Søgeresultat

Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

Bag tallene

Brede projekter: En lettere ansøgningsproces og fremtidssikring af dine projekter i Danmarks Datavindue

I Forskningsservice er vi glade for, at vi nu kan forbedre vores service og tilbyde jer som brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger en mulighed for at definere brede projekter. Læs om mere om alle fordelene her., 9. juli 2025 kl. 10:00 , Af , Lasse Hørby Madsen, Som bruger af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger, har du mulighed for at formulere dine projekter bredt, hvilket medfører en række fordele. Det vil først og fremmest lette din ansøgningsproces og fremtidssikre dine projekter, så de nemmere kan udvides senere. , Derudover vil du have mulighed for at gennemføre flere analyser under samme projekt, du vil have større fleksibilitet til at lave flere iterationer af analyser inden for projektets rammer samt mulighed for mere eksplorativ dataanalyse., Det er fortsat nødvendigt at argumentere for projektets databehov i forhold til formålet med projektet, jf. kravet om dataminimering. På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du vejledning til, hvordan man opretter en projektindstilling – herunder anbefalinger til og eksempler på, hvordan projektbeskrivelsen kan udfyldes. , Gå til Oprettelse af projektindstilling - Danmarks Statistik , Bemærk:, Det er stadig muligt at indsende afgrænsede projektindstillinger, hvis det passer bedre til jeres behov. , Vi hører gerne fra dig, Hos Forskningsservice har vi oplevet positiv respons fra brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger på vores tidligere nyhedsmails om emnet., Har du spørgsmål, kommentarer eller input, hører vi meget gerne fra dig. Din feedback er vigtig og bidrager til, at vi kan gøre vores services endnu bedre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/brede-projekter

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Pilotprojekt åbner op for adgang til fulde registre for offentlige institutioner

Nu kan offentlige institutioner få adgang til fuldt registerudtræk i et nyt pilotprojekt fra Forskningsservice. Det giver større fleksibilitet i databehandlingen, mulighed for egne populationer og øget kontrol med analysegrundlaget. Du skal blot kunne begrunde dit behov - så får du hele datasættet leveret., 23. april 2025 kl. 10:50 , Af , Erica Born Ahrenfeldt, Ønsker du bedre muligheder for at køre flere iterationer af populationer, kvalitetssikre analyser løbende eller arbejde mere eksplorativt i dine dataanalyser? Så har vi godt nyt: Forskningsservice har netop åbnet op for et pilotprojekt, hvor offentlige institutioner kan bestille fuldt registerudtræk til projekter. Du skal som bruger kunne begrunde behovet for fuldt registerudtræk, men derefter kan du få leveret samtlige observationer i registret., Med fuldt registerudtræk kan du selv:, Danne populationer, Oprette kontroller for populationer dannet i Forskningsservice, Lave sub-populationer af grunddata for at berige eksterne populationer, Ønsker du at benytte denne mulighed, kan du nemt anmode om det i projektindstillingen. Angiv kort dit behov, fx at du ønsker at danne populationen selv. Forskningsservice står naturligvis klar til at vejlede dig om, hvilke registre der eventuelt bør bestilles., Forskningsservice kan forsat hjælpe med at danne populationer eller kontrolpopulationer til et projekt, hvis det ønskes. Fremover vil dette blive udført på baggrund af en rammeaftale., Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Skriv til Forskningsservice eller læs mere om fuldt registerudtræk på Danmarks Statistiks hjemmeside., Gå til Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner - Danmarks Statistik, Bemærk:, Muligheden tilbydes som pilotprojekt i hele 2025 for offentlige institutioner.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/pilotprojekt-aabner-op-for-adgang-til-fulde-registre-for-offentlige-institutioner

Vi flytter mest i juli måned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

Bag tallene

Danmark klæder i stigende grad europæerne på

I dag begynder modeugen i Paris, men også i Danmark er der grund til at fokusere på tøj. Tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk eksport af tøj og beklædningsgenstande til resten af Europa stiger., 28. februar 2017 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport til EU, er nu 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. i 2007 var tallet 17,6 mia. kr., Stigningen i den samlede eksport til EU-landene er endnu højere, hvis man ser på udviklingen fra 2009 – da var eksporten nemlig kun på 15,2 mia. kr. mod de 17,6 mia. kr. i 2007., Til Frankrig, hvor catwalken i hovedstaden lige nu fyldes under modeugen i Paris, er stigningen i eksporten af dansk tøj mere end fordoblet siden 2007. Her er eksporten steget fra 0,6 mia. kr. i 2007 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct., Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr. virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007., Resten af verden følger med, De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007., Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016., Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-28-danmark-klaeder-i-stigende-grad-europaeerne-paa

Bag tallene

SEPLINE – en ny guideline, der bidrager til at styrke socioøkonomisk epidemiologisk forskning baseret på danske registerdata

Det er nu muligt for dig, som er optaget af socioøkonomisk epidemiologisk forskning at gøre brug af en guideline SEPLINE, som kan bidrage til at styrke forskning på området. , 29. oktober 2025 kl. 13:58 , Af , Julie Nielsen, Initiativet til SEPLINE (Socioeconomic position in epidemiological research – a national guideline on Danish registry data), blev etableret med det formål at udvikle en struktureret ramme og en metodologisk guideline, der kan styrke sammenlignelighed, kvalitet og realiserbarhed i socioøkonomisk epidemiologisk forskning baseret på danske registerdata. Bag initiativet står to forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet, der med støtte fra Danish Comprehensive Cancer Center, har samlet over 40 forskere, som har bidraget til guidelinen.  , Guidelinen tilbyder specifik information om datakilder samt anbefalinger om variabelvalg, tidspunkt for dataindsamling og datahåndtering. Selvom den er målrettet dansk registerbaseret kræftforskning, har guidelinens metodologiske principper bredere relevans for andre sygdomme og internationale kontekster. Ved at fremhæve gennemsigtighed, teoretisk forankring og metodisk stringens, søger SEPLINE at fremme studiet af sociale determinanter for sundhed. Forskere opfordres til at anvende guidelinen som et relevant udgangspunkt og tilpasse den til deres specifikke studiepopulationer og forskningsspørgsmål, hvilket sikrer dens relevans på tværs af forskellige kontekster., SEPLINE er udgivet af Clinical Epidemiology og kan findes , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/sepline

Ida og William topper navnelisten for nyfødte

316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på dst.dk/navne. Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne., 14. januar 2011 kl. 0:00 ,  , Ida og William topper navnelisten for nyfødte, 316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på , dst.dk/navne, . , Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne. , Af dagens offentliggørelse fremgår det også, at: , Pigernes højdespringer er Alberte, som er steget fra nr. 23 til nr. 13 , Største fald for pigenavnene er Mille, der er faldet fra nr. 19 til nr. 31 , Drengenes højdespringer er Felix, som er steget fra nr. 53 til nr. 34 , Største fald for drengenavnene er Emil, Jeppe og Bertram, der alle er faldet 7 pladser ned af top 50-listen , I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres desuden mest populære navne for hele befolkningen. Heraf fremgår det blandt andet, at SEN-efternavnene er stærkt nedadgående blandt de yngre genererationer. Således er det kun 19 pct. af de 0-årige, der har et SEN-efternavn. , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, mail , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-14-navne

Pressemeddelelse

I 22 kommuner bliver mere end 75 pct. af indkomstskatten knyttet til beskæftigelse tjent uden for kommunegrænsen

Siden 2007 er kommunernes skat på indkomst knyttet til beskæftigelse udenfor kommunen steget i forhold til den del, som kommer fra beskæftigelse indenfor kommunen, i 95 kommuner, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 15. november 2017 kl. 8:27 ,  , I 2015 var 50 pct. af kommunernes indkomstskat knyttet til beskæftigelse tjent udenfor kommunen. I 2007 var andelen 44 pct., I de fleste kommuner i hovedstadsområdet kom over 70 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsindkomst fra personer, der pendlede ud af kommunen, i 2015. Andelen er højest i Vallensbæk (89,1 pct.), Dragør (84,7 pct.) og Frederiksberg (83,7 pct.) kommuner. , Også i Østsjælland og nabokommunerne til Aarhus, Aalborg og Odense kom over halvdelen af skatteprovenuet fra erhvervsindkomst fra pendlere i 2015. I kommuner længere fra de store byer som fx Thisted, Sønderborg og en række ø-kommuner var andelen af skatteprovenuet fra pendlere under 20 pct., Det viser Danmarks Statistiks analyse, , Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, , som er udkommet i dag., Analysen viser også, at andelen af skatteprovenuet knyttet til beskæftigelse, som kommer fra personer, som arbejder uden for kommunen, er steget mest i kommuner, der hverken har en meget høj eller meget lav grad af indkomstskatteprovenu hentet udenfor kommunen - fx Kerteminde, Herning og Vejle. Andelen er steget mindst i hovedstadskommunerne, hvor andelen allerede i 2007 var høj, og i kommunerne langt fra de store byer, hvor andelen var lavest. , Andele og udviklinger i de enkelte kommuner kan ses i , dette regneark, ., Spørgsmål om analysen rettes til:, Specialkonsulent Søren Dalbro, 39 17 34 16, , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-15-I-22-kommuner-bliver-mere-end-75-pct

Pressemeddelelse

Medicinalindustrien fører inden for forskning

17. december 2012 kl. 9:50 ,  , Medicinalindustrien står for hele 19 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne branche er den ene af fire brancher, som samlet set står for 57 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og innovationsaktiviteter. , De øvrige brancher er fremstilling af maskiner (13 pct.), videnskabelig forskning og udvikling (13 pct.) og computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende it mv. (12 pct.). Til gengæld står de fire brancher kun for 11 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet., Det fremgår af publikationen , Innovation og forskning 2012, , der udkommer i dag. Her kan du også læse:, • Større virksomheder er mest innovative. Blandt virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte er 77 pct. innovative, mens andelen er 41 pct. blandt virksomheder med under 10 ansatte., • De offentlige omkostninger til forskning og udvikling er først og fremmest steget inden for teknisk videnskab og sundhedsviden-skab med henholdsvis 74 pct. og 42 pct. fra 2007 til 2010. Samlet er forskningsudgifterne i samme periode steget med 34 pct., • Inden for de seneste fem år har 27 pct. af virksomhederne med IP-rettigheder (patenter, design, varemærker og brugsmodeller) oplevet, at deres produkter er blevet piratkopieret., • I 2002 var 42 pct. af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder. I 2010 var det 47 pct., For yderligere oplysninger kontakt Helle Månsson på tlf. 39 17 31 13 eller på , hej@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-17-medicinalindustrien-foerer-inden-for-forskning

Pressemeddelelse