Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 911 - 920 af 1735

    Private leaser biler som aldrig før

    Danmarks Statistik offentliggør i dag tal for, hvor mange køretøjer der leases - herunder leasing af personbiler til private. Statistikken viser, at private har leaset 8.700 biler de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 61 pct. i forhold til de foregående 12 måneder., 9. november 2010 kl. 0:00 ,  , Private leaser biler som aldrig før , Danmarks Statistik offentliggør i dag tal for, hvor mange køretøjer der leases - herunder leasing af personbiler til private. Statistikken viser, at private har leaset 8.700 biler de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 61 pct. i forhold til de foregående 12 måneder. , I dagens offentliggørelse , Leasing af køretøjer 2007-2010, kan du også læse, at: , Leasede biler udgør 11 pct. af alle nyanskaffede privatbiler de seneste 12 måneder.  , Der blev i den seneste 12-måneders periode nyregistreret 43.100 personbiler til leasing til både erhverv og private. Det svarer til 30 pct. af alle nyregistrerede personbiler i perioden.  , Mens private har leaset 8.700 personbiler de seneste 12 måneder, har erhvervslivet leaset 34.400 i den samme periode.  , De privates andel af leasingbilerne er steget fra 12 til 20 pct. fra perioden 2007-2008 til perioden 2009-2010. , Du kan finde yderligere oplysninger om privatleasede biler i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Søren Dalbro på tlf. 39 17 34 16 eller på , sda@dst.dk, . ,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-09-Leasing-af-biler

    Pressemeddelelse

    Tal på miljøet

    13. november 2000 kl. 0:00 ,  , Danskernes omgivelser er på en række udvalgte områder blevet renere. Visse dele af jorden, vandet og luften har fået det bedre siden 1990, viser Miljø 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen kortlægger miljøet på en række områder med de seneste tal, og de fleste viser en positiv udvikling. , Ozonlaget er blevet tykkere, og luften er blevet mindre belastet med svovl- og kvælstofilter. Vandet, vi bader i, er blevet renere, og antallet af badeforbud er faldet siden 1990. Vandforbruget er også faldet samtidig med, at spildevandet bærer mindre kvælstof og fosfor ud i havet. , Til gengæld er energiforbruget, udslippet af CO2 og forbruget af husdyrgødning steget i forhold til 1990 - men sammenlignet med de seneste år er der dog tale om et fald. Udslippet af CO2, der bidrager til drivhuseffekten, var i 1998 13 pct. højere end i 1990. Det svarer til et udslip på 11 tons pr. indbygger. Udslippet skyldes dels transportsektoren, dels afbrænding af kul og olie, som bruges i kraftvarmeværkerne. , Statistikken omfatter indtil videre kun de "klassiske" miljøfaktorer, mens der for en hel række nyere miljøfaktorer - så som små partikler og nye kemiske stoffer - endnu ikke foreligger en tilstrækkelig god statistik. , Miljø 2000 omfatter fysisk miljøstatistik, energistatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Formålet med bogen er at give en bred introduktion til - og orientering om - de miljømæssige forhold til læsere, der ikke nødvendigvis har en særlig forhåndsviden på området. Den nye udgave af bogen er væsentligt omskrevet i forhold til tidligere udgaver. Det undervisningsmæssige sigte fremgår klarere end hidtil, teksten er blevet udvidet med en række illustrationer og bag i bogen findes der nu ordforklaringer af en række miljø- og energibegreber. Der følger nu en cd-rom med bogen, som koster 295 kr. , Henvendelse, Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-11-2000_miljoe

    Pressemeddelelse

    Hver femte arbejder i udenlandsk firma

    Næsten hver femte af alle privat ansatte er beskæftiget i et udenlandsk firma., 22. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Det er et par af konklusionerne i , Udenlandske firmaer i Danmark, , som udkommer i dag. Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Et par andre nye konklusioner om globaliseringens betydning er disse:, 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hent , Udenlandske firmaer i Danmark, på , www.dst.dk/globalisering, . Læs mere om hovedkonklusionerne i sammenfatningen på side 7-8., Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Bøegh på tlf. 39 17 31 41 eller , pbn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-22-Udenlandske-virksomheder

    Pressemeddelelse

    Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen

    Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser., 28. september 2011 kl. 0:00 ,  , Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen, Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser. Men det er ikke fladskærme, mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, der bliver sparet væk. Her er forbruget tværtimod stigende. Således er husholdningernes udgifter til telefoni alene steget med 2.600 kr. fra 2008 til 2009. Det viser nye tal fra Forbrugsundersøgelsen, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Husholdningernes udgifter til tøj og sko steg markant i årene frem til 2008 fra 12.800 kr. i 2005 til 17.600 i 2008, når alle tallene omregnes til 2005-priser. I 2009 blev der holdt lidt igen på indkøb til garderoben, men forbruget er stadig højt set i forhold til tidligere år. I 2009 brugte husholdningerne 16.200 kr. på den konto, hvilket er 26 pct. mere end i 2005., De forbrugsgoder, som husholdningerne i højere grad fravælger for at spare penge, er derimod (alle beløb i faste 2005-priser): , Køb af biler, hvor forbruget faldt 4.000 kr. fra 2008 til 2009. , Forbrug på hotel- og restaurantbesøg, som faldt med over 2.000 kr., Ferierejser, som husholdningerne brugte 1.200 kr. mindre på., Det er første gang, at Forbrugsundersøgelsen opgøres i faste priser (2005-priser). Det gør det muligt, at sammenligne forbruget fra år til år. Hvis beløbene i faste priser ikke er ens, kan det kun skyldes, at husstandene købte en anden mængde eller en anden kvalitet, end tidligere. ,   , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller finde mere detaljerede oplysninger om husstandenes forbrug og økonomiske forhold i , Statistikbanken.dk, , hvor det bl.a. er muligt at lave geografiske opdelinger.,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-28-Vi-prioriterer-elektronisk-udstyr

    Pressemeddelelse

    Rekord mange indvandrerkvinder er under uddannelse

    Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før., 15. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Rekord mange indvandrerkvinder er under uddannelse, Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før. Andelen af 20-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder under uddannelse er i de seneste ti år steget fra 23 pct. til rekordhøje 41 pct. Dermed svarer deres nuværende niveau stort set til det niveau 20-årige kvinder med dansk oprindelse under uddannelse ligger på., Det viser den nye publikation , Indvandrere i Danmark 2009, , som udkommer i dag. Her har Danmarks Statistik samlet oplysninger fra forskellige statistikområder for at give et så bredt og nuanceret billede som muligt af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, Hver sjette dansker vil ifølge en fremskrivning have indvandrerbaggrund i 2050 mod hver tiende i dag , De ikke-vestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede blandt modtagere af dagpenge- og kontanthjælp. Det gælder i særlig høj grad 18-64-årige kvindelige kontanthjælpsmodtagere, som hverken er ledige eller i aktivering og dermed ikke arbejdsmarkedsparate , Blandt de, der afsluttede en lang videregående uddannelse i perioden 2004-2006, var beskæftigelsesfrekvensen i 2007 omkring 20 procentpoint højere for personer med dansk oprindelse sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere , Ikke-vestlige efterkommere, som alle er født i Danmark, har en klart højere kriminalitet end ikke-vestlige indvandrere. Kriminaliteten er således 33 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere sammenlignet med hele den mandlige befolkning, mens den er hele 117 pct. højere for ikke-vestlige efterkommere ¿ begge tal er korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk status. , Indvandrere i Danmark 2009, er på 219 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13467, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 553, , om udviklingen i antallet af personer med indvandrerbaggrund i befolkningen de næste 40 år., For yderligere oplysninger kontakt venligst fuldmægtig Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-15-Indvandrere-i-Danmark

    Pressemeddelelse

    Flere svin vest for Storebælt

    19. februar 2014 kl. 9:00 ,  , Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet. Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Oplysningerne fremgår af , Jordbruget i Danmark, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg. , 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik. , Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne. , Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. , Der findes i dag omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er 12.000 heltidsbedrifter. , Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år. , Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer. , Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal. , Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør ovenstående oplysninger om gårdbutikker. Læs mere om gårdbutikker i publikationens kapitel 5., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/jordbDK, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte:, Dennis Hansen, tlf. 39 17 36 67, , deh@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-02-19-Flere-svin-vest-for-Storebaelt

    Pressemeddelelse

    Omkostningsindeks for anlægsopgaver

    Følg udviklingen i priserne på anlægsarbejder, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. Indeksene bruges især til regulering af enterprisekontrakter. Og fordi indeksene er påvirkede af udviklingen i råvarepriserne, bruges de også til at belyse konjunkturudviklingen., Med dette produkt får du indeks for:, jordarbejde, betonkonstruktioner, jern- og stålkonstruktioner , delindeks for lastvognskørsel og for materiel samt maskiner, Endvidere beskrives udviklingen i omkostningerne for anlæg af veje., Pris, Standardindekset koster , kr. 738,- ekskl. moms , (kr. 922,50 inkl. moms) pr. år., Levering, Du får sendt omkostningsindekset på e-mail som en pdf-fil hvert kvartal ca. to måneder efter kvartalet er udløbet., NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25 , Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for byggeri, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/omkostningsindeks-for-anlaegsopgaver

    Forbruger- og nettoprisindeks

    Følg prisudviklingen på varer og tjenesteydelser, Forbruger- og nettoprisindeks er et abonnement, der hver måned giver dig de opdaterede oplysninger om stigninger eller fald i forbruger- og nettopriserne. Tabellerne viser indeks- og procenttal for det indeværende år sammenlignet med måneden før, de samme måneder året før og årsgennemsnittet. , Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen – inklusiv moms og afgifter – for varer og tjenesteydelser, som forbrugerne betaler i forbindelse med privat forbrug., Nettoprisindekset, Nettoprisindekset derimod belyser udviklingen i forbrugerpriserne uden de indirekte skatter og afgifter, men indeholder eventuelle tilskud, som sænker prisen.  , Tabeleksempel - Forbruger- og Nettoprisindeks, Pris, Et årsabonnement på Forbruger - og Nettoprisindekset koster , kr. 1.582 ekskl. moms , (kr. 1.977,50 inkl. moms)., Levering, Tallene leveres 12 gange årligt som en PDF-fil via e-mail. Levering sker samme dag som vi offentliggør dem, dvs. den 10. i måneden eller den første hverdag efter. Tallene for januar offentliggøres i februar (= starten på et referenceår), og tallene for december offentliggøres i starten af januar (= afslutningen på et referenceår)., NB!,  Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, ., Kontakt, Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25, Fagligt indhold:, Priser og Forbrug, , tlf. 39 17 34 30, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indeksene med andre variable eller at få dem sammensat på en anden måde end i vores standardtabeller kan du sende en e-mail til , Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/forbruger-og-nettoprisindeks

    Hvem tjente hvor meget?

    Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation