Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 811 - 820 af 1568

    Arbejdsplan 2004

    Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsplan 2004 redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., 12. januar 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004. ,  , Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet. , I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering. , Arbejdsplan 2004,  kan bestilles gratis i trykt form gennem Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Mere information , Hvis du ønsker at vide mere om , Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Arbejdsplanen udkom den 9. januar 2004 og er på 104 sider. ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-01-12-Arbejdsplan

    Bag tallene

    Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

    Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 ,  , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

    Pressemeddelelse

    Hver anden gentager alvorlig kriminalitet

    30. november 2001 kl. 0:00 ,  , Næsten halvdelen af de 18.000 personer, der fik en frihedsstraf i løbet af 2000, havde også fået en frihedsstraf i den forudgående femårsperiode. 71 pct. af personerne med tidligere kriminalitet og frihedsstraf for ejendomsforbrydelser i 2000 (fx indbrud, tyveri og bedrageri), havde også tidligere fået en frihedsstraf for det samme. Det viser , Kriminalitet 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Tilsvarende havde to tredjedele af personerne med tidligere kriminalitet og en frihedsstraf for at overtræde færdselsloven i 2000, også tidligere fået en frihedsstraf for dette, 45 pct. af dem, der fik en frihedsstraf for volds-forbrydelser, havde tidligere fået en frihedsstraf for en eller flere voldsforbrydelser, og 29 pct. af dem, der fik en frihedsstraf for sædelighedsforbrydelser, var også gengangere på dette felt. , I alt blev der afgjort 165.500 straffesager i 2000, hvilket er en stigning på 12 pct. i forhold til 1999. Stigningen skyldes primært flere afgørelser inden for færdselslovens område. Til gengæld faldt afgørelserne vedrørende overtrædelse af straffeloven med 2 pct. Det tal dækker over en stigning i voldsafgørelserne med 6 pct. og et fald i afgørelserne om ejendomsforbrydelser (særligt tyverier) på 4 pct. , Kriminalitet 2000, rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken i Danmark - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Samtidig bliver hovedtrækkene i kriminalitetsudviklingen fra 1990 til 2000 beskrevet. Bogen er på 155 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside (, www.dst.dk/boghandel, ). , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/30-11-2001-kriminalitet

    Pressemeddelelse

    Ny viden om udenlandsk ejede virksomheder i Danmark

    Danmarks Statistik udsender i den kommende tid flere nye statistikker med oplysninger om ejerforholdene i dansk erhvervsliv. Den første statistik offentliggøres torsdag og kaster lys over omfanget af udenlandsk ejede virksomheder i den private sektor i Danmark., 16. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Hvor mange firmaer i Danmark har udenlandske ejere, og hvor mange danske lønmodtagere arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver? Ny viden gør det nu muligt at svare på en række vigtige spørgsmål om globaliseringens betydning for ejerforholdene i dansk erhvervsliv. , Danmarks Statistik udsender i den kommende tid flere nye statistikker med oplysninger om ejerforholdene i dansk erhvervsliv.  Den første statistik offentliggøres torsdag og kaster lys over omfanget af udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i Danmark. , Af den nye statistik vil det fremgå, hvor mange udenlandsk ejede firmaer, der er i Danmark. Statistikken vil også belyse de udenlandsk ejede firmaers betydning for omsætning og beskæftigelse i den private sektor. Statistikken opgør, hvilke brancher der har den største andel af udenlandsk ejede firmaer. , Det vil også fremgå af statistikken, hvor mange ansatte der er i udenlandsk ejede firmaer og hvor stor del af den samlede omsætning i den private sektor i Danmark, der skabes af udenlandsk ejede firmaer. , Statistikken vil blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik på , www.dst.dk, torsdag 17. februar klokken 9.30. , Onsdag 23. februar udsender Danmarks Statistik endnu en ny opgørelse, der beskriver de udenlandsk ejede selskabers regnskabsforhold. Denne statistik vil indeholde økonomiske nøgletal for firmaer med udenlandske ejere samt sammenligninger med tilsvarende nøgletal for firmaer med danske ejere.  ,  , Vil du vide mere? Ring til Charlotte Hansen, tlf. 39 17 31 77 eller send en e-post til , chh@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2005/16-02-2005-nye-oplysninger-om-udenlandsk-ejede-virksomheder

