Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 391 - 400 af 700

    NYT: DONG reducerer, og Brexit øger offentlig nettogæld

    21. september 2016, Det offentliges finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. i andet kvartal 2016. Perioden blev domineret af to store begivenheder, børsnoteringen af DONG 9. juni og Brexit 23. juni. Børsnoteringen af DONG medførte store kursstigninger i statens aktieportefølje, og dermed et fald i nettogælden. Brexit trak i modsat retning via en øget efterspørgsel efter danske statsobligationer. Usikkerheden i perioden op til og umiddelbart efter Brexit fik investorerne til at søge mod mere sikre aktiver, herunder danske statsobligationer, der udgør hovedparten af de offentlige passiver. Dette gav isoleret set en stigning i nettogælden. De to begivenheder førte begge til kursstigninger, men aktiverne steg mere end passiverne, så nettogælden alt i alt faldt., Revideret skatteprovenu, Skønnet for provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er siden offentliggørelsen af første kvartal 2016 opjusteret med 3,1 mia. kr. pr. kvartal i 2016. Med den modsatte effekt er der indarbejdet ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 1,7 mia. kr. i første kvartal 2016. , Justering af provenuet fra pensionsafkastskatten skyldes ændrede forudsætninger for renteudviklingen. De ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer (dvs. beløb, der er opkrævet, forfaldne og forsøgt inddrevet, men ikke indbetalt) er foretaget på baggrund af notat fra SKAT til Folketingets Skatteudvalg om udviklingen i skatterestancemassen., Offentlige driftsudgifter falder, Siden 1971 har der hvert år været stigende offentlige driftsudgifter, men i første halvår 2016 er der et fald i forhold til første halvår 2015. Driftsudgifter omfatter bl.a. aflønning af offentligt ansatte, forbrug i produktion samt løbende overførsler som fx folkepensioner, førtidspensioner, arbejdsløshedspenge, kontanthjælp og SU. Driftsudgifterne steg meget i 2009 bl.a. på baggrund af stigende udgifter til løbende overførsler forårsaget af finanskrisen. Siden 2011 har stigningerne i driftsudgifterne været begrænsede, og ser nu ud til at kunne ende med et fald i 2016., De faldende driftsudgifter i første halvår er fordelt på flere udgiftsposter, bl.a. renteudgifter og løbende overførsler og er samlet set faldet på trods af stigende lønudgifter. Tallene kan udforskes nærmere på , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Offentlige driftsudgifter,  , Beløb,  , Stigning, Driftsudgifter, 1. halvår, Hele året,  , 1. halvår, Hele året,  , mia. kr., 2006, 394,5, 791,0,  , 6,7, 20,0, 2007, 404,1, 809,2,  , 9,6, 18,1, 2008, 417,8, 843,1,  , 13,6, 34,0, 2009, 452,0, 915,0,  , 34,3, 71,8, 2010, 481,3, 959,7,  , 29,2, 44,7, 2011, 485,4, 965,8,  , 4,1, 6,1, 2012, 495,3, 994,1,  , 10,0, 28,3, 2013*, 502,9, 1, 002,4,  , 7,6, 8,3, 2014*, 505,8, 1, 005,6,  , 2,9, 3,2, 2015*, 514,8, 1, 024,5,  , 9,0, 18,9, 2016*, 512,2,  ,  , -2,6,  , Anm.: Stigningerne er fra året før, dvs. fra henholdsvis seneste første halvår og seneste hele år. Tallene er opgjort i løbende priser og er ikke sæsonkorrigerede., *Foreløbige tal., Nøgletal, Underskuddet i andet kvartal på 1,8 mia. kr. svarer til 0,4 pct. af BNP. Den finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. til 133,7 mia. kr. svarende til 6,6 pct. af BNP. Faldet skyldtes hovedsageligt kursstigninger på de finansielle aktiver., ØMU-gælden steg med 9,4 mia. kr. i andet kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -6,5, -2,9, -14,2, -1,8,  , -1,3, -0,6, -2,9, -0,4, Udgifter, 272,0, 281,2, 275,5, 275,6,  , 55,2, 55,7, 57,0, 54,4, Indtægter, 265,5, 278,3, 261,3, 273,8,  , 53,9, 55,1, 54,1, 54,0, Finansiel nettogæld, 112,4, 113,4, 153,0, 133,7,  , 5,7, 5,7, 7,6, 6,6, Finansielle passiver, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 073,7, 1, 108,3,  , 54,8, 54,2, 53,2, 54,9, Finansielle aktiver, 974,5, 962,9, 920,7, 974,7,  , 49,1, 48,5, 45,6, 48,3, ØMU-gæld, 826,6, 801,8, 790,1, 799,5,  , 41,6, 40,4, 39,2, 39,6, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - august 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016, 21. september 2016 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26660

    NYT: De offentlige virksomheders produktion stiger

    30. november 2018, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2016 til 2017 med 11,8 mia. kr. til i alt 166,5 mia. kr. Størst stigning var der i , energiforsyning, , som steg med 11,6 mia. kr., primært som følge af øgede anlægsaktiviteter. I , landbrug, fiskeri, råstofudvinding mv., er produktionen siden 2013 reduceret fra 14 til 8 mia. kr., hvilket især skal ses i lyset af et fald i oliepriserne samt den reducerede olieudvinding i Nordsøen. Også i , bygge og anlæg samt handel, er produktionen faldet - her med 2,5 mia. kr. svarende til 21,6 pct. Faldet skyldes primært frasalg af aktivitet i 2017 til den private sektor., Bruttoværditilvæksten stiger samlet, men falder i råstofindvinding mv., Bruttoværditilvæksten, der er værdien af produktionen fratrukket forbruget i produktionen, er for de offentlige virksomheder steget med 4,9 mia. kr. fra 2013 til 2017. Ligesom produktionen er bruttoværditilvæksten steget mest inden for , energiforsyning, og faldet i , landbrug, fiskeri, råstofudvinding mv., , hvor den er mere end halveret i perioden., Rettelse af fejl i de offentlige virksomheders investeringer, De offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer er rettet i forhold til seneste offentliggørelse. Rettelsen skyldes primært en opgørelsesfejl og betyder, at investeringerne er justeret op med 8,3 mia. kr. i 2013, 15,1 mia. kr. i 2014, 7,1 mia. kr. i 2015 og 4,6 mia. kr. i 2016. , Offentlige investeringer fylder mindre af samtlige investeringer, De offentligt ejede virksomheders investeringer udgjorde 31,6 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til knap 7 pct. af samtlige danske bruttoinvesteringer. Det er en faldende andel i forhold til de foregående år, hvor de offentlige virksomheders andel har ligget omkring 9 pct. For den samlede offentlige sektor var bruttoinvesteringerne i 2017 på 105,6 mia. kr., svarende til 22,9 pct. af det samlede investeringsniveau., De offentlige virksomheder udgør 4,3 pct. af den danske økonomi, Den offentlige sektor udgjorde 25,2 pct. af den danske økonomi i 2017, målt på bruttofaktorindkomsten. Den offentlige sektor udgøres af , offentlig forvaltning og service, , dvs. , stat, regioner og kommuner, samt , sociale kasser og fonde, , der tilsammen udgjorde 20,9 pct., og de , offentligt ejede virksomheder, , der udgjorde 4,3 pct. Bruttofaktorindkomsten er bruttoværditilvæksten, korrigeret for produktionsskatter og subsidier., Forsyningsbrancherne står for over halvdelen af investeringerne, 58,6 pct. af de offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer lå i , energiforsyning, samt , vandforsyning og spildevand., For , energiforsyning, drejede det sig om 11,2 mia. kr. svarende til 35,6 pct. og for , vandforsyning og spildevand, 7,3 mia. kr. eller 23,0 pct. af de samlede investeringer., Branchefordelt produktionskonto for de offentligt ejede virksomheder 2017*,  , Produktion,  , Forbrug i , produktion, Bruttoværdi-, tilvækst (1-2), Forbrug af fast , realkapital, Nettoværdi-, tilvækst (3-4),  , 1, 2, 3, 4, 5,  , mio. kr., Offentlige virksomheder i alt, 166, 525, 85, 472, 81, 053, 22, 999, 58, 054, Landbrug, fiskeri, råstofindvinding mv., 8, 149, 3, 569, 4, 580, 3, 333, 1, 247, Energiforsyning, 46, 024, 20, 240, 25, 783, 6, 727, 19, 057, Vandforsyning og spildevand, 12, 356, 3, 482, 8, 874, 5, 065, 3, 809, Affaldsbehandling, 12, 389, 8, 914, 3, 475, 1, 660, 1, 815, Bygge og anlæg, handel mv., 9, 183, 8, 646, 537, 36, 501, Transport, post og tele, 47, 023, 25, 211, 21, 813, 4, 549, 17, 263, Finansiering og forretningsservice mv., 31, 401, 15, 410, 15, 991, 1, 629, 14, 363, *Foreløbige tal., Den offentlige sektors finanser 2017, 30. november 2018 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2019, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28228

    NYT: Offentligt overskud på 28,8 mia. kr. i 1. kvt. 2025

    Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, 27. juni 2025, I første kvartal 2025 var der et overskud på de offentlige finanser på 28,8 mia. kr., hvilket er 19,9 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2024. De offentlige udgifter udgjorde 350,3 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 116,1 mia. kr. og aflønning af ansatte med 106,4 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,1 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 55,6 mia. kr. i første kvartal 2025. Dermed udgjorde nettoformuen 754,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 28,8 mia. kr., samt omvurderinger på det offentliges lange gældsudstedelser på 22,8 mia. kr. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 123,8 mia. kr. i løbet af det sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med , 5,4, mia. kr. i første kvartal 2025 til 888,6 mia. kr. ØMU-gælden udgjorde dermed 28, ,6, pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2025. Faldet i ØMU-gælden , kan hovedsagligt tilskrives , et fald i kommuner og regioners lån med kort løbetid., ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2024 blevet nedjusteret med 0,3 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2024 nu opgjort til 9,2 mia. kr. mod 8,9 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes, at Landsbyggefonden lægges ind i sektoren offentlig forvaltning og service fra og med første kvartal 2023. , Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, 27. juni 2025 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2025, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49687

    NYT: Lille offentligt underskud i første kvartal

    26. juni 2020, I første kvartal 2020 var der et underskud på 0,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er 25,3 mia. kr. lavere end overskuddet på 24,6 mia. kr. i første kvartal 2019. På udgiftssiden er der som følge af COVID-19 i første kvartal 2020 udbetalt 1,2 mia. kr. i lønkompensation i perioden 9. til 31. marts. Aftalen om lønkompensation er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter og løber frem til 29. august 2020. På indtægtssiden medvirker især et fald i Skatteministeriets skøn for indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) til faldet i saldoen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Lille fald i kildeskatter, I første kvartal 2020 udgjorde de sæsonkorrigerede kildeskatter 110,8 mia. kr. Sammenlignet med fjerde kvartal 2019 faldt kildeskatterne med 0,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 6,3 mia. kr. i første kvartal 2020. Nettoformuen udgjorde således 138,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue kan primært tilskrives store kursfald på statens børsnoterede selskaber Ørsted A/S og Københavns Lufthavne A/S for i alt 7,2 mia. kr. Den finansielle nettoformue er dermed forholdsvist upåvirket af COVID-19-krisen i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2020, 26. juni 2020 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30022

    NYT: Offentlige virksomheder investerede for 37 mia. kr.

    5. december 2022, I 2021 investerede de offentligt ejede virksomheder for 37 mia. kr. Dette var en stigning på 3,8 mia. kr. i forhold til året før. Inden for branchegruppen , bygge og anlæg, handel mv., var den største stigning på 2,0 mia. kr., hvilket er en fordobling i forhold til 2020. Stigningen skyldes især Femern tunnelprojektet. Stigningen kommer efter et par år, hvor investeringerne i de offentligt ejede virksomheder har ligget på samme niveau. Årsagen er især frasalg og nedbringelse af det offentliges ejerandel, hvilket har betydet at virksomhederne ikke længere indgår i statistikken., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, De største investeringer lå i , energiforsyning, og , vandforsyning og spildevand, I 2021 var , energiforsyning, samt , vandforsyning og spildevand, de områder, der blev investeret mest i. Deres samlede investeringer lå på hhv. 11,5 mia. kr. og 9,4 mia. kr., hvilket svarer til 31,0 pct. og 25,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. Modsat faldt investeringer i , transport, post og tele, med 17,8 pct., så de i 2021 lå på 4,3 mia. kr., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,6 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2021. De offentlige ejede virksomheder tegnede sig for de 6,5 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 15,1 pct, ., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter. , Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2017, 2018, 2019, 2020*, 2021*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,0, 77,8, 78,1, 77,3, 78,4, Den offentlige sektor, 23,0, 22,2, 21,9, 22,7, 21,6, Offentlig forvaltning og service, 16,0, 15,8, 15,3, 16,2, 15,1, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, Offentlige virksomheder, 6,3, 5,7, 5,8, 5,7, 5,8, * Foreløbige tal., Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2022 i, Nyt fra Danmarks Statistik: 2022:336, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten, I 2021 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 16,6 mia. kr. og var dermed tilbage på niveau med tidligere år. , Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 11,5 mia. kr. Dette skyldes blandt andet de stigende energipriser og øget aktivitet. , Energiforsyning, stod for en tredjedel af bruttoværditilvæksten for de offentligt ejede virksomheder i 2021., For , Finansiering og, forretningsservice mv., steg bruttoværditilvæksten med 2,4 mia. kr. Branchegruppen stod for over en fjerdedel af bruttoværditilvæksten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den offentlige sektors finanser 2021, 5. december 2022 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2023, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44585

    NYT: Statens momsindtægter stiger

    21. september 2017, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 51,9 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket er 1,4 mia. kr. højere end i andet kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I andet kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 105,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,1 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til kontanthjælp faldt med 0,6 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Omvendt steg udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge med 0,2 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Samlet set udgør udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 8,7 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 10 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne.  , Underskud på den offentlige saldo, Der er et underskud på de offentlige finanser på 0,4 mia. kr. i andet kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forringet med 2,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgør 82,4 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 3,9 pct. af BNP. I løbet af første halvår 2017 er nettogælden faldet med 11,1 mia. kr. på trods af et underskud på de offentlige finanser på 8,6 mia. kr. Nedbringelsen af gælden skyldes primært kursfald på statens gæld samt en positiv kursudvikling på statens børsnoterede selskaber. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver, opgjort i markedsværdi., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 9,6 mia. kr. i andet kvartal, så den udgør 775,5 mia. kr. svarende til 36,3 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2017:141, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2017, 21. september 2017 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26664

    NYT: Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue

    29. marts 2021, På trods af COVID-19-krisen steg den offentlige finansielle nettoformue med 107,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 til 253,3 mia. kr. Det er den største stigning i nettoformuen nogensinde trods et offentligt underskud på 19,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Den rekordstore stigning i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på 77 mia. kr. i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S. I starten af året udgjorde den finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og den er dermed steget 107,5 mia. kr. i 2020. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt store kursstigninger i Ørsted A/S på 116,4 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 26,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Stor stigning i ØMU-gælden, ØMU-gælden voksede med 203,2 mia. kr. i 2020 til 981,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 42,6 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod 33,3 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt udstedelse af gældsværdipapirer med kort løbetid for 123,4 mia. kr., og gældsværdipapirer med lang løbetid for 74,1 mia. kr. Den store stigning i ØMU-gælden i 2020 kan primært tilskrives, at Danmark har rustet sig til ekstraordinære COVID-19-relaterede udgifter. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i Statistisk Efterretning i serien Offentlige finanser,, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Underskud på den offentlige saldo, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet var størst i fjerde kvartal og skyldes bl.a. store udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomheder i relation til COVID-19-hjælpepakker. Underskuddet på 19,7 mia. kr. ville dog have været endnu højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr. i fjerde kvartal. Underskuddet var også højt i andet kvartal og udgjorde 11,1 mia. kr. Her var der især store udgifter til subsidier til virksomheder, der var ramt af den første nedlukning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, 29. marts 2021 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31971

    NYT: COVID-19 giver fortsat offentligt underskud

    22. december 2020, Underskuddet på den offentlige saldo var i tredje kvartal 2020 på 5,2 mia. Dermed er balancen forværret med 21,0 mia. kr. i forhold til samme kvartal 2019, hvor der var et overskud på den offentlige saldo på 15,8 mia. kr. Underskuddet skyldes særligt et fald i statens skatteindtægter på 14,4 mia. kr. og en stigning i udgifter til indkomstoverførsler på 6,7 mia. kr. Udgifterne til COVID-19 hjælpepakker faldt i tredje kvartal pga. genåbningen af Danmark, og det medvirker at underskuddet er mindre end i andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, De sæsonkorrigerede skatteindtægter steg i tredje kvartal, Når der korrigeres for sæsonkorrektion, var der i tredje kvartal 2020 skatteindtægter på 258,1 mia. kr. Det svarer til en stigning på 3,7 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2020. Den væsentligste årsag til stigningen skyldes øgede indtægter fra afgifter af varer og tjenester. Afgifter af varer og tjenester i alt steg i perioden med 3,3 mia. kr. til 79,9 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, Lille fald i udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i tredje kvartal 2020 med 0,1 mia. kr., efter en stor stigning i andet kvartal på 1,8 mia. kr. Udgifter til kontanthjælp faldt i tredje kvartal med 0,1 mia. kr. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 9,7 mia. kr. i tredje kvartal 2020, hvilket svarer til 9,8 pct. af de samlede sociale indkomstoverførsler til husholdningerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 21,9 mia. kr. i tredje kvartal 2020 til 142,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S på 23,5 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 5,2 mia. kr. I starten af året udgjorde den offentlige finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og dermed er den finansielle nettoformue stadig forholdsvis upåvirket af COVID-19-krisen med et fald på kun 3,0 mia. kr. i løbet af 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Underskuddet på den offentlige saldo er i første halvår 2020 opjusteret med 6,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Bag justeringen ligger bl.a. en opjustering af udgifter til COVID19-hjælpepakker med 3,6 mia. kr. På indtægtssiden giver Skatteministeriets nedjustering af årsskønnet for PAL-skatten anledning til en nedjustering af saldoen med 8,0 mia. kr. Indtægter fra personskatter opjusteres med 4,0 mia. kr. De finansielle konti for offentlig forvaltning og service er ekstraordinært blevet revideret for perioden 2017-2019 med mindre justeringer til tallene som hovedsageligt skyldes at enkelte enheder har været indberettet forkert., Opgørelse af COVID19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19 hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Hjælpepakkerne er periodiseret ud fra antallet af kalenderdage i perioden, der kan søges hjælp for. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der kan forekomme registreringer efter periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling. , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2020, 22. december 2020 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31228

    NYT: Folkepensionens andel af de sociale udgifter stiger

    25. juni 2018, Udgifterne til folkepension steg med 1,2 mia. kr. i første kvartal 2018 set i forhold til første kvartal 2017. De samlede sociale udgifter var i samme periode steget med 1,0 mia. kr. Sammenlignes første kvartal 2018 med første kvartal 2013 udgjorde folkepensionens andel af de samlede sociale udgifter 40 pct. i 2018 mod 35 pct. i 2013., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viste et momsprovenu på 49,6 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket var 1,5 mia. kr. højere end i første kvartal 2017. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I første kvartal 2018 udgjorde kildeskatterne 104,0 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2017, steg kildeskatterne med 2,0 mia. kr.  , Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på , 6,3 , mia. kr. i første kvartal 2018. Sammenlignet med første kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 9,4 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten var 6,8 mia. kr. lavere end niveauet for første kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgjorde 16,3 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket svarede til 0,7 pct. af BNP. Nettogælden faldt med 6,7 mia. kr. fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. Nedbringelsen af nettogælden skyldes primært kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på statsobligationerne. Kursreguleringer forbedrede nettogælden med samlet 13,1 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket mere end opvejede underskuddet på de offentlige finanser. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 1,6 mia. kr. i første kvartal 2018, så den udgjorde 776,6 mia. kr. svarende til 35,1 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:136, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2018, 25. juni 2018 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26667

    NYT: De offentlige virksomheder øgede investeringerne

    3. december 2020, Investeringerne i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2018 til 2019 med 1,4 mia. kr. til i alt 33,1 mia. kr. Blandt de større virksomheder havde både Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Energinet Gas TSO A/S procentvise stigninger på over 200 pct., men det var Energinet Eltransmission A/S og Metroselskabet I/S, der med investeringer i kr. og øre på tilsammen 7,0 mia. kr., havde de største investeringer. Stigningen kommer efter et par år med faldende investeringer i de offentligt ejede virksomheder, især på grund af frasalg og nedbringelse af det offentliges ejerandel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Største investeringer i energiforsyning, I 2019 var , energiforsyning, det område, der investeredes mest i. Deres samlede investeringer lå på 10,5 mia. kr., hvilket svarer til 31,6 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Vandforsyning og spildevand, samt , transport, post og tele, var med hhv. 7,9 mia. kr. og 7,5 mia. kr. svarende til 23,8 pct. og 22,8 pct, de områder, der investeredes næstmest i., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor udgjorde 21,2 pct. af den danske økonomi i 2019. Med 14,7 pct. vægtede , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de offentlige selskaber tegnede sig for 5,7 pct., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 27,2, 26,5, 23,0, 21,9, 21,2, Offentlig forvaltning og service, 18,3, 18,0, 16,0, 15,5, 14,7, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,1, 0,9, 0,8, 0,8, 0,8, Offentlige selskaber, 7,8, 7,7, 6,3, 5,6, 5,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2020 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2020:367, ,, Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version, ., * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, ., Bruttoværditilvæksten, I 2019 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 3 mia. kr. , Transport, post og tele, og , landbrug, fiskeri, råstofindvinding mv., havde de største fald i bruttoværditilvæksten på hhv. 2,1 mia. kr. og 1,2 mia. kr. Det skyldes dels et fald i PostNord og Nordsøfondens omsætning, dels at Danske Færger blev solgt i 2018 og derved ikke længere er offentligt ejet., Energiforsyning, stod for en tredjedel af bruttoværditilvæksten i 2019, efterfulgt af , finansiering og forretningsservice mv., og , transport, post og tele, , der stod for lidt under en fjerdedel hver., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Et mindre antal store virksomheder er udgået af denne statistik i 2019, da de ikke længere klassificeres som offentlige virksomheder. De to største målt på produktionsværdi er Danske færger A/S og Spilnu.dk A/S., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige selskaber, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter., Den offentlige sektors finanser 2019, 3. december 2020 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2021, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32122

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation