Søgeresultat

Dieselbiler udgør godt 40 procent af Københavns bilpark

Sammenlignet med gennemsnittet på landsplan, fylder dieselbiler relativt meget i det københavnske gadebillede., 10. oktober 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Den københavnske bilpark består af i alt 168.039 person- og varebiler. De 68.191 af bilerne i kommunen er dieselbiler. Det svarer til 40,6 procent. ,  , Til sammenligning er der i alt af 2.918.453 person- og varebiler i landet, hvoraf 38,7 procent er dieselbiler. Koncentrationen af dieselbiler er altså næsten to procentpoint højere i København end samlet set i Danmark., Dieselbiler indregistreret i 2017 udleder i gennemsnit 44,6 milligram NOx pr. kørte km, hvilket er 120 procent mere end benzinbilerne, der i gennemsnit udleder 20,2 milligram., Til gengæld udleder benzinbilerne fem procent mere CO2 end dieselbilerne gør - i gennemsnit., Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i flere tal om den danske bilpark, kan du kontakte specialkonsulent Søren Dalbro via sda@dst.dk eller på tlf.: 39 17 34 16., Du kan også vælge at gå på opdagelse i vores , Statistikbank, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-10-dieselbiler-udgoer-stor-del-af-koebenhavns-bilpark

Bag tallene

542 herboende hepper på Peru i aften

Danmark møder Peru til VM i fodbold i Saransk, Rusland. Danmark og Peru har dog en relativ lille kontaktflade uden for fodboldbanen, og derfor vil der nok heller ikke være mange, der fra dansk jord hepper på det peruvianske landshold i aften. , 16. juni 2018 kl. 12:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor blot 542 peruvianske statsborgere i Danmark. Størstedelen bor i København, derefter Odense, Gladsaxe, Rødovre og Albertslund. 22 peruvianske statsborgere udskiftede i 2017 deres pas med et rødbedefarvet, da de fik dansk statsborgerskab. Siden 2013 har i alt 79 peruvianere fået dansk statsborgerskab., Kilde: Danmarks Statistik: , statistikbanken.dk/DKSTAT,  , Peru sælger Danmark fiskeolie og farvestoffer , Danmark importerede i 2017 for 519 mio. kr. varer fra Peru, svarende til 0,1 pct. af den samlede danske vareimport på 608 mia. kr.  , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/SITC2R4Y, og , statistikbanken.dk/SITC5R4Y, De mest populære importvarer fra Peru er olier og fedtstoffer fra fisk, som udgjorde omtrent halvdelen af den danske vareimport fra Peru. Vegetabilske og animalske farvestoffer er de næstmest importerede varer og udgør 25 pct. af den danske vareimport fra Peru. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-16-542-herboende-hepper-paa-peru-i-aften

Bag tallene

Tre store arbejdsstandsninger de seneste 20 år

To strejker og en lockout slår ud i statistikken over tabte arbejdsdage de seneste 20 år., 27. februar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1996 har der været tre store arbejdsstandsninger i Danmark, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Senest i 2013, hvor især lærerlockouten førte til 930.000 tabte arbejdsdage., Fem år tidligere i 2008 var der 1.870.000 tabte arbejdsdage, fordi de offentligt ansatte strejkede., ”Året med flest tabte arbejdsdage er 1998, hvor privatansatte lønmodtagere strejkede”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Mikkel Zimmermann. , I 1998 var der 3.170.000 tabte arbejdsdage – heraf 1.520.000 indenfor industrien. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1, I de år, hvor der ikke var store strejker, er antallet af tabte arbejdsdage i gennemsnit lavere efter 2008 end før. I årene fra 1999 til 2007 var der i gennemsnit 91.800 tabte arbejdsdage. I årene 2009-2012 og 2014 til 2016 var antallet i gennemsnit 14.300., Færrest arbejdsstandsninger i 2016, Ser man i stedet på antallet af arbejdsstandsninger, har de også været generelt faldende siden 1996. I 2016 var der med 144 arbejdsstandsninger det laveste antal siden 1996, som er det første år i statistikken., Statistikken over antallet af arbejdsstandsninger viser, at de mange tabte arbejdsdage i henholdsvis 1998, 2008 og 2013 skyldes relativt få konflikter., Læs mere om arbejdsstandsninger i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-27-02-tre-store-arbejdsstandsninger-de-seneste-20-aar

Bag tallene

FAKTA: Tre tal om topskat

Topskat er en politisk varm kartoffel. Danmarks Statistik fremlægger her tre tal, der beskriver topskatten., 10. august 2017 kl. 12:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I 2015 betalte ca. 492.000 personer topskat. Antallet af personer, der betaler topskat har varieret forholdsvis meget de seneste ti opgjorte år. Læs mere om årsagerne herfor i analysen , Syv skattereformer siden 1995, ., Det samlede , provenu fra topskatten, var 16,5 milliarder kroner i 2015. Det vil sige, at topskatteyderne i gennemsnit betalte lidt mere end 33.000 kroner i topskat dette år., Samme år tjente 26 procent af topskatteyderne mindre end 500.000 kroner. 22 procent tjente over 725.000 kroner. Tallene er baseret på topskatteydernes personlige indkomst i 2015 plus den del af kapitalindkomsten, der overstiger 41.400 kr., Hvis du har spørgsmål til disse tal, kan du kontakte specialkonsulent Jarl Quitzau via , jaq@dst.dk,  eller på tlf.: 39 17 35 94.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-10-FAKTA-tre-tal-om-topskat

Bag tallene

Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

Bag tallene

Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest., 31. januar 2017 kl. 15:00 ,  , Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg., Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi., Danmarks Statistik har for nylig lavet , en analyse af boligskattetrykket, , der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland., Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner, Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge , Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger, er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr., Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt , nye tal for boligernes markedsværdi, onsdag morgen kl. 9:00. , Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Fortsat uddannelse efter gymnasiet

Denne serie er blevet erstattet af , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Viser 1 - 4 af 4, 7.5.2014, Kvinder hurtigst på videregående uddannelser, Lidt over halvdelen, 52 pct., af de kvinder, som i 2003 fuldførte en almengymnasial uddannelse (stx, hf eller studenterkursus), havde otte år senere fuldført en videregåe ..., Periode: 2013,  , 3.6.2013, Hver tiende student får ingen videre uddannelse, Ti år efter afsluttet gymnasial uddannelse har 10 pct. af studenterne enten afbrudt en efterfølgende uddannelse eller er slet ikke kommet i gang. For studenterne med en a ..., Periode: 2012,  , 11.9.2012, Hver tredje hhx'er tager en erhvervsuddannelse, Ti år efter afsluttet gymnasial uddannelse har hele 37 pct. af studenterne med en højere handelseksamen (hhx) efterfølgende taget en erhvervsuddannelse, mens 43 pct. har ..., Periode: 2011,  , 14.9.2011, Kvinder fuldfører hurtigst videregående uddannelser, Ud af de kvinder, som i år 2000 fuldførte en almengymnasial uddannelse, havde godt halvdelen af dem, 52 pct., fuldført en videregående uddannelse otte år senere. Efter ti ..., Periode: 2010,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1442

Nyt fra Danmarks Statistik: Fortsat uddannelse efter grundskole

Denne serie er blevet erstattet af , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Serien har tidligere heddet , Fra grundskole/gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Viser 1 - 4 af 4, 4.8.2014, Færre unge falder ud af uddannelsessystemet, Stadig færre unge vælger at afbryde deres uddannelse i det første år efter, at de har afsluttet grundskolen. Særligt andelen af drenge, som afbryder en påbegyndt uddannel ..., Periode: 2013,  , 5.8.2013, Erhvervsuddannelser mest populære på landet, Af de elever, som afsluttede grundskolen i 2007, er 28 pct. i gang med eller har fuldført en erhvervsuddannelse fem år senere. Det er særligt kommuner i de landlige distr ..., Periode: 2012,  , 14.9.2012, Flest elever fra frie grundskoler i uddannelse, Af de elever, som afsluttede grundskolen på en fri grundskole i 2006, er 87 pct. fem år senere i gang med eller har fuldført en uddannelse. Tilsvarende er 81 pct. af de e ..., Periode: 2011,  , 13.9.2011, 10 pct. er ikke i uddannelse et år efter grundskolen, Et år efter afsluttet grundskoleuddannelse er omkring hver tiende elev ikke kommet i gang med en uddannelse. På landsplan var 9,8 pct. af de elever, som afsluttede grunds ..., Periode: 2010,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1441

Dansk Branchekode DB93, v1:1993

22.12.10: Udgivelse af dagblade med eget trykkeri

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db?id=1dffcc78-41ab-4638-8fa0-db1cc2d324a9

Dansk Branchekode DB03, v1:2003

22.12.10: Udgivelse af dagblade med eget trykkeri

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db?id=1091051f-889f-422b-8338-21598fd5bf2e