Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 961 - 970 af 1820

    Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

    Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 ,  , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre  i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

    Pressemeddelelse

    Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

    Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

    Pressemeddelelse

    Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

    Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse af forældrekøb ser nærmere på, hvad der kendetegner boligerne, beboerne og deres forældre. , 4. april 2025 kl. 8:00 ,  , I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig fordelt på i alt 27.400 boliger. De store kommuner havde de største andele af forældrekøbte ejerlejligheder. Forældrekøbte ejerlejligheder udgjorde således 9 pct. af alle ejerlejligheder i Aarhus og Københavns Kommuner. Landsgennemsnittet på tværs af alle kommuner var 6 pct., Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik om forældrekøbte boliger. Analysen identificerer ved hjælp af forskellige oplysninger boliger, der kan siges, at være forældrekøb. , Af de 27.400 forældrekøbte ejerboliger var 61 pct. af boligerne ejelejligheder og 39 pct. var enfamiliehuse. Forældrekøbte ejerboliger er typisk mindre end øvrige ejerboliger – eksempelvis var 72 pct. af de forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 mindre end 75 m, 2, ., Det er især unge under 30 år, som bor i forældrekøbt bolig. Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne., Når størstedelen af de forældrekøbte boliger var beliggende i landets største kommuner skal det ses i lyset af, at der i disse kommuner er et stort udbud af videregående uddannelser. Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , Læs mere i analysen , Forældrekøbte boliger, , der også ser nærmere på indkomst- og formueforholdene samt geografiskfordeling.,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

    Pressemeddelelse

    18 pct. af alle i 40’erne bosiddende i Østdanmark er født i Vestdanmark

    I 2023 boede 87 pct. af de 40-49-årige på samme side af Storebælt, som de var født. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser på, hvor mange af de 40-49-årige bosiddende i Østdanmark, som var født i Vestdanmark - og omvendt., 25. februar 2025 kl. 8:00 ,  , Størstedelen af de 40-49-årige i 2023 boede på samme side af Storebælt, som de var født. Det viser en ny analyse, som zoomer ind på aldersgruppen 40-49-årige og kigger på, hvor mange personer, der er født i Vestdanmark og flyttet til Østdanmark – og omvendt., ”De personer, der har rykket teltpælene op og taget turen mod Østdanmark og hovedstadskommunerne, har i 40’erne oftere en lang videregående uddannelse og en højere indkomst end andre,” siger Lonnie Graversgaard Jensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Der er forskel på, om personerne flytter mod øst eller vest med Storebæltsbroen som skillelinje. Blandt de 40-49-årige bosiddende i Østdanmark i 2023 var 18 pct. født i Vestdanmark. De tre kommuner i Østdanmark med den højeste andel af tilflyttere fra Vestdanmark mellem 40-49 år i 2023 var Frederiksberg Kommune med 31 pct., Københavns Kommune med 30 pct. og Gentofte Kommune med 27 pct. , Tilsvarende var 8 pct. af de 40-49-årige bosiddende i Vestdanmark født i Østdanmark. Her var andelen højest i Ærø, Samsø og Langeland Kommuner med hhv. 24 pct., 22 pct. og 19 pct., Tilflyttere i Østdanmark har oftere højere indkomst, Der er forskel på indkomsten, når man sammenligner tilflyttere fra den anden side af Storebælt med øvrige 40-49-årige i bosiddende i samme kommune. I Østdanmark er der en højere indkomst blandt tilflytterne fra Vestdanmark, hvorimod der er en lavere indkomst blandt tilflytterne fra Østdanmark i Vestdanmark. Indkomstforskellene mellem tilflyttere i Østdanmark og andre i samme kommune går igen, når man sammenligner personer fra samme uddannelsesgruppe, viser analysen. , ”Når vi opdeler de 40-49-årige i uddannelsesgrupper og fordeler dem efter, hvilken side af Storebælt de er født, går billedet med højere indkomster blandt tilflyttere fra Vestdanmark i Østdanmark igen. Især blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse er indkomsten højere blandt tilflyttere i Østdanmark. Blandt personer med lange videregående uddannelser er det geografiske mønster for indkomstforskelle imidlertid ikke entydigt,” siger Lonnie Graversgaard Jensen., Læs mere i analysen: , www.dst.dk/analyser/55381, Fakta: , I denne analyse opdeles Danmark i henholdsvis Øst- og Vestdanmark med Storebælt som skillelinje. Østdanmark omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens Vestdanmark består af Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Analysen undersøger hvem blandt de 40-49-årige, der er født og bor på forskellige sider af Storebælt. Den ser alene på de 560.200 personer, der var 40-49 år i 2023, og som er født i Danmark (det var 78 pct. af alle 40-49 årige).

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-02-25-18-pct-af-alle-i-40erne-bosiddende-i-oestjylland-er-foedt

    Pressemeddelelse

    Kvartalsvis nationalregnskab

     , Få et overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling, Beskæftiger du dig med samfundsøkonomiske forhold i fx et ministerie, en interesseorganisation, en virksomhed eller som studerende eller forsker? Kvartalsvis nationalregnskab giver et samlet overblik af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. , Anvendelig i økonomiske modeller og analyser, Statistikken kan indgå som grundlag for analyse og vurdering af de økonomiske konjunkturer og er anvendelig i udarbejdelse af prognoser og arbejdet med økonomiske modeller. Herudover giver tabellerne også alment interesserede nøgletal om samfundsøkonomiens udvikling., Alle serier og tabeller i én samlet levering, Kvartalsvis Nationalregnskab (QDAM) giver dig opdaterede nøgletal om alle de offentliggjorte serier i det kvartalsvise nationalregnskab i en samlet pakke. På den måde slipper du for at sammenkøre udtræk fra mange forskellige tabeller i Statistikbanken., Kvartalsvis Nationalregnskab - Oversigt over serier, Flere detaljerede nøgletal, Tabellerne indeholder desuden flere detaljerede nøgletal end Statistikbankens tabeller i form af særlige branche- og forbrugsgrupperinger samt grupperinger som passer til i ADAM databasen. , I Serierne får du følgende: , Løbende priser (antal serier) for perioden 1. kvartal 1990 og frem til seneste afsluttede kvartal, Faste-priser (seneste endelige år), Kædede værdier , Foregående års priser, Prisindeks, kædede værdier , Årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, løbende priser , Sæsonkorrigeret, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, præsterede timer , Sæsonkorrigeret, beskæftigede , Sæsonkorrigeret, prisindeks, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Pris, Abonnementet Kvartalsvis Nationalregnskab koster , kr. 18.991,- ekskl. moms , (kr. 23.738,75 inkl. moms) for 8 leveringer i indeværende år., Levering, Tallene leveres 8 gange årligt via e-mail som en tsd-fil eller bnk-fil. Levering sker kl. 8.00 samme dag som det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres, dvs. at leveringen sker sidste hverdag i måneden 60 og 90 dage efter kvartalets udløb. Se offentliggørelseskalender., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld skemaet., Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, . , Kontakt, Om produktet:, Jonas Dan Petersen, , tlf. 30 57 18 26, Skræddersyet statistik, Hvis du ønsker at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyet statistik,  her, Relaterede produkter, Regionalt Konjunkturbarometer

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/oekonomi/kvartalsvis-nationalregnskab

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation