Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 851 - 860 af 1568

    Kildeangivelse og brug af Danmarks Statistiks logo

    Du må frit gengive Danmarks Statistiks indhold fra dst.dk og statistikbanken.dk. Det gælder også ved kommerciel brug. Men husk at angive os som kilde. Du må til gengæld ikke bruge vores logo., Kildeangivelse, Kildeangivelsen skal så vidt muligt henvise/linke til det pågældende sted på dst.dk eller statistikbanken.dk, hvor brugeren kan se tallene i deres sammenhæng., Eksempler på korrekt kildeangivelse:, Dst.dk:, Kilde: Danmarks Statistik - https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks, Statistikbanken.dk:, Kilde: Danmarks Statistik - https://statistikbanken.dk/bef1 (koden efter statistikbanken.dk/ angiver den specifikke tabel, tallene kommer fra), Du er velkommen til at gengive vores figurer eller selv lave figurer ud fra vores tal. Også her skal vi angives som kilde. Hvis du viderebearbejder vores tal, skal dette tydeligt fremgå. Det kan du fx gøre ved at skrive "Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik"., Vi tager altid kontakt, hvis vi bliver opmærksomme på anvendelse af vores tal, uden vi er krediteret., Kopiering og brug af indhold, Indholdet på dst.dk og statistikbanken.dk kan frit kopieres og anvendes - dog undtaget fotos. Her kræves en aftale med Danmarks Statistik - kontakt , presse@dst.dk, ., Pressefotos af Danmarks Statistiks direktion kan dog frit gengives. , Videoer kan kun genbruges i uændret form. , Brug af Danmarks Statistiks logo, Danmarks Statistiks logo må kun bruges af andre end Danmarks Statistik, når der er tale om samarbejdsprojekter som fx publikationer, hvor brug af logoet er aftalt., Åbne data, Danmarks Statistiks åbne data er officielle statistikdata, der er elektronisk tilgængelige på en sådan måde, at brugere kan anvende dem direkte i forskellige egne applikationer. De kan tilgås enten via en , brugergrænseflade, eller via , et api, mod Statistikbanken. Data kan frit benyttes af brugere i udviklingen af diverse services, bl.a. udvikling af apps til smartphones., Alle statistikdata på Statistikbanken.dk og hjemmesiden dst.dk kan benyttes frit både kommercielt og ikke-kommercielt, blot kilde angives. Det svarer til den licens, der benævnes , Creative Commons, CC 4.0 BY, ., Oversigt over Danmarks Statistiks åbne data findes i , statistikbanken.dk, , der indeholder data fra alle de områder, Danmarks Statistik producerer statistik. Data kan downloades i tabelform, grafik, på landkort, i en række dataformater eller som bulk download - afhængigt af om det er brugergrænsefladen eller API, der benyttes. I Statistikbanken finder man altid de senest opdaterede data. , Ansvar, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udarbejde kvalificeret og retvisende statistik., Danmarks Statistik påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af statistik fra Danmarks Statistik. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i statistikken eller af øvrige forhold, der relaterer sig til statistikken., Danmarks Statistik viser links til eksterne kilder som en service. Brugen af disse links indebærer ikke en anbefaling eller støtte til fremsatte synspunkter på pågældende sites., Ved tvivlsspørgsmål kontakt venligst presseansvarlige på mobil 22 42 07 48 eller , presse@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/kildeangivelse

    Sådan regner kommunerne med at bruge 1.000 kr. i 2023

    Hvis kommunernes samlede budgetter var 1.000 kr. i år, så kommer der her en oversigt over, hvordan de planlægger at fordele pengene i 2023. Budgetterne runder for første gang 400 mia. kr. , 18. januar 2023 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Når kommunerne bruger 1.000 kr. i år, så går den største post med 152 kr. til landets børn og unge i Folkeskolen, viser tal fra Danmarks Statistik.  Dernæst følger Tilbud til ældre med 132 kr. og 121 kr. til Fællesudgifter og administration. , I år budgetteres der især med flere udgifter til Tilbud til voksne med særlige behov og Senior- og førtidspensioner, hvorimod der budgetteres med færre udgifter til Kontante ydelser – herunder kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. Tilbud til voksne med særlige behov består bl.a. af personlig støtte og pasning af personer med handicap mv., misbrugsbehandling, botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud., ”Kommunerne planlægger at bruge ca. 11 pct. mindre på Kontante ydelser i år sammenlignet med budget 2022. Til gengæld stiger de budgetterede udgifter til hhv. Tilbud til voksne med særlige behov og Førtids- og seniorpension med hver syv pct. Det er værd at bemærke, at tallene er baseret på det første vedtagne budget for 2023, og derfor ved vi først i foråret 2024, hvordan regnskabet for 2023 i kommunerne endeligt er fordelt,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Kommunernes nettodriftsudgifter runder 400 mia. kr. i år. Sidste år lød budgettet på næsten 390 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK32. , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på budgetternes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består af Transport og infrastruktur (24 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (16 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.)., Øer, Lolland og omegnskommuner budgetterer mest pr. indbygger, Fordeler vi pengene pr. indbygger i landets kommuner, så viser tallene for kommunernes nettodriftsudgifter, at ø-kommunerne Læsø og Samsø samt Lolland planlægger at bruge flest penge pr. indbygger i år med hhv. 106.702, 94.428 og 99.881 kr. Der er i alt fem kommuner, som har budgetteret med over 90.000 kr. i nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2023. Forskellene i kommunernes nettodriftsudgifter pr. indbygger er ikke nødvendigvis et udtryk for bedre serviceniveau eller dårligere udgiftsstyring, men kan fx skyldes, at kommunerne har forskellig geografi og befolkningssammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, I den anden ende af skalaen finder vi Frederiksberg Kommune, der planlægger at bruge 61.012 kr. pr. indbygger i år. Herefter følger Egedal, Vejle og Skanderborg Kommuner med hhv. 63.232, 64.461 og 64.802 kr. pr. indbygger. I gennemsnit er der budgetteret med en nettodriftsudgift pr. indbygger for hele landet på 71.917 kr. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, Fakta:, De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-18-01-kommunernes-budget-2023

    Bag tallene

    8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

    8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande.  , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

    Bag tallene

    Standardmultiplikatorer

    I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

    80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden

    Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december., 20. december 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juledagene er for manges vedkommende lig med julehygge, god mad og familiebesøg. For nogle er det desværre også lig med et indbrud i hjemmet, når de vender tilbage efter juleferien. Men indbrudstal for juledagene i 2023 viser, at antal indbrud i beboelser i juledagene den 23. december til og med den 31. december lå lavt. Helt præcist var der 362 indbrud i juledagene i 2023 mod 1.776 i 2013, hvilket svarer til et fald på 80 pct. , ”Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser - også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften,” siger Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Indbrud i beboelse i juledagene, 2013-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11 , I alt var der 14.844 indbrud i beboelser i 2023 mod 41.946 i 2013. Andelen af indbrud i juledagene i forhold til det samlede antal indbrud i løbet af året er faldet fra 4,2 pct. i 2013 til 2,4 pct. sidste år. , Flest indbrud juleaften, Historisk har der i juledagene været flest indbrud i beboelser den 24. december, og sidste år var ingen undtagelse. 107 hjem måtte anmelde et indbrud juleaften, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-året 2020, hvor der blev anmeldt 103 indbrud. , Juledagen med næst flest indbrud var lillejuleaften med 68 indbrud, og derefter fulgte første juledag med 52 indbrud. De laveste antal indbrud fandt sted i dagene den 27. december og nytårsaften med hver 15 anmeldelser. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december, 2023. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, I 2023 var der 131 anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. i løbet af juledagene mod 477 i 2013., Flest anmeldte juleindbrud i Region Midtjylland, Fordeler vi indbrudstallene på regioner i 2023, var der flest anmeldelser i Region Midtjylland med 104 indbrud i beboelser i juledagene. Dernæst følger Region Syddanmark og Region Hovedstaden med hhv. 95 og 93 indbrud i beboelser. I den anden ende ligger Region Sjælland og Region Nordjylland med henholdsvis 38 og 32 indbrud i beboelser i juledagene. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden er de tre regioner med flest husstande og indbyggere.  , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december pr. region, 2022-2023., Kilde:  Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, Fakta: , I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. ,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-20-80-pct-faerre-juleindbrud

    Bag tallene

    Tyve procent færre campingvogne på ti år

    Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707,  , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

    Bag tallene

    Arbejdspladsen

    Vores løbende evalueringer viser, at Danmarks Statistik er en god arbejdsplads. , Vi ønsker, at Danmarks Statistik skal være en arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde gode og engagerede medarbejderne. Derfor vægter vi balancen mellem arbejde og fritid højt. Vi er en familievenlig arbejdsplads, som lægger vægt på det sociale aspekt af at gå på arbejde. , Her kan du læse lidt om både hverdagen hos os og lidt om de mange arrangementer, som er med til at præge en traditionsrig arbejdsplads med en meget aktiv personaleforening. , Organisering , Danmarks Statistik er til for brugerne, og det er afspejlet i den måde, vi har valgt at organisere os på. Organisationen består af fem afdelinger og et direktionssekretariat. Selvom vores opgave er at levere statistik, har vi mange forskellige stillinger - fx statistik produktion, formidling til omverdenen, it-udvikling og salg- og marketing. , Se vores , organisationsdiagram,  og , mød en kollega, ., Flekstid og hjemmearbejde , I Danmarks Statistik er arbejdstiden fleksibel, så du kan få arbejdslivet til at spille godt sammen med familie- og privatliv. Det gør det muligt for dig, i et vist omfang, selv at tilrettelægge din arbejdstid og dine fridage. , Du har mulighed for at arbejde hjemmefra, når det passer sammen med opgaver og anden planlægning i dit kontor. , Kompetence­udvikling , Danmarks Statistik værdsætter dine ønsker om løbende at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. , Derfor har vi et bredt internt kursusprogram, så du kan deltage i de kurser, der er relevante for dit arbejde. På en række af kurserne er det dine kolleger, som underviser - de er eksperter i statistik og vores statistiksystemer. , Der er også gode muligheder for at komme på kurser eller efteruddannelse uden for huset. , Personale­forening og arrangementer , Vi har en aktiv Personaleforening, som sørger for, at der i årets løb er forskellige arrangementer for både medarbejderne og deres familier. Vi er ikke statistikere for ingenting, så derfor har vi selvfølgelig en Statistisk Forening, som debatterer og drøfter emner inden for statistik og samfundsbeskrivelse på et højt fagligt niveau. , Sundheds­fremmende tilbud, Vi ønsker at støtte medarbejderne til at træffe sunde valg på arbejdspladsen og motivere til en sund livsstil. Derfor tilbyder vi blandt andet ryg-, skulder- og nakketræning, yoga, massageordning, influenzavaccination og hjælp til indretning af arbejdspladsen. Vi støtter også kantinen, så de leverer sund og varieret mad, til en rimelig pris. , Mød fælles-tillidsrepræsentanterne, I Danmarks Statistik findes fællestillidsrepræsentanter fra fire faglige organisationer: HK, Prosa, TAT og AC. Vores fællestillidsrepræsentanter står altid parat til at hjælpe med at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. , Læs mere om fælles-tillidsrepræsentanterne, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads

    Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau – og andelen på offentlig forsørgelse er også faldende

    Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget i de senere år og er i 2018 cirka på samme niveau, som før den økonomiske krise satte ind. Andelene på offentlig forsørgelse ligger også under 2008 niveau. , 27. november 2019 kl. 8:00 ,  , Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige ikke-vestlige indvandrere var 62 pct. i 2018, hvilket er på samme niveau som i 2008. For kvindelige ikke-vestlige indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 50 pct., hvilket også er ca. samme niveau som før den økonomiske krise. , Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2019, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Siden flygtningekrisen toppede i 2015 er antallet af personer, der indvandrer med asyl som opholdsgrundlag faldet markant, og det må forventes at have en effekt på de ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelse,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Jens Bjerre. , ”Det skyldes, at når der kommer færre flygtninge til landet, mens antallet der kommer for at arbejde er stabilt, vil det øge andelen af ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse.” , Publikationen viser også, at andelen af 30-59-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse er faldet blandt ikke-vestlige indvandrere i de senere år. Blandt mænd er andelen 35 pct. i 2018, mens kvindernes andel er 41 pct. For begge grupper er der tale om andele, der ligger under niveauet i 2008, hvor den økonomiske krise begyndte at sætte ind. Andelene ligger dog fortsat klart over niveauet for personer med dansk oprindelse.  , Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig., Danmarks Statistik har derudover besluttet at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel., Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4, Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8, Læs hele publikationen:, Indvandrere i Danmark 2019,  , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-26-Ikke-vestlige-indvandreres-beskaeftigelse-er-tilbage

    Pressemeddelelse

    Kvartalsvis nationalregnskab

     , Få et overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling, Beskæftiger du dig med samfundsøkonomiske forhold i fx et ministerie, en interesseorganisation, en virksomhed eller som studerende eller forsker? Kvartalsvis nationalregnskab giver et samlet overblik af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. , Anvendelig i økonomiske modeller og analyser, Statistikken kan indgå som grundlag for analyse og vurdering af de økonomiske konjunkturer og er anvendelig i udarbejdelse af prognoser og arbejdet med økonomiske modeller. Herudover giver tabellerne også alment interesserede nøgletal om samfundsøkonomiens udvikling., Alle serier og tabeller i én samlet levering, Kvartalsvis Nationalregnskab (QDAM) giver dig opdaterede nøgletal om alle de offentliggjorte serier i det kvartalsvise nationalregnskab i en samlet pakke. På den måde slipper du for at sammenkøre udtræk fra mange forskellige tabeller i Statistikbanken., Kvartalsvis Nationalregnskab - Oversigt over serier, Flere detaljerede nøgletal, Tabellerne indeholder desuden flere detaljerede nøgletal end Statistikbankens tabeller i form af særlige branche- og forbrugsgrupperinger samt grupperinger som passer til i ADAM databasen. , I Serierne får du følgende: , Løbende priser (antal serier) for perioden 1. kvartal 1990 og frem til seneste afsluttede kvartal, Faste-priser (seneste endelige år), Kædede værdier , Foregående års priser, Prisindeks, kædede værdier , Årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, løbende priser , Sæsonkorrigeret, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, præsterede timer , Sæsonkorrigeret, beskæftigede , Sæsonkorrigeret, prisindeks, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Pris, Abonnementet Kvartalsvis Nationalregnskab koster , kr. 18.991,- ekskl. moms , (kr. 23.738,75 inkl. moms) for 8 leveringer i indeværende år., Levering, Tallene leveres 8 gange årligt via e-mail som en tsd-fil eller bnk-fil. Levering sker kl. 8.00 samme dag som det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres, dvs. at leveringen sker sidste hverdag i måneden 60 og 90 dage efter kvartalets udløb. Se offentliggørelseskalender., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld skemaet., Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, . , Kontakt, Om produktet:, Jonas Dan Petersen, , tlf. 30 57 18 26, Skræddersyet statistik, Hvis du ønsker at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyet statistik,  her, Relaterede produkter, Regionalt Konjunkturbarometer

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/oekonomi/kvartalsvis-nationalregnskab

    Udsigt til dyrere julefrokost

    Julefrokosten kan for manges vedkommende blive en del dyrere i år, hvis der bliver serveret en klassisk julemenu. Den høje inflation har betydet prisstigninger på fødevarer og alkohol., 25. november 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Frikadeller, flæskesteg, æg og alkohol er nogle af komponenterne til en traditionel julefrokost. I år skal man dog forvente at bruge lidt flere penge, hvis julefrokosten skal indenbords, for der har været prisstigninger på fødevarer, øl, vin og spiritus i løbet af det seneste år. , ”Er man til den helt klassiske julefrokost med leverpostej, frikadeller og æg, og har man fået indkøbstjansen i år, så kan man godt forvente, at den vil komme til at koste lidt mere i år end sidste år. Den høje inflation har betydet prisstigninger på mange fødevarer og alkohol, og det rammer mange af de fødevarer, som man traditionelt vil anvende til julefrokosten,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kigger vi på de enkelte varegrupper, så er svinekød steget med 10,8 pct. og æg med 19,2 pct.  Brød og smør koster hhv. 14,9 og 34,7 pct. mere end sidste år. Frisk fisk er steget 18,5 pct., og de friske grøntsager til fisken koster 6,7 pct. mere. Chips og chokolade koster 17,5 pct. og 8,1 mere. Og skal der tændes for varmen til julefrokosten i et hjem med gasfyr eller bruges elektrisk ovn, så oplever man prisstigninger på hhv. 138,5 og 84,4 pct. i forhold til for et år siden. , Holdes julefrokosten på en restaurant eller cafe, så vil regningen være 9,9 pct. højere i år ift. 2021. Vælger man at benytte catering, så vil regningen lyde på 9,3 pct. mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, ., Dyrere alkohol i år, Bliver julefrokosten afholdt hjemme, og vælger man at skænke et glas vin, så er prisen steget med 5,7 pct. i supermarkeder mv. Øllen er steget med 9,3 pct. Spiritus koster 1,3 pct. mere i supermarkederne, hvorimod øl med et lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl er blevet 0,6 pct. billigere. , ”Den stigende inflation har næsten ramt samtlige varegrupper inklusiv øl, vin og spiritus, så uanset hvad man vælger at hælde i glasset til julefrokosten, så vil regningen blive større nu end for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmark Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og egne beregninger., Skal julefrokosten afholdes på en restaurant eller café, og vælger man at bestille en almindelig øl, så koster den nu 6,4 pct. mere, hvis vi ser på årsstigningen fra oktober 2021 til oktober 2022, hvilket er de seneste inflationstal. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-11-25-Julefrokost

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation