Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 581 - 590 af 1568

    31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 udvandrede

    Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Knap 6.000 var børn under 10 år, og antallet af kvinder på 20 år eller derover udgjorde 14.900 personer. Ca. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark sidste år, og næsten 3.300 af dem oplyste, at de udvandrede til Ukraine. , 24. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I dag er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine begyndte, og det indebar en større indvandring til Danmark af ukrainske statsborgere og med en anden køns- og alderssammensætning set ift. 2021. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre, som udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrere af ukrainske statsborgere i 2022., Ser vi på aldersgruppen 70 år og derover, så indvandrede 950 personer med ukrainsk statsborgerskab. Blandt disse var der også en klar overvægt af kvinder, som udgjorde 75 pct. af de indvandrede ukrainere i denne aldersgruppe. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere steg markant i 2022. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021. Den store indvandring i 2022 skal naturligvis ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Invasionen har også påvirket køns- og aldersfordelingen blandt de indvandrede ukrainere, som var markant anderledes i 2021, hvor der indvandrede flest voksne mænd. I 2022 var der en klar overvægt af kvinder og børn,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandringen var højest i andet kvartal 2022, hvor omkring 22.200 ukrainske statsborgere kom til Danmark svarende til 70 pct. af de indvandrede ukrainere i året - heraf ca. 9.000 børn, 11.000 kvinder og 2.300 mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1UGE, Flest indrejste ukrainere i storbyer, færrest på øer, Kigger vi på, hvilke kommuner de ukrainere, som indrejste i 2022, fik folkeregisteradresse i, så blev flest registreret i Københavns Kommune. Her fik næsten 2.800 personer eller 9 pct. af de ankomne adresse. Dernæst blev ca. 1.600 personer eller 5 pct. indregistreret i Aarhus Kommune. Herefter fulgte Aalborg og Odense Kommuner med hhv. 4 og 3 pct. , Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. Og mens der indvandrede flest i de store byer, var der færrest i de små ø-kommuner, som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, samt omegnskommunen Vallensbæk, hvor der samlet set indvandrede færre end 160 ukrainere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1AAR, 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark i 2022, I løbet af 2022 var der også en vis udvandring af ukrainske statsborgere. I alt udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere. For 3.300 af de udvandrede ukrainske statsborgere blev Ukraine oplyst som udvandringsland.  Af dem var 1.400 børn og unge mellem 0 og 19 år, og 1.500 kvinder på 20 år eller ældre. 370 ukrainske mænd på 20 år eller ældre vendte retur til Ukraine sidste år. , ”Hvor børn og unge i alderen 0-19 år kun udgjorde 8 pct. af alle ukrainske udvandrere i 2021, var andelen 41 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på nuværende tidspunkt og først bliver det senere. , Flest ukrainere under særloven ansat i rengørings- eller hotel- og restaurantbrancherne, Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. , Ser vi på i hvilke brancher, hvor gruppen har fundet beskæftigelse, fik omkring 1.200 ansættelse i hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i branchen, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 fik ansættelse i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri. , ”Fra maj til og med oktober 2022 steg antallet af personer i beskæftigelse, som er omfattet af særloven, kraftigt. I maj var der 1.400 lønmodtagere, og det tal var vokset til 6.200 i oktober,” siger Thomas Thorsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. ,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-24-ukrainere-2022

    Bag tallene

    32.100 ukrainske statsborgere har opholdstilladelse efter særloven

    Den 1. oktober 2024 havde 32.100 ukrainske statsborgere opholdstilladelse i Danmark efter særloven. 27 pct. er under 18 år, og der bor flest i landets fire største byer. , 24. februar 2025 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, og , Lisbeth Harbo, I dag er det tre år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Vi har set nærmere på de personer, som har fået ophold i Danmark efter særloven for fordrevne fra Ukraine. , Den 1. oktober 2024 udgjorde antallet af ukrainske statsborgere med ophold efter særloven 32.100 personer. Blandt disse var 27 pct. børn og unge under 18 år, dvs. 8.500 personer. Kønsfordelingen blandt personer over 18 år var henholdsvis 65 pct. kvinder og 35 pct. mænd. 89 pct. af de voksne var i alderen 18-64 år. , I krigens første år var der en relativ stor indvandring af ukrainske statsborgere i månederne marts-juni 2022, men også i de efterfølgende år er der løbende indvandret ukrainske statsborgere, som har fået ophold efter særloven., ”Hvor de ukrainske statsborgere, som indvandrede i krigens første måneder, i høj grad var kvinder og børn, er gruppen efterfølgende lidt mere jævnt fordelt. Der er dog stadig en stor andel børn og kvinder blandt de indvandrede ukrainske statsborgere, hvilket er anderledes end for indvandrergruppen som helhed,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ukrainske statsborgere efter særloven i Danmark efter køn og alder, pr. 1. oktober 2024, Kilde: Særkørsel. , Flest ukrainske statsborgere i de store byer , Ikke overraskende boede der antalsmæssigt flest ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i de fire kommuner København, Aarhus, Odense og Aalborg, svarende til i alt 7.500 personer. Andelene i forhold til kommunernes samlede befolkning i disse fire kommuner var 0,5-0,6 pct.  , I Lemvig Kommune var der den 1. oktober 2024 bosat 200 ukrainske statsborgere med ophold efter særloven, svarende til 1,1 pct. af kommunens befolkning. Dermed er Lemvig Kommune den kommune i landet, hvor ukrainske statsborgere med ophold efter særloven udgør den største andel af kommunens befolkning den 1. oktober 2024. I alle øvrige kommuner udgør andelen under 1,0 pct., Ukrainske statsborgere efter særloven er især ansat inden for områder som rengøring, hoteller og restauranter, Af de 32.100 ukrainske statsborgere, som er omfattet efter særloven, var 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i 3. kvartal 2024. , Zoomer vi ind på de 18-64-årige, så var der 12.100 personer i beskæftigelse, hvilket svarer til 58 pct. af de 20.900 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven., "I 3. kvartal 2024 var 58 pct. af de 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i lønmodtagerbeskæftigelse - i 3. kvartal 2022 var det omkring en tredjedel,” siger Lars Peter Christensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Ser vi på branchefordelingen for de ovennævnte 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse, så var det især inden for de brancher, som omfatter rengøring og vikarbureauer samt hoteller og restauranter, at gruppen havde fundet beskæftigelse. , I 3. kvartal 2024 havde omkring 2.200 ansættelse i hoteller og restauranter, og der var ligeledes 2.200 i den branche, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Desuden havde 1.700 ansættelse inden for branchen handel, 1.600 inden for industri, og 1.500 i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri, som hovedsageligt omfatter landbrug for de ukrainske statsborgeres vedkommende., Antal lønmodtagere, ukrainske statsborgere efter særloven, 3. kvt. 2024, Kilde: Særkørsel., Faktaboks: , Alle tal i artiklen er baseret på særkørsel med anvendelse af Danmarks Statistiks befolkningsstatistik kombineret med statistikken 'beskæftigelse for lønmodtagere'. , Særloven: , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine., Ukrainske statsborgere kan også opholde sig i Danmark på et andet opholdsgrundlag end efter særloven, hvorfor det totale antal ukrainske statsborgere i Danmark den 1. oktober 2024 var 46.025 personer, heraf 42 pct. mænd og 58 pct. kvinder. Se tabel , www.statistikbanken.dk/FOLK1B, ., Danmarks Statistik opgør også befolkningen efter personernes oprindelsesland i , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, , og 1. oktober 2024 var der 48.255 med oprindelse i Ukraine, heraf var 91 pct. indvandrere og 9 pct. efterkommere., Derudover opgør Danmarks Statistik antal indvandrere med lønmodtagerjob i , www.statistikbanken.dk/LBESK46, . Denne tabel er underopdelt efter udvalgte oprindelseslande, herunder Ukraine. I 3. kvartal 2024 var der i alt 22.220 indvandrere med lønmodtagerjob med Ukraine som oprindelsesland. Disse tal er også fordelt efter køn og branchegrupper.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-02-24-Ukrainske-statsborgere

    Bag tallene

    Arealet med juletræer svarer til størrelsen på Roskilde Kommune

    Arealdækningen med juletræer i det danske land er den samme som i 2012, men træerne dyrkes af færre bedrifter. Importen af pynt er nogenlunde stabil, men vi får flere lyskæder til juletræerne fra udlandet. Også importen af juletræer er steget, men er dog fortsat langt under, hvad vi selv sender ud af landet., 18. december 2023 kl. 10:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 3.500 bedrifter – også ofte kaldet juletræsplantager – leverede juletræer og pyntegrønt til danske og udenlandske hjem og juledekorationer i 2012. Samlet set havde de danske bedrifter 20.600 hektar med de sæsonpopulære grantræer. I 2023 er antallet af bedrifter faldet til 2.400, men til gengæld fylder juletræer og pyntegrønt næsten det samme areal, nemlig 20.500 hektar. Det svarer til størrelsen på Roskilde eller Kerteminde Kommune., ”Det er en tendens, vi ser flere steder inden for landbruget; at bedrifterne bliver større, men til gengæld er der færre af dem,” siger Karsten Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”For juletræer er det især i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vi kan se denne ændring. Det er de regioner, der med 10 hektar i gennemsnit har flest hektar pr. bedrift. Det er en stigning på henholdsvis fire og tre hektar i gennemsnit pr. bedrift i Region Syddanmark og Region Nordjylland,” uddyber Karsten Larsen., Region Syddanmark er samtidig den eneste region, hvor antallet af hektar er steget, med 39 pct., siden 2012. Det er samtidig den region med næstflest bedrifter, selvom antallet er faldet 24 pct. siden 2012., Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, der har flest hektar med juletræer, mens Region Hovedstaden både har langt færre hektar og bedrifter end de andre regioner., Gennemsnitligt antal hektar pr. bedrift med juletræer og pyntegrønt, regioner, 2012 og 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Lavere omsætning på juletræer, Siden 2012 er landbrugenes bruttofaktorindkomst på juletræer og pyntegrønt faldet med 16 pct. I 2022 lød indkomsten på 935 mio. kr., hvilket er knap 200 mio. kr. mindre end i 2012 i løbende priser. Bruttofaktorindkomsten var i 2022 den højeste siden 2013, hvor den lød på næsten 1,2 mia. kr., Prisen på juletræer er steget en smule i perioden fra 2012 til 2022, og samtidig er det indenlandske salg stort set uændret. Den lavere indkomst i 2022 sammenlignet med 2012 skyldes derfor, at værdien af eksporten i 2022 lå på et lavere niveau end i 2012., Samlet bruttofaktorindkomst for landbrug med juletræer og pyntegrønt, 2012-2022  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Øget import af juletræer, Når man ser på udviklingen af importen af juletræer, kunne det tyde på, at flere vælger et udenlandsk træ. I 2022 importerede Danmark for 47 mio. kr. juletræer, hvilket er mere end dobbelt så højt som i 2012, hvor vores udenlandske indkøb af juletræer lød på 18 mio. kr., To tredjedele af de juletræer vi importerede i 2022 kom fra Polen, og lige knap hver ottende kom fra Tyskland., På trods af at vi bruger flere penge på at importere juletræer, har vi altid eksporteret for langt mere af de grønne nåletræer, selvom værdien af eksporten er faldet siden 2012. I 2022 eksporterede vi for 762 mio. kr., hvilket er et fald på 26 pct. siden 2012, hvor vi rundede 1 mia. kr. i omsætning fra eksporterede juletræer., To femtedele af de danske juletræer blev i 2022 sendt over grænsen til Tyskland, mens den næststørste del skulle til Frankrig., Udenrigshandel med friske juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Stigende import af juletræspynt, Højt fra træets grønne top stråler formentlig en julestjerne i de fleste stuer rundt om i Danmark juleaften, og der er en vis sandsynlighed for, at den er importeret. I Danmark importerer vi nemlig pynt til juletræerne, dekorationerne og bybilledet for mange mio. kr. årligt. Siden 2012 er vores import af juletræspynt fra udlandet steget fra 140 mio. kr. til 186 mio. kr. i 2022. Opdeler man det på husstande, svarer det til, at hver husstand brugte 66 kr. på juletræspynt sidste år., Det samme billede gør sig gældende for elektriske lyskæder af den type, der kan hænges på juletræet. Her er importen i kroner og øre tredoblet fra 48 mio. kr. i 2012 til 145 mio. kr. i 2022., ”Der bliver importeret mere og mere julepynt og lyskæder hvert år. Langt størstedelen kommer fra Kina,” siger Kirstine Sewohl, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Import af pynt og lyskæder til juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-12-18-arealet-med-juletraer-svarer-til-stoerrelsen-paa-roskilde-kommune

    Bag tallene

    Ældre er mere digitale end nogensinde før

    Borgere mellem 65 og 74 år er blevet langt mere aktive på onlinetjenester som fx Facetime og Messenger end før COVID-19. Det viser nye tal fra ’It-anvendelse i befolkningen 2022’., 2. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Sociale medier, Facetime og Netflix. Ældre bruger i langt højere grad forskellige onlinetjenester til at kommunikere med andre eller til underholdning end i 2019. Nye tal fra Danmarks Statistiks publikation ’, It-anvendelse i befolkningen, ’ viser, at udbredelsen af digitale løsninger til at høre musik og podcast, streame tv, anvende sociale medier og kommunikere på tjenester som fx Messenger og Facetime er blevet væsentlig større i aldersgruppen 65-74 år end for blot fire år siden.  , I 2022 brugte 60 pct. af de 65-74-årige mindst et socialt medie mod 51 pct. i 2019. Til sammenligning bruger 85 pct. af de 16-74 årige sociale medier i følge undersøgelsen. Fire ud af ti af de 65-74-årige lyttede sidste år til musik enten via webradio eller en streamingtjeneste. I 2019 var det 30 pct. Derudover har 67 pct. sendt beskeder på fx Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i 2022. I 2019 var tallet 26 procentpoint lavere. Andelen, der har brugt videoopkald via sociale tjenester, er også vokset fra 29 pct. til 46 pct. i samme periode. , ”Generelt stiger ældres brug af onlinetjenester, onlinekøb og digitalt forbrug af nyheder og kultur år for år. Derudover kan ældres frygt for at blive smittet med COVID-19 og nedlukninger have givet et ekstra boost til brugen af onlinetjenester. Det er især brug af tjenester som fx Facetime og Messenger, som ældre har taget til sig i årene under COVID-19-pandemien,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy. , It-anvendelse i befolkningsgruppen 65 til 74 år i 2019 og 2022. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT09. , Danske ældre blandt de allermest digitale i EU-lande, Vender vi blikket ud i Europa, så viser tal fra Eurostat, at personer i Danmark mellem 65 og 74 år er ganske godt med på det digitale område ift. borgere i samme aldersgruppe i de 27 EU-lande. , Fx orienterer 75 pct. i aldersgruppen i Danmark sig i onlinenyheder, og det er kun overgået af finnerne, hvor 78 pct. i gruppen trykker på en app eller taster url’en til et nyhedsmedie ind på computer, iPad eller lign. Gennemsnittet i EU-landene ligger på 44 pct. for borgere mellem 65 og 74 år. Danmark indtager førstepladsen, når det kommer til andelen af borgere i målgruppen, som vælger at bestille en lægetid online. Det gør 63 pct. blandt de 65 til 74-årige. På andenpladsen ligger Finland med 53 pct. Her ligger EU-gennemsnittet på 22 pct. , Når der sendes beskeder via Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i Europa, så ligger Danmark på tredjepladsen med 67 pct. – kun overgået af Spanien med 71 pct. og Holland med 82 pct. EU-gennemsnittet ligger 25 procentpoint under Danmarks med 42 pct. , Den største forskel målt i procentpoint på borgere i Danmark i aldersgruppen 65 til 74 år og EU-gennemsnittet finder vi ift. brug af netbank, hvor 88 pct. af de ældre i Danmark bruger netbank mod 36 pct. i gennemsnit i EU-landene. , Udvalgte online aktiviteter 2022.,  , Danmark, EU gennemsnittet,  , 65-74 år, 16-74 år, 65-74 år, 16-74 år, Sender eller modtager e-mails, 85, 94, 49, 77, Sender beskeder fx via Messenger, 67, 87, 42, 72, Bruger video eller audioopkald , 46, 73, 37, 66, Bruger sociale medier, 60, 85, 24, 58, Informationssøgning om varer mv., 79, 90, 45, 70, Læser online nyheder, e-aviser mv., 75, 86, 44, 64, Bruger netbank, 88, 94, 36, 60, Sælger varer eller tjenester online, 14, 32, 7, 19, Online spil, (games eller apps), 30, 49, 11, 29, Lytter til musik (streaming), 39, 78, 19, 54, Streamer films, videos, mv, 65, 89, 33, 65, e-læringsaktiviteter, 11, 43, 6, 30, Bestiller tid hos læge mv, 63, 66, 22, 34, Ser personlige sundhedsdata online, 56, 66, 15, 24, Deler politiske meninger online, 12, 19, 6, 14, Kilde: , Eurostat, (isoc_ci_ac_i), Langt færre fritages for digital selvbetjening, Alle personer på 15 år eller derover er som udgangspunkt forpligtet til at kommunikere digitalt med det offentlige i Danmark. Det kan fx være via e-Boks, Mit.dk eller på Borger.dk. Men borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger, kan blive fritaget. Her er det primært aldersgruppen 65+, der er fritaget, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen. 20 pct. af denne aldersgruppe var fritaget i 2022, og det er et fald fra 29 pct. i 2018. For de 65-74-årige var 9 pct. fritaget i 2022., Faktaboks:, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Danmarks Statistik udarbejder også en national undersøgelse, som dækker bl.a. aldersgruppen 75-89 år. Her kan man dog ikke sammenligne tallene med tal fra andre lande. Du kan læse mere i Danmarks Statistiks nye tema om digitalisering her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering, . ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-02-aeldre-er-mere-digitale

    Bag tallene

    Fire ud af fem handler online

    78 pct. af befolkningen handlede online i 2022. Det var især digitale tjenester såsom køb af adgang til streaming af film og serier, der lå højt på indkøbslisten, når internetbrowseren blev åbnet. E-handel er blot ét af mange områder på Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering., 23. maj 2023 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, At købe sit tøj og sko på nettet, mens man ser en god serie, i stedet for at skulle ned på gågaden eller i shoppingcentret. Det er opskriften på en indkøbstur for flere og flere danskere. Internethandel har været stigende i popularitet i mange år og nåede en foreløbig top under COVID-19-nedlukningerne, da både restauranter og barer lukkede, og vi samtidig blev bedt om at isolere os i eget hjem. Det var en god anledning til at bestille takeaway, shoppe lidt ekstra på nettet og at lægge sine dagligvarer i en virtuel kurv i stedet for en fysisk indkøbskurv., Efter genåbningen er onlinehandlens popularitet faldet en smule, men den ligger fortsat på et højt niveau. I 2022 havde 78 pct. af de 16-74-årige handlet varer online de seneste tre måneder, da de blev spurgt i forbindelse med undersøgelsen til Danmarks Statistiks publikation , It-anvendelse i befolkningen 2022, . I 2012 gjaldt det 60 pct. af befolkningen. Tallene kan også findes på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, ., ”Internethandel har været støt stigende i mange år. Under COVID-19-pandemien tog stigningen fart, og flere fik øjnene op for online handel. Nu ser vi et fald fra 2021 til 2022, som hovedsageligt skyldes, at vi køber mindre takeaway, efter restauranter og caféer igen må servere mad og drikke. Alligevel er niveauet højere end før COVID-19,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Andel der har handlet online inden for de seneste tre måneder, pct. af befolkningen, 16-74-årige, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Tøj og streaming, Når danske forbrugere køber på nettet, er det især tøj, sko og accessories, de modtager med posten. I 2022 bestilte 69 pct. af dem, der havde handlet online inden for de seneste tre måneder, varer i denne kategori., Samlet set er digitale tjenester dog mere populære end beklædningsgenstande og blev købt af 89 pct. af online-shopperne. Herunder findes varer, der ikke er fysiske, såsom abonnementer til streaming af serier og film, adgang til e-bøger, billetter til fx biografer og koncerter samt online spil. 64 pct. købte adgang til film og serier, hvilket gør kategorien til den mest populære inden for digitale tjenester og den næstmest populære inden for online handel i alt efter tøj, sko og accessories. , Top 13 køb af varer på internettet inden for de seneste tre måneder blandt de e-handlende, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Stigning i svindel , I 2019, hvor , de seneste tal fra Eurostat, er fra, blev 3 pct. af de danskere, der handlede online, udsat for svindel. Det er på niveau med EU-gennemsnittet. I 2017 lød tallet for danskere, der var blevet svindlet, på 2 pct. Med 11 pct. af de e-handlende er Malta det land, hvor flest EU-borgere kom galt afsted og blev svindlet i forbindelse med internethandel i 2019 . , I 4. kvartal 2022 steg svindelen med danske betalingskort efter en faldende tendens siden 2016, , viser tal fra Nationalbanken, . Niveauet er dog fortsat lavere end i 2016, hvor danske betalingskort blev misbrugt i forbindelse med internethandel 95.000 gange for samlet 86 mio. kr. i 1. kvartal. Syv år senere i 1. kvartal 2023 var antallet halveret til 50.000 misbrug for samlet 60 mio. kr. , Størstedelen af svindlen med danske betalingskort sker ved handler, hvor betalingen går til udlandet. I 2022 stod denne type svindel for 89 pct. af værdien, der blev svindlet for., Svindel med danske betalingskort ved e-handel, dansk og udenlandsk svindel, 1.000 kr., Anm.: Svindel inkluderer her både kortmisbrug i forbindelse med e-handel, samt postordre- og telefonsalg., Kilde:  , www.statistikbanken.dk/DNBSMIS, , Nationalbanken, Læs mere om brug af it i danske hjem og virksomheder på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-23-fire-ud-af-fem-handler-online

    Bag tallene

    Danmark og danskerne på godt og ondt

    Vi drikker mindre øl og mere vin, foretrækker Spanien som feriedestination og så er vores uddannelsesniveau stigende. Det er bare nogle af de mange oplysninger, der fremgår af Statistisk Årbog 2011, som i detaljer beskriver danskerne og det danske samfund., 15. juni 2011 kl. 0:00 ,  , Danmark og danskerne på godt og ondt, Vi drikker mindre øl og mere vin, foretrækker Spanien som feriedestination og så er vores uddannelsesniveau stigende. Det er bare nogle af de mange oplysninger, der fremgår af Statistisk Årbog 2011, som i detaljer beskriver danskerne og det danske samfund. , Her kan du også læse, at: , 77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er dog faldende - især blandt de unge. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift, i 2011 var det 34 pct. , Vi ser flere og flere danske film. I 2010 blev der solgt 18 pct. flere billetter til danske film end året forinden. Billetter til danske film udgjorde 22 pct. af det samlede billetsalg. Den mest sete danske film i 2010 var Klovn - The Movie. , Gennemsnitsalderen for dem, der overtræder loven, er lige under 35 år. Yngst er de voldsdømte, mens de ældste kriminelle har en større tilbøjelighed til økonomisk kriminalitet. , Danskerne så i 2010 i gennemsnit tv i 3 timer og 21 minutter dagligt. Det er en stigning på 12 minutter i forhold til 2009. Folk over 55 har det højeste tv forbrug med 4 timer og 7 minutter dagligt. , 13 milliarder sms-beskeder sendte danskerne i 2010 fra deres mobiltelefoner. Det blev derudover til 85 millioner mms-beskeder. , Den danske befolkning bliver ældre og ældre. Siden 1980 er gennemsnitsalderen i Danmark steget med 3,5 år. , Årbogen kan købes eller downloades på , www.dst.dk/aarbog, . For yderligere oplysninger kontakt Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, mail , uag@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-06-15-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

    Pressemeddelelse

    Hvordan måler man fattigdom?

    12. september 2012 kl. 0:00 ,  , Der har i Danmark været debat om fattigdom og måling af fattigdom. I en ny publikation fra Danmarks Statistik om danskernes levevilkår sættes der særlig fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet ”i risiko for fattigdom”, men definerer det forskelligt. Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fattigdom defineres herved af begge organisationer som den andel af befolkningen, der har de laveste disponible indkomster:, • 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender Eurostats mål., • 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender OECD’s mål., Måler man risikoen for fattigdom over tid med Eurostats definition, har 2,6 pct. af danskerne været i risiko for fattigdom mindst 5 år i træk., Kombinerer man målet om ”risiko for fattigdom” med et mål om, hvorvidt der er goder folk ikke har råd til (såkaldte materielle afsavn), og om de har en meget lav beskæftigelse (såkaldt lav arbejdsintensitet), viser det sig, at 9,6 pct. af dem, der indgår i målingen, både er ”i risiko for fattigdom”, har ”materielle afsavn” og ”lav arbejdsintensitet” (Eurostats definition)., Beder man danskerne om selv at vurdere deres økonomi, viser det sig, at 5 pct. har svært og 4 pct. meget svært ved at få pengene til at slå til, mens halvdelen har det let (22 pct.) eller meget let (28 pct.)., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent gratis pdf-version af publikationen Levevilkår  , Yderligere oplysninger: Kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på 20 33 08 75 eller , npl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-12-hvordan-maaler-man-fattigdom

    Pressemeddelelse

    Eksempelsamlingen

    Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

    Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

    21. januar 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation