Forside

Søgeresultat

Viser resultat 831 - 840 af 1568

Tedrikkerne vælger grønt

Importen af grøn te slår alle rekorder. Mens importen af sort te er stabil, er efterspørgslen på den grønne variant tilsyneladende endeløs. Helsekosteksperter er dog enige om, at det ikke er smagen, der får folk til at putte grønne teblade i kanden med kogende vand., 19. oktober 2004 kl. 0:00 , , Flere og flere danskere gør som afdøde formand Mao i Kina, og drikker grøn te hver dag. , I de første fem måneder af 2004 steg nettoimporten af grøn te til det danske marked med 42 pct. i forhold til samme periode året før. Set i forhold til samme periode for fire år siden er importen af grøn te nu steget med 194 pct. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks opgørelse over importen. I alt blev der importeret næsten 80 tons grøn te til de danske forbrugere i perioden januar til maj 2004. , Harsk smag, En række importører af grøn te vurderer samstemmende, at et stort antal artikler i aviser og ugeblade om grøn tes mulige sundhedsfremmende virkning, har gjort indtryk på folk. Udviklingen er kommet så vidt, at mange bagerier nu sælger brød med en tilsætning af grønne teblade. Til gengæld tror de færreste, at den grønne tes popularitet udelukkende skyldes, at danskerne pludselig er blevet vilde med den harske smag af grøn te. , "Der er jo ingen tvivl om, at smagen er ganske udansk," siger Peer Christensen fra virksomheden Natur-Drogeriet, der importerer grøn te til det danske marked. , Grøn te er blandt andet blevet populær som slankemiddel, fordi teen angiveligt skulle virke appetitdæmpende. Samtidig har det også haft betydning for efterspørgslen, at man i dag kan indtage grøn te i form af en kapsel med et ekstrakt, der svarer til 5 eller 6 kopper te. , Grøn te med smag, Hos Perchs Tehandel i København er grøn te nu så populær, at butikken udbyder ca. 25 forskellige varianter af teen. Medarbejderne hos Perchs oplever, at forbrugerne efterspørger grøn te tilsat smag, så den ikke smager alt for meget af den oprindelige grønne te. , "Såkaldt aromatiseret te er meget populær lige i øjeblikket," siger Christian Hincheldey fra Perchs Tehandel. "Grøn te med ingefær, grøn te med citrus eller grøn te med rabarber er nogle af de produkter, som sælger godt i øjeblikket."

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-10-18-Gron-te-i-fremgang

Bag tallene

Helikoptere hitter i hangaren

Det er populært at flyve helikopter i Danmark. Aldrig tidligere har så mange helikoptere været indregistreret i landet som nu, og på bare fire år er antallet af helikoptere mere end fordoblet., 28. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hvis du synes, at du i dag lidt oftere ser en helikopter i luften, end du gjorde for fem år siden - eller måske endda for bare ét år siden - kan der være noget om snakken. Antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark stiger nemlig eksplosivt, og aldrig tidligere har landet haft så mange helikoptere som nu., Helt nøjagtig enten stod eller fløj i alt 122 danske helikoptere rundt i Danmark i januar 2009. Året før lå antallet på 99, hvilket altså er en stigning på over 20 pct. Og går man bare fire år tilbage i tiden, er antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark mere end fordoblet. Helikoptere hitter for alvor i hangaren., - Det er blevet populært at eje sin egen helikopter. Vi ser også en tendens til, at virksomheder køber helikoptere for at transportere deres ledere hurtigt rundt i landet, forklarer Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen., Flere penge mellem hænderne, Han peger på flere års positiv finansiel udvikling som en af hovedårsagerne til den eksplosive stigning i antallet af helikoptere., - Folk har ganske simpelt haft flere penge mellem hænderne. Derudover er de mindste helikoptere blevet billigere, og hvis man bor uden for bymæssig bebyggelse, kan man stort set lette og lande hvor som helst, bemærker Thorbjørn Ancker., Det er især de mindre helikoptere, som har vundet indpas i Danmark. Her er særligt den amerikansk producerede Robinson 22 eller Robinson 44 med plads til op til tre passagerer populær., Tidligere borgmester i Nørre Aaby på Vestfyn Torben Knudsen købte sin to-personers helikopter for tre år siden. Han har altid været glad for at flyve, og da en ven anbefalede ham en prøveflyvning i helikopter, var fynboen for alvor bidt., - Det er den ultimative frihed. Jeg føler mig nærmest som en fugl, når jeg sidder i helikopteren. Den kan det mest utrolige, fortæller Torben Knudsen., Lader bilen stå, Her i sommerperioden flyver han mindst et par gange om ugen, og når han besøger datteren i Viborg, lader han bilen stå og trækker i stedet sin Robinson 22 maskine ud af laden., - Jeg kan godt smile lidt for mig selv, når jeg flyver over motorvejen og kan se, at trafikken står helt stille, siger Torben Knudsen., Den billigste helikopter koster fra ny ifølge den flyveglade fynbo omkring 240.000 dollars svarende til 1,3 mio. kr. Derudover kommer forsikringer og flybrændstof, der steg markant i oktober i fjor efter en afgiftsændring. Torben Knudsen erkender da også, at hans hobby ikke er en af de billigste., - Det kan godt være, at den er dobbelt så dyr, som så mange andre hobbyer. Men den er også dobbelt så sjovt, griner han., , , , , Hvis du vil videre:, Læs mere om udviklingen inden for fly og helikoptere i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/flyv11, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Thomas Vesth., Denne artikel er offentliggjort 28. juni 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2009-06-28-Helikoptere-hitter-i-hangaren

Bag tallene

Flere historiske tal i Statistikbanken

Det er nu blevet muligt på flere områder at dykke ned i fortiden og mærke historiens vingesus, når man besøger Statistikbanken. For eksempel kan befolkningsudviklingen følges helt tilbage til 1769, og antallet af fødsler, vielser, skilsmisser og meget mere kan følges tilbage til 1901., 22. juli 2003 kl. 0:00 , , Skilsmisser var der ikke mange af i de gode gamle dage. I 1901 var der sølle 376 personer, der blev skilt, men siden er tallet vokset til 15.304 i 2002. Befolkningstallet er naturligvis steget i samme periode - fra 2.449.540 personer i 1901 til 5.368.354 i 2002. Men antallet af vielser er på samme niveau, når man ser på vielser pr. 10.000 indbyggere. I 1901 var der 71 vielser pr. 10.000 indbyggere, og i 2002 var tallet 69. Der har dog været udsving i giftelysten igennem årene - året efter befrielsen, 1946, toppede antallet af vielser med 98 pr. 10.000 indbyggere, mens det var lavest i 1982 med 48 vielser pr. 10.000 indbyggere. , Statistikbanken, , www.statistikbanken.dk, , giver rig mulighed for at dykke ned i fortiden, og løbende bliver flere og flere tabeller udvidet med historiske tal. Fx er det nu muligt at sammenligne antallet af flerfødsler, tvillinge-, trillinge- og firlingefødsler, helt tilbage til 1850 og frem til 2001. Her kan man fx se, at antallet af tvillingefødsler var større i 1850 med 625 tvillingefødsler end i 1980, hvor antallet kun var 582. Til gengæld er antallet af tvillingefødsler vokset markant siden 1980 og var i 2001 oppe på 1395. , Vi drikker mere , Det er ikke kun nøgletal om befolkningen, man kan følge tilbage til 1901. Der er fx også tal for inflationen helt tilbage til 1900, tal for jagtudbyttet tilbage til 1941 og forbruget af alkohol og tobak er der tal for tilbage til 1955. , Det er sikkert ingen overraskelse, at vi drak mere i 2002 end i 1955, men 2002 var dog ikke noget rekord år, og faktisk er alkoholforbruget faldet de senere år - i hvert fald når man, som Danmarks Statistik, ser på det beskattede forbrug i Danmark, hvor grænsehandlen altså ikke indgår. Omregner man alkoholforbruget til, hvor meget ren alkohol hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak, er rekordåret 1983, hvor hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak 12,8 liter ren alkohol. I 1955 var tallet nede på 4,3 liter ren alkohol, og i 2002 var det på 11,3 liter. , Ved første øjekast ser det også ud til, at det øgede alkoholforbrug varmer i statskassen: Hvor udbyttet af alkoholbeskatningen i 1955 var på næsten 530 mio. kr., så var det steget til 4,3 mia. kr. i 2002. Men tager man højde for prisudviklingen fra 1955 til 2002, så er statskassens udbytte af alkoholbeskatningen faldet, idet 530 mio. kr. i 1955 svarer til 6,2 mia. kr. i 2002. , Denne artikel er offentliggjort 22. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-07-22-Historiske-tal

Bag tallene

Danmark og eurolande: Samme prisstigning

Det er ikke blevet dyrere at gå i et euro-supermarked end i et dansk supermarked. Men går man på café, så har Danmark og eurolandene byttet rolle: Før steg café- og restaurantpriserne nemlig mest i Danmark - nu er de røget mest op i eurolandene., 22. august 2002 kl. 0:00 , , Selv om danske turister kommer hovedrystende hjem fra ferie i Sydeuropa og fortæller om horrible prisstigninger i caféer og restauranter efter euroens indførelse, så har den samlede prisstigning i Danmark og eurolandene været næsten ens. Det viser en sammenligning af udviklingen hhv. før og efter euroens indførelse, ifølge tal fra EU's statistikbureau Eurostat. , "Prisstigningerne i Danmark har de sidste par år stort set ligget på samme niveau som i resten af EU. For det samlede forbrug har indførelsen af euroen i januar 2002 ikke medført ekstra prisstigninger af betydning i eurolandene", siger chefkonsulent Carsten Boldsen Hansen, Danmarks Statistik. , "Men turisterne, der fortæller om prishop i Sydeuropas restauranter, har alligevel ret. Fra nytår til juni er priserne i eurolandenes caféer og restauranter steget med fire procent, hvorimod danske caféer og restauranter kun er steget med godt en procent," tilføjer han. , "Det har betydet, at Danmark og eurolandene har byttet rolle i café- og restaurantpriser. Før euroen blev indført var det Danmark, der havde førertrøjen på i prisstigninger for caféer og restauranter. Nu er det eurolandene, der har de største stigninger på serveringsstederne," siger Carsten Boldsen Hansen. , Restaurantbesøg flerdobles under ferierejsen, Prisstigninger på caféer og restauranter har kun lille betydning, når man bliver hjemme. Danskere og andre EU-borgere bruger nemlig kun omkring fem procent af pengene på den slags fornøjelser i hverdagen. Men tager man på ferie, så dominerer café og restauranter langt mere i budgettet: , "Når turister kommer til Danmark og bor på hoteller, bruger de i gennemsnit 16 pct. af deres penge på restauranter. Det viser vores seneste opgørelser," siger analysechef Anders Krogenberg Knoth, Danmarks Turistråd. , Turisterne, der kommer til Danmark, har dermed kunnet glæde sig over de beskedne prisstigninger på caféer og restauranter. Men danskere, der tager sydpå, har altså oplevet det modsatte. , De værste prisstigninger på caféer og restauranter er sket i et af danskernes foretrukne ferielande, nemlig Spanien. Grækenland følger skarpt efter, mens de franske og italienske serveringssteder har været knap så ublu.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2002-08-22-Danmark-og-eurolande

Bag tallene

Danskernes sygefravær under lup

Er kvinder mere syge end mænd? Har københavnerne flere sygedage end jyderne? Myterne om danskernes sygefravær skal stå deres prøve, når Danmark snart får sin første officielle statistik over sygefraværet., 4. januar 2005 kl. 0:00 , , De "officielle" myter om sygefraværet på landets arbejdspladser risikerer snart at blive enten gennemhullet eller underbygget. Danmarks Statistik er gået i gang med en detaljeret kortlægning af danskernes sygefravær på både offentlige og private arbejdspladser. Dermed er Danmark på vej til at få sin første officielle fraværsstatistik. , Beskæftigelsesministeriet finansierer statistikken, hvorfra de første delresultater vil være klar til offentliggørelse i 2005., "Der er mange hypoteser om sygefraværet i både den offentlige og private sektor. Men vi mangler den overordnede og fejlsikrede statistik, som kan give os et komplet og detaljeret overblik over det samlede sygefravær," siger kontorchef i Arbejdsdirektoratet, Thomas Mølsted Jørgensen. , , Stor interesse , Både Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, kommunerne og staten har uafhængigt af hinanden flere gange lavet deres egne statistikker over sygefraværet inden for disse afgrænsede sektorer. Men de hidtidige undersøgelser har ikke gjort det muligt at lave præcise sammenligninger på tværs af den offentlige og private sektor. En ting har statistikkerne dog haft til fælles: De er blevet modtaget med stor interesse. , "Oplysninger om medarbejdernes sygefravær er genstand for stor opmærksomhed i den arbejdsmarkedspolitiske debat," siger Fini Beilin, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han fortsætter: , "Det hænger sammen med velfærdsdebatten, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan modvirke det ventede fald i arbejdsstyrken i fremtiden. Hvis det lykkes at nedsætte sygefraværet, vil det i realiteten betyde en udvidelse af arbejdsstyrken." , Sammenlignelige oplysninger , Den nye statistik kommer som en konsekvens af, at regeringen i 2003 vedtog en særlig handlingsplan, der skal forsøge at nedsætte sygefraværet på arbejdspladserne. , En vigtig del af handlingsplanen er, at der skal skaffes mere detaljeret viden om sygefraværet på arbejdspladserne - en officiel statistik over sygefraværet er et stort skridt i den retning. , "Det er vigtigt, at vi kan måle, hvorvidt regeringens tiltag og indsatsen i virksomhederne har den ønskede effekt. Det er derfor helt afgørende, at nye oplysninger om sygefraværet vil blive offentliggjort løbende," siger Thomas Mølsted Jørgensen. Fini Beilin fra Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til at få en statistik, som giver mulighed for at sammenligne sygefraværet i den offentlige sektor med sygefraværet på private virksomheder. , "Så kan vi få en uddybning af det generelt højere sygefravær i den offentlige sektor." siger Fini Beilin. Han minder dog samtidig om, at oplysningerne om sygefraværet i den private sektor skal indsamles på virksomhederne. Han opfordrer derfor Danmarks Statistik til at vægte hensynet til virksomhedernes indberetningsbyrde højt ved tilrettelæggelsen af den nye statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-01-03-Sygefravaer-under-lup

Bag tallene

Ældreboom i sommerhusområderne

Antallet af ældre, der flytter permanent i sommerhus, er mere end fordoblet på ti år. Udviklingen har skabt et ældreboom i de traditionelle sommerhuskommuner, hvor antallet af indbyggere over tres stiger langt mere end landsgennemsnittet., 23. oktober 2005 kl. 0:00 , , Flere og flere ældre danskere vælger at droppe det hektiske byliv og flytte på landet i den tredje alder. Og for mange er sommerhuset den lette og bekvemme vej til en fast bopæl tæt på kyst og skov. Hvert år vælger stadig flere ældre over 60 år, at bosætte sig - og overvintre - i deres sommerhus. I alt 10.900 ældre over 60 har på nuværende tidspunkt valgt at skille sig af med deres helårsbolig og flytte CPR-adresse til sommerhuset på landet. Dette er 6200 flere end i 1995, hvilket svarer til en stigning på 130 pct. i tiårs-perioden. Det viser tal fra Danmarks Statistik. , Udviklingen er kraftigst i Nordsjælland, Udviklingen er mest tydelig i Nordsjælland og navnlig i de tre sommerhuskommuner Frederiksværk, Græsted-Gilleleje og Helsinge. I disse tre kommuner finder vi blandt andet kendte sommerhusområder som Liseleje, Asserbo, Rågeleje og Tisvilde. Hver af disse kommuner har siden 1995 i gennemsnit fået næsten 400 flere beboere over 60 år, som er flyttet permanent ind i deres sommerhus. , Helsinge populær blandt ældre sommerhusbeboere, Indvandringen af ældre borgere til sommerhusområderne i Nordsjælland har samtidig været med til at forrykke den de-mografiske balance i kommunerne. Tag eksempelvis Helsinge Kommune i Nordsjælland. Helsinge Kommune er den kommune, som har oplevet den største stigning i antallet af ældre sommerhusbeboere. I 1995 var det blot 1,5 pct. af alle kommunens borgere over 60 år, der boede i deres sommerhus hele året. Ti år senere, i 2005, udgjorde de ældre sommerhusbeboere hele 11 pct. af alle borgere over 60 år i kommunen. Den samme tendens gør sig gældende i både Græsted-Gilleleje og Frederiksværk kommune. , Borgmester: Byrde på kommunens ældreservice, Frederiksværk Kommune ligger jord til 6500 sommerhuse, og hver tiende indbygger har fast bopæl i feriehuset. Fordele og ulemper ved sommerhusreglen er noget, som Borgmester Helge Friis kender meget til: "Det er dejligt med nye borgere i kommunen. Det giver liv i områderne om vinteren, og nye borgere har altid en positiv effekt på kommunens økonomi". Dog erkender han, at udviklingen også har haft andre konsekvenser for kommunen: "Mange af de ældre tilflyttere er friske og velfungerende. Men på længere sigt får de sandsynligvis brug for hjemmepleje, ældrebolig og måske sygepleje. Dette giver et meget stort pres på vores ældreservice", siger Helge Friis. Han peger samtidig på, at det også kan være et problem, at mange af sommerhusene er beliggende i naturområder, hvor der er ufremkommeligt om vinteren. Der skal derfor afsættes mere tid og energi til at nå ud til de ældre - et problem, som i sidste ende kan have konsekvenser for den generelle ældreservice. , Fakta , I 1992 blev det i forbindelse med en ændring af Planloven muligt at gøre sit feriehus til permanent helårsbolig. Efter lovændringen blev det muligt for pensionister og folk på efterløn at bruge deres sommerhus som helårsbolig efter mindst otte års ejerskab. Tidligere var det forbudt for alle at bruge sommerhuset som helårsbolig, medmindre man ansøgte om speciel tilladelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-10-23-Aeldre-i-sommerhus

Bag tallene

Nobelprisvinder valgte danske tal

De seneste fem år har Dale T. Mortensen forsket intenst i materiale fra Danmarks Statistik. Resultatet er en helt ny måde at analysere arbejdsmarkedet på. Mandag vandt han nobelprisen i økonomi., 13. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, "Der er ingen tvivl om, at en grund til, at Dale T. Mortensen kom her til landet, er den unikke mulighed for at analysere det materiale, der kommer fra Danmarks Statistik.", Sådan siger docent Henning Bunzel fra Aarhus Universitet om nobelprisvinder Dale T. Mortensen. Amerikaneren, der til daglig har hjemme på Northwestern University i USA, har de seneste fem år tilbragt flere måneder på Aarhus Universitet hvert efterår som en Niels Bohr Visiting professor, og meget af tiden er gået med materiale fra Danmarks Statistik., Et skridt foran de andre lande, Det, der har været særligt interessant for Dale T. Mortensen, er de individbaserede registre, hvor man kan følge individernes bevægelser på arbejdsmarkedet over tid og blandt andet se, hvilke virksomheder de er ansat i på forskellige tidspunkter. Selvom forskerne ikke har adgang til navne, adresser og lignende på enkeltpersoner eller virksomheder, har disse data et enormt forskningsmæssigt potentiale., "De andre lande er ved at komme efter det med den slags detaljer, men Danmarks Statistik var helt klart de første, der kom med så specifikke oplysninger, og det har været meget frugtbart, at vi som forskere har haft adgang til det materiale," siger Henning Bunzel, der blandt andet har stået for det praktiske samarbejde mellem Dale T. Mortensen og Danmarks Statistik., Detaljerne afslører sammenhænge, På baggrund af oplysningerne har Dale T. Mortensen og hans kollegaer udviklet modeller til at beskrive sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger, så man blandt andet kan finde ud af, hvorfor der er ledige stillinger, hvis der samtidig er stor arbejdsløshed., I dag sidder der en stor gruppe danske og udenlandske forskere, som arbejder med Danmarks Statistiks individbaserede registre., "Mængden og kvaliteten af data fra virksomheds- og personregistre fra Danmarks Statistik har udviklet sig til noget helt unikt i verdenssammenhæng," siger Henning Bunzel., Fakta, De individbaserede registre fra Danmarks Statistik er underlagt en række skrappe datasikkerhedsregler, men såfremt forskerne overholder disse regler, kan de via Danmarks Statistiks forskerordning få adgang til alle de af-identificerede data, som er nødvendige for deres forskningsprojekter. , Læs mere om Danmarks Statistiks forskningsservice, Fotos: Lars Kruse/AU-foto, Denne artikel er offentliggjort 13. oktober 2010.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-13-nobelpris

Bag tallene

Ny bog om udsatte børn i Danmark

30. juni 2010 kl. 0:00 , , Ny bog om udsatte børn i Danmark, Som en del af aftalen mellem regeringen og KL om dokumentation på området for udsatte børn og unge, udgiver Danmarks Statistik en bog om udsatte børn og unge. , Udsatte børn og unge er 0-22 årige, der enten er anbragt uden for eget hjem, eller som modtager bestemte former for forebyggende foranstaltninger som fx tildeling af fast kontaktperson eller aflastningsophold. , Bogen belyser gruppen af udsatte børn og unge samt tidligere udsatte, der nu er voksne. Generelt klarer de udsatte børn og unge sig dårligere end ikke udsatte børn og unge. Det er dog vigtigt at understrege, at de udsatte børn og unge netop har nogle særlige problemer der giver dem sværere vilkår i livet. Det er dog langt fra alle udsatte og tidligere udsatte børn, der klarer sig dårligt trods større risiko. , Bogen indeholder overordnet set tre temaer, der analyserer hvordan udsatte børn klarer sig i forhold til sundhed, uddannelse og kriminalitet. Dertil kommer et særligt tema, der fokuserer på kriminalitet blandt 10-14-årgie, herunder også om de der har været ofre for kriminalitet. , Derudover kan du bl.a. læse, at: , 15.300 børn og unge var anbragt uden for hjemmet i 2007. Heraf var flest frivillige anbringelser , Anbragte er typisk i plejefamilie i ca. 1.000 dage, dvs. næsten tre år , 15-17-årige udsatte havde i gennemsnit kontakt med lægen to gange mere end ikke-udsatte i 2007 , 40 pct. af de personer, som fik behandling for stofmisbrug i 1997-2007, var tidligere udsatte børn , Over hver sjette af de kriminelle 20-39-årige i 2007 var tidligere udsatte børn , Mere end hver tiende udsatte 15-17-årige har en dom for kriminalitet , 49 pct. af anbragte unge på 16 år havde en 9. klasses eksamen, mens det gjaldt for 57 pct. af unge med forebyggende foranstaltninger. 81 pct. af ikke-udsatte 16-årige havde en 9. klasses eksamen. , Dette og meget andet kan du læse mere om i bogen Udsatte børn og unge 2007, der udkommer i dag., Læs mere i publikationen Udsatte børn og unge 2007, der kan downloades gratis på , www.dst.dk/publ/UdsatteBornUnge, . , For yderligere oplysninger kontakt Preben Etwil, tlf. 39 17 31 01, , pet@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-30-Udsatte-boern

Pressemeddelelse

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 , , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. , , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Vi bruger en milliard på natur- og forlystelsesparker

En milliard kroner. Så mange penge bruger vi danskere årligt på at besøge Natur- og forlystelsesparker. Folk i hovedstaden bruger flere penge på den slags end alle andre, til gengæld holder de sig væk i industriferien., 16. maj 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der dufter af vafler, og hvinene kan høres i miles omkreds, når man passerer forbi Tivoli i København. Sommeren står for døren, og for mange danskere er det blandt andet lig med et besøg i Zoologisk Have, Tivoli eller en af de mange andre natur- eller forlystelsesparker i Danmark. Samlet set bruger vi danskere næsten en milliard kroner hvert år på billetter til parkerne. Det viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik., Opdelt på husstande svarer det til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit bruger 360 kr. på entre og forlystelser i natur- og forlystelsesparker. Dertil kommer de penge, vi bruger på mad, souvenirs og lignende, mens vi er i parkerne., Fakta:, Artiklen bygger på et specialudtræk fra Forbrugsundersøgelsen 2008-2010, der er en stikprøveundersøgelse, som omfatter 2.484 private husstande fordelt over hele landet. Udtrækket fordeler forbruget ud på måneder, hvilket er med til at forøge undersøgelsens usikkerhed., En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., På, Danmarks Statistiks emneside om forbrug , findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Sjællænderne bruger færrest penge, Der er imidlertid stor forskel på, hvor flittigt man besøger parkerne, alt efter hvor i landet man bor. Dem, der oftest indløser billet, er beboerne i Region Hovedstaden. Her bruger en husstand i gennemsnit 540 kr. årligt på at få adgang til karruseller, tigere og lignende oplevelser., I den anden ende af spekteret ligger Region Sjælland, hvor en gennemsnitlig husstand bruger mindre end 150 kr. årligt på den slags fornøjelser. En syddansk husstand bruger 264 kr., mens de i både Midtjylland og Nordjylland bruger 336 kr., Hovedstadens indbyggere bliver væk i juli, Fælles for husstandene i alle fem regioner er det, at alle bruger væsentligt flere penge på at komme i Tivoli og andre forlystelsesparker, end de gør på at komme i Zoo og andre naturparker. Dem, der bruger den største andel på entre til dyre- og naturoplevelser i forhold til det samlede forbrug, er folk i Region Hovedstaden. , På trods af at det er husstandene i Region Hovedstaden, der i løbet af året bruger flest penge på natur- og forlystelsesparker, så er det formentligt ikke dem, du møder, hvis du vælger at besøge en af landets parker i industriferien. I juli bruger en gennemsnits husstand i hovedstaden nemlig stort set ingen penge på den slags fornøjelser. Derimod vil nordjyderne nok være godt repræsenteret. En nordjysk husstand lægger nemlig størstedelen af deres forbrug på den konto i juli.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-05-16-forlystelser

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation