Søgeresultat

Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.

Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland., 17. december 2025 kl. 8:00 ,  , Danmark importerede varer for 913 mia. kr. i 2024. Når importen fra EU-lande fordeles på oprindelsesland i stedet for afsendelsesland, som det gøres i den officielle opgørelse, kan man se, at Danmark importerer langt flere varer fra ikke-EU-lande, herunder fra Kina. 16 pct. af Danmarks vareimport fra Nederlandene har oprindelse i Kina, og 13 pct. af importen fra Sverige har Kina som oprindelsesland. , ”Danmarks vareimport fra Kina er 71 pct. større, når man tager højde for varer med oprindelse i Kina, der bliver videresendt inden for EU. Mange af varerne fra Kina ankommer med skib til store havne i EU som fx Rotterdam og Göteborg, hvor de efter en tur i tolden bliver videresendt til Danmark. I den officielle opgørelse fremstår disse varer som import fra EU, hvilket ofte omtales som Rotterdam-effekten. Når man opgør varer, der er afsendt fra EU, på oprindelsesland frem for afsendelsesland, så kommer en markant større andel af den samlede import altså fra Kina,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Emil Flyger Andersen.  , Varer fra ikke-EU-lande laver pitstop i EU, Det er især varegrupper som maskiner og transportmidler, der påvirkes af opgørelsen på oprindelsesland. Ifølge den officielle opgørelse blev der importeret maskiner og transportmidler fra ikke-EU-lande for ca. 90 mia. kr. i 2024, svarende til 27 pct. af den samlede import fra varegruppen. Fordeles der på oprindelsesland blev der importeret maskiner og transportmidler for 140 mia. kr. eller 49 pct. fra ikke-EU-landene. , ”Kigger vi på importen af forskellige varegrupper, så er det især maskiner og transportmidler, næringsmidler samt kemikalier og kemiske produkter, der har oprindelse i ikke-EU-lande, men som efter en omvej i et EU-land videresendes til Danmark,” siger Emil Flyger Andersen., Fakta om analysen:, Analysen præsenterer en opgørelse af Danmarks samlede vareimport, hvor import af varer fra EU-lande er opgjort på oprindelsesland. Dette står i modsætning til den officielle opgørelse af udenrigshandlen, hvor vareimport fra EU-lande opgøres på afsendelsesland. Opgørelsen i analysen bygger på nye kilder fra de øvrige europæiske statistikbureauer. Opgørelsesmetoden anvendt i analysen supplerer den officielle opgørelse af vareimport med endnu mere viden om, hvor importvarer oprindeligt kommer fra., Du kan læse mere om Danmarks import fordelt på oprindelsesland her: , www.dst.dk/analyser/56712,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-12-17-Danmark-importerer-varer-fra-Kina-for-119-mia

Pressemeddelelse

FAMRESTINDK_13

værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

RESUINK_GL

Endvidere flyttes skattemæssig værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. samt jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse til variablen LOENMV

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink-gl

Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

eller telefon 39 17 31 25.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

Bag tallene

Vejle Kommune udvikler boligområder med skræddersyede data

Telefon: 29 33 70 04

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2025/2025-06-29-vejle-kommune-udvikler-boligomraeder-med-skraeddersyede-data

Stofmisbrugsdatabasen

Hvis vi ikke tager telefonen, send da venligst en mail, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/stofmisbrugsdatabasen

Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Forskellene i beskæftigelse blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse er blevet mindre fra 2015 til 2024. , 15. december 2025 kl. 8:00 ,  , Siden 2015 har indvandrere fra ikke-vestlige lande oplevet en konstant stigning i beskæftigelsen. Det viser publikationen , ’Indvandrere i Danmark 2025’, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Beskæftigelsesfrekvensen i 2024 var 71 pct. for mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande mod 53 pct. i 2015. For kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande var den henholdsvis 61 pct. i 2024 og 45 pct. i 2015., Beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse var henholdsvis 81 pct. for mænd og 78 pct. for kvinder i 2024 samt 77 pct. for mænd og 73 pct. for kvinder i 2015., ”Andelen af beskæftigede er steget mere for indvandrere fra ikke-vestlige lande end for personer med dansk oprindelse siden 2015. Der har således været en tendens til, at forskellene i beskæftigelsen i de to grupper løbende er blevet mindre, hvis man ser på udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne fra 2015 til 2024,” siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Flere brancher beskæftiger en stor andel af indvandrere, Den branche med den højeste andel mandlige beskæftigede indvandrere i 2024 er hotel- og restaurationsbranchen, hvor over hver tredje mandlige beskæftigede (39 pct.) er indvandrer. Med beskæftigelsesandele for indvandrere på 26 pct. ligger brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri og forskning og udvikling ligeledes højt., Branchen med den højeste andel af kvindelige indvandrere er rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Her er over hver tredje medarbejder (37 pct.) kvindelig indvandrer. En høj andel kvindelige indvandrere findes også i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri (34 pct.), hoteller og restauranter (28 pct.) samt forskning og udvikling (26 pct.)., Omvendt er der en lav andel af beskæftigede indvandrere i branchen offentlig administration, forsvar og politi (mænd 3 pct. og kvinder 5 pct.) samt branchen finansiering og forsikring (mænd 8 pct. og kvinder 9 pct.)., Læs mere om indvandreres beskæftigelse i publikationen , ’Indvandrere i Danmark 2025’, , der blandt andet også omhandler emner som bopæl, arbejdsmarked, uddannelse, kriminalitet og indkomst for indvandrere og efterkommere, samt opgørelser af børn af efterkommere.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-12-15-beskaeftigelsen-stiger-fortsat-blandt-indvandrere-fra-ikke-vestlige-lande

Pressemeddelelse

Danmark har et større materialeforbrug end EU-gennemsnittet

eller telefon 30 46 42 06 eller Aya Permin på

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-26-danmark-har-et-stoerre-materialeforbrug-end-eu-gennemsnittet

Pressemeddelelse

Livets afslutning i tal

Langt størsteparten af dem, der døde i Danmark i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men en stigende andel bliver stedt til hvile uden for religiøse rammer. Danmarks Statistik har set nærmere på tal omkring livets afslutning - som fx at hver anden dør på bopælen., 1. november 2024 kl. 7:30 ,  , Sidste år døde 58.384 personer i Danmark. De 30.125 af dem var mænd, 28.259 var kvinder. , En del af dem bliver mindet på Allehelgensdag, hvor flere kirker landet over afholder en særlig gudstjeneste. Her oplæses navnene på de afdøde i det forgangne år, og mange steder mindes man de afdøde ved at sætte tændte lys på gravstederne. Allehelgensdag er altid den første søndag i november. I år falder dagen på den 3. november., Hver tredje af dem, der døde i 2023, var mellem 80 og 89 år (34 pct.). Denne aldersgruppe var dermed den største blandt de afdøde sidste år. Lidt over hver fjerde (27 pct.) var 70-79 år, og 19 pct. var 90 år og derover. Omkring 12 pct. var mellem 60 og 69 år., Døde efter alder, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD, Faldende andel begraves fra folkekirken, Langt de fleste af dem, der døde i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men andelen har været faldende over en årrække: I 2014 blev 84 pct. begravet eller bisat inden for folkekirkens rammer, i 2023 var andelen faldet til 80 pct., Alternativet til begravelse eller bisættelse i folkekirkens rammer kan være en begivenhed enten helt uden for religiøse rammer eller under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund., En let svingende andel er blevet begravet eller bisat uden for religiøse rammer: I 2014 gjaldt det 12 pct. Denne andel var steget til 14 pct. i 2023, mens det højeste niveau i løbet af de seneste ti år sås i 2018, hvor andelen var 16 pct., En mindre andel bliver begravet eller bisat under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund. Denne andel er steget fra 1 pct. i 2014 til 5 pct. i 2023., Ramme for begravelse/bisættelse, 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Flest ikke-kirkelige begravelser og bisættelser på Sjælland, Københavns Stift har i de seneste ti år været dét af landets ti stifter med den højeste andel begravelser og bisættelser uden for kirkelig/religiøs ramme. I 2023 var andelen 25 pct., og i 2018 var den oppe på 31 pct. Næsthøjeste andel finder man i Helsingør Stift, hvor andelen i 2023 var 19 pct. , Den laveste andel var i Viborg Stift, hvor 8 pct. i 2023 blev begravet eller bisat uden kirkelig/religiøs ramme., Ramme for begravelse/bisættelse, fordelt på stifter, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Hver anden dør på bopælen, Ser man på, hvilke omgivelser folk døde i, er de seneste tal fra 2022. Hver anden (48 pct.) af dem, der gik bort i 2022, døde på bopælen – fordelt på 26 pct. i eget hjem og 22 pct. på plejehjem. , Andelen, der døde på bopælen, er steget siden 2013, hvor det gjaldt 36 pct. - fordelt på 20 pct. i eget hjem, og 16 pct. på plejehjem., Fire ud af ti (39 pct.) døde på sygehus eller hospice i 2022. Andelen har været svagt faldende fra 2013, hvor 45 pct. døde på sygehus eller hospice., Flest døde forår og vinter , Antallet af dødsfald er nogenlunde jævnt fordelt ud over årets måneder. I 2023 var der mellem 4.400 og 5.700 dødsfald hver måned. Inden for det interval er der dog visse mønstre: Fra 2020 til 2023 har december hvert år været den måned, hvor flest afgik ved døden. I 2023 var der 5.712 dødsfald i december., I 2019 var januar måneden med flest dødsfald, nemlig 5.001. I hvert af de foregående fire år (2015-2018) var marts måneden med flest dødsfald., Læs mere: , Befolkningens udvikling, (publikation 2023)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-11-01-allehelgensdag

Bag tallene

Fire ud af ti holdt ferie i uge 29 i 2023

Juli er den måned, hvor flest danskere holder ferie i løbet af året. Det er også den måned, flest passagerer stiger ombord på et fly., 12. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Så blev det sommer og dermed også sommerferie for mange danskere. Skolerne er nemlig lukkede, og der er skruet ned for personalet i daginstitutionerne. Når der skal planlægges ferie på arbejdspladsen, er juli også den måned, hvor flest kontorstole står tomme, og byggepladser rundt omkring i landet ligger øde hen., I 2023 holdt 41 pct. af de beskæftigede ferie i uge 29, som ligger midt i juli. Uge 29 var tæt efterfulgt af uge 30, hvor 40 pct. kunne lade arbejdstøjet ligge i skuffen. Sommermånederne blev dog lige netop overgået af juleugen – uge 52 – hvor 42 pct. af de beskæftigede holdt ferie i 2023., ”Juli er typisk det tidspunkt på året, hvor flest holder sommerferie. Især uge 29 og 30 skiller sig ud, hvor omkring fire ud af ti beskæftigede holder fri – det er nogenlunde samme niveau som juleugen. Disse uger i juli ligger i den periode, der traditionelt bliver kaldt industriferien, hvor skolerne er lukkede, og hvor en del arbejdspladser også opfordrer deres ansatte til at holde fri,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ifølge ferieloven har man som lønmodtager ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien, hvilket er tidspunktet fra 1. maj til 30. september.  , Andel af beskæftigede, der holdt ferie, fordelt på uger, 2023, Kilde: Særkørsel pba. Arbejdskraftundersøgelsen, Flest sætter sig ombord på et fly i juli, Samtidig med, at der er mange danskere, der holder ferie i juli, er det også den måned, hvor flest vælger at tage en tur til udlandet. Sidste år afgik flyet i juli for næsten 1,7 mio. af lufthavnenes knap 15 mio. internationalt afrejsende passagerer i 2023. Sommermånederne (juni, juli og august) udgjorde til sammen næsten en tredjedel af de internationalt afrejsende passagerer. , ”Antallet af passagerer topper i sommermånederne, og især juli er den store rejsemåned. Vintermånederne er de mindst populære, når det kommer til internationale flyvninger. Det er præcis det samme rejsemønster, vi ser hvert år, hvis vi ser bort fra årene med COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Lufthavnenes aktivitet er endnu ikke helt tilbage på niveauet fra før COVID-19, men der er sket en markant stigning i antallet af passagerer i 2023 i forhold til året før og en endnu større stigning i forhold til 2021. Både i 2021 og 2022 var befolkningens rejsevaner hele året påvirket af nedlukninger på grund af COVID-19. Landene lukkede ned i 2020 efter skisæsonen, så januar og februar dette år var ikke påvirket af pandemien., Der skelnes ikke mellem ferie- og forretningsrejsende i tallene for afrejsende passagerer., Afrejsende passagerer fra danske lufthavne til internationale destinationer, januar 2013 til marts 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Når vi i 2023 rejste på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger, var vores favoritdestinationer Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. For fire ud af fem rejsende stod den på badeferie, og to ud af tre tog flyet til deres ferie. Det viser den seneste opgørelse over , danskernes ferie- og forretningsrejser for år 2023, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-12-fire-ud-af-ti-holdt-ferie-i-uge-29-i-2023

Bag tallene