    Pressemeddelelse

    Eksporten er ikke undervurderet

    3. september 2012 kl. 16:21 ,  , Dagbladet Børsen bragte den 3. september en artikel med overskriften ”Eksporten undervurderet med 63 mia. kr.”. Den angiver, at Danmarks Statistiks nationalregnskab ifølge LO overvurderer prisudviklingen på eksporten og derfor har undervurderet væksten i den danske eksport med 63 mia. kr. siden 2000., Et fiktivt regnestykke, LO’s beregninger af udviklingen i eksporten bygger på en forudsætning om, at bytteforholdet har været konstant siden årtusindeskiftet, dvs. priserne på import og eksport har udviklet sig ens. I virkeligheden er eksportpriserne steget mere end importpriserne i perioden.  Der er tale om et illustrativt regnestykke fra LO, som baserer sig på fiktive antagelser, og det kan derfor hverken bruges til at vurdere, om eksporten er undervurderet, eller om der er usikkerhed i BNP. , Forskellig prisudvikling ude og hjemme, Artiklen angiver også, at priserne på eksportvarer siden 2005 i gennemsnit er steget 2,1 pct. om året, mens priserne på hjemmemarkedet er steget med 3,4 pct. Det er måske ikke overraskende, da der er forskel på sammensætningen af de varer, vi bruger hjemme og dem, vi eksporterer, hvilket naturligvis påvirker prisudviklingen for de to grupper. , Det fremføres som et problem, at Danmarks Statistik ikke tager højde for denne forskel, men bruger samme prisindeks. Dette er ikke korrekt. Nationalregnskabet er baseret på detaljerede opgørelser, der beregner priser efter forskellige indeks, som vægter forskelligt i beregningerne: Til varer, der hovedsageligt sælges i Danmark, bruges et hjemmemarkeds-indeks, mens eksportvarer beregnes efter at indeks for eksportvarer.  , Usikkerheden kan gå begge veje, Til varer, der både sælges hjemme og på eksportmarkedet, eller som sælges i stort omfang på begge markeder, bruges dog et fælles indeks. Dette kan ganske rigtigt indebære en usikkerhed, som dog kan gå begge veje. Ud fra en samlet vurdering giver den metode, som Danmarks Statistik har valgt, det mest sandsynlige bud på  prisudviklingen på den danske eksport., For yderligere oplysninger kontakt Afdelingsdirektør for økonomisk statistik Kirsten Wismer på tlf. 28 40 39 11, tlf. 39 17 39 11 eller , kwi@dst.dk, , eller kontakt Kommunikationschef Carsten Zangenberg på tlf. 28 35 30 51, tlf. 39 17 31 61 eller , cuz@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-03-eksporten-er-ikke-undervurderet

    Pressemeddelelse

    Velkommen til den nye brugergrænseflade i DDV-App

    DDV App er den digitale indgang til Danmarks Statistiks mikrodata. Her administrerer forskere og analytikere deres projekter, brugeradgange og data gennem hele projektets levetid. Som noget nyt er projektindstilling og databestilling opdelt i to selvstændige, men sammenhængende arbejdsgange. Det giver større fleksibilitet og mulighed for at arbejde mere effektivt. , 21. januar 2026 kl. 11:23 , Af , Danmarks Datavindue, I de kommende uger udgives vejledninger på Danmarks Statistiks hjemmeside, som viser, hvordan man opretter projektindstillinger og databestillinger i den nye brugergrænseflade. Vejledningerne vil løbende blive gjort tilgængelige og kan bruges som støtte i arbejdet i DDV App. Herunder kan I læse kort om konceptet bag den nye brugergrænseflade. , Projektindstilling - rammerne for projektet, Projektindstillingen beskriver, hvad projektet handler om, og hvorfor der er behov for data. Her angives projektets formål, samfundsrelevans, overordnede databehov samt organisatoriske forhold som brugere og analyseplatform., Der kan kun være én aktiv projektindstilling pr. projekt, og den fungerer som projektets fælles reference. Projektindstillingen skal godkendes, før data kan udleveres., Som en del af projektindstillingen angives også de , datapakker, , som projektet har behov for. Kun datapakker med status , ansøgt, eller , godkendt, kan anvendes i databestillinger, og godkendelsen afgør, hvilke registre der kan vælges., Databestilling - den konkrete dataleverance, Databestillingen beskriver, hvilke data der konkret skal leveres. Her specificeres registre, perioder og populationer., Et projekt kan have flere databestillinger, men alle databestillinger er altid knyttet til den seneste projektindstilling og bygger på de datapakker, der er ansøgt eller godkendt., Populationer, Populationer oprettes under , Populationsdannelse, og kan herefter vælges i databestillingen. Alle registre i en databestilling skal knyttes til mindst én population., Ønskes fuldt registerudtræk, angives dette i projektindstillingen, hvorefter denne population automatisk vises i databestillingen. Populationer kan genbruges og opdateres, hvis projektets databehov ændrer sig., Arbejd parallelt og spar tid, Det er muligt at oprette og forberede databestillinger, mens projektindstillingen er under udarbejdelse eller behandling. Databestillingen kan dog først indsendes, når projektindstillingen, og eventuelle nye datapakker, er godkendt.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2026/Velkommen_DDV_APP

    Befolkningen har nu rundet 6 mio.

    Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere., 10. juni 2025 kl. 8:00 ,  , Den 1. maj 2025 rundede Danmark en ny milepæl. Befolkningen udgør nu 6.001.008 mio. indbyggere. , ”Befolkningen i Danmark har ramt en historisk milepæl, da vi har rundet 6 mio. indbyggere for første gang. Vi skal helt tilbage til 1973, da vi rundede de 5 mio. indbyggere, og nu skal vi vænne os til at sige, at der er 6 mio. indbyggere i Danmark,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Historisk set har befolkningsvæksten været drevet af et fødselsoverskud, hvor der blev født flere børn, end der var dødsfald. I perioden fra 1973 til 2025, hvor Danmark er gået fra 5 til 6 mio. indbyggere, har nettoindvandringen imidlertid haft en stigende betydning for befolkningsvæksten. , ”Fødselstallet i Danmark har været faldende i en periode, hvor indvandringen er steget. Det betyder, at indvandring har haft en øget indflydelse på befolkningsvæksten i forhold til tidligere,” siger Jonas Schytz Juul. , Danmark rundede 1 mio. indbyggere i 1811, og siden da er befolkningstallet stort set kun vokset. Der har kun været én enkelt periode i starten af 1980’erne med negativ vækst pga. lave fødselstal. Den hurtigste vækst i befolkningstallet var i perioden 1919 til 1945, hvor indbyggertallet gik fra 3 til 4 mio. på kun 26 år. , Du kan læse mere om udviklingen i Danmarks indbyggertal her: , www.dst.dk/nytudg/55902, Hvis du ønsker et interview, er du velkommen til at ringe til Danmarks Statistiks pressetelefon på 3917 3070.,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-06-10-befolkningen-har-nu-rundet-6-mio

    Pressemeddelelse

    Gamle førstegangsfødende, få trafikdræbte og lønførende landbrugskvinder

    19. februar 2013 kl. 9:50 ,  , I dag udgiver Danmarks Statistik publikationen , Danmark i tal 2013, , der giver et kort og præcist indblik i landets udvikling. Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2013., Spice Girls og engelsk kongehus, Vi må væbne os med tålmodighed, hvis vi vil til barnedåb. Førstegangsfødende kvinder er i gennemsnit 29 år – fem år ældre end i 1970 – og faktisk var der cirka 2.500 færre kirkelige navngivninger i 2011 end året før. Børnene, som blev navngivet – enten med eller uden vand i håret - blev oftest navnesøster eller –bror med hende fra Spice Girls og ham fra det engelske kongehus: Emma og William., Så venter vi da bare!, Vi har også tid til at vente på invitationen, for vi bliver gamle som aldrig før. Mændene halter med 77,3 år dog stadig langt efter kvindernes 81,6 år i gennemsnitlig levealder. Og måske bliver vi klogere med alderen, for vi kører pænere end nogensinde før i vores VW’er, Peugeot’er og Ford’er, som er de tre bilmærker med flest nyregistreringer i 2011. Samme år var antallet af trafikdræbte 220; det laveste antal siden 1971, hvor der var flest trafikdrab – 5,5 gange så mange. Og i forhold til for 11 år siden er halvdelen af alvorligt tilskadekomne i trafikuheld næsten halveret., Kun landbrugets kvinder er lønførende, Kvinderne lever længst, men de tjener færrest penge. I 2011 var den gennemsnitlige månedsløn inkl. pension blandt mænd 40.300 kr., mens den hos kvinderne var 34.100 kr. Begge køn tjener mest inden for finansiering og forsikring, men det er også her lønforskellen er mest udtalt. I denne branche tjener mændene 57.400 kroner pr. måned – næsten 14.000 kr. mere end kvinderne. Den eneste branche, hvor kvinderne er lønførende, er landbrug, skovbrug og fiskeri., Præcisering:, lønstatistikken for landbrug, skovbrug og fiskeri indeholder kun personer i den offentlige sektor. Lønmodtagere ansat i den private sektor inden for landbrug, skovbrug og fiskeri indgår således ikke, da de ikke er pålagt at indberette lønstatistik til Danmarks Statistik., 159 km og 288.000 kr., Der er kun 159 km mellem Lolland og Gentofte. Til gengæld er der en forskel på 288.000 kr. i familiernes disponible indkomst alt efter, om de er bosat i Gentofte, hvor den disponible indkomst pr. familie i gennemsnit er 552.500 kr., eller på Lolland, hvor den er 264.500. Forskellen svarer til mere end 1.800 kr. pr. km. På landsplan er den gennemsnitlige disponible indkomst pr. familie 322.000 kr., Publikationen , Danmark i tal 2013, ligger gratis til download på , www.dst.dk, . For yderligere oplysninger kontakt redaktør Ulla Agerskov på tlf. 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-02-19-gamle-foerstegangsfoedende-faa-trafikdraebte-og-loenfoerende-landbrugskvinder

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation