Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 821 - 830 af 1568

    Multiplikatorer

    Alle multiplikatoranalyser er baseret på et grundforløb, som repræsenterer en løsning med hensyn til de endogene variabler baseret på en stiliseret fremskrivning af de eksogene variabler., Multiplikatorerne angiver effekten af ændringer i modellens eksogene variable. Et efterspørgselsstød i ADAM, fx en stigning i det offentlige varekøb, påvirker produktionen, beskæftigelsen og forbrug på kort sigt. På langt sigt forsvinder effekten på beskæftigelsen. I modsætning hertil har et udbudsstød, fx. en stigning i arbejdsstyrken, en permanent effekt på beskæftigelsen. Dette stemmer overens med de fleste modeller af små åbne økonomier med fastkurspolitik og en Phillipskurve., Der er hverken pengepolitisk eller finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM, og det skal tages i betragtning ved sammenligning med andre økonomiske modeller. Desuden vil de danske regler, der er modelleret i ADAM (fx reguleringsmekanismer for skatter og overførsler) have betydning ved sammenligning med modeller for andre lande., Eksempler på faktiske stød præsenterer et forslag til ADAM-input, dvs. til ændringer i modellens eksogene variable og evt. til valg af dummyer eller ad hoc ændring i ADAM. Eksemplerne præsenterer også resultatet af at indsætte inputtet i ADAM. ADAM-inputtet er gerne formuleret som tre mulige sæt input (med hhv. let, middel og kraftig effekt) og indsat i et modul, der kan afvikle ADAM-beregningen., Eksemplerne på stød er delt op i fire grupper:, Standardmultiplikatorerne, udføres ved at ændre en eller et par af de eksogene variabler og efterfølgende beregne effekten på modellens endogene variabler. ADAMs standardmultiplikatorer bruges til at analysere modelegenskaber og sammenligne multiplikatorerne mellem modelversioner., Modellens førsteårs-effekter, repræsenterer en række kortsigtede kørsler. Der fokuseres især på finanspolitiske tiltag og egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion., Eksempelsamlingen, præsenterer ikke beregninger på modellen, men giver brugeren eksempler på hvordan man opstiller forskellige eksperimenter i ADAM., Krigen i Ukraine, er et eksempel på et faktisk stød. Stigningen i energipriser og sanktioner i handlen med Rusland udløser flere negative input til dansk økonomi. I det konkrete tilfælde er der opstillet flere scenarier, og scenarierne er lavet sådan at brugere af ADAM nemt kan indsætte egne vurderinger og beregne de samlede effekter på dansk økonomi. Regnemetoderne har meget tilfælles med Covid19-modulet, der tidligere er beskrevet i et modelgruppepapir.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer

    Boligområder på 2010’ernes ghettolister har siden 1990 oplevet stort fald i beboere med dansk oprindelse

    I de 53 boligområder, der mindst én gang har været på myndighedernes ghettolister i perioden fra 2011 til 2017, er befolkningssammensætningen ændret markant fra 1990 til 2017., 29. juni 2021 kl. 8:00 ,  , Personer med dansk oprindelse udgjorde i 1990 81 pct. af indbyggerne i de 53 boligområder, der har optrådt på myndighedernes offentliggjorte lister over ghettoområder mindst en gang mellem 2011 og 2017. I 2017 var andelen faldet til 38 pct. For Danmark som helhed gælder det, at personer med dansk oprindelse udgjorde 93 pct. af befolkningen i 1990, mens tallet var 87 pct. i 2017. , Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som ser nærmere på beboerne i og omkring de 53 områder fra 1990 til 2017., ”Vi kan se, at andelen af personer med dansk oprindelse er faldet i de 53 områder, og samtidig er andelen af både indvandrere og efterkommere steget. Den samme udvikling kan også ses i de omkringliggende områder - dog ikke i lige så høj grad,”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Marcin Jan Stonawski og fortsætter:, ”Udviklingen kan både skyldes ind- og udflytninger til og fra boligerne og skift i familiestrukturerne hos de familier, som har boet i områderne i mange år. Fx kan børn være flyttet hjemmefra”., Flere forskellige oprindelseslande blandt beboerne i de 53 områder, I 1990 var der, i de 53 områder, personer med 118 forskellige oprindelseslande, men antallet af oprindelseslande var steget til 165 i 2017. Dermed er befolkningssammensætningen i de 53 områder blevet mere sammensat over tid. Efter personer med dansk oprindelse udgjorde beboere med tyrkisk oprindelse den største gruppe i både 1990 og 2017. , ”Det er sket forskellige ændringer i top-10 landene fra 1990 til 2017. Et af de mere markante eksempler på dette er, at i 1990 var Vietnam den tredjestørste gruppe blandt personer bosat i de 53 områder, mens det i 2017 var placeret som nummer 13 blandt de forskellige oprindelseslande,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Marcin Jan Stonawski., Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte fuldmægtig Henning Christiansen på , hch@dst.dk, eller 21 58 35 82 eller chefkonsulent Marcin Jan Stonawski på , msw@dst.dk, 81 44 25 38.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-06-29-boligomraader-paa-2010-ernes-ghettolister

    Pressemeddelelse

    Nyt om grunddata – 4. kvartal 2025

    Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 4. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. oktober til 31. december. , 24. november 2025 kl. 9:00 , Af , Danmarks Datavindue, Regnskabsstatistik for jordbrug, 7. januar 2026 kl. 09:00 af Malthe Frøkjær-Rubbås og Morten Winkler,  , Regnskabsstatistikken for jordbrug findes nu som grunddataregister under navnet REGNJORD og kan bestilles i Danmarks Datavindue., Regnskabsstatistikken for jordbrug er en statistik, som indeholder regnskabsmæssige resultater for konventionelle og økologiske landbrug samt for gartnervirksomheder. Derudover indeholder statistikken tal om husholdningernes privatøkonomi., Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugsbedrifternes regnskaber for detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, årets resultat samt aktiver og passiver., Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhverv for at opgøre indkomsten i landbruget., Statistikken er til rådighed som mikrodata fra og med 2015., Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Jordbrugets regnskaber, . Derudover indgår tallene i en årlig , publikation,  om Regnskabsstatistik for jordbrug., Se mere på statistikkens , emneside, , hvor der også findes et omfattende datamateriale i detaljerede Excel regneark., Nye grunddataregistre om private dagtilbud, 7. januar 2026 kl. 09:00 af Karin Ørum Elwert og Morten Winkler ,  , Forskningsservice har tilføjet to nye registre i Danmarks Datavindue: DAGTIL_BOERN_PRIV og DAGTIL_PERSONALE_PRIV., Registrene indeholder indskrevne børn i private daginstitutioner, hvor bopælskommune og pasningskommune er den samme samt antal ansatte med pædagogiske opgaver i private daginstitutioner., Data findes for perioden 2021-2023., I modsætning til statistikkerne om børn og personale i de kommunale og selvejende dagsinstitutioner, valideres denne opgørelse ikke i samarbejde med pasningskommunen., Kvaliteten af opgørelserne over kommunale/selvejende institutioner og private institutioner er derfor ikke sammenlignelig. Sammenlignelige normeringer kan ikke beregnes for de private dagtilbud, da det ikke er muligt at opgøre børn, der går i et privat dagtilbud i en anden kommune end bopælskommunen., Variabelbeskrivelserne kan findes i Danmarks Datavindue via følgende , link, .,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-4-kvartal-2025

    Otte fakta om Danmark og Tyskland

    Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

    Bag tallene

    Vejsegmentering

    Ram din målgruppe med statistik på veje og adresser, Vejsegmentering betyder, at du får rangordnet nogle geografiske områder efter, hvor der er størst sandsynlighed for at ramme en bestemt målgruppe. Vejene kan rangordnes inden for geografiske områder såsom en kommune eller en Region., Få hjælp til at udvælge veje, Produktet vejsegmentering er designet til dig, der ønsker at ramme en bestemt målgruppe, fx i forbindelse med et salgsfremstød. Hvis du fx har en virksomhed, der fremstiller barnestole til cykler, så vil du med vejsegmentering kunne nøjes med at omdele reklamer på de veje, hvor der er en høj andel af familier med mindst et barn under fire år., Mulighederne er mange, Du kan få rangordnet oplysningerne på mange forskellige måder, fx efter:, husstandsindkomst, uddannelsesniveau, socialgruppe, Vejsegmentering - variabelliste, Dokumentation - standardvariabler til Vejsegmentering, Kombinér oplysninger, Du kan også kombinere de forskellige oplysninger, så du rammer præcis den målgruppe, du er interesseret i at nå. Hvis du sælger barnestole til cykler i den dyre ende af markedet, så kan du fx kombinere antallet af familier med mindst et barn under fire år med et niveau for husstandsindkomsten., Vejsegmentering - trin for trin inkl. eksempel på levering, Vejene rangordnes på baggrund af statistik, Alle husstande bliver først opdelt i mindre grupper efter den type af vej, de ligger på og eventuelt efter hvilken type af hus der er tale om. Derefter grupperes husstandene i klynger eller grupper med minimum 400 husstande, som så udgør grundlaget for statistikken fx husstandsindkomsten i intervaller.  Klyngerne af husstande kan dannes på 3 forskellige måder i stigende detaljeringsgrad og dermed også i præcision., Valget af detaljeringsgrad afspejler sig også i prisen. Du kan læse mere om, hvordan vi danner husstandsklynger her:, Vejsegmentering - Hvordan danner vi husstandsklynger, Vejbidssegmentering - husstandsklynger med husstype, Vejbidssegmentering - husstandsklynger uden husstype, Pris,  , PriserDetaljeret_Vejsegmentering_2026, Bestilling, Du bestiller produktet vejsegmentering ved at klikke på en af knapperne nedenfor og udfylde bestillingsblanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende., Bestil Vejsegmentering, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Lonnie Graversgaard, , tlf. 30357292,  , Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere statistik og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Oplands- og afstandsanalyser

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/vejsegmentering

    Nye krav til international statistik

    Borgerne bør stille større krav til statistikken fra de store internationale organisationer, vurderer en kender af international statistik. Der mangler vandtætte skotter mellem organisationernes ledere og de statistiske fagfolk., 30. marts 2005 kl. 0:00 ,  , En kender af international statistik opfordrer de store internationale organisationer til at gøre en større indsats for at forbedre statistikkens uafhængighed. , "Man bør ikke tro, at statistikken fra disse organisationer er underlagt de samme krav om objektivitet, gennemskuelighed og uafhængighed, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden," siger Heinrich Brüngger, direktør for det statistiske program under FN's organisation for økonomisk samarbejde i Europa, ECE.  , Han understreger, at hans kritik ikke er rettet mod nogen specifik international organisation, men at han tværtimod peger på en generel tendens, som går igen i stort set alle mellemstatslige organisationer i den vestlige verden. , Flere krav, "Jeg kan ikke give eksempler på forkert eller manipuleret statistik fra disse organisationer, og jeg tror da heller ikke, at der foregår decideret snyd. Men jeg ved, at der er statistik i organisationerne, som aldrig bliver offentliggjort, fordi det ikke passer ind i organisationernes strategiske interesse. Offentligheden får kun indsigt i den statistik, som organisationerne har en interesse i at offentliggøre, og det er et problem," fastslår Heinrich Brüngger. , Heinrich Brüngger har længe argumenteret for, at de internationale organisationer gradvist bør underlægges de samme krav til statistikproduktion, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden. FN's statistiske organisation har da også netop taget de første skridt i retning af at formulere en række fælles fundamentale principper for produktion af statistik, som de internationale organisationer kan forpligte sig til at overholde. , Ingen særstatus til statistikerne, Baggrunden for problemerne skal findes internt i de internationale organisationer, vurderer Heinrich Brüngger. , "De statistiske afdelinger i de internationale organisationer har ingen speciel status i forhold til organisationens politiske ledelse. Direktøren i organisationen kan betragte det som helt legalt at beordre den statistiske afdeling til at ændre i statistikken eller aflyse en offentliggørelse.", Mere selvstændighed, Afdelingschef Lars Thygesen, tog for kort tid siden springet fra Danmarks Statistik til OECD, som er en vigtig organisation for international officiel statistik.   , "Jeg mener, at der er brug for nogle principper, som er skræddersyet til de internationale organisationer, og som kan forhindre, at ledelsen bøjer statistikken på en statistisk uforsvarlig måde," siger Lars Thygesen. Derfor er han - ligesom OECD's ledelse - en varm tilhænger af bedre retningslinier for statistikproduktionen i de internationale organisationer. , "Offentligheden kan stole på statistikken fra OECD. Men det er klart, at der i de internationale organisationer kunne tænkes at være en risiko for, at de involverede beslutningstagere, der diskuterer politiske afvejninger, beslutter sig for at undlade at lade statistikken belyse et emne, fordi det er politisk ubekvemt - eller belyse det på en skæv måde," siger Lars Thygesen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-03-30-Internationale-organisationer

    Bag tallene

    12-08-2002 - Familiesammenføringer er oftest mindre børn

    Hvis man tror, at familiesammenføringer normalt er ægteskaber med kvinder fra fjerne landsbyer, så viser de seneste tal fra Danmarks Statistik noget andet. Det er nemlig mere og mere mindreårige børn, der dominerer i familiesammenføringerne, og de fleste af disse børn er i øvrigt født i Danmark., 12. august 2002 kl. 0:00 ,  , Tallene fremgår af statistikken over asylansøgninger og opholdstilladelser for 2. kvartal i år. 56 pct. af de 3102 mennesker, der fik familiesammenføring i 2. kvartal, er børn, og næsten to tredjedele af dem er født på dansk grund. , "De mange danskfødte børn, der får familiesammenføring i dag skyldes, at der allerede er en del udlændinge i Danmark. De er kommet hertil gennem årene, og i tiden før de fik dansk statsborgerskab har en del af dem stiftet familie og fået børn," siger chefkonsulent i Direktionssekretariatet Morten Bo Laursen, Udlændingestyrelsen. , Når et udenlandsk par med opholdstilladelse i Danmark føder et barn, så bliver barnet automatisk registreret som familiesammenført. Det sker, uanset om forældrenes tilladelse er midlertidig eller varig. Disse fødsler skete så hyppigt i det seneste kvartal, at de udgjorde 36 pct. af samtlige familiesammenføringer. , Barnet kan føle sig trygt, hvis forældrene har en varig opholdstilladelse. Men hvis forældrenes opholdstilladelse kun er midlertidig, så er barnet ikke nær så sikker på dansk grund. For hvis forældrenes opholdstilladelse stopper, så skal barnet normalt også forlade Danmark. , Færre ægtefæller og samlevende, Til gengæld er der nedgang i antallet af familiesammenføringstilladelser til ægtefæller og samlevende. Det er 19 pct. lavere i 2. kvartal sammenlignet med kvartalet før, og ligger lidt lavere end gennemsnittet for 2001. Familiesammenføringer til forældre over 60 år er også faldet med 23 pct. fra 1. til 2. kvartal. , Der kommer også færre asylansøgere til Danmark, og færre mennesker har fået flygtningestatus. "Det er især blandt irakerne, at faldet er sket. Her er faldet på 71 pct. fra 1. kvartal til 2. kvartal. Til gengæld har der været en stigning på 38 pct. blandt somaliere, der har fået flygtningestatus," siger afdelingsleder Dorthe Larsen, Danmarks Statistik. Det samlede fald i antal med flygtningestatus fra 1. til 2. kvartal er 31 pct. , Kigger man et år tilbage, så er faldet endnu kraftigere. I 2. kvartal i fjor blev der nemlig givet to en halv gang så mange opholdstilladelser i asylsager, som i 2. kvartal i år. Man skal faktisk mere end fire år tilbage for at finde kvartaler, hvor der blev givet færre opholdstilladelser til asylansøgere, end i 2. kvartal i år.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2002-08-12-Familiesammen

    Bag tallene

    Bookingtallene tyder på en travl påske for feriehusudlejerne i Danmark

    Påsken står for døren, og i år var der i slutningen af januar 63.600 bookede husuger i påskemånederne marts og april. Størstedelen af bookingerne kommer som altid fra Tyskland. , 21. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der har ultimo januar aldrig i noget år tidligere været så mange bookede husuger i danske feriehuse i marts og april måned, som der var i slutningen af januar 2024.  63.600 husuger var booket, og det er det højeste antal, der nogensinde er booket i påskemånederne på det tidspunkt af året. I 2022 var det med 63.300 bookinger på næsten samme niveau, men tallene skal ses i lyset af, at påsken i 2022 lå to uger senere end i år. Sidste år var der i slutningen af januar 60.100 bookede husuger i marts og april. , Det er især tyske turister, som besøger de danske feriehuse, og det ses også i bookingtallene for marts og april, hvor 51.700 af de bookede husuger er foretaget af tyske gæster. Det er 3.200 flere tyske bookinger ift. samme tidspunkt sidste år, hvor 48.500 husuger var booket af tyske gæster. Danske gæster har booket 9.300 husuger i marts og april, og nederlænderne står for 1.100 bookede husuger. , ”Danske bookinger af feriehuse i påskemånederne er næsten ti pct. over niveauet før COVID-19, og antallet af tyske bookinger er også stigende. Derimod er antal bookinger fra Nederlandene faldet både i forhold til sidste år og i forhold til niveauet før COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Bookede husuger i marts-april 2019-2024, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Bookingerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og tallene for 2020 er dermed ikke påvirket af, at COVID-19 senere forårsagede nedlukninger i Danmark og internationale rejserestriktioner. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/ferieh2, Flest danske bookinger skærtorsdag og langfredag, Kigger vi på hvilke dage, der er flest danske bookinger, så falder de i selve påskeugen med start lørdag den 23. marts, og bookingerne topper skærtorsdag og langfredag med hhv. 3.400 og 3.200 bookninger. , De tyske bookinger tager derimod allerede et stort hop op lørdag den 16. marts og holder et højt niveau frem til lørdag den 6. april, hvor antallet falder lidt. Det skyldes formentlig, at påskeferien på tværs af Tysklands forskellige delstater er fordelt over en længere periode end i Danmark. , Bookede feriehuse per dag omkring påsken 2024 ,  Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-21-Bookingtallene-tyder-paa-en-travl-paaske-for-feriehusudlejerne

    Bag tallene

    Tedrikkerne vælger grønt

    Importen af grøn te slår alle rekorder. Mens importen af sort te er stabil, er efterspørgslen på den grønne variant tilsyneladende endeløs. Helsekosteksperter er dog enige om, at det ikke er smagen, der får folk til at putte grønne teblade i kanden med kogende vand., 19. oktober 2004 kl. 0:00 ,  , Flere og flere danskere gør som afdøde formand Mao i Kina, og drikker grøn te hver dag. , I de første fem måneder af 2004 steg nettoimporten af grøn te til det danske marked med 42 pct. i forhold til samme periode året før. Set i forhold til samme periode for fire år siden er importen af grøn te nu steget med 194 pct. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks opgørelse over importen. I alt blev der importeret næsten 80 tons grøn te til de danske forbrugere i perioden januar til maj 2004. , Harsk smag, En række importører af grøn te vurderer samstemmende, at et stort antal artikler i aviser og ugeblade om grøn tes mulige sundhedsfremmende virkning, har gjort indtryk på folk. Udviklingen er kommet så vidt, at mange bagerier nu sælger brød med en tilsætning af grønne teblade. Til gengæld tror de færreste, at den grønne tes popularitet udelukkende skyldes, at danskerne pludselig er blevet vilde med den harske smag af grøn te.   , "Der er jo ingen tvivl om, at smagen er ganske udansk," siger Peer Christensen fra virksomheden Natur-Drogeriet, der importerer grøn te til det danske marked.   , Grøn te er blandt andet blevet populær som slankemiddel, fordi teen angiveligt skulle virke appetitdæmpende. Samtidig har det også haft betydning for efterspørgslen, at man i dag kan indtage grøn te i form af en kapsel med et ekstrakt, der svarer til 5 eller 6 kopper te.  , Grøn te med smag, Hos Perchs Tehandel i København er grøn te nu så populær, at butikken udbyder ca. 25 forskellige varianter af teen. Medarbejderne hos Perchs oplever, at forbrugerne efterspørger grøn te tilsat smag, så den ikke smager alt for meget af den oprindelige grønne te.  , "Såkaldt aromatiseret te er meget populær lige i øjeblikket," siger Christian Hincheldey fra Perchs Tehandel. "Grøn te med ingefær, grøn te med citrus eller grøn te med rabarber er nogle af de produkter, som sælger godt i øjeblikket."

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-10-18-Gron-te-i-fremgang

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation