Søgeresultat

Litteratur

Hvordan står det til med bogproduktionen i Danmark? Hvor mange bøger bliver det solgt? Statistik på bogproduktion viser udgivelser og oplag af bøger i Danmark fordelt på fem tabeller, og statistik om bogsalg viser styksalget af bøger fordelt på tre tabeller. , Introduktion, Statistik for bogproduktion opgør antallet af bøger udgivet i Danmark.  Statistikken udarbejdes for 2012 og frem af Danmark Statistik for Kulturstyrelsen under Kulturministeriet. Frem til 2012 blev en tilsvarende statistik udgivet af DBC. I forbindelse med flytningen af statistikken til Danmarks Statistik publiceres samtidig statistik for årene 2007 til 2012, som erstatter den bogstatistik, som DBC publicerede., I bogproduktionsstatistikken optræder en bog i statistikken det år, den er udgivet. En bog skal i denne sammenhæng ikke blot forstås som udgivelser til det kommercielle marked, men kan også være skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner, videnskabelige rapporter o.l., der lever op til kriterierne for optagelse i Dansk Bogfortegnelse. , Bogsalgsstatistikken belyser udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Tallene er foreløbige, og fremtidige revideringer kan derfor forekomme.  , Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet i bogsalgsstatistikken. Statistikken inkluderer i øjeblikket heller ikke salg gennem streamingtjenester. Der arbejdes bl.a. videre på at få udvidet statistikken med data om streaming af e-bøger og lydbøger.,  , Dokumentation,   , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Bogproduktion, Bogsalg, Kulturvaneundersøgelsen, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Kommercielt udkomne bøger (BOG06), Relateret indhold i Litteratur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Trine Jensen, Telefon: 20 13 88 17, Mail: , tsn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/nyhedsmedier-og-litteratur/litteratur

Emneside

Zoologiske haver og akvarier

I hvilke landsdele får de zoologiske haver flest besøg? Her finder statistikken om zoologiske haver og akvarier i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver/zoologiske-haver-og-akvarier

Emneside

Fiskeri

Hvor mange fiskefartøjer findes der i Danmark, og hvilke fisk fanges der flest af? Her finder du statistikken om fiskeri.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/fiskeri

Emneside

Befolkningens højest fuldførte uddannelse

Hvor mange har taget en videregående uddannelse? Og hvor mange en erhvervsuddannelse? Hvordan udvikler befolkningens uddannelsesniveau sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse

Emneside

Historiske publikationsserier

Udkom årligt i perioden 1964-2024 med tiårsoversigter indenfor alle emner.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/historiske-publikationsserier

Ungdomsuddannelser

Hvor mange elever starter hvert år på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser? Hvor mange gennemfører?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ungdomsuddannelser

Emneside

Fra uddannelse til arbejdsmarked

Hvor hurtigt kommer man i arbejde, når man har læst en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/veje-gennem-uddannelsessystemet/fra-uddannelse-til-arbejdsmarked

Emneside

Bestyrelsesmedlemmer og direktører

Hvor mange bestyrelsesmedlemmer og direktører er der i Danmark? Hvordan har antallet udviklet sig gennem tid, og hvordan er kønsfordelingen? I statistikken opgøres deltagere i reelt aktive firmaers bestyrelser og deres direktører i Danmark. ,  , Bestyrelsesmedlem , Person som er medlem, suppleant eller formand for bestyrelsen i et reelt aktivt firma., Direktør , Person som er medlem af direktionen, administrerende direktør eller direktør i et reelt aktivt firma., Udvikling i antallet af bestyrelsesmedlemmer, Her kan du se, hvordan antallet af bestyrelsesmedlemmer har udviklet sig gennem årene., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 30.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Udvikling i antallet af direktører, Her kan du se, hvordan antallet af direktører har udviklet sig gennem årene., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 30.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kønsfordeling af bestyrelsesmedlemmer, Her kan du se fordelingen af mænd og kvinder., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 30.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kønsfordeling af direktører, Her kan du se fordelingen af mænd og kvinder., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 30.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Fra referenceåret 2024 er der etableret en revideret tidsserie tilbage til 2019., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Brug for flere tal om Bestyrelsesmedlemmer og direktører?, Find mere detaljerede tal om bestyrelsesmedlemmernes og direktørernes alder, uddannelse, køn og bopæl mm. i statistikbanken., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Asbjørn Hviid Mikkelsen, Telefon: 29 42 68 36, Mail: , ahm@dst.dk, Julie Cathrine Krabek Sørensen, Telefon: 23 66 46 60, Mail: , jck@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/bestyrelsesmedlemmer-og-direktoerer

Emneside

Vielser

Hvor mange bliver gift om året? Hvor mange bliver borgerligt viet eller gift i kirken? Og hvor mange bryllupper er med to af samme køn?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/vielser

Emneside

Pensionsformuer

Hvor store er pensionsformuerne i Danmark, og hvordan har de udviklet sig over tid? I statistikken om pensionsformuer indgår værdien af arbejdsmarkeds- og private pensioner samt ATP. Derudover opgøres, hvor stor en del af formuen, som indgår på hhv. livsvarige-, rate-, kapitalpensioner eller aldersopsparinger., Medianformue , Medianen er det beløb, hvor præcist halvdelen af befolkningen har højere formue og den anden halvdel lavere formue. Særligt for formuer kan gennemsnittet blive trukket meget op af enkeltpersoner med store formuer - hvorfor gennemsnittet ofte ikke er repræsentativt for gennemsnittet i den brede befolkning. Medianen er et godt alternativ, hvis man ønsker et mere klart indtryk af de typiske formueniveauer i den danske befolkning., Hvor store er pensionsformuerne?, Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue for personer over 18 år siden statistikkens start i 2014. Formuen opgøres efter skat, dvs. at 40 pct. fratrækkes ordninger, der er beskattet ved udbetaling. Dette muliggør en retvisende sammenligning af forskellige pensionstyper., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Pensionsformuen topper ved pensionsalderen, En pensionsopsparing startes typisk med det første rigtige job og topper omkring folkepensionsalderen. Derefter falder værdien af pensionen ofte pga. udbetalinger og lavere restlevetid. Bemærk, at gennemsnittet - i modsætning til medianen - kan påvirkes af personer med meget høje formuer., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Kønsforskelle i pensioner, Kvinder lever gennemsnitligt længere end mænd. Det er også afspejlet i pensionsformuen, hvor kvinder har flere livsvarige ordninger, mens mænd oftere har ordninger, som udbetales hurtigere. Formuen vises efter skat for en mere retvisende sammenligning af forskellige pensionstyper., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Pensionsformue ved folkepensionsalderen, De fleste går på pension, når de er ml. 65 og 69 år. De voksende pensionsformuer det seneste årti kan både være et resultat af forhøjet pensionsalder, flere år med pensionsopsparing for personer i aldersgruppen samt afkast – som dog kan svinge fra år til år., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Formue og gæld, Formålet med statistikken Formue og gæld er at belyse formue og gæld for personer, familier og forskellige befolkningsgrupper. Statistikken blev lavet første gang i kølvandet på den finansielle krise i samarbejde med Danmarks Nationalbank og skulle blandt andet bruges til at analysere familiernes modstandsdygtighed overfor økonomiske chok. Statistikken anvendes herudover i analyser af pensionsystemet samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Øvrig dokumentation, Fordeling af unoterede aktier 2023 (pdf), Beskrivelse af formueloftet 2023 (pdf), Effekt af overgang til midlertidigt datagrundlag om ejendomme fra 2023 (pdf), Indkomststatistik, Formålet med statistikken er at belyse befolkningens indkomstniveau, indkomstens sammensætning samt at måle indkomstulighed. Statistikken anvendes meget i socialforskning og kan også bidrage til beslutningsgrundlag, når der skal træffes politiske beslutninger, som påvirker befolkningens privatøkonomi. Danmarks Statistik har udgivet statistik om indkomster siden 1905 og har sammenhængende serier tilbage til 1980'erne., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Indkomststatistik, Brug for flere tal om Pensionsformuer?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om pensionsformue, fx fordelingen på alder, køn, pensions- og selskabstype., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03, Mail: , jaq@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/pensionsformuer

Emneside