Forside

Søgeresultat

Viser resultat 401 - 410 af 700

NYT: Folkepensionen udgør 39 pct. af overførslerne

25. juni 2019, Udgifterne til folkepension steg med 1,1 mia. kr. i første kvartal 2019 set i forhold til fjerde kvartal 2018 (når der tages højde for sæsonudsving). De samlede indkomstoverførsler steg i samme periode med 1,5 mia. kr. I første kvartal 2019 udgjorde folkepensionen 38,9 pct. af de samlede indkomstoverførsler, mens andelen fem år forinden udgjorde 34,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Stigning i kildeskatter, De sæsonkorrigerede kildeskatter indbragte 111,4 mia. kr. i første kvartal 2019, hvilket svarer til en stigning på 3,2 mia. i forhold til fjerde kvartal 2018. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 7,2 , mia. kr. i første kvartal 2019. Sammenlignet med første kvartal 2018 blev den offentlige saldo forbedret med 3,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til forbrug. , Den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 9,8 mia. kr. i løbet af første kvartal 2019, og den udgjorde 25,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., ØMU-gælden faldt, ØMU-gælden faldt med 4,8 mia. kr. i første kvartal 2019, så den udgjorde 754,4 mia. kr. svarende til 32,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:135, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version)., Sæsonkorrektion, Fra og med denne offentliggørelse sæsonkorrigeres tabellerne indkomstoverførsler til husholdninger (OFF10K) og skatter og afgifter (OFF12K). For mere information se , statistikdokumentationen, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, 25. juni 2019 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27965

NYT: Offentligt underskud øger nettogæld

24. juni 2016, I første kvartal 2016 var det offentlige underskud på 17,5 mia. kr. Underskuddet er sammen med kursstigninger på statsobligationerne hovedårsagen til, at den offentlige finansielle nettogæld steg med 42,6 mia. kr., så den ultimo marts udgjorde 155,9 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 2005. De ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægning af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015 og forbedrer dermed ikke længere den offentlige saldo. Samlet set har de ekstraordinære indtægter bidraget med 121,1 mia. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 10,1 mia. kr. pr. kvartal i perioden 2013-2015., Den offentlige saldo bestemmer den langsigtede udvikling i nettogælden, Den finansielle nettogæld/-formue påvirkes af den offentlige saldo, kurseffekter og andre ændringer. Nedenstående figur illustrerer den akkumulerede effekt af hhv. den offentlige saldo og kurseffekter (inklusive andre ændringer, som er relativt sjældne) fra nettogælden i 2007 blev vendt til en nettoformue - dvs. hvor de offentlige finansielle aktiver lå på samme niveau som de finansielle passiver., Som det fremgår af figuren, bestemmes udviklingen i den finansielle nettogæld/-formue i perioden af de offentlige over- eller underskud (den offentlige saldo). Kurseffekterne har i flere kvartaler stor effekt på den kortsigtede ændring i nettogælden/-formuen, men effekterne heraf udlignes over tid., En længere periode med offentlige underskud fra 2009 til 2013 afspejles i et fald i den akkumulerede offentlige saldo og dermed en reduktion af nettoformuen, som var opbygget i de foregående år. I 2011 blev nettoformuen afløst af en nettogæld, som steg frem til 2013. Fremrykning af skatteindtægterne fra pensionsomlægningerne mindskede kortvarigt nettogælden. Underskud i 2015 og 2016 har siden øget nettogælden, som ved udgangen af første kvartal 2016 lå på det højeste niveau siden 2005., Nøgletal, I første kvartal 2016 svarede det offentlige underskud til 3,6 pct. af BNP. Det skyldes særligt et fald i de offentlige indtægter på 20,3 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2015. Den finansielle nettogæld steg til 7,7 pct. af BNP som følge af underskuddet samt kursstigninger på statsobligationer, , som udgør hovedparten af de offentlige passiver, ., ØMU-gælden, som er en bruttogældsopgørelse, faldt med 10 mia. kr. i første kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. Årsagen til, at ØMU-gælden faldt, samtidig med at nettogælden steg, var først og fremmest, at ØMU-gælden opgøres i nominel værdi, dvs. eksklusive kurseffekter, og dermed ikke som nettogælden er påvirket af kursstigninger på statsobligationer., Nøgletal*, , 2015, 2016, , 2015, 2016, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , mia. kr., , pct. af BNP, Offentlig saldo, -5,0, -6,5, -2,9, -17,5, , -1,0, -1,3, -0,6, -3,6, Udgifter, 274,1, 272,0, 281,2, 275,5, , 54,5, 55,3, 55,7, 56,9, Indtægter, 269,1, 265,5, 278,3, 258,0, , 53,5, 53,9, 55,1, 53,3, Finansiel nettogæld, 89,6, 112,4, 113,4, 155,9, , 4,5, 5,7, 5,7, 7,7, Finansielle passiver, 1, 087,0, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 074,6, , 54,7, 54,7, 54,2, 53,2, Finansielle aktiver, 997,3, 974,5, 962,9, 918,7, , 50,2, 49,1, 48,5, 45,5, ØMU-gæld , 838,7, 826,6, 801,8, 791,8, , 42,2, 41,6, 40,4, 39,2, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - maj 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2016, 24. juni 2016 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26659

NYT: De offentlige virksomheders produktion steg

4. december 2023, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder var i 2022 på 208,7 mia. kr. Dette var en stigning på 38,7 mia. kr. i forhold til året før. Størstedelen af stigningen lå i branchegruppen , energiforsyning,, der steg med 28,8 mia. kr. eller 49 pct. i forhold til 2021. Udviklingen skyldes især stigninger i energipriserne og i elproduktionen og fortsætter udviklingen fra 2021, hvor energipriserne først begyndte at stige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den største produktion lå i tre branchegrupper, Efter branchegruppen , energiforsyning,, der med 87,3 mia. kr. bidrager med den største del af produktionen, var, finansiering og forretningsservice mv., og, transport, post og tele, de områder, der havde den største produktion. Deres samlede produktion lå på hhv. 38,0 mia. kr. og 33,4 mia. kr., hvilket svarer til 18,2 pct. og 16,0 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders produktion., Bruttoværditilvæksten, I 2022 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 10,5 mia. kr. til i alt 84,7 mia. kr., Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 8,1 mia. kr. Dette skyldes blandt andet de stigende energipriser og øget aktivitet. Dermed stod , Energiforsyning, for mere end en tredjedel af den samlede bruttoværditilvækst i de offentligt ejede virksomheder i 2022., For , transport, post og tele, steg bruttoværditilvæksten med 2,3 mia. kr. Branchegruppen stod for en femtedel af bruttoværditilvæksten i 2022. Det største fald var i branchegruppen , finansiering og forretningsservice mv.,, hvor bruttoværditivæksten faldt med 1,3 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,5 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2022. De offentligt ejede virksomheder tegnede sig for de 7,3 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 14,3 pct., Det skal bemærkes, at ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede udgifter., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi, , 2018, 2019, 2020, 2021*, 2022*, , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,8, 78,1, 77,2, 78,8, 78,5, Den offentlige sektor, 22,2, 21,9, 22,8, 21,2, 21,5, Offentlig forvaltning og service, 15,8, 15,3, 16,3, 14,7, 14,3, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, 0,6, Offentlige virksomheder, 5,7, 5,8, 5,7, 5,8, 6,6, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 29. september 2023 i, Nyt fra Danmarks Statistik: 2023:334, Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, ., * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Den offentlige sektors finanser 2022, 4. december 2023 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2024, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47846

NYT: Offentlige virksomheder investerede for 37 mia. kr.

5. december 2022, I 2021 investerede de offentligt ejede virksomheder for 37 mia. kr. Dette var en stigning på 3,8 mia. kr. i forhold til året før. Inden for branchegruppen , bygge og anlæg, handel mv., var den største stigning på 2,0 mia. kr., hvilket er en fordobling i forhold til 2020. Stigningen skyldes især Femern tunnelprojektet. Stigningen kommer efter et par år, hvor investeringerne i de offentligt ejede virksomheder har ligget på samme niveau. Årsagen er især frasalg og nedbringelse af det offentliges ejerandel, hvilket har betydet at virksomhederne ikke længere indgår i statistikken., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, De største investeringer lå i , energiforsyning, og , vandforsyning og spildevand, I 2021 var , energiforsyning, samt , vandforsyning og spildevand, de områder, der blev investeret mest i. Deres samlede investeringer lå på hhv. 11,5 mia. kr. og 9,4 mia. kr., hvilket svarer til 31,0 pct. og 25,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. Modsat faldt investeringer i , transport, post og tele, med 17,8 pct., så de i 2021 lå på 4,3 mia. kr., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,6 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2021. De offentlige ejede virksomheder tegnede sig for de 6,5 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 15,1 pct, ., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter. , Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi, , 2017, 2018, 2019, 2020*, 2021*, , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,0, 77,8, 78,1, 77,3, 78,4, Den offentlige sektor, 23,0, 22,2, 21,9, 22,7, 21,6, Offentlig forvaltning og service, 16,0, 15,8, 15,3, 16,2, 15,1, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, Offentlige virksomheder, 6,3, 5,7, 5,8, 5,7, 5,8, * Foreløbige tal., Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2022 i, Nyt fra Danmarks Statistik: 2022:336, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten, I 2021 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 16,6 mia. kr. og var dermed tilbage på niveau med tidligere år. , Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 11,5 mia. kr. Dette skyldes blandt andet de stigende energipriser og øget aktivitet. , Energiforsyning, stod for en tredjedel af bruttoværditilvæksten for de offentligt ejede virksomheder i 2021., For , Finansiering og, forretningsservice mv., steg bruttoværditilvæksten med 2,4 mia. kr. Branchegruppen stod for over en fjerdedel af bruttoværditilvæksten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den offentlige sektors finanser 2021, 5. december 2022 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2023, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44585

NYT: Offentlig finansiel nettogæld vendt til nettoformue

19. december 2018, Ved udgangen af tredje kvartal 2018 blev den finansielle nettogæld vendt til en nettoformue. Det er første gang siden udgangen af tredje kvartal 2011. Nettogælden var i andet kvartal 2018 nedbragt til 11,5 mia. kr., og trods et offentligt underskud på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018, blev gælden vendt til en formue på 1,8 mia. kr. Formueopbygningen skyldes hovedsageligt kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på skatkammerbeviser og statsobligationer., Ørsted A/S årsag til halvdelen af faldet i den finansielle nettogæld siden 2017, I begyndelsen af 2017 var der en finansiel nettogæld på 71,0 mia. kr., og flere effekter har bidraget til at vende gælden til en formue. I perioden har kursstigninger på Ørsted A/S været årsag til hele 49,2 pct. af faldet. Det akkumulerede overskud på den offentlige saldo bidrager med 28,3 pct., mens kursreguleringer på skatkammerbeviser og statsobligationer er årsag til 22,3 pct. af faldet., Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018. Sammenlignet med tredje kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 6,9 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,4 mia. kr. lavere end niveauet for tredje kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 135,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018. I de første tre kvartaler i 2018 var det offentlige forbrug på 404,3 mia. kr. Det er 7,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 6,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018, så den udgjorde 772,9 mia. kr. svarende til 34,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:379, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2018, 19. december 2018 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27190

NYT: Folkepensionens andel af de sociale udgifter stiger

25. juni 2018, Udgifterne til folkepension steg med 1,2 mia. kr. i første kvartal 2018 set i forhold til første kvartal 2017. De samlede sociale udgifter var i samme periode steget med 1,0 mia. kr. Sammenlignes første kvartal 2018 med første kvartal 2013 udgjorde folkepensionens andel af de samlede sociale udgifter 40 pct. i 2018 mod 35 pct. i 2013., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viste et momsprovenu på 49,6 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket var 1,5 mia. kr. højere end i første kvartal 2017. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I første kvartal 2018 udgjorde kildeskatterne 104,0 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2017, steg kildeskatterne med 2,0 mia. kr. , Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på , 6,3 , mia. kr. i første kvartal 2018. Sammenlignet med første kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 9,4 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten var 6,8 mia. kr. lavere end niveauet for første kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgjorde 16,3 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket svarede til 0,7 pct. af BNP. Nettogælden faldt med 6,7 mia. kr. fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. Nedbringelsen af nettogælden skyldes primært kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på statsobligationerne. Kursreguleringer forbedrede nettogælden med samlet 13,1 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket mere end opvejede underskuddet på de offentlige finanser. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 1,6 mia. kr. i første kvartal 2018, så den udgjorde 776,6 mia. kr. svarende til 35,1 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:136, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2018, 25. juni 2018 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26667

NYT: De offentlige virksomheder øgede investeringerne

3. december 2020, Investeringerne i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2018 til 2019 med 1,4 mia. kr. til i alt 33,1 mia. kr. Blandt de større virksomheder havde både Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Energinet Gas TSO A/S procentvise stigninger på over 200 pct., men det var Energinet Eltransmission A/S og Metroselskabet I/S, der med investeringer i kr. og øre på tilsammen 7,0 mia. kr., havde de største investeringer. Stigningen kommer efter et par år med faldende investeringer i de offentligt ejede virksomheder, især på grund af frasalg og nedbringelse af det offentliges ejerandel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Største investeringer i energiforsyning, I 2019 var , energiforsyning, det område, der investeredes mest i. Deres samlede investeringer lå på 10,5 mia. kr., hvilket svarer til 31,6 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Vandforsyning og spildevand, samt , transport, post og tele, var med hhv. 7,9 mia. kr. og 7,5 mia. kr. svarende til 23,8 pct. og 22,8 pct, de områder, der investeredes næstmest i., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor udgjorde 21,2 pct. af den danske økonomi i 2019. Med 14,7 pct. vægtede , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de offentlige selskaber tegnede sig for 5,7 pct., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi, , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*, , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 27,2, 26,5, 23,0, 21,9, 21,2, Offentlig forvaltning og service, 18,3, 18,0, 16,0, 15,5, 14,7, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,1, 0,9, 0,8, 0,8, 0,8, Offentlige selskaber, 7,8, 7,7, 6,3, 5,6, 5,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2020 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2020:367, ,, Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version, ., * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, ., Bruttoværditilvæksten, I 2019 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 3 mia. kr. , Transport, post og tele, og , landbrug, fiskeri, råstofindvinding mv., havde de største fald i bruttoværditilvæksten på hhv. 2,1 mia. kr. og 1,2 mia. kr. Det skyldes dels et fald i PostNord og Nordsøfondens omsætning, dels at Danske Færger blev solgt i 2018 og derved ikke længere er offentligt ejet., Energiforsyning, stod for en tredjedel af bruttoværditilvæksten i 2019, efterfulgt af , finansiering og forretningsservice mv., og , transport, post og tele, , der stod for lidt under en fjerdedel hver., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Et mindre antal store virksomheder er udgået af denne statistik i 2019, da de ikke længere klassificeres som offentlige virksomheder. De to største målt på produktionsværdi er Danske færger A/S og Spilnu.dk A/S., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige selskaber, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter., Den offentlige sektors finanser 2019, 3. december 2020 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2021, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32122

