Søgeresultat

Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 ,  , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

Bag tallene

Svar på kritik af ejendomssalgsstatistikken

14. august 2012 kl. 8:53 ,  , I dagens pressedækning er Danmarks Statistik kritiseret for, at vores statistik om boligmarkedet er forkert. Kritikken knytter sig til de foreløbige tal for den månedlige prisudvikling på ejerboligmarkedet og de reviderede tal, som offentliggøres, efterhånden som datamaterialet bliver mere og mere fyldestgørende. , Månedsstatistikken giver en hurtig indikation på den aktuelle prisudvikling og fungerer som et supplement til den mere præcise og detaljerede kvartalsvise ejendomssalgsstatistik, der offentliggøres tre måneder efter kvartalets udløb., At udarbejde løbende konjunkturbelysende statistik indebærer ofte en afvejning mellem hurtig publicering og høj sikkerhed i tallene. Begge faktorer kendetegner statistikkens kvalitet, men specielt den hurtige publicering er typisk den mest efterspurgte, når vi taler konjunkturindikatorer. Vi har med den månedlige publicering bestræbt os på at levere meget hurtige tal for udviklingen på ejendomsmarkedet. Dette medfører, at vi, når vi offentliggør første gang, baserer statistikken på ca. 70 pct. af de mulige indberetninger. Dette gør vi tydeligt opmærksom på i vores offentliggørelse. Da tallene fra start hviler på en stikprøve af handlerne i måneden, revideres tallene løbende, i alt otte gange, inden tallene erklæres endelige. , Månedsstatistikken er på nuværende tidspunkt blevet offentliggjort siden december 2011, og revisionerne af de foreløbige tal er blevet fulgt nøje. Danmarks Statistik har i den forbindelse observeret tegn på en systematisk undervurdering af prisudviklingen i vores statistik. Dette er genstand for grundig analyse og har været diskuteret med vore brugere., Statistikken er baseret på data fra det elektroniske tinglysningssystem. Vi leder således efter årsager til, at prisudviklingen for de handler, der hurtigt bliver indarbejdet i systemet, skulle have en systematisk lavere prisudvikling, end de, der indarbejdes senere. Før vi har et klart billede af årsagen til de ensidige revisioner, kan vi ikke lave en retvisende regulering af resultaterne., I vores formidling har vi forsøgt at tage højde for usikkerheden blandt andet ved at præsentere udviklingen i et tremåneders gennemsnit og ved at gøre opmærksom på, at første offentliggørelse kun dækker 70 pct. af handlerne, samt at tallene revideres op til otte gange. Dette har øjensynligt ikke været tilstrækkeligt. Danmarks Statistik vil derfor allerede fra næste offentliggørelse forbedre formidlingen om usikkerhed og revisioner. , For yderligere kommentarer kontakt venligst afdelingsdirektør Kirsten Wismer, tlf.: 39173911, , kwi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-14-Ejendomssalg

Pressemeddelelse

Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.  , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

Bag tallene

Hver femte arbejder i udenlandsk firma

Næsten hver femte af alle privat ansatte er beskæftiget i et udenlandsk firma., 22. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Det er et par af konklusionerne i , Udenlandske firmaer i Danmark, , som udkommer i dag. Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Et par andre nye konklusioner om globaliseringens betydning er disse:, 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hent , Udenlandske firmaer i Danmark, på , www.dst.dk/globalisering, . Læs mere om hovedkonklusionerne i sammenfatningen på side 7-8., Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Bøegh på tlf. 39 17 31 41 eller , pbn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-22-Udenlandske-virksomheder

Pressemeddelelse

Langt færre dør i trafikken

14. november 2001 kl. 0:00 ,  , Fra 1986 til 2000 er antallet af personer, der dør i trafikken, faldet med 31 pct. I 1986 døde 723 personer i trafikuheld - i 2000 var antallet nede på 498. Samtidig er antallet af trafikuheld faldet med 34 pct. siden 1986. I 1986 skete der 11.170 trafikuheld - i 2000 var antallet faldet til 7.346. I samme periode er biltrafikken vokset med 59 pct., hvorimod niveauet for cykel- og knallerttrafikken var det samme i 2000 som i 1986. Det viser bogen , Færdselsuheld 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Der dør også færre i trafikuheld, hvor én af de implicerede er spirituspåvirket. Siden 1986 er antallet af dræbte i spiritusuheld faldet med 48 pct., mens antallet af spiritusuheld er faldet med 44 pct. , Det er først og fremmest 18-19-årige mænd, der kommer galt af sted i trafikken, idet de har mere end fire gange så mange skader som gennemsnittet af befolkningen. De fleste færdselsuheld i 2000 skete i maj - her var der gennemsnitligt 23 uheld pr. dag, hvor gennemsnittet for hele 2000 var på 20 uheld dagligt. De fleste uheld sker i myldretiden om eftermiddagen fra kl. 15 til 16, og fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen sker der i gennemsnit 24,8 uheld, mens søndag er sikrest med gennemsnitlig 15 uheld. Der sker flest trafikuheld i byområderne, men uheldene uden for byzone er langt alvorligere. 60 pct. af alle trafikuheld skete i 2000 i byområder, men to tredjedele af alle trafikdrab fandt sted uden for byzonerne. , Den største enkelte uheldssituation er eneuheld, som udgør 21 pct. af alle uheld. Det gælder også trafikuheld, hvor der er personer, der bliver dræbt. 23 pct. af alle trafikdrab sker ved eneuheld. , Færdselsuheld 2000, er på 144 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-11-2001-trafikken

Pressemeddelelse

Nyt forbedret forbrugerprisindeks

23. februar 2000 kl. 0:00 ,  , Fredag den 25. februar har Danmarks Statistik premiere på et nyt og bedre forbrugerprisindeks. En række grundlæggende og principielle ændringer i beregningsmetoden betyder, at forbrugerprisindekset bliver mere tidssvarende og præcist. Derudover kommer ændringerne til at betyde, at det danske forbrugerprisindeks og det EU-harmoniserede stort set bliver ens. Den eneste forskel bliver, at der i det EU-harmoniserede ikke indgår ejerboliger og privathospitaler. , Forbrugerprisindekset bliver opgjort på baggrund af de priser, som forbrugerne rent faktisk betaler for varer og tjenester. Hver måned bliver der indsamlet over 20.000 priser i hele landet på alt fra letmælk til Volvo'er. , Den nye beregningsmetode vil i større omfang tage højde for, at forbrugerne skifter fra varer med store prisstigninger til varer med lavere prisstigninger. Fremover vil der også i højere grad blive taget hensyn til fordelingen af forbruget på enkelte varer og forretninger, og der bliver taget nyere tal for forbrugets sammensætning i brug. , Tidligere er priserne for frugt, grøntsager og fisk blevet korrigeret for sæsonudsving, men det vil ikke ske fremover. Det betyder, at de sæsonbestemte prisudsving også for de fødevarer bliver synlige. Endelig vil indekset blive udvidet til også at indeholde tal for forsikringer, charterrejser og gebyrer på for eksempel pas og kørekort. , De forskellige ændringer gælder også nettoprisindekset. De to indeks bliver offentliggjort hver måned og bliver blandt andet brugt til at regulere lejekontrakter, kontrakter mellem offentlige og private virksomheder samt regulering af indeksobligationer. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/23-02-2000-bedre-cpi

Pressemeddelelse

Virksomheder og privates it-sikkerhed halter

Både virksomheder og private oplever problemer i forhold til at beskytte deres computere. Således har en ud af tre private internetbrugere været udsat for en computervirus det seneste år, mens hver fjerde virksomhed har været ramt af systemsvigt eller ødelæggelse af data som følge af svigt i hardware eller software. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag som del af en særlig undersøgelse om it-sikkerhed., 16. november 2010 kl. 0:00 ,  , Virksomheder og privates it-sikkerhed halter,    , Både virksomheder og private oplever problemer i forhold til at beskytte deres computere. Således har en ud af tre private internetbrugere været udsat for en computervirus det seneste år, mens hver fjerde virksomhed har været ramt af systemsvigt eller ødelæggelse af data som følge af svigt i hardware eller software. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag som del af en særlig undersøgelse om it-sikkerhed. ,   , I dagens offentliggørelser , Befolkningens brug af internet 2010, og , Danske virksomheders brug af it 2010, fremgår det også, at: , 1 ud af 50 virksomheder har det seneste år oplevet, at medarbejdere videregav fortrolige data enten ved en fejl eller med vilje. , Virksomheder med mindst 50 ansatte er mere sårbare i forhold til svigt i hardware eller software end mindre virksomheder.  , Ni ud af ti internetbrugere bruger sikkerhedssoftware eller værktøjer på deres computer. Fire pct. opdaterer aldrig deres software.  , Fire ud af ti internetbrugere laver aldrig sikkerhedskopier af deres private billeder og dokumenter. Det svarer til 1,4 millioner borgere. , Fire pct. har været udsat for misbrug af deres personoplysninger., Du kan læse mere i de vedhæftede Nyt fra Danmarks Statistik. ,   , For yderligere oplysninger om virksomhederne kontakt venligst Martin Lundø tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, og for befolkningens brug kontakt Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-16-Virksomheders-og-privates

Pressemeddelelse

Børn med uuddannede forældre mest på sygehus

621.000 personer var indlagt på sygehus én eller flere gange i 2007., 4. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Børn med uuddannede forældre mest på sygehus, 621.000 personer var indlagt på sygehus én eller flere gange i 2007., Dette og meget mere kan du læse om i Statistiske Efterretninger, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2009:7., Læs bl.a. også, at:, Børn med uuddannede forældre er mest på sygehus. , Børn, der bor i familier, hvor der er modtaget kontanthjælp, er oftere indlagt på sygehus end andre børn. , Enlige indlægges oftere end gifte. , Kvinder inden for , Lastbil- og bustransportarbejde, har den største indlæggelseshyppighed. For mændene gælder det inden for , Betjening af maskiner inden for træindustrien, . , Mændene bliver oftest indlagt med sygdomme i kredsløbsorganer, mens kvinderne oftest indlægges med sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselseng. , På Bornholm ligger man på sygehuset i længst tid - på Fyn i kortest tid. , Små børn bliver oftest indlagt med sygdomme i åndedrætsorganer. , Blandt de indlagte mænd er der flest personer i aldersgruppen 55-64 år, mens der hos kvinderne er flest i aldersgruppen 75-84 år., Du kan også læse om udskrivningsdiagnose, indlæggelseshyppigheder efter familietype, socioøkonomisk status, uddannelse, erhverv, bolig samt efter herkomst og landegruppe. Desuden er der tal på indlæggelses-hyppigheder og sengedagsforbrug efter geografi., Se hvordan det ser ud i netop din landsdel i , Statistiske Efterretning, , Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2009:7, ., For yderligere oplysninger kontakt , Lisbeth Laursen, , tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-04-Boern-med-uuddannede-foraeldre

Pressemeddelelse

Mød en kollega: Nuri Peker

"Jeg havde lyst til noget andet", Nuri Peker, kontormedarbejder (afdelingsleder) i kontoret Interviewservice, Uddannelse: kontoruddannet i Danmarks Statistik,  , Nye opgaver, Efter studentereksamen i Tyrkiet tog jeg en HG (handelsskolernes grunduddannelse) i Danmark, før jeg blev kontorelev i Danmarks Statistik i 2000. Som elev var jeg rundt i tre kontorer, før jeg blev fastansat i Uddannelse i 2002. , I 2010 skiftede jeg kontor til Interviewservice. Og hvorfor nu det? Jeg havde lyst til noget andet., Stikprøver og kundekontakt, I mit nye kontor, , Interviewservice, , løser vi opgaver for kunder. Kunderne er alt fra universiteter og offentlige institutioner til private virksomheder og interesseorganisationer., Jeg står bl.a. for at danne populationer til stikprøver. Dvs. at jeg fx skal finde 100 repræsentative virksomheder, 200 pædagoger eller 1.000 borgere, som vi beder om at besvare en spørgeskemaundersøgelse (typisk online). Vi designer undersøgelserne i tæt dialog med vores kunder., Jeg holder af, at de nye opgaver er tidsmæssigt afgrænsede, og af friheden til selv at planlægge min tid. Flekstiden i Danmarks Statistik gør det muligt for mig at aflevere mine børn i skole uden stress., Netværk, Selv om jeg er skiftet til et andet kontor, spiser jeg stadig frokost med de samme folk som før. Jeg sidder nemlig ved "elevbordet", der består af yngre hk'ere og nuværende elever. Det har jeg gjort, lige siden jeg selv var elev. På den måde har jeg et godt netværk i huset, og jeg ved, hvad der sker rundt omkring i krogene ..., Udgav bog om uddannelse, Når jeg nu kigger tilbage på mine otte år i Uddannelse, kan jeg se, at jeg har nået nogle gode resultater. Bl.a. har jeg udgivet en publikation, der hedder , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., De bøger og andre publikationer, jeg har været med til at skrive, har givet opmærksomhed både i pressen og i undervisningsverdenen. Rigtig rart, at vores statistik bliver brugt ude i samfundet. Det er jo formålet med vores arbejde. , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 27 14 82 97 eller , npe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/NuriPeker

Kvalitetspolitik

Danmarks Statistik (DST) er en fagligt og politisk uafhængig institution, der udvikler, producerer og publicerer statistik om samfundet. DST udarbejder upartisk og objektiv statistik efter anerkendte metoder og statistiske procedurer. Desuden sikrer DST statistisk fortrolighed. Vores mål er, at statistikkerne er retvisende og pålidelige, sammenhængende og sammenlignelige. , Statistikkerne er defineret ud fra brugernes behov, udgives hurtigt og punktligt og søges præsenteret på en klar og forståelig måde. For at opnå dette, er DSTs faglige uafhængighed fastsat ved lov, jfr. Lov om Danmarks Statistik, og det sikres, at personalet har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at opfylde de løbende statistiske behov., DST producerer og formidler officiel statistik, og sikrer sammenhæng indenfor og imellem statistikkerne, herunder sammenlignelighed over tid og geografiske områder. I videst muligt omfang benyttes eksisterende administrative kilder for at minimere indberetningsbyrden for virksomheder og borgere., DST lægger vægt på god service, effektivitet og omkostningseffektivitet for at opfylde de stigende nationale og internationale ønsker. DST deltager i det internationale samarbejde og lever op til kravene til det europæiske statistiske system., DST arbejder efter veldefinerede metoder og planer. Kvalitetsindikatorer og andre vigtige faktorer vedrørende processer og produkter er veldefinerede, og resultater kontrolleres i overensstemmelse hermed. Hvis kvalitetsindikatorerne ikke er tilfredsstillende, gennemføres ændringer og forbedringer af processer og procedurer., DSTs kvalitetssystem er baseret på de 16 principper i den europæiske statistiske kodeks for god praksis, Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice), der er offentliggjort af Eurostat:, Faglig uafhængighed, 1a. Koordinering og samarbejde, Bemyndigelse til at indsamle data samt adgang til data, Tilstrækkelige ressourcer, Kvalitetsforpligtelse, Statistisk fortrolighed og databeskyttelse, Upartiskhed og objektivitet, God metodologi, Egnede statistiske fremgangsmåder, Begrænset byrde for respondenterne, Omkostningseffektivitet, Relevans, Nøjagtighed og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Sammenhæng og sammenlignelighed, Tilgængelighed og klarhed

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/kvalitet-for-statistikproduktion/kvalitetspolitik