Søgeresultat

Mange forbedringer i miljøet

19. november 2001 kl. 0:00 ,  , Luften, danskerne indånder, er blevet renere de seneste ti år. Det viser , Miljø 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. På en række områder kortlægger bogen miljøet med de seneste tal, og mange viser en positiv udvikling. , Der er fx sket et markant fald på mere end 80 pct. i luftens indhold af svovldioxid og bly i både København, Aalborg og Odense fra 1991 til 2000. Det skyldes bl.a., at svovl er blevet reduceret i diesel og fyringsolie, og at der ikke længere er bly i benzin. , Vandmiljøet er også blevet forbedret på mange områder de seneste ti år. Spildevandet fra industrien, landbruget og de private husstande bliver renset bedre. Samtidig er kvaliteten af badevandet ved de danske strande blevet forbedret, og antallet af badeforbud er faldet med 75 pct. siden 1990. , Mængden af affald er efter en periode med vækst ligeledes begyndt at falde, og vi genbruger mere end nogensinde før. Den samlede mængde af affald er faldet med 4 pct. siden 1996, hvilket skyldes en reduktion af affaldet fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsvirksomheder. Affaldsmængden fra husholdningerne er dog steget 8 pct. i perioden 1996-1999. , Det miljøøkonomiske regnskab viser bl.a., at industrien i 1999 tegnede sig for 37 procent af det samlede energiforbrug. Regnskabet viser også, at alle erhverv i perioden 1988-99 udnyttede energien mere effektivt. , Miljø 2001, giver en bred introduktion til - og orientering om - miljøforholdene i Danmark. Bogen er på 149 sider og koster 232 kr. - den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk/boghandel. , Vil du vide mere? , Ring til Preben Etwil på 39 17 31 81 eller send en E-post til , pet@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-11-2001-miljoe

Pressemeddelelse

Uddannelsesregistret

På denne side kan du hente kommasepererede csv-filer, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister., Tabellerne afspejler det aktuelle uddannelsesregister, og links til tabellerne opdateres dagligt., Uddannelsesregistret består grundlæggende af tre tabeller, der hver i sær beskriver væsentlige aspekter af uddannelserne. Jf. nedenstående skitse, er de tre centrale tabeller KT_UDD, KT_AUDD og UDDVEJ, som sammenkobles via variablene UDD og AUDD., Variablene UDD og AUDD, som repræsenterer hhv. uddannelsesaktivitet/-program og uddannelseskvalifikation, tildeles en lang række klassifikationsvariable. , UDD-kodernes tilhørende variable findes i tabellen UDD_klassifikation, imens AUDD-kodernes tilsvarende tilhørende variable findes i tabellen AUDD_klassifikation., UDD- og AUDD-koder klassificeres på både DISCED-15, som er Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation, og på den internationale standardiserede uddannelsesklassifikation ISCED2011., Læs mere herom på: , www.dst.dk/disced-15, Herunder ses en illustration af tabellernes indhold og relationer i uddannelsesregistret., Vejledning til uddreg_tabeller, Uddannelses­register­tabeller, Hent uddannelsesregistret, Hent uddannelsesregistret gammel version,  (opdateret sidste gang 26.2.2015), Hjælpetabeller, KT_UDD, KT_AUDD, UDD_KLASSIFIKATION, AUDD_KLASSIFIKATION, UDDVEJ,  , UDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST, AUDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST,  ,  , DISCED_UDDANNELSESNIVEAU,  ,  ,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_OVER, DISCED_HOVEDOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_UNDER, DISCED_HOVEDOMRAADE_DETALJERET,  ,  ,  , DISCED_UDDANNELSESTYPE_OVER, DISCED_UDDANNELSESTYPE_UNDER,  ,  ,  , DISCED_FAGOMRAADE_OVER, DISCED_FAGOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_FAGOMRAADE_UNDER,  ,  ,  , ISCED_P_LEVEL, ISCED_P_CATEGORY, ISCED_P_SUB_CATEGORY,  ,  ,  , ISCED_F_BROAD_FIELD, ISCED_F_NARROW_FIELD, ISCED_F_DETAILED_FIELD,  ,  ,  , Kompetence, Omraade, Loen, Ministerium, Teoripraktik,  ,  ,  , Afsp1e , Fsp1e , Fsp1h , Fsp1m, Fsp1u , ISCED1997 bf,  , ISCED1997_nf, ISCED1997_df, ISCED1997_l, ISCED1997_d, Orient,  , Oversigt over konverteringer fra administrative koder til uddannelseskoder, cosa_spec_til_udd_reg,  , fkb_til_udd_reg, Gyldige relationer imellem UDDVEJ og UDEL/FORM på videregående uddannelse, udel_uform_vid, udel_uform_vid_semikolon

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/uddannelsesregistret

Bygge og anlægsaktiviteten

Følg med i den økonomiske aktivitet i bygge- og anlægsbranchen, Er du i byggebranchen, underleverandør til byggebranchen, eller på anden måde interesseret i hvordan aktiviteten udvikler sig i bygge- og anlægsbranchen, så kan nationalregnskabets forskellige ”lister” give dig værdifuld viden. , FÅ VIDEN OM BÅDE PRODUKTION OG INVESTERINGER I BRANCHEN, Listerne viser udviklingen på detaljeret niveau for både investeringer og for produktionen i bygge- og anlægsbranchen. For eksempel indeholder listerne en detaljeret opdeling af reparationsaktiviteten fordelt på løbende vedligeholdelse og hovedreparation af henholdsvis boliger og erhvervsbygninger. , Liste 1: , Kvartalsvis opgørelse af produktion fordelt på produkter for bygge- og anlægsbranchen (basispris), Liste 2: , Kvartalsvis opgørelse af produktion fordelt på produkter for reparation og vedligeholdelse for bygninger (basispris), Liste 3: , Kvartalsvis opgørelse af produktfordelte investeringer i bygninger og anlæg (køberpris), Liste 4: , Kvartalsvis opgørelse af investeringer fordelt på type, med underopdeling af bygninger, anlæg og transportmidler (køberpris), Liste 5: , Kvartalsvis opgørelse af produktfordelte investeringer i bygninger og anlæg , (basispris), Liste 6: , Kvartalsvis opgørelse af investeringer i fly (køberpris), Værdisætningen sker både i løbende priser, foregående års priser og i kædede værdier., Tabeleksempler - Bygge og anlægsaktiviteten, Pris, De 6 forskellige kvartalvise opgørelser kan købes enkeltvis. For hver kvartal koster den første liste , 1.146,- kr. ekskl. moms, (1.432,50 kr. inkl. moms), de efterfølgende lister koster,  1.563,- kr. ekskl. moms, (1.953,75 kr. inkl. moms) pr. stk., Levering, Du får listerne leveret ved udgangen af hvert kvartal. Listerne leveres som excel-filer og sendes via e-mail. , NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling , Du bestiller ved at kontakte fagkontoret på adressen nedenfor., Kontakt, Bo Siemsen, tlf:21 57 97 24, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for anlægopgaver, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/bygge-og-anlaegsaktiviteten

Rudersdal huser flest med høj indkomst

Hver anden person i Rudersdal Kommune nord for København bor i en familie med høj indkomst. Det viser publikationen Indkomster 2007., 24. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Rudersdal huser flest med høj indkomst, Har du adresse i Rudersdal Kommune, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med høj indkomst, størst. Hver anden person i kommunen nord for København bor nemlig i en familie med høj indkomst, viser Danmarks Statistiks publikation , Indkomster 2007, , som udkommer i dag., En person lever i en familie med høj indkomst, hvis indkomsten har været blandt de højeste 20 pct. i de seneste tre år., Er din adresse derimod i København, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med lav indkomst størst. Her bor hver ottende nemlig i en familie med lav indkomst., Af andre interessante konklusioner i , Indkomster 2007, er blandt andet, at:, i 2007 var den gennemsnitlige indkomst på 274.000 kr. Det er 12.000 kr. mere end året før - svarende til en stigning på knap 5 pct., flere end 51.000 havde over 1 mio. kr. i indkomst i 2007, indvandrere fra ikke-vestlige lande havde en gennemsnitlig indkomst på 189.000 kr. mod 281.000 kr. for personer med dansk oprindelse, kvinder havde i snit lavere erhvervsindkomst end mænd. Den største forskel mellem kønnene optrådte i aldersgruppen 40-44 år, hvor mænd årligt havde 117.200 kr. mere i erhvervsindkomst end kvinder. En del af forskellen skyldes, at flere kvinder har nedsat arbejdstid, Gentofte Kommune nord for København havde den største gennemsnitlige indkomst med 474.000 kr., mens borgere i Lolland Kommune lå med den laveste indkomst på 229.000 kr., personer med høj indkomst overtræder især færdselsloven, mens personer med lav indkomst mest begår indbrud., Temapublikationen, der i år indeholder et særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst, er på 136 sider og koster 140 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel,  eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Birgitte Brøndum, tlf. 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-24-Indkomster2007

Pressemeddelelse

Flere unge uddanner sig

Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen Videre fra grundskolen - de unges uddannelse. Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet, 18. december 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Flere unge uddanner sig, Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, . , Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. , Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet. , Du kan blandt andet læse følgende konklusioner:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene. ,  , Bogen er skrevet af: , Nuri Peker, tlf. 39 17 37 66, , npe@dst.dk, Bogen koster 130 kr. Gratis eksemplarer til redaktionelt brug kan rekvireres ved henvendelse til Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00 eller , boghandel@rosendahls.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2006/18-12-06-Flere-unge-uddanner-sig

Pressemeddelelse

Vi bruger mere af det meste i december

21. december 2000 kl. 0:00 ,  , Julen er i høj grad mavernes fest - vi bruger mere af det meste og gerne af det, som havner i mavesækken, sætter sig på sidebenene og går i blodet! Ikke overraskende viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at danskerne - i forhold til resten af året - bruger langt flere penge på ænder, piskefløde, rødkål og champagne i december måned. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra 3.000 husstande. , Men den travle december måned betyder også, at danskernes forbrug af færdiglavet pizza stiger med 71 pct. i forhold til resten af året. Og måske lidt overraskende falder forbruget af pilsnere - til gengæld stiger forbruget af stærkt øl og stort set alle andre drikkevarer med procenter. Det er sikkert julefrokosterne, der får forbruget på taxakørsel til at stige med 89 pct., og måske er det også de mange julefrokoster, der får forbruget af kondomer til at stige med 65 pct. , December måned er også den måned, hvor de danske mænd bliver ekviperet. Det er formentlig pakkerne under juletræet, der får forbruget af skjorter til at stige halvanden gang, forbruget af pullovers er tre gange så stort og forbruget af strømper til mænd stiger til det dobbelte i forhold til resten af året. Det samme gælder kvinderne - her stiger forbruget af undertøj fx med 73 pct. - og samtidig tyder noget også på, at mange kvinder får kolde fødder i juletiden; i hvert fald stiger kvindernes forbrug af hjemmesko til det femdobbelte i december. , Julen er en travl tid, men alligevel bliver der tid til kulturen. Familiernes forbrug på teater og koncerter mv. stiger med 72 pct. i december, og bogsalget stiger med 82 pct. Til gengæld bliver der ikke så meget tid til 'gør-det-selv-arbejde'. Der købes for 24 pct. mindre maling og andre materialer til vedligeholdelse af boligen mv. Ellers levner december måned ikke plads til den store sparsommelighed - de fleste lukker sikkert øjnene og kører Dankortet gennem maskinen eller beder til de højere magter om et lille mirakel. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser nemlig også, at vi bruger flere penge på spil, især Lotto og bankospil, i december. , Henvendelse , Vil du vide mere?, Kontakt Bo Møller  3917 3411 eller , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/21-12-2000_det_meste_forbrug

Pressemeddelelse

Overblik over den offentlige sektors brug af it

I dag offentliggør Danmarks Statistik publikationen Den offentlige sektors brug af it 2010. Publikationen giver et overblik over den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ¿ lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen., 7. marts 2011 kl. 0:00 ,  , Overblik over den offentlige sektors brug af it , I dag offentliggør Danmarks Statistik , publikationen Den offentlige sektors brug af it 2010, . Publikationen giver et overblik over den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand - lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen. , I publikationen kan du blandt andet læse, at: , 68 pct. af myndighederne bruger open source-software. Open source betyder, at softwaren kan anvendes uden licensbetaling, og at kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver. I 2009 var det 52 pct., der brugte open source , 47 pct. af alle myndigheder afgiver mindst halvdelen af alle deres bestillinger elektronisk - det er en stigning fra 42 pct. i 2009. Især staten er flittig til at foretage indkøb elektronisk , I 2010 havde 30 pct. af myndighederne inden for det seneste år oplevet virusangreb med tab af data eller arbejdstid til følge , Den mest markante barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. Det er en barriere af stor eller nogen betydning for 86 pct. af myndighederne , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-03-07-Overblik-over-den-offentlige

Pressemeddelelse

Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

Bag tallene

Historisk lave prisstigninger giver højere løn

Rekordlave prisstigninger giver reallønnen et gevaldigt løft. Reallønnen er vokset med 17-18 pct. de sidste ti år., 11. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Sidste år lå prisstigningerne på et historisk lavt niveau: Fra 2003 til 2004 steg forbrugerprisindekset således kun med 1,2 pct.: En vare, som i 2003 kostede 100 kr. var i 2004 i gennemsnit steget til 101,20 kr. Man skal helt tilbage til 1958 for at finde lavere prisstigninger.   , Priserne er samtidig steget langt mindre end lønningerne. De sidste ti år er lønnen i den private sektor i gennemsnit steget med ca. 45 pct., mens forbrugerpriserne samtidig kun er steget med ca. 24 pct. Leveomkostningerne for den typiske forbruger er med andre ord kun steget cirka halvt så meget som lønnen. Resultatet er en vækst i reallønnen på 17-18 pct. siden 1994. , I gennemsnit ligger forbrugerpriserne i dag på det dobbelte af, hvad de gjorde i 1982. Det betyder, at danskernes penge har mistet halvdelen af deres købekraft i løbet af de sidste 22-23 år. , For at anskueliggøre de aktuelle lave prisstigninger, kan man forestille sig, at priserne fremover vil stige med samme hast, som de i gennemsnit har gjort de sidste ti år, nemlig 2,2 pct. årligt - i dette tilfælde vil prisniveauet været fordoblet i løbet af de næste 32 år. En sådan halveringstid for pengenes købekraft vil imidlertid ikke være noget problem for den almindelige lønmodtager, hvis også lønningerne fremover stiger med den gennemsnitlige stigningstakt for de sidste ti år (3,8 pct.). I så fald vil lønningerne nemlig være fordoblet om kun 19 år - og reallønnen steget med ca. 35 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-01-11-Laveste-prisstigninger-siden-1958

Bag tallene

Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år

Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050., 4. maj 2011 kl. 0:00 ,  , Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år, Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050. Fremskrivningerne er både opgjort på landsplan frem til 2050, og på regioner og på kommuner frem til 2040. , Nogle af konklusionerne på fremskrivningerne er, at: , Antallet af ældre over 65 år stiger frem til 2044, hvor der vil være 557.000 flere personer i den aldersgruppe, end der er i dag , I 2037 ventes den danske befolkning for første gang at overstige 6 millioner indbyggere - i 2050 vil der være 6.140.000 mennesker i Danmark , De kommuner, der kommer til at opleve den største befolkningstilvækst frem til 2020, er Vallensbæk (+20 pct.), København (+13 pct.) og Horsens (+10 pct.) , De kommuner, der får den største nedgang i befolkningstallet, bliver Læsø (-11 pct.), Lolland (-8 pct.) og Lemvig (-6 pct.) , Forskellen på kommunernes andel af ældre forøges gennem årene, så stigningen vil være størst i de kommuner, hvor der allerede i dag bor flest , Du kan læse meget mere om, hvordan befolkningens sammensætning forventes at udvikle sig i dagens Nyt fra Danmarks Statistik eller i statistikbanken.dk, hvor du også kan se nærmere på udviklingen for lige præcis dit område. , Information om , metoder og forudsætninger for befolkningsfremskrivningen, . For yderligere oplysninger kontakt Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-05-04-Aldersfordelingen-i-dit-omraade

Pressemeddelelse