NYT: Det offentlige forbrug er stabilt

27. marts 2017, Det offentlige forbrug udgjorde 133,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2016 og er dermed uændret i forhold til fjerde kvartal 2015. Det offentlige forbrug består af de offentlige udgifter, der er knyttet til den service, som det offentlige stiller helt eller delvis til gratis rådighed for husholdningerne og virksomhederne, f.eks. via daginstitutioner, sygehuse og retsvæsen., Større udgifter til folkepensioner, Udgifterne til generelle pensioner (folkepensioner, førtidspensioner mv.) steg i fjerde kvartal 2015, men omvendt faldt udgifterne til efterløn, arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesstøtte. I alt faldt udgifterne til overførsler med 0,9 mia.kr. sammenlignet med fjerde kvartal 2015, så de i fjerde kvartal 2016 udgjorde 86,9 mia.kr., Overskud på den offentlige saldo, Den offentlige saldo udviste i fjerde kvartal 2016 et overskud på 2,6 mia. kr. Sammenlignet med samme kvartal i 2015 blev den offentlige saldo forbedret med 3,1 mia. kr. , Nøgletal, Den finansielle nettogæld udgjorde 68,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2016 svarende til 3,3 pct. af BNP. Den finansielle nettogæld faldt med 36,6 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal 2016. ØMU-gælden faldt med 14,6 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 37,7 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Nøgletal*, , 2015, 2016, , 2015, 2016, , 4.kvt, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , 4.kvt, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mia. kr., , pct. af BNP, Offentlig saldo, -0,5, -14,1, 0,8, -7,9, 2,6, , -0,1, -2,9, 0,2, -1,5, 0,5, Udgifter, 283,0, 278,2, 277,6, 274,0, 275,5, , 54,9, 56,2, 53,4, 53,2, 51,6, Indtægter, 282,4, 264,0, 278,4, 266,1, 278,1, , 54,8, 53,3, 53,5, 51,7, 52,0, Finansiel nettogæld, 88,5, 123,6, 108,2, 105,5, 68,9, , 4,4, 6,0, 5,2, 5,1, 3,3, Finansielle passiver, 1076,3, 1072,2, 1106,4, 1088,4, 1075,7, , 53,1, 51,9, 53,6, 52,7, 52,1, Finansielle aktiver, 987,8, 948,6, 998,2, 982,9, 1006,8, , 48,7, 45,9, 48,3, 47,6, 48,8, ØMU-gæld, 801,8, 797,4, 806,6, 792,8, 778,2, , 39,6, 38,6, 39,1, 38,4, 37,7, Anm.: BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, d. 27. marts 2017., *Foreløbige tal., Offentlig forvaltning og service, Offentlig forvaltning og service producerer tjenester af ikke-markedsmæssige karakter, der hovedsagligt finansieres via skatter. Kommuner, statslige administrative enheder og sociale fonde er eksempler på enheder i offentlig forvaltning og service. Offentlige virksomheder, hvis hovedaktivitet er markedsmæssig produktion, betragtes som selskaber og er , ikke, en del af offentlig forvaltning og service. , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2016, 27. marts 2017 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26662

NYT: De offentlige virksomheders produktion faldt

3. december 2021, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder faldt i 2020 med 9,3 mia. kr. til i alt 138,2 mia. kr. En af årsagerne var frasalg af virksomheder, som således ikke længere indgår som en del af den offentlige sektor. Derudover blev især transportsektoren ramt af COVID-19-nedlukningerne, hvilket medførte fald i indtægterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Største investeringer i energiforsyning, I 2020 var , energiforsyning, igen det område, der investeredes mest i. Deres samlede investeringer lå på 10,5 mia. kr., hvilket svarer til 31,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Vandforsyning og spildevand, samt , transport, post og tele, var med hhv. 8,5 mia. kr. og 5,2 mia. kr. svarende til 25,4 pct. og 15,6 pct, de områder, der investeredes næstmest i., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor udgjorde 22,4 pct. af alle bruttoinvesteringer i dansk økonomi i 2020. Med 16,0 pct. vægtede , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de offentlige selskaber tegnede sig for 5,7 pct., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi, , 2016, 2017, 2018, 2019*, 2020*, , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 26,5, 23,0, 22,2, 21,7, 22,4, Offentlig forvaltning og service, 18,0, 16,0, 15,8, 15,2, 16,0, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,9, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, Offentlige selskaber, 7,7, 6,3, 5,7, 5,8, 5,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. juni 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2021:250, ,, Nationalregnskab (år) 2018-2020 juni-version, . , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten, I 2020 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. produktionen minus forbrug i produktionen, med 13,3 mia. kr. , Energiforsyning, og , transport, post og tele, havde de største fald i bruttoværditilvæksten på hhv. 9,0 mia. kr. og 3,9 mia. kr. Det skyldes dels et fald hos flere virksomheder bl.a. Ørsted Wind Power A/S, der har frasolgt flere selskaber, som derved ikke længere indgår som offentligt ejede. Desuden påvirkede nedlukningerne på grund af COVID-19, idet virksomhedernes produktion faldt, uden at man så samme fald for forbrug i produktionen. , Finansiering og forretningsservice mv., stod for omkring en tredjedel af bruttoværditilvæksten i 2020 efterfulgt af, energiforsyning, og , transport, post og tele,, der stod for lidt under en fjerdedel hver., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har betydet, at der er større usikkerhed i statistikken end normalt. Dette gælder især COVID-19-kompensationerne, hvor nogle virksomheder kun havde modtaget en del af kompensationen for 2020 ved regnskabets afslutning. Desuden er ikke alle kompensationer opgjort separat i regnskabet, og derfor indgår som en del af den sædvanlige produktion. De COVID-19-kompensationer, som virksomhederne har modtaget, regnes nationalregnskabsmæssigt som et produktonssubsidie og vil derfor ikke løfte produktionsværdien. , Den offentlige sektors finanser 2020, 3. december 2021 - Nr. 432, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2022, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34748

NYT: Stort offentligt overskud i tredje kvartal

21. december 2021, I tredje kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 16,2 mia. kr., hvilket er det største kvartalsvise offentlige overskud siden COVID-19-pandemiens start. Det er en forbedring på 5,3 mia. kr. i forhold til andet kvartal. Stigningen skyldes bl.a. et fald i de offentlige udgifter til COVID-19-test og hjælpepakker som følge af lave smittetal, udfasning af restriktioner og genåbningen af Danmark. Mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne udgjorde hhv. 14,5 mia. kr. og 5,2 mia. kr. i første og andet kvartal, var udgifterne faldet til 0,6 mia. kr. i tredje kvartal. Dermed udgjorde hjælpepakkerne 5,5 pct. af de samlede subsidier på 10,3 mia. kr. Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2021 er opgjort til hhv. 5,3 og 10,9 mia. kr. Det er en opjustering på hhv. 3,5 og 7,6 mia. kr. i forhold sidste offentliggørelse, hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse af skønnet for selskabsskatten. Således er det samlede offentlige overskud for de tre første kvartaler af 2021 nu opgjort til 32,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I tredje kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,1 mia. kr. Således har der været udgifter til de samlede ordninger til de danske minkavlere for i alt 1,9 mia. kr. i de første tre kvartaler i 2021. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes i de kommende år at blive mellem 15,8 - 18,8 mia. kr., Skatteprovenuet faldt i tredje kvartal, De sæsonkorrigerede skatteindtægter udgjorde 287,0 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Dermed er skatteprovenuet faldet med 1,1 mia. kr. ift. andet kvartal 2021. Faldet skyldes bl.a. et bortfald af de ekstraordinære skatteindtægter fra udbetalingen af de indefrosne feriemidler. Skatteindtægterne fra de udbetalte feriemidler var i første og andet kvartal på hhv. 8,1 og 3,8 mia. kr. og indgår i beregningen af kildeskatterne. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, Stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 10,2 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Stigningen i nettoformuen fra 224,4 mia. kr. til 234,7 mia. kr. kan hovedsageligt tilskrives det store offentlige overskud på 16,2 mia. kr. Derimod blev nettoformuen 8,5 mia. kr. mindre som følge af kursfald i statens aktiebeholdninger i Ørsted A/S og Københavns Lufthavne A/S på hhv. 5,7 mia. kr. og 2,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2021 er blevet opjusteret med hhv. 3,5 og 7,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal nu opgjort til hhv. 5,3 og 10,9 mia. kr. mod hhv. 1,8 og 3,3 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af selskabsskatten med 6,0 mia. kr., samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skatten) på 1,5 mia. kr. for både første og andet kvartal. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første og andet kvartal er ligeledes opjusteret med hhv. 3,8 og 0,7 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Derudover er udgifterne til minkerstatnings- og kompensationsordninger også opjusteret siden sidste offentliggørelse med hhv. 0,5 og 0,9 mia. kr. for første og andet kvartal., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen 17. december 2021., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2021, 21. december 2021 - Nr. 466, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33226

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation