Søgeresultat

Undgå fejltagelser - brug statistik

Formand for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, kritiserer politikere for ikke at bruge statistikken i deres beslutningsprocesser., 8. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser. Og statistik er netop vigtigt i den tid, vi lever i nu, sagde formanden for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, på et seminar om Danmarks Statistik, der for nylig blev holdt i København. , "Tingene ændrer sig lynhurtigt, og det stiller krav om, at vi også kan følge med i udviklingen, så vi kan agere hurtigt. Derfor skal data fra Danmarks Statistik være hurtige, præcise og pålidelige og vise dagens problemer og ikke gårsdagens," sagde Bonnerup og anførte, at mange store fejltagelser kunne være undgået, hvis man havde set på, hvad tallene viste - og rettet sig efter det. , Han kritiserede derfor politikernes manglende brug af statistik: , "Adgangen til Danmarks Statistiks tal er et demokratisk gode, som man langt fra har i alle lande, men så er vi også forpligtiget til at bruge tallene." , Angst for tallene, Erik Bonnerup fortalte, at han som formand for tænketanken for integration havde mærket politikernes angst for tallene. Tænketanken er blevet kritiseret for at føre skræmmekampagne mod indvandrere, fordi den med hjælp fra Danmarks Statistik har fået sat tal på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet samt fået fremskrivninger af, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil være i Danmark fremover. Det fik flere politikere til at melde ud, at de mente, at tallene om indvandrere ville blive misbrugt, når de kom frem: , "Nu har vi i mange år manglet tal og fakta om indvandrere, og det er i den grad blevet misbrugt. I årevis har politikere og befolkning talt som den blinde om farverne, når det handlede om integration af indvandrere, og nu har vi endelig fået helt klare tal for, hvordan det går. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror da, at det har været med til at rykke ved en lang række myter," sagde Bonnerup og fortsatte: , "Der har også været meget kritik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til tænketanken, men jeg mener, at disse tal er et væsentlig bidrag til en mere nuanceret og solid politisk diskussion." , 235 personer var mødt op til seminaret om Danmarks Statistik, der ud over København også er blevet holdt i Århus. Seminarerne satte fokus på, hvad man kan bruge Danmarks Statistik til, og hvilke muligheder der er for at få adgang til data.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

Bag tallene

Københavnerne fører i skilsmisser

For femte år i træk er skilsmisserne steget i Danmark, og det er københavnerne, der fører. Indbyggerne i hovedstaden skilles nemlig to og en halv gang så hyppigt som parrene i flere jyske amter. Mest trofaste er parrene i Ringkøbing Amt, hvor skilsmisserne ligger i bund., 23. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Et ud af fyrre ægteskaber gik i stykker i Københavns Kommune i fjor, hvorimod kun ca. et ud af hundrede ægteskaber gik i stykker i Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Ribe Amt. Det viser nyudgivelsen , Befolkningens bevægelser 2001, . , Men hvorfor render københavnerne fra hinanden? En af årsagerne er, at unge par hyppigere bliver skilt end ældre par, og netop Københavns Kommune er præget af mange unge par. En anden årsag er storbylivet, ifølge David Fog, kontorfunktionær i Bryllupskontoret på Københavns Rådhus: , "Vi ser i Bryllupskontoret ofte folk, der kommer ind for at blive gift for tredje gang, og i visse tilfælde kommer mænd og kvinder også for at blive viet for fjerde eller femte gang. I hovedstaden skal der tilsyneladende mindre til, at ægteskabet bliver brudt, og folk prøver så atter at finde en partner i storbylivet," siger han til , Bag tallene. , Passer syvårskrisen?, Befolkningens bevægelser 2001, har også fulgt Danmarks ægteskaber fra bryllup til grav, og kan derfor vise, hvornår risikoen for skilsmisser er størst. Chefkonsulent Anita Lange fra Danmarks Statistik kan dermed be- eller afkræfte, om den påståede syvårskrise i ægteskabet er reel: , "Selv om man i folkemunde taler om syvårskrisen, så kan vi se på tallene, at den krise i hvert fald ikke giver stigning i skilsmisserne. Den største risiko for skilsmisse er derimod fire år efter bryllupsklokkerne har lydt," siger Anita Lange. , Har man først klaret de første fire års ægteskab, så bliver risikoen for skilsmisse til gengæld langt mindre. Der er dog nogle små hop opad i skilsmisserisikoen et godt stykke henne i ægteskabet. De ligger hhv. 17, 25 og 31 år efter brylluppet - så ikke engang et sølvbryllup er en garanti for, at ægteskabet holder. , Befolkningens bevægelser 2001, kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser

Bag tallene

Ny opdeling af statistik skal gøre det lettere at finde vores tal

Danmarks Statistik får en ny emnestruktur, der skal gøre det lettere for brugerne at gennemskue, hvilken statistik der kan findes hvor., 15. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Med en ny opdeling af statistikkerne – en ny emnestruktur – vil vi i Danmarks Statistik fremover opdele alle statistikker efter 9 nye emner, der erstatter de tidligere 12 emner. , ”Brugerundersøgelser har vist, at nogle brugere havde svært ved at finde rundt i vores gamle struktur. Med den nye opdeling kommer der til at være færre emner, og de nye emner skal gøre det lettere at navigere i de tusindvis af tal, vi ligger inde med,” siger Mette-Line Jakobsen, der er informationsspecialist i Danmark Statistik., De nye emner er: Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid samt Miljø og energi., Gå på opdagelse i den nye emnestruktur her., I Statistikbanken har skiftet til den nye emnestruktur ingen konsekvenser for de enkelte tabeller, og hvis du har gemte forespørgsler, vil de ikke blive påvirket af ændringerne. Det er udelukkende tabellernes placering i strukturen, der ændres., Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, kan du kontakte vores Informationsservice på info@dst.dk eller tlf. 39 17 30 30, Har du generelle spørgsmål til den nye emnestruktur, kan du kontakte Mette-Line Jakobsen på , mjk@dst.dk, eller tlf. 39 17 37 24

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-15-ny-opdeling-af-statistik-skal-goere-det-lettere-at-finde-vores-tal

Pressemeddelelse

Indsamling af data

 , Vi hjælper med at vælge den indsamlingsmetode, der passer bedst til emnet, målgruppen og formålet med undersøgelsen. På den måde kan vi blandt andet få svar fra personer, som normalt er svære at få fat i og få svar på emner, som kan være vanskelige at svare på. Den enkelte metode kan enten anvendes isoleret eller kombineres med andre. , Vi kan indsamle data på følgende måder: , Webspørgeskema , Lad dine respondenter svare på undersøgelsen på et skema på internettet, når det passer dem. Vi udsender typisk en henvendelse ud via digital post, hvor der er et link til spørgeskemaet. Her opnår vi normalt en høj svarprocent, og det til en markant lavere pris end ved anvendelse af telefoninterviews (CATI)., Telefoninterviews (CATI) , Med telefoninterviews opnår vi en god kontakt med målgrupper, der har behov for personlig assistance eller en ekstra påmindelse om at svare på en undersøgelse. Det er ofte med denne metode, vi kan indhente de besvarelser, der har den afgørende betydning for svarprocenten, og den er derfor et yderst effektivt supplement til webspørgeskemaer. , Forud for opstarten af en interviewundersøgelse introducerer vi interviewerne for undersøgelsen. Her gennemgår vi spørgeskemaet og drøfter interviewforløbet med interviewerne. Ofte deltager kunden i disse introduktioner. , Besøgsinterviews (CAPI), Med denne metode kan vi få kontakt til nogle af de målgrupper, der kan være svært at få fat i, netop der hvor de befinder sig – i hjemmet, på arbejdet eller et sted i byen, der passer interviewpersonen. , Papirskemaer , I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at anvende papirskemaer for at kunne indhente besvarelser. , Omnibus , Omnibusundersøgelsen er velegnet til hurtigt at få stillet et begrænset antal spørgsmål til et repræsentativt udsnit af befolkningen. Vi kører Omnibus hver måned som en kombination af web- og telefoninterviews. , Kontakt os , Ønsker du at modtage et tilbud, få et overslag eller forhøre dig om mulighederne hos DST Survey, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/indsamling-af-data

Omnibus - svar på spørgsmål nemt og billigt

 , En omnibus er et større motorkøretøj med plads til mange passager. Det er netop denne egenskab, som gør omnibusundersøgelsen til en billig og effektiv måde at få indsamlet data på. I den såkaldte omnibusundersøgelse stiller Danmarks Statistiks interviewere spørgsmål om mange forskellige emner for flere forskellige kunder til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på samme tid. , Vi spørger hver måned , Omnibussen kører hvert måned som en kombination af både web- og telefoninterviews og består som oftest af flere undersøgelser, hvor spørgsmålene bliver lagt i forlængelse af hinanden. Omnibussen er rigtig god til at måle ændringer over tid, fordi det for et rimeligt beløb er muligt at få de samme spørgsmål med flere gange årligt. Nogle spørgsmål kan være med fast månedligt, andre hvert kvartal, mens andre igen kun er med en enkelt gang. Omnibussen passer bedst til kunder, der har få spørgsmål og spørgsmålene skal gerne formuleres så enkelt og letforståeligt som muligt. , Få koblet svar med registerdata , Ydermere, så er der mulighed for at få beriget sit data, da Danmarks Statistik kender de interviewedes CPR-numre. Det giver utallige muligheder for at koble forskelligt registerdata på de indsamlede oplysninger. Desuden giver det også en mulighed for at vægte undersøgelsen og sikre repræsentativitet. Blandt de faste kunder kan blandt andet nævnes Justitsministeriet, Nykredit og Boligøkonomisk Videncenter. , Kontakt os , Vil du vide mere eller ønsker du at få spørgsmål med i Omnibussen, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/omnibus

Sådan ansætter vi

Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi dig en bekræftelse på e-mail. , Vi registrerer navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Det sker for at kunne behandle din ansøgning og enten invitere dig til samtale eller sende et afslag. , Vi opbevarer dine oplysninger i op til tre måneder og sletter dem herefter. , Kun vores interne ansættelsesudvalg og HR har adgang til dine oplysninger. ,  , Invitation til samtale , Når ansøgningsfristen er udløbet, udvælger vi de kandidater, som vi ønsker at se til samtale. Hvis du er blandt dem, inviterer vi dig til en samtale. Vi forsøger at ringe til dig og sender derefter en mødeindkaldelse med dato og tidspunkt på mail. , Til samtalen møder du et ansættelsesudvalg, som typisk består af en kontorchef, en medarbejder samt en medarbejder fra HR. , Du skal afsætte en times tid til samtalen. I visse tilfælde er der to samtalerunder. , Når samtalerne er gennemført, beslutter ansættelsesudvalget, om det er dig, der skal tilbydes ansættelse i Danmarks Statistik. ,  , Ansættelse og lønforhandling, Hvis vi beslutter os for at tilbyde dig ansættelse, bliver du ringet op af et af medlemmerne i ansættelsesudvalget. , Du har altid mulighed for at tale med en tillidsrepræsentant om den løn, vi tilbyder dig. Tillidsrepræsentanterne står også altid parat til at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. Du kan se en kort præsentation af , tillidsrepræsentanterne, .,  , Afslag, Hvis det ikke bliver dig, vi tilbyder ansættelse efter samtalen, får du et mundtligt afslag. Herefter modtager du også et afslag skriftligt. , Ansøgere, der ikke har været til samtale, modtager et skriftligt afslag så hurtigt som muligt. ,  , Den første tid i Danmarks Statistik , Det er vigtigt, at du fra første arbejdsdag føler dig velkommen. Derfor får du en omfattende introduktion til din nye arbejdsplads i løbet af de første måneder. , Den første dag vil dine nye kolleger tage imod dig, og vi sørger for, at du får alle nødvendige adgange til it-systemer m.m. I den første tid vil du også have en kollega, som introducerer dig til de daglige rutiner i huset, og du bliver gradvist sat ind i dine opgaver. , Efter kort tid kommer du på et introkursus sammen med andre nyansatte. Her vil du bl.a. blive introduceret til Danmarks Statistiks , opgaver og strategi, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Saadan

Sådan foregår en undersøgelse

Undersøgelsens start , I den indledende fase rådgiver vi om det overordnede undersøgelsesdesign og valg af metode. Vi rådgiver også om operationalisering af problemstillingerne, så de kommer bedst til udtryk i spørgeskemaet, om det er per brev, telefonisk, et besøg eller web-baseret. , Pilotundersøgelser , På de fleste større undersøgelser anbefaler vi et pilotprojekt, som har det formål at teste spørgeskemaets opbygning og spørgsmålenes formulering. Et pilotprojekt kan også have andre formål fx at teste længden på spørgeskemaet, stikprøven og den forventede svarprocent. Det kræver nogle ressourcer, men er ofte givet godt ud for at sikre, at respondenterne forstår spørgsmålene på den måde, de er tænkt. Selv et grundigt udarbejdet spørgeskema kan indeholde formuleringer, som den specifikke målgruppe forstår forskelligt. Det kan et pilotprojekt være med til at kaste lys over og rette op på ved bearbejdning af spørgsmålene. , Stikprøve , Vi kan hjælpe med at definere målgruppen og udvælge en stikprøve enten på basis af CPR-registret eller ved at kombinere med et eller flere af Danmarks Statistiks andre registre. , Stikprøven til virksomhedsundersøgelser kan fx udvælges på basis af brancher, virksomhedens størrelse eller ud fra geografi. Det er også muligt at inddrage data om medarbejderne, fx andelen af højt uddannede medarbejdere eller medarbejdere med anden etnisk oprindelse end dansk. , Dataindsamling , DST Survey kan indsamle interviewdata ved hjælp af webspørgeskemaer, computerstøttede telefoninterviews (CATI), besøgsinterviews (CAPI), postale spørgeskemaer eller en kombination af disse metoder. Vi kan også koble data fra vores statistikregistre til den empiriske dataindsamling. Det sker under vores , Forskerordning, ., Breve til respondenter , Måden vi henvender os til respondenter på har stor betydning for svarprocenten på undersøgelser. DST Survey har stor erfaring med udformning af henvendelser og hvordan vi skal formulere et brev eller en telefonisk henvendelse for at motivere respondenterne til at deltage. , Datalevering , Vi kan levere data i flere forskellige formater sammen med en dokumentation af bortfaldet i stikprøvebaserede undersøgelser. Vi rådgiver også om efterbehandling af undersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/Undersoegelse

En målestok for bæredygtig udvikling

Hvordan har vores samfund og indbyggerne det? Behandler vi vores ressourcer og mennesker, så vi står bedre i næste generation? - Og hvordan måler man det? Publikationen 'Indikatorer for bæredygtig udvikling' er et bud på et statistisk måleredskab for den bæredygtige udvikling., 18. december 2003 kl. 0:00 ,  , Temapublikationen samler en række indikatorer, der tilsammen skal gøre det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Europa. Tallene i temapublikationen stammer fra allerede eksisterende dansk statistik, men det er første gang, at Danmarks Statistik samler de statistikker, der tilsammen viser, hvordan det går med bæredygtigheden. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, viser blandt andet: Siden 1980 er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende.  Antallet af økologiske brug er steget kraftigt frem til 2002. Der er et stigende pres på særligt bevaringsværdige naturområder pga. konstant udvidelse af infrastrukturen og stigning i trafikvolumenet. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, opstiller udkast til bæredygtighedsindikatorer inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data. De otte hovedområder er: Økonomisk udvikling og beskæftigelse, Fattigdom og social udstødelse, Det aldrende samfund, Sundhed, Klimaforandringer og energi, Bæredygtig produktion og forbrugsmønster, Beskyttelse af naturressourcer og Miljø og transport. , Danmarks Statistik samarbejder med EU's statistikkontor Eurostat og de øvrige EU-lande om at skabe den bedst mulige sammenlignende statistik til at måle bæredygtig udvikling på tværs af landegrænser.  Resultatet skal føre til en fælleseuropæisk bæredygtighedsrapport, der forventes færdig i 2005. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Vibeke Ravn Sørensen på tlf.: 39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/18-12-2003-baeredygtig_udvikling

Pressemeddelelse

Vallensbæk vokser mest, mens Læsø falder

I de næste 30 år er Vallensbæk den kommune, som vokser mest, nemlig med 31 pct., mens befolkningstallet falder mest i Læsø Kommune, nemlig med 19 pct., 27. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Vallensbæk vokser mest, mens Læsø falder, I de næste 30 år er Vallensbæk den kommune, som vokser mest, nemlig med 31 pct., mens befolkningstallet falder mest i Læsø Kommune, nemlig med 19 pct., Dette og meget mere kan du læse i , Statistiske Efterretninger, Befolkning og valg 2010:7, , som indeholder tal om befolkningens udvikling frem til 2050., Læs bl.a. også at:, 29 kommuner har lavere indbyggertal i 2040 end i 2010, Det er især kommuner i udkantsområder, som rammes af faldende befolkningstal, Lolland, Bornholm, Frederikshavn og Hjørring er de fire kommuner, som i antal personer forventes at have de største fald, Befolkningen med dansk oprindelse vokser med 3 pct. frem til 2050, Antallet af indvandrere fra vestlige lande stiger med 37 pct. frem til 2050, 46 pct. flere ikke-vestlige indvandrere og 124 pct. flere ikke-vestlige efterkommere i 2050 end i dag, 25 pct. af befolkningen vil være over 65 år i 2042, I 2050 er vi 6 mio. indbyggere., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2010-2050, mens fremskrivninger på landsdele og på kommuneniveau går frem til 2040. , Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover. , For yderligere oplysninger kontakt Thomas Nielsen, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-27-Befolkningsfremskrivning

Pressemeddelelse

It-projekter styrker offentlige virksomheder

2 ud af 3 offentlige myndigheder vurderer, at de store digitaliseringsprojekter har givet en bedre kvalitet i det faglige arbejde. Samtidig mener 8 ud af 10 offentlige myndigheder, at digitaliseringen har medført en bedre service for borgere eller virksomheder., 27. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it. , Undersøgelsen viser, at digitaliseringen af den offentlige sektor i vid udstrækning påvirker organiseringen af arbejdet i institutionerne. Næsten 8 ud af 10 myndigheder har omlagt og forenklet arbejdsgange i høj eller nogen grad som en konsekvens af digitaliseringsprojekter.  , Til gengæld forekommer det langt sjældnere, at digitaliseringen frigør ressourcer i den offentlige sektor. Under halvdelen af myndighederne, 44. pct., har mærket denne effekt. De steder i den offentlige sektor, hvor man rent faktisk har oplevet, at digitaliseringsprojekter har frigjort arbejdsressourcer, sker det oftest i forbindelse med, at myndighederne har omlagt arbejdsgangene parallelt med it-projektet.  , Den årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it er foretaget på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Den Digitale Taskforce og sætter fokus på såvel den borger- og virksomhedsrettede som den interne brug af it. , For flere oplysninger: Kontakt Martin Lundø på 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, Download publikationen , Den offentlige sektors brug af it 2004, på , www.dst.dk/it

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-27-Offentlige-virksomheders-brug-af-it

Bag tallene