genkende tendenserne hos dig selv, eller stikker du ud?, Fakta om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2014 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand., En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Friske ænder i Hovedstaden – frosne ænder i Nordjylland, Anden er et klassisk indslag på julemiddagsbordet, og det gælder hele landet – i gennemsnit bruger en husstand omkring 46 kr. på and i december måned – til sammenligning er det kun omkring 10 kr. om måneden fra januar til november. Men hvilken form for and, man køber, afhænger af, hvilket sted i landet, man bor. I Midtjylland og Hovedstaden foretrækker man fx, at anden skal være frisk – her stiger forbruget af hele friske ænder og gæs henholdsvis fra mindre end en krone til 18 kr. og fra 2 kr. til 10 kr. i december måned, mens forbruget af friske ænder falder i de andre regioner. Forbruget af dybfrosne hele ænder stiger generelt i alle regioner, men specielt i Nordjylland er den frosne and populær – her stiger salget fra 1 kr. til 54 kr. , Men måske har man ikke lyst til alt det mas med hele ænder - og vil bare nøjes med at købe bestemte dele, fx andebryst eller lår. Ligesom det gjaldt de frosne ænder, stiger salget af bestemte dele af anden i det meste af landet, på nær i Syddanmark. Her er de tydeligvis ikke glade for den lidt nemmere løsning – her falder salget fra 5 kr. til 2 kr. i december. Til gengæld elsker man den i region Sjælland, hvor forbruget stiger fra 6 kr. til 63 kr. , Mere end otte gange så meget forbrug af sylte i Midtjylland i december, December måned bringer mange traditioner med sig – luciaoptog, advent, nytårsaften og så selvfølgelig julefrokosten. Her tegner der sig også et billede af, at det betyder noget, hvor du bor henne i landet. Forbruget af sild og sildefileter, der ikke er marineret, er stort set uændret i alle regioner, bortset fra hos nordjyderne. Deres forbrug stiger fra 3 kr. i resten af året til 12 kr. i december. Resten af Danmark foretrækker i stedet de marinerede sild og sildefileter, og specielt i Midtjylland og Sjælland stiger forbruget meget – i Midtjylland fra 9 kr. til 23 kr., og på Sjælland fra 17 kr. til 33 kr. Skæreosten viser sig også at være et meget nordjysk fænomen i julemåneden. Mens forbruget falder i de fire andre regioner, stiger forbruget af både fed og mager skæreost i Nordjylland, den fede fra 53 kr. til 103 kr., og den magre fra 18 kr. til 32 kr., Midtjylland foretrækker tilsyneladende forskellige sylter, bl.a. syltede grisetæer. I december måned stiger forbruget af sylte fra 2 kr. til 17 kr. i december., Hyggen hitter forskelligt, Det er næsten umuligt at tænke på julen uden at komme til at tænke på hygge. Der er mange måder at hygge på, men der er næsten altid én ting, der er sikkert: Der skal være guf med. Det ses specielt i december, hvor salget på varer som chokolade, marcipan, is og andet godt samlet set stiger – specielt chokoladen er populær i julen over hele landet. Men også blandt de søde varer kan vi finde forskel mellem landsdelene – slik oplever et lille fald i salget, der hovedsageligt skyldes et stort fald i Hovedstaden, fra 112 kr. til 63 kr. Men selvom det måske ikke er så populært at købe slik i Københavnsområdet i december måned, så stiger forbruget af slik en smule i de andre regioner. Specielt midtjyderne har en sød tand – her stiger forbruget pr. husstand fra 84 kr. til 125 kr., En anden klassiker ved julehyggebordet er kaffen. Ser man på forbruget af kaffe, stiger det generelt en smule for hele landet. I de enkelte regioner er ændringerne ret små– bortset fra, måske lidt overraskende, i Nordjylland. Her er det ellers klassisk jyske kaffe- og kagebord åbenbart ikke noget, man gør sig med i december måned, eller også har de bare forberedt sig og købt ind, inden den travle måned går i gang. Forbruget af almindelig kaffe falder fra et gennemsnit på 66 kr. til 15 kr., Region Sjælland er de største forbrugere af gløgg, Julen er hjerternes fest, som den gamle sætning lyder – og med fest følger typisk alkohol. Man skulle måske tro, at hvis der var én ting, danskerne kunne blive enige om, så var det alkohol – men det er ikke nødvendigvis samme slags alkohol, vi vil have på bordet rundt i landet. I region Sjælland og Nordjylland er man fx vilde med snapsen – forbruget stiger her henholdsvis fra 19 kr. til 31 kr. og fra 13 kr. til 24 kr. Til gengæld bliver der stort set ikke købt snaps i Syddanmark i julemåneden, hvilket ses i, at forbruget falder fra 11 kr. til under en krone, men det kan måske skyldes, at man i det sydjyske har sikret sig julesnapsen i god tid inden december. Syddanmark og Midtjylland er til gengæld enige om, at rødvinen er en god juletradition, med stigninger i forbruget henholdsvis fra 99 kr. til 147 kr. og fra 105 kr. til 172 kr. , Gløgg med vin, der ellers er endnu en af juleklassikerne, oplever ikke så stor succes hele landet over, som man skulle tro. Vi forbruger generelt mere gløgg i december måned, og der er små stigninger i de fleste regioner. Men det er specielt region Sjælland, der tager for sig af den søde drik. Her stiger forbruget fra 7 kr. til 23 kr., En ting er vi dog enige om i hele Danmark: Den stærke pilsner passer perfekt til julemåneden. Forbruget af stærk pilsner stiger i hele landet – Region Sjælland tager topplaceringen med en stigning fra 19 kr. til 62 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-12-02-juleartikel

Bag tallene

En beretning om livet i Danmark set gennem tabellerne i Statistisk Årbog.

Hvis du skulle have en bog som bordherre eller borddame, ville Statistisk Årbog nok ikke være dit første valg. Man ser det for sig, Statistisk Årbog sidder koksgrå i ansigtet. Når den taler, kommer der kun tal ud, efterfulgt af en lille støvsky. Og den byder dig ikke noget at drikke, for årbogen er sikkert afholdsmand. Når festen nærmer sit klimaks, retter den på de tunge hornbriller og vil hjem., 1. juni 2005 kl. 0:00 ,  , Hvis du skulle have en bog som bordherre eller borddame, ville Statistisk Årbog nok ikke være dit første valg. Man ser det for sig, Statistisk Årbog sidder koksgrå i ansigtet. Når den taler, kommer der kun tal ud, efterfulgt af en lille støvsky. Og den byder dig ikke noget at drikke, for årbogen er sikkert afholdsmand. Når festen nærmer sit klimaks, retter den på de tunge hornbriller og vil hjem., Kan man lære at holde af noget så kedeligt? Det kan man faktisk godt, men først skal man lige rette lidt op på sin forestilling om Statistisk Årbog som en tørvetriller af den gamle skole. Hemmeligheden ligger i at lade være med at betragte Statistisk Årbog som en bog om tal, men som en bog om mennesker. De snorlige talkolonner har andet for øje end at friste matematiske hjerner til hovedregning. Statistisk Årbog beskæftiger sig med mennesker, de valg vi træffer, og de vilkår vi stiller hinanden. Derfor er den nye Statistiske Årbog ikke bare interessant, men også spændende læsning. Bag tallene myldrer historierne frem og fortæller om et samfund, som på en gang er forandret, men som samtidig ligner sig selv. Livet går nu engang med at spise, være sammen, arbejde, opleve og more sig, og det har ikke forandret sig synderligt, selv om næsten halvdelen af alle danske hjem nu har bredbåndsforbindelse til internettet. , Statistisk Årbog er et traditionsrigt værk, som er udkommet siden 1896. Den har klaret skærene gennem verdenskrige og grundlovsændringer, så der skal mere end almindelig tumult til at slå årbogen ud af kurs. Kontinuitet er en af bogens styrker, og det har muliggjort, at man trods datarevisioner og tabeludskiftninger kan sammenligne tallene med tidligere år. Tager vi den nye den nyeste 2005-udgave af Statistisk Årbog, er der interessante paralleller at drage i forhold til flere ældre årbøger. Lad os tage et par eksempler:, Nutidens danskere er sene startere, Et særligt kendetegn ved nutidens danskere er, at vi er blevet, hvad man kan kalde "sene startere". Vi får børn senere, gifter os senere og afslutter vores uddannelse senere end nogen sinde før. Siden 1970 er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder steget fra 23,7 til 28,7 år, altså med fem år. Ligeledes er gennemsnitsalderen ved første ægteskabsindgåelse steget med næsten otte år for både kvinder og mænd. Bruden i dag er 30,5 år og brudgommen 32,9 år, når de nærmer sig alteret. Endvidere er danske unge indehavere af den europæiske aldersrekord i at gennemføre lange videregående uddannelser. Det er nærliggende at forklare udviklingen med, at vi i et frisat og individualiseret samfund oplever et stort pres på individet for at træffe de rigtige valg, og at der heraf helt naturligt følger en længere periode med overvejelser, hvor de langtrækkende beslutninger modnes. En mere simpel og statistisk set mere velunderbygget - forklaring er, at de seneste 30-40 år har budt på stort set ubrudt fremgang i velstanden og dermed den enkeltes mulighed for at klare sig selv. Siden 1970 er det gennemsnitlige BNP per indbygger steget fra 157.000 til 251.000 kr. omregnet til nutidens priser, svarende til en fremgang på 60 pct. De sene danske startere har med andre ord råd til at vente og er ikke afhængig af en forsørger eller et afsluttet studium for at klare sig. , Vi kan også sammenligne tal endnu længere tilbage i historien til dengang, hvor kårene var trangere, samfundet strengere, og den enkeltes lod i langt højere grad afhang af den sociale opvækst. For eksempel har man fra årbogens begyndelse frem til i dag ført statistik over spædbarnsdødeligheden. I 1915  nøjedes man dog ikke blot med at registrere, hvor mange drenge- og pigebørn, der afgik ved døden. Man gjorde det også op på såkaldte ægtebørn og uægtebørn for at blotlægge den sociale ulighed, der lå i, at de uægtebørn havde en langt højere dødelighed end de ægte børn. I 1915 var det liv og død, om man blev født uden for ægteskab. Hele 16 pct. af de uægte børn døde i deres første leveår mod 8 pct. af de ægte. Det tal er heldigvis blevet nedbragt med tiden. I 2004 var det kun 0,4 pct. af spædbørnene (både de ægte og de uægte), som afgik ved døden inden deres ét års fødselsdag. , Pludselig død af drik , Kradse løjer er det også at læse om, hvordan folk på forskellige måder kom ulyksaligt af dage i starten af forrige århundrede. Med et sprogbrug, som overlader en hel del til fantasien, kan man i Statistisk Årbog fra 1907 læse om dødsfald ved ulyksalige hændelser, hvori indgår muligheder som kvæstelse i maskine og knusning og klemning. 131 blev det år kvæstet i maskine, heraf de 87 på fabrik, mens 27 kom galt af sted i landbrugsmaskiner. Også dødsårsager som brændevinssygdom, drankergalskab og pludselig død af drik bogføres med stor sans for detaljen. 146 omkom af brændevinssygdom, mens 18 døde ved pludselig død af drik. Ved selv samme læsning slår det én, hvor mange sygdomme, som vi i dag er foruden, men som dengang bragte folk i kritisk livsfare. Kolera, diarré og svindsot gjorde et solidt indhug i den voksne befolkning, lige som også syfilis og kighoste gjorde sit til at afkorte middellevetiden. I dag optræder disse sygdomme knapt i talkolonnerne, men nye er trådt til. I dag er den største trussel mod befolkningens helbred kræft og iskæmiske hjertesygdomme. Årbogens læsning er ikke for sarte sjæle. , Heldigvis er der også mere livsnære ting at begive sig af med. Tag nu et husholdningsregnskab for en gennemsnitlig arbejderfamilie med tre børn i 1922. Ud af et samlet årsforbrug på, hvad der i nutidens priser svarer til 110.000 kr., brugte familien 42.000 kr. på mad, svarende til 38 pct. af det samlede husholdningsregnskab. Fører vi eksemplet over på i dag, bruger en husstand med to voksne og børn 338.000 kr. på forbrug, heraf går de 43.000 til mad, svarende til en andel på 13 pct. Vi spiser altså for det samme, men har mange flere penge til forbrug og til at forsøde livet med underholdende indslag som eksempelvis rejser og teater. Mens arbejderfamilien fra 1922 årligt brugte 3 pct. af sit husholdningsregnskab på transport og rejser, bruger den almindelige lønmodtagerfamilie i dag 15 pct. Tilsvarende brugte arbejderfamilien, hvad der i nutidens priser svarer til 625 kr. på restaurantbesøg om året. I dag bruger en gennemsnitlig familie næsten 9.000 kr. om året på at spise ude. , Udviklingen til gunst for nutiden, Alt i alt er det svært at misunde generationerne før os, når man går tallene efter. Udviklingen har i høj grad været til gunst for nutiden. Ikke desto mindre er der også problemer, hvis man ridser lidt i tallene på vore dages samfund: Flere og flere jobs forsvinder i industrien, antallet af anmeldte voldsforbrydelser har aldrig været højere, og færre og færre unge ejer deres egen bolig. Der er også tal, der tyder på, at danskerne har lidt en form for velfærdsoverlast. Vi bruger flere penge end nogensinde på kiropraktorer, fysioterapeuter, medicin og lægebesøg, og alkoholforbruget er også stigende. Det er ikke altid nemt at være dansker, selvom vi er bedre stillet end nogen sinde.  , Historien om Statistisk Årbog er samtidig et eksempel på, hvordan historiens store hjul nogle gange fører samfundsudviklingen tilbage til udgangspunktet. Der er for eksempel slående ligheder mellem navnestatistikken i dag og for 100 år siden. Omkring år 1900 var det de korte pigenavne, der battede: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa og Stella. Det er det også i dag. Ifølge Statistisk Årbog 2005 er Emma nu igen det mest populære pigenavn og statistikken kan fortælle, at pigenavnene fra omkring år 1900 stormer op ad listen over de mest populære pigenavne. Hvis vi ikke vidste bedre, kunne man tro, at navnevalg var en såre stabil affære højt hævet over modens flygtige strømme. , Så fra sin position som anonym iagttager på bogreolen registrerer Statistisk Årbog fremskridt og tilbageskridt i danskernes levevilkår og livsvalg. Hvad enten det er gået op eller ned, har Statistisk Årbog blot taget til efterretning og aldrig taget stilling. Det er en del af årbogens charme og hemmelighed. Den lader til at vide mere om os, end den røber.   , Statistisk Årbog er lyslevende historieskrivning for alle, som interesserer sig for deres tid og omverden. Det kræver ikke nogen videregående matematisk uddannelse at gå til tallene. Du kan se årbogen gratis på nettet på , www.dst.dk/aarbog, .   ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-01-Aarbog2005

Bag tallene

Unge kvinder bliver i den offentlige sektor

Dagens unge kvinder har længere uddannelser end før, men karrieren lægger de stadig helst inden for det offentlige., 8. maj 2007 kl. 0:00 ,  , og Marie Schultz,  , Selv om unge kvinder hæver deres uddannelsesniveau, vælger de fortsat at arbejde i den offentlige sektor. Det viser 2006-tal fra Danmarks Statistik. I dag har mere end hver tredje kvinde mellem 25-34 år en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 1997 gjaldt det færre end hver fjerde. , Men valget af længere uddannelser har ikke fået flere unge kvinder over i den private sektor. Halvdelen af de unge kvinder arbejder i den offentlige sektor præcis som for ni år siden. Omvendt arbejder kun hver femte unge mand i den offentlige sektor, mens resten vælger den private.,  , Studievalget er afgørende, Men de unge kvinder vælger ikke den private sektor fra. De vælger snarere indirekte den offentlige sektor til, idet deres favoritstudier alle leder dem over i den offentlige sektor, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Omkring hver femte 25-34-årige kvinde har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og her er top-tre-fagene pædagog, sygeplejerske og folkeskolelærer. Præcis som ni år tidligere. ,   - Det er irrationelt økonomisk set, at kvinder vælger uddannelser, der leder dem direkte over i den offentlige sektor. For de kommer til at tjene færre penge. Men vores undersøgelser viser, at en identifikationsdimension spiller ind i de unges uddannelsesvalg, siger professor i uddannelsesøkonomi Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Hun har forsket i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold.,  - Unge kan deles op i en mere socialt orienteret gruppe og en mere karriereorienteret gruppe. Begge grupper vælger en uddannelse, der passer til deres type, og hvor de trives med de andre og den filosofi, der præger uddannelsen. Mener man fx, at samfundet bør hjælpe folk, der er kommet i uføre, eller ønsker man, at der eksisterer et finmasket sikkerhedsnet, som mange kvinder mener, så er man den socialt orienterede type, og så vælger man oftere at blive sygeplejerske, pædagog eller lærer, siger Helena Skyt Nielsen.,  , Uddannelsesniveauet stiger for kvinder mellem 25 og 34 år,  , Også jurister vælger offentligt, Selv når unge kvinder vælger en mere karrierepræget uddannelse, der også retter sig mod det private arbejdsmarked, ender de ofte med at tage et arbejde i den offentlige sektor. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser således, at halvdelen af de unge kvindelige jurister arbejder i den offentlige sektor, mens det gælder færre end hver tredje af de unge mænd. , Tal fra Ingeniørforeningen i Danmark peger i samme retning: Blandt unge ingeniører vælger omkring hver femte kvinde at arbejde i den offentlige sektor, mens det kun gælder hver tiende unge mandlige ingeniør., Den klassiske fortælling er, at kvinderne vælger at arbejde i den offentlige sektor, fordi den er gennemreguleret med hensyn til barsel, børn og arbejdstid. Seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet tror dog, at billedet er mere grumset. Hun har lavet flere undersøgelser om arbejdsmarkedet., - Jeg har interviewet mange kvinder, og det ser ud som om, mange først vælger den offentlige sektor ud fra en familiemæssig betragtning og så senere oplever, at de ikke kan komme væk fra den igen. Det overrasker dem, hvor svært det er, siger seniorforskeren., Det skyldes blandt andet, at de første par job former én. De fungerer som en slags specialiseret efteruddannelse og giver folk en del af de kvalifikationer, der afgør, hvilke job, de får fremover. , - For juristen, der bliver sagsbehandler i den offentlige sektor, er det utrolig svært at skifte over og blive advokatfuldmægtig i den private sektor på et senere tidspunkt, siger Helle Holt.,  , Børn og hverdag, For de unge kvinder er de første år på arbejdsmarkedet også typisk en periode, hvor de får børn og tager barsel. Så det kan hurtigt blive en temmelig lang periode, hvor de bliver formet i de første job og ikke kommer videre. , Helle Holt nævner desuden, at job i den private sektor efterhånden ikke lokker alle kvinderne. , - Mange af kvinderne vænner sig til arbejdsvilkårene i den offentlige sektor og er glade for dem. De ser fordelene ved en mere forudsigelig hverdag, hvor de kan styre deres tid og efterspørger derfor ikke nødvendigvis et job i den private sektor, siger hun., Konsekvensen er, at to ud af tre ansatte i den offentlige sektor er kvinder. Omvendt er næsten to ud af tre ansatte i den private sektor mænd.,  , Her arbejder de unge kvinder:,  , Mekanikermænd og apotek-kvinder, I forhold til brancher er der også store forskelle imellem, hvor kønnene arbejder. Hvor kvinderne klart dominerer socialområdet, sundhed og uddannelse, arbejder mændene typisk inden for handel, hotel- og restaurationsvirksomhed og inden for industrien. Den udvikling ser ud til at fortsætte, da de unge mænd især uddanner sig inden for mandefag som detailhandel, bliver mekanikere eller smede. , Kigger man på handel, hotel- og restaurationsvirksomhed, er der næsten lige mange unge kvinder som mænd, der arbejder i supermarkeder og kolonial ¿ men det er stadig typisk de unge mænd, som sælger biler og byggematerialer, mens de unge kvinder arbejder på apoteket eller i en tøjforretning, viser tallene fra Danmarks Statistik.., - På samfundsplan er det et problem, at arbejdsmarkedet er så kønsopdelt, fordi mandefagene går glip af kvindernes ressourcer og kvindefagene går glip af mændenes ressourcer. Det gør arbejdsmarkedet ufleksibelt og usmidigt, siger seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet.,  , På vej opad, På ét punkt er der dog sket en tydelig ændring på de ni år: Kvinderne er rykket op i hierarkierne - i den offentlige sektor, i hvert fald. Flere kvinder bliver afdelingssygeplejersker og institutionsledere, fortæller Helle Holt, og flere kvinder får arbejde på niveauet lige under toplederne. , Det gælder også de unge kvinder mellem 25 og 34 år, viser Danmarks Statistiks tal fra 2006. I 1997 befandt kun hver syvende unge kvinde sig i et arbejde på det høje niveau. Det gælder hver femte i dag. , Kvindelige topledere er der dog endnu meget få af. Om det ændrer sig, vil vise sig, når de unge veluddannede kvinder efter en årrække i deres højere stillinger er blevet potentielt ledermateriale.,  , Vil du vide mere:>, Se i Statistikbanken:, Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, herkomst, uddannelse, alder og køn., Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde, sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn., Læs rapporten   , Det kønsopdelte arbejdsmarked, af Helle Holt fra SFI. ,  ,  , Marie Schultz og Katja Stage er fuldmægtige i Danmarks Statistik., Foto: Camilla Stephan/Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 9. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-09-Unge-kvinder-bliver-i-den-offentlige-sektor

Bag tallene

Eksempler på undersøgelser

Nedenfor kan du se eksempler på forskellige interview- og spørgeskemaundersøgelser. Eksemplerne er et bredt udpluk af, hvad DST Survey hjælper private og offentlige kunder med, både hvad angår formål, type af undersøgelse og udtræk af stikprøver. Mulighederne er dog mange flere, så , kontakt vores konsulenter, hvis du har brug for rådgivning om et konkret projekt. , Web- og telefonundersøgelse, Brugertilfredshed - Folkeskoler og SFO, Danmarks Statistik gennemfører en national brugertilfredsheds-undersøgelse blandt forældre til elever i alle landets folkeskoler, specialskoler samt SFO/fritidshjem for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Undersøgelsen skal være et redskab for politikere, ledere og medarbejdere i kommunerne til at inddrage brugernes vurderinger i tilrettelæggelsen af den offentlige service på skoleområdet. , Næsten 300.000 forældre, udtrukket via Institutionsregistret og CPR, får i et elektronisk spørgeskema 20 spørgsmål om deres tilfredshed med lærernes arbejde i forhold til læring og trivsel samt med skolernes ledelse. Derudover indgår 7 spørgsmål om tilfredshed med SFO’en, som kun bliver stillet til forældre med børn i indskolingen. For at tilpasse undersøgelsen til den lokale kontekst kan hver enkelt kommune tilføje op til fem spørgsmål, som kun bliver stillet til forældrene i den pågældende kommune., Efter undersøgelsen udarbejder Danmarks Statistik en rapport med landsresultater samt individuelle kommunespecifikke rapporter til ministeriet.,  , Test på danske uddannelsesinstitutioner og dataindsamling, PISA, En af de største survey-opgaver Danmarks Statistik er involveret i er PISA-undersøgelsen, som gennemføres hvert 3. år. Danmarks Statistik opgave er at indsamle data fra de enkelte tests ude på uddannelsesinstitutionerne og udarbejde det datagrundlag, der giver et samlet - og internationalt sammenligneligt - billede af de unges færdigheder. Formålet med PISA er at måle, hvor godt unge mennesker i forskellige lande er klædt på til det uddannelses- og arbejdsliv, der venter dem. De 15-16 årige bliver testet i praktiske færdigheder indenfor læsning, matematik og naturfag., PISA-undersøgelsen er iværksat af Børne- og Undervisningsministeriet og gennemføres - med stor hjælp fra uddannelsesinstitutionerne i Danmark - af en forskergruppe bestående af Danmarks Statistik og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med VIA University College, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og CBS - Copenhagen Business School., Du kan læse mere om PISA-undersøgelsen her,  , Webundersøgelse med telefonopfølgning, Danskernes Rygevaner, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Kræftens Bekæmpelse monitorerer årligt danskernes rygevaner gennem en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er i 2019 gennemført af DST Survey. , I undersøgelsen har vi spurgt et repræsentativt udsnit af danskere i aldersgruppen 15 til 79 år om deres forbrug af cigaretter og andre tobaksprodukter. Vi har tilstræbt at undersøgelsens design er selvvægtende. Det vil sige, at der er udtrukket flere personer i særlige grupper, hvor der var forventet lavere deltagelse end de øvrige grupper. Dataindsamlingen er foregået via webbaseret spørgeskema med telefonopfølgning. 25.051 personer blev inviteret til at deltage, og 48 procent svarede. , ’Danskernes Rygevaner’ blev gennemført i sammenhæng med undersøgelsen ’Holdninger til Forebyggelse af Rygning’, som blev gennemført alene af Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Hjerteforeningen. , Læs mere om undersøgelsen og resultaterne,  , Web- og telefonundersøgelse, Mozart med mor, DST Survey har interviewet over 2.000 tvillinger og fundet en række registerdata om dem til et forskningsprojekt på Københavns Universitet. Projektet skal vise, hvad arv og miljø betyder for vores interesse for kulturelle aktiviteter som for eksempel klassisk musik. Undersøgelsen skal samtidig afdække, hvordan kulturel deltagelse kan være med til at forme ulighed. , DST Survey har udspurgt tvillinger om, hvor tit de går i teatret, hvad de læser osv. Desuden er der i DST Surveys registre hentet data om de samme tvillinger og deres familier, blandt andet om deres karakterer i skolen, uddannelse og forældrenes indkomst.,  , Du kan læse mere om forskningsprojektet her, Besøgsinterview med spørgsmål og øvelser, Hvordan er det at blive ældre i Danmark?, Siden 2004 har DST Survey i samarbejde med Syddansk Universitet gennemført en undersøgelse af de sociale, økonomiske og sundhedsmæssige livsvilkår for personer på 50 år eller derover. Undersøgelsen er en del af det store tværeuropæiske sociale forskningsprojekt SHARE, som skal bidrage til arbejdet med at øge livskvaliteten for borgere i Europa. , Undersøgelsen er et forløbsstudie, hvor et repræsentativt og tilfældigt udtrukket panel på ca. 5000 danskere fra generation 50+ hvert andet år bliver spurgt om at deltage i et besøgsinterview på ca. 1½ time. Her får de en række spørgsmål om familie og venner, om helbred og om socioøkonomiske forhold. Derudover gennemfører de en række kognitive og fysiske øvelser. Resultaterne af undersøgelsen er tilgængelige i anonymiseret form til videnskabelige formål for forskere i Danmark og resten af Verden., Du kan læse mere om SHARE undersøgelsen her,  , Webundersøgelse, Tryghed og trivsel i almene boligområde, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet en større evaluering for Landsbyggefonden, som belyser hvordan de boligsociale indsatser har haft en effekt for beboernes tryghed og trivsel i de almene boligbyggerier i Danmark. Danmarks Statistik har stået for indsamlingen af interviewdata. , Evalueringen er sket i 66 almene boligområder over hele landet. I alt er ca. 400 beboere i hvert boligområde udvalgt repræsentativt fra CPR-registret og stikprøven matcher derfor den faktiske beboersammensætning i hvert boligområde på køn, alder, etnicitet, uddannelse og indkomst. De udvalgte i stikprøven blev inviteret til at svare på et spørgeskema, som Danmarks Statisk havde designet i samarbejde med VIVE. Svarene blev herefter koblet med registerdata fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre, indkomstregistre og beskæftigelsesregistre, for at belyse hvem der svarer., Du kan læse mere om projektet og undersøgelsen her, Web- og telefonundersøgelse blandt husstande, Danskernes levevilkår, Danmarks Statistik gennemfører hvert år en undersøgelse af levevilkår i befolkningen. Undersøgelsen belyser familiernes leveforhold herunder bolig, arbejde, økonomi og helbred – alle såkaldte velfærdsindikatorer. Formålet er at producere en sammenlignelig statistik om levevilkår i Europa. Undersøgelsen bidrager til at måle omfanget af fattigdom og social udstødte og den gennemføres i alle EU lande men også i enkelte lande uden for., Undersøgelsen er en husstandsundersøgelse med en samlet stikprøve på 11.050 husstande og i hver husstand spørges én person over 16 år. Undersøgelsen foregår ved hjælp af telefoninterviews og et komplekst webspørgeskema med op til 150 spørgsmål og filtre alt afhængigt af personsammensætningen i den enkelte husstand. Danmarks Statistik inviterer husstande, der har deltaget i undersøgelsen, til at deltage i op til 4 år i træk. Derudover udtrækker vi hvert år en andel af helt nye husstande til at deltage i undersøgelsen., Du kan læse mere om undersøgelsen og se resultater her,  , Webundersøgelse, Danskernes flyttemotiver samt bolig- og bosætningspræferencer, Til forskningsprojektet ”Danmark i Balance – regional dynamik og ulighed” undersøger Danmarks Statistik for Institut for Byggeri, Bolig og Miljø – Aalborg Universitet, hvordan danskerne vil bo og hvorfor vi flytter. , Danmarks Statistik har via CPR registret udtrukket stikprøver for 10 forskellige grupper af personer, valgt ud fra livsfaser og om man for nyligt er flyttet fra land til by, fra by til land eller har boet det samme sted gennem mange år. Undersøgelsen stiller en række enslydende spørgsmål til alle respondenter fx om man flytter pga. arbejde eller uddannelse, men også specifikke spørgsmål til udvalgte grupper i udvalgte geografiske områder. ,  , Besøgsinterview med spørgsmål og test, Kompetencer i Danmark, DST Survey gennemfører i samarbejde med Vive den danske del af en stor, international OECD undersøgelse af voksnes kompetencer i over 30 lande – Programme for the International Assessment of Adult Competencies (PIAAC). Undersøgelsen skal give et bedre billede af, hvordan forskellige befolkningsgrupper i Danmark klarer sig i forhold til at læse, regne og løse forskellige opgaver. , Undersøgelsen foregår via besøgsinterview på ca. 2 timer. Først stiller intervieweren baggrundsspørgsmål om uddannelse, familiebaggrund, hverdag og arbejde og efterfølgende får deltageren en række opgaver inden for emnerne læsning, matematik og problemløsning. Ca. 14.000 danskere får invitation til at deltage og vores interviewere gennemfører 8000 interviews med et særligt fokus på at sikre svar fra indvandrere, ældre over 65 år og de der deltog i PISA-undersøgelsen for 10 år siden. , Du kan læse mere om undersøgelsen her,  , Web- og telefonundersøgelse, Danskernes digitale vaner, Danmarks Statistik gennemfører årligt i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen en surveyundersøgelse , der danner grundlag for statistikken ”It-anvendelse i befolkningen”. I undersøgelsen får et repræsentativ udsnit på 13.000 danskere i alderen 15-89 år en række mere generelle spørgsmål om deres digitale vaner samt spørgsmål om følelsen af sikkerhed og tryghed ved brugen af IT. Undersøgelsen foregår ved en kombination af web- og telefoninterviews. Invitationsbrevene tilpasses målgruppens forskellige aldersgrupper. , Undersøgelsen er baseret på et fælles EU-spørgeskema, men dækker yderligere en række nationale spørgsmål om digital selvbetjening, velfærdsteknologi, informationssikkerhed og deleøkonomi., Du kan læse mere om undersøgelsen her,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/eksempel-paa-undersoegelse

Hver femte arbejder sort!

Forskere i Rockwool Fonden har i 25 år samarbejdet med Danmarks Statistik om at afdække arbejde uden moms, skat og regning. Metoderne udvikles hele tiden, og det lykkes faktisk at få danskere til at fortælle om omfanget af sort arbejde., 16. april 2021 kl. 9:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Rockwool Fonden er i offentligheden måske mest kendt for sine undersøgelser af, hvor mange danskere der arbejder sort. Forskere har fulgt udviklingen helt siden 1980’erne, og hver eneste opgørelse tænder debat blandt politikere og i befolkningen. For eksempel om skattekontrollen skal øges og straffen for snyd hæves?, I de sidste 25 år har Rockwool Fonden samarbejdet med Danmarks Statistik om de interviewundersøgelser, der ligger til grund for tallene. Det lykkes at få et betydeligt antal danskere til at fortælle om gerninger, som sådan set er strafbare for dem. Over 20 % svarer ja til, at de arbejder sort., Forsker Kristian Stamp Hedeager fra Rockwool Fonden siger, at der sikkert er personer, som lyver og svarer nej på spørgsmålet. Men han synes, at det er relativt mange, der har lyst til at svare, og som bekræfter, at de udfører sort arbejde., - Det hænger givetvis sammen med, at henvendelsen kommer fra Danmarks Statistik, som har en høj troværdighed. De interviewede har tillid til, at deres svar behandles anonymt og ikke deles med skattemyndighederne eller andre. De føler sig sikre på, at data behandles fortroligt og forsvarligt, siger Kristian Stamp Hedeager., Opdatering er på vej, Danmarks Statistik har netop aflevereret resultaterne af en ny interviewrunde med knap 5.000 personer. Nu skal Rockwool Fonden analysere tallene, og til sommer udsendes der en frisk opgørelse af sort arbejde., Deltagerne får først et informationsbrev om undersøgelsen, hvor der står at de snart ringes op. Hvis interviewerne ikke kan træffe personerne, eller der ikke kan findes et telefonnummer, så får deltagerne tilsendt link til, at de kan besvare via internettet., Kristian Stamp Hedeager tror, at telefoninterviewet er afgørende for kvaliteten. Her opbygges der et tillidsforhold mellem intervieweren og personen. Her er er der mulighed for, at spørgsmål kan uddybes., - Det gør måske, at deltagerne tager undersøgelsen mere seriøst, mener Kristian Stamp Hedeager., OK med elektronisk brev, Rockwool Fonden og Danmarks Statistik udvikler i fællesskab løbende metoderne. For eksempel er det nu testet, om det er bedre at sende et fysisk brev end et elektronisk. Der er ingen forskel på deltagelsesprocenten, viser det sig, og så er der penge at spare på frimærker., Kristian Stamp Hedeager siger, at det for Rockwool Fonden er vigtigt, at Danmarks Statistik råder over en lang række andre registre. Det sikrer først og fremmest, at det er et repræsentativt udsnit af befolkningen, som deltager., - Men det gør også, at vi kan koble med andre oplysninger. For eksempel har vi undersøgt en myte om, at sort arbejde navnlig er et jysk fænomen. Men nu har vi kunnet påvise, at der i stedet er forskel på by og land. Sort arbejde er mere udbredt i landområder, også på Sjælland, fortæller Kristian Stamp Hedeager.,  , Fakta #1, Stigning i sort arbejde, Fra 2016 til 2017 skete der en stigning i sort arbejde, når det måles i forhold til bruttonationalproduktet. En større andel af den samlede økonomi i Danmark er altså blevet sort., Men faktisk er der færre personer, som arbejder uden moms, skat og regning., Til gengæld tager de, der arbejder sort, flere timer uden at inddrage skattevæsenet., Unge, mænd, faglærte og ufaglærte arbejder mest sort., Halvdelen af det sorte arbejde er for venner og bekendte, en fjerdedel for familien og resten for andre.,  , Kilde: Nyt fra Rockwool Fonden, december 2018 om den seneste undersøgelse af sort arbejde., Læs rapporten "Sort arbejde, gør det selv arbejde og deleøkonomi, ", Højt sikkerhedsniveau, Metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel varetager Danmarks Statistiks kontakt med Rockwool Fonden. Hun siger, at det er en udfordring at få personer til at give oplysninger om følsomme emner som sort arbejde. Men trin for trin er der opbygget bedre metoder., - Vi spørger ikke folk, om de har lyst til at deltage i en undersøgelse af sort arbejde. Vi præsenterer det som en undersøgelse af arbejdstid. Det er ikke for at snyde, for vi spørger til både hvid og sort arbejdstid. Desuden læner undersøgelsen sig op af de generelle arbejdskraftundersøgelser, som vi også foretager, fortæller Monika Klingsbjerg-Besrechel., Hun fortæller, at sikkerheden omkring undersøgelsen er høj. Efter interviewet sker der en hurtig anonymisering af svarene., - Vi har også en overvågning af vores systemer, der ligner, hvad der foregår på hospitalerne med journaler. Det bliver logget, hvem der er inde at kigge. Når vi afleverer til Rockwool Fonden, kan de heller ikke se, hvad en bestemt navngivet person har svaret, garanterer Monika Klingsbjerg-Besrechel., Næste undersøgelse, Rockwool Fonden og Danmarks Statistik ændrer helst ikke i de enkelte spørgsmål. Det vil nemlig forhindre, at der kan ses på udviklingen i sort arbejde over tid., - Vi bliver udfordret af forskerne fra Rockwool Fonden. Hele tiden ser vi på, om der er noget, vi kan gøre bedre. Det er fantastisk at samarbejde med personer, der har den samme respekt for kvaliteten af data, siger Monika Klingsbjerg-Besrechel., Rockwool Fonden har allerede bestilt den næste interview-undersøgelse af sort arbejde. Den bliver stor med 50.000 personer. Det skyldes, at forskerne gerne vil se endnu dybere i regionale forskelle. Så er det nødvendigt totalt at have mange med, hvis tallene skal være sikre for også små områder.,  , Fakta #2 , Rockwool Fonden - en velisoleret fond, Rockwool Fonden fylder 40 år i år. Den blev skabt i 1981 af Kähler-familien. De har opbygget Rockwool-koncernen, som fremstiller isoleringsmateriale. Familien overdrog cirka 1/4 af aktierne i firmaet til fonden., Fonden fik i 2019 udbytter fra aktierne og andre indtægter på samlet 217 millioner kr. Der blev brugt 111 millioner på fondens formål, som er to: Dels forskning og dels udvikling af løsninger, der kan hjælpe udsatte børn og unge., Rockwool Fonden har cirka 75 ansatte og besidder aktier og anden formue på samlet knap 7,8 milliarder kr., Kilde: Rockwool Fonden, , www.rockwoolfonden.dk, Kristian Stamp Hedeager, Forsker, Rockwool Fonden, Tlf. 61 65 01 83, khb, @rff.dk, Foto: Rockwool Fonden, Monika Klingsbjerg-Besrechel,  , Metodekonsulent, DST Survey, Danmarks Statistik , Tlf.: 27 14 71 82 , mom, @dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-04-16-hver-femte-arbejder-sort

Vestjyske butikker klarer sig godt

Ringkøbing-Skjern Kommune har fået udarbejdet en skræddersyet statistik over, hvordan forretningernes omsætning og indtjening har udviklet sig i forskellige dele af kommunen og vil bruge den som et sikkert fundament for nye initiativer., 9. december 2020 kl. 8:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Det går bedre for detailhandlen i Ringkøbing-Skjern end ventet. Det fandt politikere og kommunens embedsmænd ud af, da de fik skræddersyede tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen i omsætning og indtjening ligger over, hvad det kommunale system regnede med., Tallene er opdelt for lokalområder i kommunen: Det er dels byerne Videbæk, Tarm, Søndervig, Hvide Sande, Skjern og Ringkøbing og dels de resterende landområder tilsammen. Nogle steder udvikler detailhandlen sig bedre end andre steder. Det har kommunen nu et fuldt overblik over., - Dermed har vi et solidt fundament at beslutte ud fra, når vi for eksempel skal lægge en handelsudviklingsstrategi. Vi kunne måske også have taget initiativer ud fra vores fornemmelser, men de viste sig at være lidt skæve i forhold til virkeligheden, siger Ann Elisabeth Bjerrehøj, der er leder af Analyse & Effekt og af Ekstern Udvikling, Viden & Strategi i Ringkøbing-Skjern Kommune., Grundlag for ny handelspolitik, Den vestjyske kommune bestilte tallene hos Danmarks Statistik, da byrådet ville beslutte en ny handlingsplan for udviklingen af detailhandlen over en treårig periode. Butikkerne i området beskæftiger mange mennesker og det har betydning for bosætningen og for hvordan bymidterne udvikler sig., Men de vestjyske butikker er ligesom alle andre steder i landet presset af internethandel. Både politikere og embedsmænd var nysgerrige for at se, om udviklingen i detailhandlen var forskellig i byerne i området. Nogle er deciderede turistbyer og andre ligger i landområder. , - Vi blev positivt overraskede over tallene. Vi sikrede os, at de var korrekte ved at spørge ind hos Danmarks Statistik. Var det hele nu opgjort i faste priser, som vi havde bestilt? Alt holdt stik, og vi fik gratis vejledning i, hvordan vi skulle læse, forstå og tolke tallene, beretter Ann Elisabeth Bjerrehøj., Tal også til gavn for andre, Nogle steder er der et decideret fald i antallet af butikker. Det viser opgørelserne fra Danmarks Statistik. Derfor kan det være relevant for kommunen at drøfte med lokale handelsforeninger, om de tomme lokaler kan bruges til noget andet end det de oprindelig var tænkt til., Der er afviklet et kursus i e-handel for de Vestjyske butikker, som sagtens kan supplere med at sælge på nettet. For nylig er der også gennemført en kampagne om at handle lokalt., - Vi har delt tallene fra Danmarks Statistik med de lokale handelsforeninger og erhvervsrådet. Så kan de se, om de kan bruge informationerne yderligere, måske som afsæt for ekstra initiativer., Godt samspil om projektet, Tallene er for en periode nogle år tilbage. De viser, at turisme, hoteller og restauranter klarer sig godt. Ann Elisabeth Bjerrehøj er bange for, at coronaepidemien har vendt det billede. Blandt andet derfor overvejer hun, om undersøgelsen skal gentages om nogle år., Hun fortæller om et uproblematisk samarbejde med Danmarks Statistik., - Der har været et godt samspil. Statistikfolkene er kommet med forslag til, hvordan vi måske kunne forbedre undersøgelsen ved for eksempel at tage et år mere med. De har været meget servicemindede., Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere fået skræddersyede tal fra Danmarks Statistik, blandt andet om befolkningsudvikling. Derved har det været muligt at dykke længere ned end ved de offentligt tilgængelige tal., - Det er godt at kunne få skræddersyede tal, når vi ikke helt ved, hvilken situation vi står overfor, siger Ann Elisabeth Bjerrehøj., Kommunen med til at afgrænse, Fuldmægtig Emil Thranholm fra Danmarks Statistik fortæller, at kommunen selv har været med til at definere grundlaget for de tal, der skulle findes frem. Blandt andet ved at afgrænse de seks lokalområder. Det er sket ved hjælp af såkaldte shapefiler med koordinater., - Det kan gøre det mere præcist end vores traditionelle administrative opdelinger som fx sogne eller postnumre. Folk som kender lokalområdet godt er nemlig meget bedre i stand til at afgrænse de relevante geografiske områder, forklarer Emil Thranholm., Fakta #1, Shapefiler, Shape er et åbent filformat til lagring og overførsel af data, der knytter sig til en geografisk placering. Filformatet kan læses og skrives af mange forskellige programmer, der håndterer geografiske informationer til fx at udarbejde kort og analysere geografisk information., Ringkøbing-Skjern Kommune har også været med til at bestemme, hvilke forretninger der skulle hentes tal for. Det er sket ved at aftale, hvilke branchekoder butikkerne skulle ligge inden for., Materiale som Excel-filer, Danmarks Statistik har leveret Excel-filer til kommunen. Det gør det let for modtagerne eventuelt at arbejde videre med tallene eller udforme præsentationer med grafer, tabeller og figurer. Men bestillerne kan også bede om at få output i et andet format, som egner sig bedre, hvis der for eksempel er tale om et stort datasæt., Danmarks Statistik sikrer med forskellige metoder, at tavshedspligten overholdes i forhold til den enkelte butik. Materialet indeholder sammentællinger af flere forretningers omsætning., - Dermed sikrer vi diskretion, så man ikke kan identificere en enkelt butik. Den enkelte butik kan heller ikke ud fra vores tal og med kendskab til deres egne tal, regne ud, hvad konkurrenter omsætter og indtjener, forsikrer Emil Thranholm., Fakta #2, Status på omsætning og indtjening i Ringkøbing-Skjern, Handelsvirksomhedernes omsætning i Ringkøbing-Skjern er steget med 11 % fra 2014 til 2018 og lander dermed på cirka 3,3 milliarder kr. i 2018., Der var en stigning i indtjeningen blandt handelsvirksomhederne fra 2014 til 2017 på 9 %, men til gengæld et fald på 2 % året efter., Handelsvirksomhederne har samlet set en indtjening på 696 millioner kr. i 2018., Antallet af handelsvirksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune har været stigende i perioden 2014 til 2017 med cirka 4 %, men falder året efter med 3 %., I 2018 var der 477 aktive handelsvirksomheder., Kilde: Referat fra møde i Erhvervs- og Vækstudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Fakta #3, Tallene kommer fra momsafregning, Danmarks Statistik har hentet tallene om detailhandlen fra statistikken om ”Firmaernes køb og salg”. Kilden til den statistik er de momsregistrerede virksomheders månedlige, kvartalsvise eller halvårlige indberetninger til Skattestyrelsen ved momsbetaling. Den kaldes derfor også ofte for ”momsstatistikken”., - En meget stor del af virksomhederne afregner moms mindst kvartalsvis. Dermed kan Danmarks Statistik levere kvartårlige tal. Ved hjælp af salgsmomsen kan man vi opgøre firmaernes omsætning. Når vi trækker købsmomsen fra salgsmomsen, har vi grundlaget for at udregne indtjeningen, forklarer fuldmægtig Emil Thranholm fra Danmarks Statistik., Du kan læse mere om firmaernes køb og salg her, Ann Elisabeth Bjerrehøj, Afdelingsleder, Analyse og Effekt, , Ringkøbing-Skjern Kommune, Tlf. 9974 1940, ann.elisabeth.bjerrehoj@rksk.dk, Foto: , Privat, Emil Thranholm, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3613 , eth@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-12-09-vestjyske-butikker-klarer-sig-godt

Forbrydere skal fanges med tal

Tal og statistik bruges også i kampen mod forbryderne. Men store udfordringer skal overvindes, hvis statistikerens teori skal bruges i politibetjentens praktiske hverdag., 9. april 2008 kl. 0:00 ,  , Data og statistik spiller en voksende rolle i politiets kamp mod forbryderne. På vagtcentralerne skæver man til data om det typiske her-og-nu kriminalitetsbillede, når man dirigerer patruljevognene rundt. Det samme gør man før større aktioner, fx mod narkoforbrydere. , Politirapporter om mord, overfald, røveri, sædelighedsforbrydelser, tricktyverier og andre udvalgte typer kriminalitet forsynes i dag med særlige søgeord, så efterforskernes computere kan søge efter forbrydelser med samme mønstre som den, de er i færd med at opklare. Alle politirapporter indeholder også en kode der viser, hvor forbrydelsen har fundet sted.  , - Hvis politiet i Vestjylland har at gøre med én, som bagbinder sine ofre, kan de gå ind og søge på alle, der har bagbundet ofre, forklarer Tom Arnoldsen, der er chef for Københavns Politis afdeling for Operativ Analyse. ,  , Den næste tyv  , Men når politifolkene har gjort deres arbejde og fanget en voldsmand eller indbrudstyv, dukker den næste op. Og den næste. Statistikken viser, at antallet af de forskellige typer af forbrydelser ofte kun ændrer sig langsomt hen over årene, selv om politifolkene knokler. , Da der ikke er ubegrænsede mængder af betjente til rådighed, er det vigtigt for politiet at vide, om man bruger kræfterne rigtigt. Blandt andet derfor har Rigspolitiet sat statistikeren Thomas Lill Madsen til at forske i, om der bag kriminaliteten gemmer sig nogle statistiske mønstre, som man kunne tage udgangspunkt i for at forbedre indsatsen. , Og ja, det gør der, lyder konklusionen fra Thomas Lill Madsen. Hvis man fx sammenholder data for antallet af indbrud, antallet af villaer og den gennemsnitlige frekvens for villaindbrud i Danmark, kan man regne sig frem til de villaområder - og de tidspunkter - hvor risikoen for at få besøg af tyve er særlig høj., Villaer i København: , I de røde felter er hyppigheden af indbrud væsentligt højere end landsgennemsnittet.,  ,  , (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik) , Udregner kriminalitet, På samme måde har han analyseret sig frem til, at de fleste tyverier fra biler ikke bliver begået om formiddagen - som opfattelsen ellers har været hos en del betjente - men derimod i aften- og nattetimer. , Men ambitionerne er større end dette. Thomas Lill Madsen er tilmeldt den såkaldte forskerordning hos Danmarks Statistik, der giver adgang til at arbejde med anonymiserede data på et mere detaljeret niveau end fx statistikbanken giver mulighed for. , Derfor har han kunnet analysere statistiske data for blandt andet befolkningssammensætning, uddannelsesniveau, kriminalitet og beskæftigelse for at finde ud af, om man kan regne sig frem til, hvor høj kriminaliteten for borgerne i et givent område typisk vil være. Derefter kan man sammenligne beregningerne med virkeligheden og se, om den faktiske kriminalitet er højere eller lavere end hvad man kan forvente ud fra borgersammensætningen. , - Jeg forestiller mig, at man vil kunne bruge den slags oplysninger, når man skal vurdere, om man skal sætte ind med mere politi eller mere præventiv indsats, siger Thomas Lill Madsen. , - Hvis man har problemer med nogle grupper af 15-17 årige i et område, vil man kunne lave en analyse, der kan sige: Bare rolig, det er en forbigående pukkel, eller: Pas på, for om et par år vil der være endnu flere af dem, siger han. , Tyveri fra biler: , Flest om natten, især fra tirsdag til lørdag.  ,  (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik), Vanskeligheder, Thomas Lill Madsen oplever det dog som ret vanskeligt at finde frem til en måde at få sit teoretiske arbejde til at spille sammen med politifolkenes praktiske dagligdag. Og det er ikke så underligt, vurderer Tom Arnoldsen, som ellers selv er en uhyre tal-interesseret politimand. , - Thomas kan se, om kriminaliteten i et område er højere end den burde være. Men han kan ikke se, om det er fordi alle er lidt mere kriminelle, eller om det er fordi en bestemt gerningsmand er kommet ud fra fængslet og har hundrede nye forhold bag sig, siger Tom Arnoldsen. , Tal og tal er ikke det samme, Kigger man efter, viser der sig at være en afgrundsdyb forskel mellem statistikerens og politiets måde at bruge og opfatte tal og andre data på. , I politimandens opklaringsarbejde skal data være så individuelle som muligt, så man kan kortlægge det helt personlige mønster, der kan sætte ansigt og navn på forbryderen. Tiden er en vigtig faktor. Man arbejder med levende, nutidige mennesker, som gemmer sig, flygter, begår ny kriminalitet, og man arbejder med spor, som forsvinder, og vidnehukommelser, som bliver dårligere. , Statistikeren skal omvendt se helt bort fra gerningsmænds personlige mønstre og i stedet undersøge, om han kan finde generelle mønstre for bestemte grupper af forbrydere. Altså: Har mange forskellige gerningsmænd til mange forskellige forbrydelser med mange forskellige ofre nogle fælles træk? Statistikeren skal bruge et anonymiseret snapshot af samfundet, bygget op af tal på anmeldelser, data om domfældtes baggrund, data om sociale forhold osv. , Men samtidig med at statistikeren indhenter og analyserer data, fx for en gruppe 15-17 årige, tikker uret af sted, og når resultatet er klar, er de 15-17 årige måske blevet til 17-19 årige. , For politimanden - hvad enten han er gadebetjent eller en juristuddannet politimester - vil det derfor ofte virke, som om statistikeren er bagefter i forhold til den galopperende virkelighed. Eller, som Tom Arnoldsen formulerer det: , - Statistik beskriver tingene bagud i tid, mens vi arbejder med virkelighedstal., Forbrydelsesmønstre: , Jo tættere de sorte prikker er på den røde linie, jo mere ens er tallene fra år til år.,   , (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik), Forskellige forbrydere, samme mønstre  , Men det er netop ved at bevæge sig væk fra døgnets pulserende virkelighed, at man kan danne sig det større overblik, påpeger Thomas Lill Madsen. , - Set gennem politiets døgnrapporter er kriminalitet enkelthændelser, der begås af personer, som i situationen har et valg mellem forskellige former for adfærd. Tingene forekommer derfor vilkårlige, uforudsigelige og tilfældige. I den statistiske analyse viser der sig derimod ofte et mønster, der gentager sig år efter år, med samme antal forbrydelser, selv om gerningsmænd og ofre veksler, siger han. , Trods de forskellige indfaldsvinkler ser en mand som Tom Arnoldsen meget gerne, at Thomas Lill Madsens arbejde en dag kan indarbejdes i politiets dagligdag. , - Drømmen er jo at kunne sige: Nu har vi kørt denne indsats her i så også lang tid - hvad kom der ud af det, og kunne det betale sig? siger Tom Arnoldsen, der også peger på det mere overordnede, politiske aspekt: , - Det er helt sikkert, at vi i fremtiden vil opleve øgede krav til måling og dokumentation af politiets indsats, siger han. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Søren Weile/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 9. april. 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-04-09-Forbrydere-skal-fanges-med-tal

Bag tallene

Flytteblanket truer statistik og forskning

Et lille afkrydsningsfelt i den blanket, som vi alle udfylder, når vi flytter, har været på vej til fuldstændig at udhule grundlaget for en lang række vigtige, offentlige undersøgelser. Nu er rubrikken fjernet igen, men virkningerne er uhyre vanskelige at rette op på., 24. januar 2008 kl. 0:00 ,  , Sundhedsundersøgelser, sociale undersøgelser, arbejdskraftundersøgelser, kommunale borgerundersøgelser og forbrugerundersøgelser. Det er blot nogle af de undersøgelser, som er påvirket, fordi flere og flere borgere igennem de seneste år har sagt nej tak til nogensinde at kunne blive ringet op af en forsker eller statistiker. Over en periode på kun seks år har hver ottende dansker meldt fra. Det betyder, at Danmark på få år er røget ned blandt de tre dårligste lande i EU når det gælder borgernes deltagelsesprocenter i offentlige, statistiske undersøgelser. , Årsagen er et lille afkrydsningsfelt på de flytteblanketter, man udfylder, når man skifter adresse. Frem til år 2000 skulle man selv henvende sig til Folkeregisteret, hvis man permanent ville sige nej til, at Danmarks Statistik, forskere, kommuner eller lignende måtte ringe til eller på anden måde kontakte én i forbindelse med diverse undersøgelser, baseret på navneudtræk fra CPR-registret. , Fra få til titusindvis, Kun en halv snes tusinde borgere havde indtil da benyttet sig af muligheden. Fra år 2000 flyttede muligheden for at sige nej imidlertid med ind på en ny, kommunal flytteblanket i form af et lille afkrydsningsfelt. Dermed begyndte det, der kan ende som enhver forskers og statistikers mareridt: Hver fjerde borger, der flyttede, satte kryds i rubrikken. Og efter få år var man oppe på, at næsten 10.000 borgere meldte fra - hver måned. , - Det er særligt alvorligt for alle undersøgelser, der har med unge at gøre. De unge flytter meget ofte, og derfor er der mange af dem, der har sat kryds. Vi har faktisk allerede måttet omlægge en af vores undersøgelser på grund af problemet, siger Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI - det nationale forskningscenter for velfærd. , Det lille kryds er ikke nogen beskyttelse mod meningsmålingsinstitutter, forsikringssælgere eller andre private firmaer, som finder frem til folk ved at bruge fx telefonbogen. Til gengæld er det en dobbelt forhindring for det offentliges statistik, fordi borgerne i forvejen - hver gang de bliver kontaktet - oplyses om, at det er helt frivilligt at deltage. , EU påpeger problemet, Da EU's ekspert-team sidste år foretog en gennemgang af kvaliteten af Danmarks Statistiks arbejde, påpegede de også problemet med frameldingerne og foreslog at få lavet en årlig statusrapport på sagen. , Nu har Danmarks Statistik så gjort de kedelige virkninger op. 12,6 procent af den samlede danske befolkning - mere end hver ottende - har i dag lukket sig ude fra at blive kontaktet i forbindelse med samfunds- og sundhedsmæssige undersøgelser. , For at en stikprøve skal være statistisk sikker, skal man udvælge folk tilfældigt, men der skal vælges blandt alle. Derfor stiger usikkerheden, når hver ottende ikke kan vælges med. , - Lige nu er det især undersøgelser om uddannelse og arbejdskraft, som bliver ramt. Gruppen af 20-29-årige er nemlig særlig kraftigt repræsenteret blandt dem, der har meldt fra, siger Brian Larsen Thorsted fra Danmarks Statistiks metodekontor. , - Senere kommer det til at påvirke sygehus-statistikker og endnu senere undersøgelser af ældre. Efterhånden som de 20-29 årige bliver ældre, vil gruppen af frameldte bevæge sig som en pukkel op gennem systemet og påvirke skiftende statistikker, siger han. ,  , Skæv forskning, Fordi det næsten udelukkende er borgere, der flytter, som melder fra, bliver den statistiske fordeling særligt skæv. Personer, som begynder på uddannelse, flytter til nyt job, til et større hus, slår sig ned efter endt uddannelse, bliver gift eller skilt osv. er overrepræsenteret i denne gruppe. De repræsenterer bevægelse og udvikling i samfundet og er derfor særligt interessante at vide noget om. Derfor vil det fx også påvirke kvaliteten af de brugerundersøgelser, som den kommende kvalitetsreform lægger op til. , En gruppe, hvor rigtig mange har sagt nej til at kunne blive kontaktet, er de arbejdsløse, som det samfundsmæssigt er meget vigtigt at kunne skaffe brugbar viden om. , - Helt konkret betyder det, at vi kan komme til at underestimere antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted. ,  ,  , Prop i hullet ikke nok, Ved udgangen af 2006 enedes kommunerne og andre myndigheder om at sætte en prop i hullet igen. Afkrydsningsfeltet blev fjernet og sat over på en selvstændig blanket. Den har alle borgere adgang til, uanset om de flytter eller ej, men til gengæld skal de selv bede om at få den udleveret. , Antallet af nye frameldte er faldet til det halve. Det har ikke løst problemet, men kun bremset farten frem mod det forskningsmæssige uføre. Og retningen kan ikke vendes, for de 700.000, som allerede har udelukket sig, kan kun komme i betragtning igen, hvis de selv kontakter kommunen og beder om at få ændret deres oprindelige markering på flytteblanketten., Uklarhed hos borgere, Jørgen Søndergård fra SFI tolker faldet i nye frameldinger sådan, at mange slet ikke har været klar over, hvad krydset egentlig betyder. , - På blanketten hedder det jo "forskerbeskyttelse", og det lyder jo som noget farligt, man skal beskytte sig imod. Men det eneste man beskytter sig mod, er at få et brev, hvor man bliver spurgt om man må blive kontaktet, siger han til Netmagasinet Bag Tallene. , Ligesom SFI har måttet omlægge en undersøgelse, mærkes frameldingerne også i Danmarks Statistiks arbejde. Arbejdskraft-undersøgelsen, som er en meget omfattende interviewundersøgelse, blev for nylig udvidet til at omfatte dobbelt så mange adspurgte. Det skulle blandt andet give mulighed for at nedsætte usikkerhederne, når man går mere i detaljen. Men en del af den ekstra kapacitet må man i stedet bruge på at kompensere for den øgede generelle usikkerhed, der er opstået på grund af problemet med frameldingerne. , - Efterhånden vil det blive sværere at opdage ændringer i samfundet. Når usikkerhederne stiger, vil fx en forskel på to arbejdsløshedstal lige så godt kunne skyldes den statistiske usikkerhed som en reel ændring i antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted.,  , Løsning vanskelig at finde  , Danmarks Statistik har udviklet matematiske modeller der gør, at man indtil videre har kunnet regne sig ud af mange af usikkerhedsproblemerne. Men i fremtiden kan det blive meget værre, hvis ikke der findes en holdbar løsning. , At finde en løsning er imidlertid vanskeligt. Forslag, som har været drøftet blandt forskerne og statistikerne, er lov- eller regelændringer, fx i retning af at tidsbegrænse frameldingerne, lige som man har, når det gælder adressebeskyttelse. En anden ændring, som ville bedre en smule, er at begrænse børns framelding, så de selv skal genbekræfte den, når de fylder 18. , Jørgen Søndergaard fra SFI mener, at myndighederne bør overveje at gå ud og tjekke op på de krydser, folk har sat. Det vil kræve, at man kontakter de 700.000 frameldte. Ikke for at spørge, om de vil deltage i en undersøgelse - for det har de frabedt sig at blive kontaktet om - men for at give dem en grundig information om, hvad deres framelding egentlig går ud på. Derefter kan man så godt tillade sig at spørge, om de vil fastholde deres kryds, mener han. , - Det er klart, at man skal respektere, hvis folk af et ærligt hjerte har ønsket ikke at blive kontaktet i forbindelse med disse undersøgelser. Men meget kunne tyde på, at mange ikke rigtig har vidst, hvad det egentlig var, de satte kryds ved, siger Jørgen Søndergaard. ,  , Læs statusnotat om problematikken,  , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Corbis/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 24. januar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-01-24-Flytteblanket-truer-statistik-og-forskning

Bag tallene

Forskningsservice gennem et kvart århundrede

1. januar 1988 er en mærkedag i Danmarks Statistiks historie. Fra det tidspunkt har danske forskningsinstitutioner haft mulighed for at grave sig ned i den uendelige mængde af data om Danmark og danskerne, som Danmarks Statistik ligger inde med. Her blev nemlig åbnet op for Danmarks statistiks forskningsservice. I dag benytter mere end 1.400 forskere om året sig af denne mulighed., 2. december 2014 kl. 9:00 ,  , UDEN DENNE ÅBNE TILGANG, til data ville meget forskning ikke kunne lade sig gøre og meget viden om vores samfund og land ville ikke eksistere. Mængdemæssigt har brugen af Damarks Statistiks forskningsdata være konstant stigende fra dag et. Det skyldes, at der er et behov, og at der er mange tilfredse kunder i butikken. På sundhedsområdet er det fx muligt at lave effektstudier, som både lægevidenskaben og industrien har glæde af, idet man kombinerer sociale data med data fra Lægemiddelstyrelsens kæmpe database over danskernes medicinforbrug. , DEN NÆSTEN DANSKE NOBELPRIS I ØKONOMI., Også ude i den store verden her ordningen givet genlyd. En amerikansk forsker, Dale T. Mortensen, har modtaget en Nobelpris i økonomi bl.a. på grund af sit arbejde med IDA, den Integrerede Database for arbejdsmarkedsforskning. Hans modeller beskriver sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger. Disse modeller blev udbygget med danske data i 1980’erne og 1990’erne, og dette var stærkt medvirkende til den flotte pris. I 2010 blev modellerne så fundet værdige til Nobelprisen i økonomi. , TRE KRITIKPUNKTER FRA FORSKERNE., Forskerne var da også fra starten meget tilfredse med, at de nu havde bedre muligheder for at anvende den guldgrube af data om danske samfundsforhold, som Danmarks Statistik ligger inde med. Men forskerordningen var ikke en rendyrket succes fra starten af. , ”Kravet om den fysiske tilstedeværelse var den ene ting, forskerne var utilfredse med. Og så var de utilfredse med priserne på data og utilfredse med priserne for at køre på forskermaskinen. Det var sådan set de tre centrale kritikpunkter af os,” siger daværende rigsstatistiker Jan Plovsing. , Denne kritik mundede ud i, at Danmarks Statistik fra 2000 stillede en webopkobling til rådighed, så forskerne ikke længere behøvede bevæge sig hen til Danmarks Statistik, når de skulle arbejde med data. Det var et kæmpe fremskridt. Fra 2002 fik Danmarks Statistik en bevilling, der muliggjorde, at data blev stillet gratis til rådighed. , SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED., Forskerne var også utilfredse med, at de ikke kunne få udleveret data med identificerbare personoplysninger, fx med cpr-nummer. Men en helt central forudsætning for, at ordningen kan eksistere er netop, at datasikkerheden er helt i top. Forskerne må under ingen omstændigheder kunne identificere enkeltindivider og enkeltvirksomheder. Dette punkt er der aldrig blevet gået på kompromis med. , Sikkerheden af borgernes og virksomhedernes data blev både dengang og nu vægtet højere end forskernes tilfredshed. Man har dog fundet løsninger, så forskerne alligevel har mulighed for at gennemføre analyser med udgangspunkt i individdata. , FOR AT SIKRE EN MAKSIMAL DATASIKKERHED , tages flere forholdsregler. Danmarks Statistik erstatter personnumre og andet, der kan identificere enkeltindivider, med nogle projektspecifikke løbenumre, der ikke siger, hvem personen er, men stadig gør det muligt at koble data fra flere kilder. Samtidig sikres, at de samkøringer af registrerede oplysninger, som er nødvendige, sker under lukkede og kontrollerede forhold. Endelig forpligter forskerne sig til kun at trække generelle resultater og ikke individuelle oplysninger ud, og de underkaster sig kontrol heraf. På den måde kan forskerne eksempelvis stadig følge forskellige udvalgte gruppers livsforløb uden at få kendskab til personernes identiteter. , DATASIKKERHED ER HJERTEBLOD., Danmark og de øvrige nordiske lande er i hele verden berømte for deres liberale tilgang til national statistik. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har befolkningens tillid. , ”Det er det vigtigste. For uden at folk har tillid til, at vi passer godt på data, og de ikke kommer ud og bliver brugt mod folk, så kan vi ikke have nogen statistik. Så det er simpelthen et kernepunkt for Danmarks Statistik. Det er hjerteblod,” siger Lars Thygesen, som er afdelingsdirektør for bl.a. forskerservice og formand i Danmarks Statistiks datafortrolighedsudvalg. , Borgernes tillid har stor betydning for, at der kan laves så god statistik af så høj kvalitet som muligt – og Danmarks Statistik har aldrig nogensinde haft uheld med udslip af data indeholdende deres personnumre eller personlige oplysninger. , FOR AT FÅ ADGANG TIL DATA SOM FORSKER, skal man være en del af et forskningsmiljø, som er tilstrækkeligt stort og anerkendt til at blive autoriseret, som bruger af Danmarks Statistiks forskerordning. Den ansvarlige chef skal skrive under på en erklæring om vilkårene for behandling af data, samt at forskerne på stedet aldrig vil søge efter enkeltpersoner eller virksomheder. Det samme skriver de enkelte forskere også under på. , STRAMME SANKTIONER, er i vente, hvis forskerne bryder dette regelsæt. Hvis en forsker fra en autoriseret institution bryder reglerne, udelukker Danmarks Statistik enhver dataadgang for alle forskere fra den pågældende institution i kortere eller længere perioder. Det vil være meget alvorligt for de berørte institutioner, der alle er afhængige af at have adgang til data. , Danmarks Statistik har i alt 88 gange siden 2010 oplevet brud på de krav Danmarks Statistik stiller til datafortroligheden i forskerordningen. Næsten alle disse brud har handlet om, at forskerne har sendt analyseresultater, der indeholder afidentificerede oplysninger, til deres egen computer. Forskeren gør det primært for at tjekke, om de har kodet rigtigt. , Da alle oplysninger i forvejen er afidentificerede, kan en forsker ikke vide, hvilke konkrete personer oplysningerne vedrører. Men da Danmarks Statistik kræver, at man tjekker koder i det sikrede miljø, Danmarks Statistik stiller til rådighed, er dette imod Danmarks Statistiks sikkerhedskrav. Derfor opfattes og behandles det på Danmarks Statistik som et brud på datafortroligheden. Og ethvert brud er alvorligt – derfor betyder det også sanktioner., ”Vi tager brud på forskerordningens datasikkerhed meget alvorligt, og vi følger hele tiden op på kontrollen med forskernes adfærd og har strammet kraftigt op på de sanktioner, vi iværksætter, når vi opdager brud på reglerne”, siger Ivan Thaulow, der er Kontorchef i Forskning og Metode. , ”I dag er det sådan, at vi, så snart vi får mistanke om et brud lukker for al dataadgang – ikke alene for den forsker, der har forårsaget bruddet, men også for hele den institution, der er ansvarlig for pågældende forsker. Hvis den nærmere undersøgelse viser, at mistanken var begrundet, forbliver hele institutionens adgang til data lukket i mindst en måned. Sanktionerne strammes ved gentagende overtrædelser,” siger han. , ET FESTSKRIFT, er blevet udarbejdet i anledning af 25-året for Danmarks Statistiks forskningsservice. Festskriftet kommer også ind på alle de udfordringer, som en sådan forskerordning stiller i forhold til datasikkerheden og beskyttelsen af enkeltindivider og virksomhedernes oplysninger. Festskriftet findes på Danmarks Statistiks , hjemmeside, , hvor man også kan læse endnu mere om de unikke muligheder, som ordningen har givet forskere.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-11-27-forskningsservice-gennem-et-kvart-aarhundrede

Bag tallene