Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1741 - 1750 af 3135

    Danmarks Statistiks Specialeordning er nu åben for offentlige uddannelsesinstitutioner

    Den 1. september 2025, blev der åbnet op for specialeordningen i Danmarks Statistik. Det er derfor muligt for godkendte offentlige uddannelsesinstitutioner i Danmark, der tilbyder kandidatuddannelser med kandidatspeciale, at give specialestuderende adgang til pseudonymiserede mikrodata til deres specialeprojekter., 29. oktober 2025 kl. 14:00 , Af , Helle Wallach Kildemoes, Specialeordningen er den nyeste tilføjelse til Danmarks Statistiks mikrodataordninger. , Adgang til specialeordningen forudsætter en Uddannelsesautorisation For at opnå en uddannelsesautorisation skal din uddannelsesinstitution være tilknyttet et anerkendt offentligt forskningsuniversitet i Danmark, som tilbyder kandidatuddannelser, der afsluttes med en specialeopgave. Derudover skal uddannelsesinstitutionen have et højt og vedvarende fokus på datasikkerhed, og have ansatte med erfaring i håndtering af mikrodata herunder med solidt kendskab til Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler., Efter opnået uddannelsesautorisation , skal forskere og/eller undervisere oprette et begrænset antal brede tematiske projektindstillinger mhp. adgang til relevante afidentificerede mikrodata fra Danmarks Statistik.  , For at få adgang til et af disse projekter med mikrodata som specialestuderende, skal specialeopgaven have forskningshøjde. Hvis du som specialestuderende ønsker at vide mere om specialeordningen, anbefaler vi, at du at kontakter din uddannelsesinstitution. , Du kan læse meget mere på vores hjemmeside og finde vejledning , her, .,  , Er du interesseret i at høre mere?, Vil du vide mere – eller høre, hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i ordningen? Så kontakt Helle Wallach Kildemoes, Chefkonsulent i Forskningsservice, Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/aaben-for-adgang-til-specialeordning

    Automatisk indberetning godstransport med lastbiler

    For systemudviklere, Som led i projektet Automatisk erhvervsrapportering er der gennemført en analyse, som har vist, at det er muligt at udvikle en indberetningsløsning, så indberetning til Godstransport med lastbiler kan automatiseres. , Analysen er baseret på et pilotforsøg, som beskriver muligheden for at basere indberetningen til statistikken på oplysninger, som allerede findes i de forskellige systemer, som virksomheden anvender i deres daglige drift. Pilotforsøget er gennemført på grundlag af data, som stilles til rådighed af transportvirksomheder, som har indvilliget i at deltage i pilotundersøgelsen., Analysen er beskrevet i nedenstående rapport, som er udarbejdet af BaseOnline, baseret på dialog med de pågældende systemleverandører., Resumé af rapporten, Indberetning til Godstransport med lastbiler omfatter en række overordnede oplysninger om kørte kilometre og køretøjets sammensætning, samt en række detaljerede oplysninger om de enkelte ture, herunder start- og slut-lokation for turene samt oplysninger om godsets art., Rapport om automatisk indberetning til godstransport med lastbiler, For yderligere oplysninger kan Danmarks Statistik kontaktes på , transport@dst.dk, eller tlf. , 39 17 39 00, ., Overordnet arkitektur, Kørte kilometre, Køretøjsdata, De enkelte ture

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/godstransport-med-lastbiler/automatisk-indberetning-godstransport-med-lastbiler

    Introduktion til sæsonkorrektion

    Hvad er sæson­korrektion?, Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul med resultatet - sæsoneffekten - at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien., Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen., Den samlede sæsonkorrektionsproces består altså af, forhåndskorrektionen (inkl. eventuel kalenderkorrektion), sæsonkorrektionen, og resulterer i den sæsonkorrigerede serie, hvor tilstødende måneder/ kvartaler er nemmere at sammenligne, da kalender- og sæsoneffekterne er fjernet., Sæsonkorrektion laves i Danmarks Statistik primært ved metoden X-12-ARIMA, hvorfor beskrivelsen baseres på denne., Læs hele dokumentet: , Introduktion til sæsonkorrektion

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion

    Over en tredjedel af svenske og norske læger uddannet i Danmark er udvandret tre år efter uddannelsen

    Flere og flere af de læger, der arbejder i Danmark, er indvandrere, som har taget deres lægeuddannelse i Danmark. Men mange nyuddannede er udvandret tre år efter endt uddannelse., 22. august 2019 kl. 8:00 ,  , 35 procent af svenskere og 42 procent af nordmænd, der har taget deres lægeuddannelse og er blevet autoriseret som læge i Danmark, er udvandret igen tre år efter de har fået deres autorisation. , Blandt indvandrere fra øvrige lande er 26 pct. udvandret efter tre år. Opgørelsen er her afgrænset til personer, som var over 20 år, da de indvandrede til Danmark., Ovenstående er en af konklusionerne i analysen  , ”Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark”, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen viser også: , I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, hvilket er en stigning på knap 700 personer siden 2010., Indvandrere med dansk lægeuddannelse udgjorde i 2017 godt 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger mod knap 5 pct. i 2010., 58 pct. af indvandrere med dansk lægeuddannelse er kvinder mod 52 pct. af lægerne med dansk oprindelse, Har du , spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på 39 17 34 04 eller , psd, @dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-22-over-en-tredjedel-af-svenske-og-norske-laeger-uddannet-i-danmark-er-udvandret

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation