Søgeresultat

Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko

Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko, Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Dette og andre resultater fra analysen er samlet i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkommer i dag., Her går Danmarks Statistik bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Af andre interessante konklusioner i publikationen er, at:, Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000, Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne, Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre., Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er på 58 sider og koster 65 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel,  eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14738, ., Læs også om ledighedsrisiko og forventet varighed af ledighedsforløb fordelt på brancher i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Og læs om, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs, i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-11-18-Lavt-uddannede-har-over-dobbelt-saa-stor-ledighedsrisiko

Pressemeddelelse

4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing

37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via in­ternettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft., 24. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing, 37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via in­ternettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft. , Det er næsten hver anden kommune, der benytter sig af cloud computing, og det er først og fremmest it-infrastruktur som fx lagerkapacitet, de abonnerer på. Det fremgår af den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . ,   , Her kan du også læse, at: ,  , 65 pct. af de myndigheder, der bruger cloud computing, siger, at økonomien har stor betydning for deres valg , 13 pct. siger, at miljøhensyn har stor betydning for deres valg af cloud computing, mens 48 pct. svarer, at det har haft nogen betydning , Det er især kommuner med over 40.000 indbyggere, der køber deres it-service og it-infrastruktur hos en ekstern udbyder ,   , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-21-Fire-ud-af-ti

Pressemeddelelse

Vi drikker mere vin og mindre øl

Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave., 8. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vi drikker mere vin og mindre øl, Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave. Danskerne drikker således mere vin, men samtidig også mindre øl., Forbruget af vin steg i 2008 med 3 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 4 pct. På fem år er forbruget af vin steget 1 pct. og forbruget af øl faldet 13 pct., Dette kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2008, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Vi ryger mindre. Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2008 med ca. 40 mio. stk. - svarende til, at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 43 cigaretter færre., Vi drikker 15 genstande om ugen - svarende til 11,7 liter ren alkohol om året., Hver dansker drikker i gennemsnit 94 liter øl om året - svarende til 283 flasker eller lidt over ni kasser øl., Hver dansker drikker hvert år i gennemsnit 34 liter vin - svarende til 44 flasker vin årligt eller lidt under en flaske om ugen., Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kontakt da venligst Christian Lindeskov på tlf. 39 17 34 35 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-08-Vi-drikker-mere-vin

Pressemeddelelse

Rudersdal huser flest med høj indkomst

Hver anden person i Rudersdal Kommune nord for København bor i en familie med høj indkomst. Det viser publikationen Indkomster 2007., 24. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Rudersdal huser flest med høj indkomst, Har du adresse i Rudersdal Kommune, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med høj indkomst, størst. Hver anden person i kommunen nord for København bor nemlig i en familie med høj indkomst, viser Danmarks Statistiks publikation , Indkomster 2007, , som udkommer i dag., En person lever i en familie med høj indkomst, hvis indkomsten har været blandt de højeste 20 pct. i de seneste tre år., Er din adresse derimod i København, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med lav indkomst størst. Her bor hver ottende nemlig i en familie med lav indkomst., Af andre interessante konklusioner i , Indkomster 2007, er blandt andet, at:, i 2007 var den gennemsnitlige indkomst på 274.000 kr. Det er 12.000 kr. mere end året før - svarende til en stigning på knap 5 pct., flere end 51.000 havde over 1 mio. kr. i indkomst i 2007, indvandrere fra ikke-vestlige lande havde en gennemsnitlig indkomst på 189.000 kr. mod 281.000 kr. for personer med dansk oprindelse, kvinder havde i snit lavere erhvervsindkomst end mænd. Den største forskel mellem kønnene optrådte i aldersgruppen 40-44 år, hvor mænd årligt havde 117.200 kr. mere i erhvervsindkomst end kvinder. En del af forskellen skyldes, at flere kvinder har nedsat arbejdstid, Gentofte Kommune nord for København havde den største gennemsnitlige indkomst med 474.000 kr., mens borgere i Lolland Kommune lå med den laveste indkomst på 229.000 kr., personer med høj indkomst overtræder især færdselsloven, mens personer med lav indkomst mest begår indbrud., Temapublikationen, der i år indeholder et særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst, er på 136 sider og koster 140 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel,  eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Birgitte Brøndum, tlf. 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-24-Indkomster2007

Pressemeddelelse

Historisk stigning i ejendomsskatter

Ejendomsskatterne har oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008. Det viser publikationen Skatter og afgifter - Oversigt 2009., 2. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Historisk stigning i ejendomsskatter, Det er blevet væsentligt dyrere at være boligejer. Ejendomsskatterne har således oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008 og beløb sig dermed til 21,5 mia. kr. i 2008. Den markante stigning skyldes primært højere ejendomsvurderinger og højere grundskyldspromiller., Borgere i København og Frederiksberg Kommuner blev ramt af stigninger i ejendomsskatterne på 21 pct., mens ejendomsskatten for borgere i resten af landet i gennemsnit steg 11 pct., Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2009, , som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er blandt andet, at:, Skattetrykket faldt for tredje år i træk, så det i 2008 lå på 48,4 pct., De samlede skatter og afgifter beløb sig til 840 mia. kr. i 2008, hvilket gør året til det mest indbringende år for statskassen nogensinde., Skatter udgør 87 pct. af statens indtægter., Danmark har verdensrekorden, når det gælder beskatning af personlig indkomst. De personlige indkomstskatter udgør ca. 50 pct. af alle de skatter, vi betaler., Borgerne i Gentofte og Hørsholm lagde flest skattekroner pr. indbygger i indkomstskat med 147.500 kr. og 140.900 i gennemsnit i 2007, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Ærø med 51.200 kr. og 52.800 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.500 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2009, er på 199 sider og koster 105 kr. Den kan købes i , Danmarks Statistiks elektroniske boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-02-SkatterAfgifter2009

Pressemeddelelse

Pilotprojekt åbner op for adgang til fulde registre for offentlige institutioner

Nu kan offentlige institutioner få adgang til fuldt registerudtræk i et nyt pilotprojekt fra Forskningsservice. Det giver større fleksibilitet i databehandlingen, mulighed for egne populationer og øget kontrol med analysegrundlaget. Du skal blot kunne begrunde dit behov - så får du hele datasættet leveret., 23. april 2025 kl. 10:50 , Af , Erica Born Ahrenfeldt, Ønsker du bedre muligheder for at køre flere iterationer af populationer, kvalitetssikre analyser løbende eller arbejde mere eksplorativt i dine dataanalyser? Så har vi godt nyt: Forskningsservice har netop åbnet op for et pilotprojekt, hvor offentlige institutioner kan bestille fuldt registerudtræk til projekter. Du skal som bruger kunne begrunde behovet for fuldt registerudtræk, men derefter kan du få leveret samtlige observationer i registret., Med fuldt registerudtræk kan du selv:, Danne populationer, Oprette kontroller for populationer dannet i Forskningsservice, Lave sub-populationer af grunddata for at berige eksterne populationer, Ønsker du at benytte denne mulighed, kan du nemt anmode om det i projektindstillingen. Angiv kort dit behov, fx at du ønsker at danne populationen selv. Forskningsservice står naturligvis klar til at vejlede dig om, hvilke registre der eventuelt bør bestilles., Forskningsservice kan forsat hjælpe med at danne populationer eller kontrolpopulationer til et projekt, hvis det ønskes. Fremover vil dette blive udført på baggrund af en rammeaftale., Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Skriv til Forskningsservice eller læs mere om fuldt registerudtræk på Danmarks Statistiks hjemmeside., Gå til Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner - Danmarks Statistik, Bemærk:, Muligheden tilbydes som pilotprojekt i hele 2025 for offentlige institutioner.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/pilotprojekt-aabner-op-for-adgang-til-fulde-registre-for-offentlige-institutioner

Fokus på elektronisk formidling

23. januar 2001 kl. 0:00 ,  , For Danmarks Statistik kommer 2001 i høj grad til at stå i Internettets tegn. I , Arbejdsplan 2001, , som offentliggøres i dag, bliver det fastslået, at Internettet hastigt er ved at overtage hovedrollen i formidlingen af statistik, og derfor har Danmarks Statistik allerede valgt - og vil også fremover vælge - at gøre flere publikationer tilgængelige på nettet. 2001 har fx allerede budt på gratis adgang til , www.statistikbanken.dk, , , Nyt fra Danmarks Statistik, , udenrigshandels-statistikken og den særlige databank med danske og svenske Øresundsdata på Internettet, , www.orestat.dk, . , 2001 kommer også til at betyde, at autoriserede forsknings- og analysemiljøer får betydelig lettere adgang til Danmarks Statistiks registre. Danmarks Statistiks registre rummer et omfattende datamateriale, som er velegnet til mange forskningsformål. Danmarks Statistiks betingelse for at stille materialet til rådighed for forskerne er sikring af den statistiske fortrolighed, og derfor har forskerne hidtil været henvist til at arbejde i Danmarks Statistiks lokaler i København eller Århus. Men i 2001 gives elektronisk adgang via Internettet, så analyser kan foretages fra egne arbejdspladser - dog under skærpede sikkerhedsforanstaltninger. , "Men Internettet vil også spille en vigtig rolle, når det handler om at lette erhvervslivets indberetningsbyrde, hvilket er et område vi prioriterer uhyre højt. De kommende år vil åbne op for mange nye muligheder for, at virksomhederne kan indberette elektronisk til os," siger rigsstatistiker Jan Plovsing og uddyber: , "Allerede nu kan virksomhederne indberette oplysningerne til udenrigshandelsstatistik og lønstatistik elektronisk. Fra efteråret 2001 vil det også gælde regnskabsoplysninger, og ligeledes vil det såkaldte LetLønsprojekt betyde, at virksomhederne fra 2002 vil kunne indberette alle lønrelaterede oplysninger til alle offentlige myndigheder på én gang." , Henvendelse, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/05-01-2001-elektronisk

Pressemeddelelse

Ida og William topper navnelisten for nyfødte

316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på dst.dk/navne. Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne., 14. januar 2011 kl. 0:00 ,  , Ida og William topper navnelisten for nyfødte, 316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på , dst.dk/navne, . , Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne. , Af dagens offentliggørelse fremgår det også, at: , Pigernes højdespringer er Alberte, som er steget fra nr. 23 til nr. 13 , Største fald for pigenavnene er Mille, der er faldet fra nr. 19 til nr. 31 , Drengenes højdespringer er Felix, som er steget fra nr. 53 til nr. 34 , Største fald for drengenavnene er Emil, Jeppe og Bertram, der alle er faldet 7 pladser ned af top 50-listen , I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres desuden mest populære navne for hele befolkningen. Heraf fremgår det blandt andet, at SEN-efternavnene er stærkt nedadgående blandt de yngre genererationer. Således er det kun 19 pct. af de 0-årige, der har et SEN-efternavn. , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, mail , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-14-navne

Pressemeddelelse

Polen dominerer eksporten til de nye EU-lande

2. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 eksporterede Danmark varer og tjenester for 45,5 mia. kr. til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Eksporten til disse lande er dermed steget næsten 50 pct. i løbende priser siden 2005., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2012, , som udkommer i dag og som i år sætter fokus på Danmarks eksport til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Her kan du blandt meget andet læse:,  • 40 pct. af eksporten til de nye EU-lande, svarende til 18,9 mia. kr. gik til Polen. Dermed er Polen det klart største marked blandt disse lande.,  • Varer udgør 75 pct. af eksporten til de ti lande, hvilket gør eksporten til disse lande mere vareintensiv end Danmarks generelle eksport, hvor varer udgør ca. 60 pct.,  • Dansk vareeksport tabte markedsandele på otte ud af de ti nye EU-markeder fra 2004 til 2012. Således er dansk vareeksports andel af de ti landes samlede import faldet med en femtedel i perioden. Til gengæld steg tjenesteeksportens samlede markedsandel., Mere generelle nøgletal fra Danmarks udenrigsøkonomi 2012 viser, at:, • Danmark i 2012 havde et betalingsbalanceoverskud på 109 mia. kr., • Den samlede danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2012 havde Danmark et overskud på 80 mia. kr. på varehandlen., • Søtransport fortsat er dominerende i Danmarks tjenestehandel. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2012 udgjorde 194 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2012 er på 92 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/17975, .,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen, 39 17 32 27 eller , jmo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-02-Polen-dominerer-eksporten-til-de-nye-EU-lande

Pressemeddelelse

Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?

Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017., 7. december 2017 kl. 8:00 ,  , Udflytningen af de statslige arbejdspladser skaber som udgangspunkt mere aktivitet lokalt, hvis de ansatte også bor i lokalområdet. , Denne analyse, ser derfor på udviklingen i, hvilke kommuner statsansatte bor i fra 2015 til 2017. Der tages udgangspunkt i de ca. 47.000 ansatte i de centrale statslige enheder over hele landet, som udgjorde målgruppen for udflytning. Analysen fokuserer på bosætningsaspektet ved udflytningerne og foretager ikke en evaluering af de samlede effekter af udflytningerne., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af statsansatte i målgruppen for udflytning, der har bopæl i Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), er faldet med godt 1.600 personer fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. Dette fald blev stort set modsvaret af en stigning på knap 1.600 flere ansatte med bopæl i Vestdanmark (Jylland og Fyn)., Næsten 300 flere statsansatte i målgruppen for udflytning har bopæl i Aalborg og knap 200 flere har bopæl i Sønderborg, når 2. kvartal 2017 sammenlignes med 2. kvartal 2015. Omvendt er antallet faldet med godt 100 i København, Frederiksberg og Gentofte., Der er flere eksempler på, at en væsentlig del af ændringen i de ansattes bopælskommune ikke kun ses i de byer, hvor arbejdspladserne er lokaliseret, men også i de større byer såsom Aarhus og Aalborg., Blandt de personer, som arbejdede i målgruppen for udflytning i både 2. kvartal 2015 og 2. kvartal 2017, har der kun været små ændringer i bopælsmønstret. Dette indikerer, at kun få er flyttet med jobbet ud af hovedstadsområdet., Andelen af ansatte under 35 år i målgruppen for udflytning er steget markant mere i Vestdanmark end i Østdanmark fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017., Kontakt: Specialkonsulent Lars Peter Smed Christensen, , lpc@dst.dk, , tlf. 39 17 30 46

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-12-07-hvor-bor-de-statsansatte-efter-udflytningen

Pressemeddelelse