Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2411 - 2420 af 3178

Stigende antal virksomheder har svært ved at rekruttere it-specialister

Antallet af virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, vokser. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik., 25. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Andelen af virksomheder, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, er steget fra 51 til 61 procent på bare ét år., Det viser publikationen , It-anvendelse i virksomheder 2017, , som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag morgen., ”Særligt virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister,” forklarer specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, der er forfatter til rapporten., Blandt virksomheder i denne branche er der 73 procent, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister. Til sammenligning var andelen 64 pct. året før., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Rapporten viser, at andelen af danske virksomheder, der har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad ligger på 42 procent, hvilket er EU’s højeste niveau., Den høje grad af digitalisering skyldes, at danske virksomheder i højere grad gør brug af basisteknologier, end andre europæiske lande gør., Ser man i stedet på brugen af avancerede teknologier som for eksempel Big Data, så er Danmark ikke med helt så langt fremme som andre lande, vi typisk sammenligner os med., Ifølge nyeste tal analyserer 12 procent af danske virksomheder Big Data, mens 19 procent af virksomhederne i Nederlandene analyserer Big Data. , Sammenhæng mellem high tech og ansattes uddannelsesniveau, It-anvendelse i virksomheder 2017, viser endvidere, at der blandt danske virksomheder, er en sammenhæng i mellem brugen af avancerede teknologier og de ansattes uddannelsesniveau., I virksomheder, der anvender avancerede teknologier, har 25 procent af medarbejderne en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 13 procent blandt virksomheder, der ikke anvender avancerede teknologier., Denne forskel skyldes bl.a., at de store virksomheder mest anvender de avancerede teknologier, og generelt har de store virksomheder flere højtuddannede ansatte., Større andel af ansatte med tekniske uddannelser i high tech virksomheder, 20 pct. af de ansatte i virksomheder med avancerede teknologier havde en teknisk uddannelse – dette dækker både over ansatte med erhvervsfaglig – og mellemlang/lang videregående uddannelse. Til sammenligning havde 11 pct. af de ansatte en teknisk uddannelse i virksomheder uden avancerede teknologier., Hvis du ønsker, at vide mere om virksomhedernes anvendelse af it, kan du læse , publikationen, , der også beskriver undersøgelsens afgrænsning og metode. Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Gitte Frej Knudsen via , gfk@dst.dk, eller tlf.: 39 17 31 19. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-25-Stigende-antal-virksomheder-har-svaert-ved-at-rekruttere-it-specialister

Bag tallene

Stigende boligpriser udjævnes af lave renter

Selvom prisen på ejerboliger i Danmark generelt er steget, er de relative omkostninger ved at eje bolig faldet markant fra 2009 til 2016. , 29. september 2017 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Boligpriserne i Danmark er stigende og ligger nu generelt over niveaet før finanskrisen, som fik boligpriserne til at falde markant. Men stigende boligpriser medfører ikke nødvendigvis at det er dyrere at eje en bolig. Prisen for at eje og bruge en bolig er mere end den rene salgspris på boligen, for der skal tages højde for, at man betaler rente af boliglånet (efter skattefradrag), skat af boligens værdi, vedligeholdelse samtidig med at man får en gevinst ved stigende boligpriser (se faktaboks). I denne artikel kaldes disse udgifter samlet set for brugerprisen. Ser man på udviklingen i den generelle brugerpris på bolig, viser det sig, at brugerprisener væsentlig lavere i 2016 end i 2009. Det er vigtigt at være opmærksom på at den her viste brugerpris på ejerbolig er beregnet under en række antagelser og derfor kan adskille sig væsentligt fra den enkelte boligejers brugerpris., Den væsentligste årsag til faldet i brugerprisen fra 2009 til 2016 er, at renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. De lave renter har reduceret prisen for at bo i en bolig, fordi omkostningerne for boligejerne ikke alene påvirkes af boligprisen, men også af renteudgifterne. , FAKTA OM BRUGERPRISEN: , Brugerprisen på en solgt ejerbolig et givent år beskriver renten på realkreditlån (efter skat), den gældende boligskattesats, vedligeholdelse og afskrivningsrate minus forventet gevinst fra den årlige boligprisstigning. Brugerprisen er en procentsats, og ganger man den på boligens salgspris fremkommer den pågældende boligs brugerpris i kroner., , Udviklingen i de faktiske omkostninger, For at udregne brugerprisen i kroner på en ejendom ganger man brugerprisen for et givent år på ejendomsprisen i det tilsvarende år., Salgsprisen på ejerlejligheder med en enkelt undtagelse i 2011 er steget markant fra 2009 til 2016, mens den beregnede brugerpris for ejerlejligheder i 2016 var på næsten samme niveau som i 2009. Brugerprisen for ejerlejligheder svinger lidt fra år til år, men har i gennemsnit ligget ret stabilt fra 2009 til 2016. Det er så at sige ikke blevet dyrere at bo i en ejerlejlighed, selvom ejerlejlighederne er blevet dyrere at købe., , Udviklingen i salgs- og brugerprisen på enfamiliehuse ligner udviklingen for ejerlejligheder. Salgsprisen på enfamiliehuse er generelt steget, mens brugerpriserne på enfamiliehuse er faldet. Ligesom for brugerprisen er det vigtigt at være opmærksom på, at de faktiske salgspriser varierer betydeligt, så den enkelte boligejers situation kan afvige fra gennemsnittet. , Har du spørgsmål vedrørende udviklingen I brugerprisen på ejerboliger, er du velkomment til at kontakte Nikolaj Dreisig Mose Hansen på , nmh@dst.dk, eller telefon 39173775.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-29-stigende-boligpriser-udjaevnes-af-lave-renter

Bag tallene

Kraftigt fald i spiritusulykker i december

På 10 år er antallet af spiritusulykker i december-trafikken faldet med 46 pct. , 20. december 2019 kl. 7:30 , , Det sker sjældnere og sjældnere, at trafikanter kommer til skade i spiritusulykker i julemåneden. I 2008 fandt der 56 spiritusulykker sted i december måned, et tal der i 2010 var faldet til 23 spiritusulykker, og siden 2012 har ligget på et lavt niveau i historisk perspektiv på mellem 21 og 37 ulykker årligt. , I 2018 skete der i alt 327 spiritusulykker, hvor en eller flere personer kom til skade, heraf 30 i december måned. Dermed udgjorde spiritusulykker i december 8 pct. af årets spiritusulykker. , ”Faldet i spiritusulykker i december-trafikken er en del af en større tendens, hvor antallet af ulykker generelt er faldet markant over en årrække især frem til 2010,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Tallet vi kigger på, er forholdsvist lille, og kan svinge fra år til år. Men trenden over en længere periode har været nedadgående og ser nu ud til at have stabiliseret sig på et lavere niveau sammenlignet med de tidligere år, som statistikken dækker.” , Tallene i denne artikel dækker kun spiritusulykker med personskade, , hvor politiet er blevet tilkaldt, . Spiritusulykker, der alene kommer til skadestuernes eller forsikringsselskabernes kendskab indgår ikke i datagrundlaget., Antal spiritusulykker med tilskadekomne i hhv. december måned og hele året. 2008-2018, Anm: Bemærk at der er forskel på de to kurvers y-akse, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uheld4, December er ikke højtid for spiritusulykker, December er højtid for julefrokoster, men ikke for spiritusulykker. Således ligger december faktisk i midten af spektret, hvad angår antallet af spiritusulykker. Dette gælder både i 2018 og gennemsnitligt over en 10-årig periode. , I 2018 var maj den mest udsatte måned med 39 spiritusulykker efterfulgt af juni med 37 spiritusulykker. Dette svarer til, at hhv. 11 og 10 pct. af årets spiritusulykker skete i disse måneder., "Disse tendenser ser nogenlunde ens ud, når man betragter et gennemsnit målt over 10 år," forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , Antal spiritusulykker med personskade. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Hver fjerde spiritusulykke i december sker på en lørdag, Lørdag er den dag i december måned, hvor der i gennemsnit sker flest spiritusulykker i trafikken., Over de seneste ti år er 24 pct. af alle december måneds spiritusuheld med personskade faldet på en lørdag. Herefter følger søndag, hvor 20 pct. af alle spiritusulykker i december har fundet sted de seneste 10 år, efterfulgt af fredag med 15 pct. af månedens spiritusulykker., ”Tendensen er – måske ikke så overraskende – at flest spiritusulykker finder sted i weekenddagene lørdag og søndag. Denne tendens går i øvrigt igen i alle årets måneder, ” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen. , ”Men det er interessant at bemærke, at der på fredage i december faktisk gennemsnitligt sker en smule færre spiritusulykker, end der gør på fredage i årets andre måneder, hvor fredagen generelt står for 18 pct. af alle spiritusulykker.” , Spiritusulykker i december måned, gennemsnitstal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Relativt mange bilister ender i spiritusulykker i december måned, De fleste af spiritusulykkerne i december måned sker, når spritbilister kører galt. Førere af personbiler er involveret i 77 pct. af alle spiritusulykker i december måned de seneste 10 år – og det er en relativ høj andel taget i betragtning, at bilister gennemsnitligt har været involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker de seneste 10 år., ”I faktiske tal, så sker der færre spiritusulykker i december måned, end der fx gør i oktober og maj, forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , ”Men i december måned, så udgør bilister involveret i en spiritusulykke en større andel end de fleste andre måneder. Samme trend gør sig gældende for trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret. Kun i januar og februar står bilerne for en ligeså høj andel som i december.” , Personbilers gennemsnitlige andel af alle spiritusulykker. Gennemsnitstal 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Fakta: Der sker færre spiritusulykker i Danmark, Der sker langt færre spiritusulykker i dag, end der gjorde for bare 10 år siden. Således er antallet af spiritusulykker faldet fra 824 i 2008 til 327 i 2018, svarende til et fald på 60 pct. Faldet er udpræget sket frem til 2014. , Bilister er involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker med personskade de seneste 10 år. , Herefter følger knallerter som har været involveret i 28 pct. af alle spiritusulykker. , Fodgængere har været involveret i 14 pct. af alle spiritusulykker og cyklister i 8 pct. , Spiritusulykker fører oftere til kraniebrud, piskesmæld og hjernerystelse end trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret., Kilde: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-19-kraftigt-fald-i-spiritusulykker-i-december

Bag tallene

COVID-19 har øget antallet af gamere i Danmark

Antallet af danskere som primært spiller på spillekonsoller såsom Xbox, PlayStation og Nintendo er steget med 32 pct. efter COVID-19 udbruddet i det danske samfund. Gamernes tidsforbrug på konsollerne har også været mere intensivt under pandemien. , 29. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Da samfundet lukkede ned, fandt danskerne deres spillekonsoller frem. , Således er antallet af voksne danske gamere, som svarer, at de oftest spiller på spillekonsol steget fra 280.000 til 370.000 personer, når man sammenligner 2. kvartal 2020 med samme tidspunkt året før. , Det svarer til en stigning på 32 pct. eller 90.000 personer. , ”Danskernes spillevaner har ændret sig efter COVID-19. Vi ser markant flere, hvis primære indgang til gaming er deres spillekonsol,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., ”Samtidig ser vi færre, som oftest spiller på tablets og andre enheder, samt en smule færre, hvis primære indgang til gaming er computeren.”, Antallet af danskere, som spiller digitale spil er overordnet set steget med 60.000 efter COVID-19 og de restriktioner som har fulgt efter. Dette svarer til en stigning på 2 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. , ”Den generelle vækst i antallet af gamere er ikke særlig markant. Det vi snarere ser, er en langt større orientering mod konsollerne på bekostning af andre enheder som primær gaming-device, samt at der er kommet en smule flere gamere til overordnet set.” , Antal personer over 16 år som har spillet digitale spil fordelt på de enheder, der oftest spilles på, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne april-juni 2019 og april-juni 2020, og beskriver danskernes spilvaner inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at tallene vedr. 2020 både belyser spilvaner før og under nedlukningen af samfundet., Især flere yngre kvinder har fået øjnene op for spillekonsollen, Den største stigning i antallet af konsolgamere er sket blandt kvinder på 25-34 år. Her er antallet af personer, som svarer, at deres primære indgang til gaming de seneste 3 måneder har været spillekonsollen, mere end femdoblet. , Således var der kun knap 7.000 kvindelige gamere af denne type i 2. kvartal 2019, et tal som var steget til 37.000 i 2. kvartal 2020. , ”Udviklingen blandt de forholdsvis unge kvinder er særdeles markant. Denne gruppe har været meget lidt repræsenteret i statistikken før COVID-19’s indtog med kun 2 pct., som oftest spillede på konsoller,” forklarer Agnes Tassy., ”Men i 2020 svarer nu hver 10. kvinde mellem 25-34 år, at de oftest spiller på spillekonsoller.” , Antal personer som oftest spiller på konsoller fordelt på alder og køn, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Den næstestørste stigning er sket blandt 45-54 årige mænd, hvor antallet af denne type gamere er steget fra knap 16.000 til 44.000, hvilket er tæt på en tredobling. , Dermed har 11 pct. af alle mænd i aldersgruppen oftest spillet på konsoller i perioden, hvilket der kun var 4 pct. der gjorde i 2. kvartal 2019. , Der er fortsat flest konsolgamere blandt de 16-24 årige mænd, på trods af, at denne gruppe så i 2020 et mindre fald sammenlignet med 2. kvartal 2019. , Gamerne spillede også oftere end før COVID-19, Der er ikke blot kommet ca. 90.000 flere gamere til efter COVID-19’s indtog, spillekonsollen bruges også flere gange om dagen, end før pandemien. , Således svarede 24 pct. af konsolgamerne i 2. kvartal 2019, at de spillede ”flere gange om dagen” eller ”hver dag eller næsten hver dag”, en andel som var steget til 33 pct. i 2020. , Samtidig svarer færre konsolgamere, at de spillede 1-4 dage om ugen, men ikke dagligt. I COVID-19 perioden svarede 36 pct. af de spillede ”1-4 gange om ugen” mod 44 pct. samme tid året før. , ”Alt i alt tegner der sig et billede af et mere intensivt forbrug af spillekonsoller under COVID-19, hvor folk som følge af pandemien måske har måttet finde alternative måder at underholde sig selv på,” forklarer Agnes Tassy. , Hvor ofte har du spillet digitale spil inden for de seneste tre måneder?, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL4, , Faktaboks: Unge mænd er de klart mest konsol-begejstrede, Selvom der har været store stigninger i antallet af gamere blandt unge kvinder og de midaldrende mænd, så er det stadig de unge mænd, som klart fører an, når det kommer til interessen for spillekonsoller. , Det er blandt de 16-24 årige mænd, at relativt flest spiller på konsoller. Det gjorde 30 pct. i 2. kvartal 2020, hvilket altså er tæt på hver tredje mand i aldersgruppen., I den samme aldersgruppe er det til sammenligning kun 10 pct. af kvinderne, som siger, de oftest spiller på konsoller. , Derefter falder mændenes interesse for konsoller med alderen. Blandt de 25-34 årige er det 19 pct., som oftest spiller på konsoller og andelen er 15 pct. blandt de 35-44 årige., En lignende tendens gør sig gældende for kvinderne. Her fortæller 10 pct. af de 16-24 årige og 25- 34 årige, at de oftest spiller konsoller, hvorefter andelene falder markant til 2-3 pct. og derunder i de øvrige aldersgrupper , Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-29-covid-19-har-oeget-antallet-af-gamere-i-danmark

Bag tallene

Svage grupper tabes i den digitale udvikling

Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

Bag tallene

Fakta om minkbranchen i Danmark

Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden., 28. oktober 2020 kl. 8:00 - Opdateret 26. januar 2021 kl. 14:52 , Af , Marie Hohnen, (Artiklen er opdateret 29.01 med korrekte tal for udenlandsk ejerskab)., (Artiklen er opdateret 26.01 med nye tal for egenkapital/gæld, udenlandske ejere samt konkurser)., , I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind. , Det viser tal fra Danmarks Statistik. , ”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Historisk har der været store udsving i konjunkturerne for minkbranchen. Efter finanskrisen havde sektoren en gylden periode fra 2010-15, hvor afkastet var klart det bedste inden for landbruget. I 2012 nåede værdien af produktionen næsten 10 mia. kr., hvilket fx var ca. tre gange værdien af dansk fiskeri, men de senere år er det gået nedad til en produktionsværdi på 2,5 mia. kr. Det skyldes ubalance mellem udbud og efterspørgslen, der især kommer fra pelshuse i Kina,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, I 2019 havde pelsdyrbedrifter et underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Det er et fald siden 2013, hvor bedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr. , Samtidig er der kommet færre bedrifter, da der i 2019 var 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013. , Opgørelsen er baseret på heltidsbedrifter med driftsformen pelsdyr. Medtages mindre og ikke specialiserede bedrifter, var der i 2019 i alt 1.060 bedrifter med pelsdyr, jf. , statistikbanken.dk/PELS11, ., Anm. Ovenstående viser heltidsbedrifter., Faldende produktionsværdi, De danske minkbedrifters produktionsværdi (bruttoproduktionen) på pelsskind er faldet siden perioden omkring år 2010-12. , , I 2019 lød den samlede produktion på ca. 2,5 mia. kr., mens værdien i 2012 lød på 9,5 mia. kr., ”Den lavere værdi i 2019 skyldes navnlig prisfald, da den mængdemæssige produktion ikke er faldet på samme måde som produktionsværdien,” siger Henrik Bolding Pedersen., Færre dyr , Antallet af avlsdyr har i en periode været stigende, men er faldet de seneste år. I 2019 var der 2,5 mio. minkavlsdyr i Danmark, mens tallet var helt oppe på 3,4 mio. i både 2015, 2017 og 2018., Produktionen af skind er som følge af reduktionen i avlsdyr faldet til 12,5 mio. skind i 2019 og forventes også betydeligt reduceret i 2020, forklarer Henrik Bolding Pedersen. , Ovenstående viser antal avlsdyr i Danmark. , Færre beskæftigede , Beskæftigelsen på danske minkbedrifter udgør ca. 2.600 heltidsbeskæftigede. Det er et fald fra 2013, hvor tallet var ca. 4.000., ”Ud over de direkte beskæftigede på minkbedrifterne er der også andre og mere indirekte beskæftigede i branchen, da der blandt andet er jobs i foderindustrien, hvor minkproduktionen er aftager af animalske produkter fra fjerkræ og fisk, samt beskæftigelse ved verdens største pelsauktion Kopenhagen Fur,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Få mink i udenlandsk ejerskab, 56.000 , ud af de 2,5 mio. danske avlsmink var i 2020 i udenlandsk ejerskab, viser en særkørsel af Erhvervsregistret og Landbrugstællingen. Det svarer til, at , godt, to procent af de danske mink havde udenlandske ejere., Relativt høj soliditetsgrad i minkbranchen , Heltidsbedrifterne med pelsdyr er trods de seneste års dårlige økonomiske resultater relativt velpolstrede set i forhold til det samlede landbrug., Når der ses på branchens soliditetsgrad, som betyder egenkapitalen i forhold til de samlede aktiver/passiver, så lå den på 33 pct. i 2019, hvilket dog var 3-4 procentpoint lavere end i 2012-2015., Men set i forhold til det samlede landbrug, hvor soliditetsgraden var 24pct. i 2019, så var pelsdyrbranchen fortsat bedre stillet, når egenkapitalen ses i forhold til gælden. Der er tale om gennemsnitstal, og der er betydelig variation bedrifterne imellem., En høj soliditetsgrad betyder, at egenkapitalen er høj i forhold til gælden. , Flere – men stadig få konkurser, I 2020 var der i alt 23 konkurser blandt aktive virksomheder i pelsdyrbranchen. Det svarer til 3 pct. af de aktive virksomheder. Det er højere end fra 2009-15, hvor niveauet lå mellem 0-8 konkurser om året., Flest beskæftigede på farme i Jylland, Der er flest beskæftigede på minkfarme i Jylland sammenlignet med resten af landet. Det viser landbrugs- og gartneritællingen for 2018., Man skal dog være opmærksom på, at tallene fra landbrugs- og gartneritællingen viser faktiske antal personer beskæftigede – ikke omregnet til heltidsbeskæftigede. Derfor er der en vis forskel sammenlignet med tidligere viste tal, som er opgjort omregnet i heltidsbeskæftigede., I 2010 var der i alt 3.217 beskæftigede i på minkbedrifter, mens det samme var tilfældet for 3.942 i 2018. Såvel i 2010 og 2018 var der flest beskæftigede i Jylland (2.927 i 2010 og 3.529 i 2018), hvor der også var flest medarbejdende ægtefæller (460 i 2010 og 424 i 2018)., Anm: De beskæftigede er antal beskæftigede personer uanset beskæftigelsesomfang., Få bedrifter på Sjælland , Der ligger flest pelsdyrbedrifter i Jylland – flest i Holstebro Kommune. Omvendt er der færre bedrifter på Sjælland og på Fyn., , Antal pelsdyrbedrifter. 2019, Hent data til landkortet , her, ., Faldende eksport og import, I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 mia. kr. Det er et fald på 63 pct. siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 mia. kr. Samtidig var importen af skind på 1,9 mia. kr. i 2019, hvilket er et fald siden 2013, hvor værdien var 2,4 mia. kr. , ”Vi både importerer og eksporterer skind for et mindre beløb i dag end i tiden lige efter finanskrisen. Fordi der er svingende priser på minkskind er det dog en god ide også at kigge på det faktiske antal skind, der er blevet eksporteret, hvis man vil se det fulde billede,” siger Søren Rich, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , I 2019 eksporterede vi 24,5 mio. skind, mens vi importerede 9,5 mio. skind. , ”Danmark importerer pelsskind, som bliver solgt på auktioner her i landet. Det er altså ikke nødvendigvis pelsskind, der bliver brugt af danskerne, men derimod pelsskind, der bliver solgt videre til for eksempel de asiatiske markeder, hvilket også indgår i eksporttallene” siger Søren Rich., Find mere statistik om dansk landbrug her, ., Data om branchen er leveret af Henrik Bolding Pedersen og Karsten Larsen, som du kan kontakte på HPE@dst.dk og KKL@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene om drift og beskæftigelse. , Data om eksport er leveret af Søren Rich, som du kan kontakte på SRI@dst.dk, hvis du har spørgsmål til udenrigshandelstallene. , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-28-fakta-om-minkbranchen-i-Danmark

Bag tallene

Jul i regionerne: Hvem køber hvad?

Køber du ris a la manden færdiglavet, kommer du højest sandsynligt fra Hovedstaden. Steger du fiskefileten i margarine, er du nok fra Nordjylland. Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på, hvem der køber hvad i julemåneden., 1. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1.390 kr. Så meget kostede julen hver dansker over 18 år i 2010 - i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed ligger juleforbruget en anelse højere end i 2009, hvor hver voksen dansker brugte 1.370 kr. ekstra i december. Også 2007 lå på det niveau med 1.380 kr. , Men i 2008, hvor krisen rigtigt ramte, var beløbet på bare 1.090 kr. Selv om vi har set en stigning i juleforbruget siden da, er vi stadig ikke tilbage på samme høje niveau som tidligere. I 2006 brugte hver voksen dansker 1.550 kr. ekstra i december., Forbruget varierer mellem landsdelene, Men hvad er det så, vi bruger de ekstra penge på? Danmarks Statistik har på baggrund af Forbrugsundersøgelsen 2009 lavet en særlig juleopgørelse, som Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på. Juleopgørelsen dækker kun hverdagskøb - altså indgår køb af fx biler, forsikringer, hvidevarer og store ting til hjemmet ikke. , Når de ting trækkes fra, stiger forbruget med ca. 1.400 kr. pr. husstand i december. Om det så er and eller flæskesteg, pengene går til, afhænger blandt andet af, hvilken landsdel man bor i., Hjemmelavet ris a la mande i Nordjylland, Risengrød og ris a la mande er for de fleste en selvfølge i december. Men om man selv koger grøden og pisker fløden, eller om man vælger at købe den færdiglavet, kan afsløre noget om, hvor i landet man bor., Den nemme løsning er det nemlig primært folk i Hovedstaden, der benytter sig af. Her bruger en husstand i gennemsnit 10 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande i december, mens det højest er et par kroner for husstandene i resten af landet., I Nordjylland og Midtjylland er der derimod en stor stigning i forbruget på ris i december. En nordjysk husstand bruger omkring 8 kr. på ris om måneden uden for december, men 29 kr. i december. Mon ikke en del af risen bliver til grød og juledessert? Det er der noget, der tyder på, eftersom nordjyderne også er dem, der bruger flest penge på kirsebærsauce - faktisk er deres forbrug på kirsebærsauce dobbelt så højt som de øvrige regioners., Frosne fisk til hovedstaden, En anden genganger i julemåneden er fiskefileten til julefrokosterne. Nordjylland er det sted, hvor der ryger flest fiskefileter i kurven i december, og det er først og fremmest de ferske fileter, nordjyderne hælder til. Det bruger en husstand i gennemsnit 15 kr. på. Det er 11 kr. mere end i de øvrige 11 måneder. Købet af frosne fiskefileter er derimod status quo i forhold til resten af året med ca. 2 kr. pr. husstand. , Anderledes ser det ud i Hovedstaden. Her stiger udgiften til de frosne fisk i gennemsnit fra 5 kr. om måneden i årets første 11 måneder til 13 kr. i december. Det er dermed husstandene i Hovedstaden, der bruger flest penge på frosne fileter. I forhold til de ferske fisk, er der kun en svag stigning i Hovedstaden i december. Også Midtjylland foretrækker de frosne fisk frem for ferske., Vis mig din fisk, og jeg skal sige dig, hvor den er stegt, Hvordan fisken bliver stegt, siger noget om, hvor i landet den bliver tilberedt. Er den stegt i smør, er der størst sandsynlighed for, at den bliver serveret i Midtjylland, som både i december og resten af året har det største forbrug på smør. Det stiger fra 19 til 31 kr. i december. , Nordjyderne er dem, der har det største forbrug på margarine med 15 kr. pr. husstand, mens københavnernes forbrug på madolier ligger noget højere end i resten af landet. I december er det på 31 kr. Næsthøjest er det til sammenligning i Nordjylland med 9 kr. , Fakta:, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2009 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række , detaljerede oplysninger om danskernes forbrug, ., , Medister eller and?, Der er en generel stigning i forbruget på juleklassikere som flæskesteg, medisterpølse og ænder og gæs over hele landet., Særligt nordjyderne holder sig ikke tilbage, når det kommer til at fylde indkøbskurvene med kød til julemiddagen. Nordjyderne har det højeste forbrug på gæs og ænder, som en husstand i den del af landet i gennemsnit bruger 139 kr. på. Næsthøjest er forbruget i Syddanmark med 84 kr. , Også på medister er forbruget højest i Nordjylland med 18 kr. pr. husstand. Godt nok er det midtjyderne, der bruger flest penge på flæskesteg med 71 kr. pr. husstand, men nordjyderne ligger på andenpladsen med 51 kr., Lavest ligger Region Sjælland næsten over hele linjen i forhold til forbrug på kød, men måske er de bare tidligere ude og fylder fryseren op før december?, Lidt til den søde tand og en lille en til halsen, Når det kommer til den lidt sødere del af juletraditionerne, er indbyggerne i Hovedstaden klart dem, der er mest til juleslik som figner og dadler, mens Syddanmark tager føringen for både marcipan, nødder og chokolade, som en gennemsnitlig husstand bruger hele 185 kr. på i december. , I forhold til hvad der bliver fyldt i de små glas i julen, er der også forskel på, hvor i landet man bor. I Hovedstaden bliver der efter forbruget at dømme oftere budt på Gl. Dansk end i resten af landet. Det er nemlig her, forbruget er klart højest både i julen, hvor det ligger på 15 kr. pr. husstand og i de resterende måneder, hvor det ligger på 4 kr. Næsthøjest i julemåneden er Region Sjælland med 3 kr., Hovedstaden ligger også højt i forbruget på snaps og bitter, dog bliver københavnerne overgået af Region Nordjylland, som bruger 28 kr. på snaps og bitter i december. Det er også den region, der ligger højest resten af året., Fejrer du julen i Region Syddanmark, er der derimod god chance for, at du bliver budt på en cognac. Det er nemlig i den del af landet, der bliver brugt flest penge på de gyldne dråber op til jul. Uden for december er det dog Region Hovedstaden og Nordjylland, der tanker mest op af den slags. , Midtjyderne og sjællænderne er de mest mådeholdne i forhold til de små skarpe. I begge regioner bruger en husstand omkring 16 kr. på snaps, bitter, Gl. Dansk og cognac tilsammen., Skjorter hitter i Nordjylland, Hvis du er kvinde, og der står undertøj på din ønskeseddel, er der størst sandsynlighed for, at dit ønske bliver opfyldt, hvis du bor i Hovedstaden. Her stiger en husstands forbrug på kvindeundertøj fra 51 kr. til 163 kr. i december. Nordjyderne bruger dog næsten lige så meget med 145 kr. , Også i Region Midtjylland og Sjælland er der en stigning. Men hvis du bor i Syddanmark, skal du ikke sætte næsen for højt op efter nyt undertøj, for her falder forbruget fra 36 til 25 kr. pr. husstand., Er du mand, er der god sandsynlighed for, at mindst én af dine gaver under træet indeholder en skjorte, T-shirt eller bluse. Skjorterne hitter mest i Nordjylland, hvor det gennemsnitlige forbrug stiger fra 19 til 126 kr. op mod jul. Bluser og T-shirts hitter størst i København med en stigning i forbruget fra 70 til 127 kr. Mændene i Region Sjælland har mindst chance for at få en af disse beklædningsgenstande., Hvad er der i de hårde pakker?, I forhold til de hårde pakker vil en del flere københavnere end jyder, fynboer og sjællændere formentligt købe bøger, når gaven skal udvælges. I hovedstaden er forbruget på bøger noget højere end i de øvrige regioner. I december stiger det fra 99 kr. til 351 kr. pr. husstand. , Næsthøjeste forbrug på bøger i december er i Region Midtjylland, hvor en husstand bruger 97 kr. på litteraturen. Resten af året ligger forbruget på bøger kun en anelse højere i Hovedstaden end i resten af landet., Midtjyderne er dem, der giver flest eller dyrest smykker - det er i hvert fald dem, der bruger flest penge på smykker. Det bliver til 130 kr. pr. husstand i december. Færrest bruger de i Region Sjælland., , Syddanskerne har flest rejseudgifter, Når familien skal samles i julen, ser det ud til, at det i høj grad er syddanskerne, der rejser ud. En syddansk husstand bruger lidt over 1.000 kr. i december på benzin, bropenge og offentlig transport. Det er primært i forhold til benzin og bropenge, Syddanmark ligger højt. , Lavest er rejsebudgettet hos midtjyderne - faktisk er det kun det halve af syddanskernes budget, og der sker ligefrem et fald på disse udgiftsposter i Midtjylland i december i forhold til resten af året. Det kunne tyde på, at trafikken til Midtjylland er stor omkring jul., Ikke overraskende er det i Hovedstaden, der bliver brugt flest penge, hvis vi ser på posten offentlig transport alene. Her bruger en husstand 260 kr. på tog, busser, metro og S-tog i december. På en alm. måned bruger en københavnsk husstand 176 kr. på offentlig transport. , "God jul og Godt Nytår", Dem, der er mest flittige til at sende pakker og breve i december, bor tilsyneladende i hovedstadsområdet. Her bruger en husstand 47 kr. på porto i december. Landsgennemsnittet i december er 36 kr. Nordjyderne er tilsyneladende dem, der sender færrest julehilsner. Her bruger en husstand kun 7 kr. på porto i december., I Hovedstaden bruger de også flest penge på julepynt, dekorationer og juletræer. 179 kr. pr. husstand bliver det til. Region Syddanmark ligger lavest med kun 77 kr. Men måske afspejler det snarere, at de i den region har nemmere og billigere adgang til gran og juletræer, og at de laver dekorationerne selv, end at de har færre dekorationer og juletræer i familierne?, , Vi prøver lykken i december, De mange udgifter til julen får formentligt folk til at drømme om at komme nemt til en ekstra pose penge. I hvert fald stiger forbruget på Lotto og skrabespil i december på landsplan fra 64 til 93 kr. pr. husstand. , Størst er håbet i Region Hovedstaden, hvor en husstand spiller for 107 kr. I Region Sjælland og Midtjylland bruger en husstand knap 100 kr. Syddanske husstande spiller i gennemsnit for 85 kr. i december, mens nordjyderne ikke rigtigt tror på gevinst i julen. Her falder forbruget fra 63 kr. til 16 kr. pr. husstand., Vidste du at..., Figurerne såvel som teksten i artiklen frit kan benyttes i andre medier, når bare Danmarks Statistik krediteres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-12-01-jul-i-regionerne

Bag tallene

Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende

Forældre til danske pædagogstuderende har oftest en erhvervsuddannelse, og de tilhører i højere grad de lidt lavere indkomstgrupper, end forældre til øvrige studerende på mellemlange videregående uddannelser. Næsten tre ud af fire pædagogstuderende gennemfører deres studie. , 2. december 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Antallet af pædagoger i de danske pasningstilbud er et aktuelt emne – både i den politiske dagsorden og i den bredere befolkning. I denne artikel ser vi lidt nærmere på udvalgte træk ved de pædagogstuderende og sammenligner dem med studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser (fx sygeplejerske-, lærer- eller maskinmesteruddannelsen)., Fakta om pædagogstuderende per 1. oktober 2018, Den største aldersgruppe blandt pædagogstuderende er de 20-24-årige, der udgør: 46,1 procent., Kønsfordeling: 74,4 procent kvinder og 25,6 procent mænd., Oprindelse: 86,4 procent dansk, 12,2 procent indvandrere og efterkommere samt 1,4 procent uoplyst. , Hvis man tager udgangspunkt i data, der er tilgængelig i Statistikbanken ser man, at der 1. oktober 2018 var lige over 17.700 pædagogstuderende i Danmark (få mere information fra , Statistikbanken, i faktaboksen). Men datamaterialet om de pædagogstuderende kan vise mere, end hvad der umiddelbart ligger tilgængeligt i Statistikbanken. Blandt andet kan man opgøre, at gennemsnitsalderen for pædagogstuderende er 26,7 år, hvilket ligger en smule over de øvrige mellemlange videregående uddannelser, hvor den er 25,8 år. Der foreligger desuden data for gennemførselsraterne for pædagogstuderende, og her kan man se, at cirka hver fjerde ikke gennemfører studiet inden for fem år. For studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser er det cirka hver tredje studerende, der ikke gennemfører., ”Vi kan se, at de pædagogstuderende gennemfører deres studie en smule oftere, end det er tilfældet for de studerende på landets øvrige mellemlange videregående uddannelser,” siger Nikolaj Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, og fortsætter:, ”For årgangen, der startede i 2013, kan vi se, at det var lidt over 70 procent af de pædagogstuderende, der gennemførte studiet. På de øvrige mellemlange uddannelser var det cirka 64 procent”., Pædagogstuderendes forældre er underrepræsenteret i de højere indtægtsgrupper, Generelt gælder det, at den samlede indkomst for forældre til pædagogstuderende, har en tendens til at ligge på et lidt lavere niveau, end det er tilfældet for forældre til studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser. Andelen af pædagogstuderende med forældre, der tilsammen har en indkomst før skat på mindre end 500.000 kr., er 40,4 procent, mens den er 30,9 procent for den anden gruppe., ”For begge grupper gælder det dog, at lige over 40 procent af de studerende har forældre, der har en indkomst på mellem 500.000 og 749.999 kr. før skat om året”, siger Nikolaj Larsen. , Over 25 procent af pædagogstuderende har forældre med grundskolen som højeste uddannelsesniveau , For både pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser gælder det, at deres forældre oftest har en erhvervsfaglig uddannelse. For de pædagogstuderende gælder det for 39,5 procent af mødrene og 46,8 procent af fædre, mens det for den anden gruppe er 37,2 procent af mødrene og 43,6 procent af fædrene., ”Når man ser på forældrenes uddannelse, er fordelingen mellem de pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser rimelig ens,” fortæller Nikolaj Larsen og fortsætter:, ”De største forskelle finder man, når man ser på andelen af forældre med en grundskoleuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Her er andelen af både mødre og fædre til pædagogstuderende lige omkring 27 procent, mens det er cirka 19 procent for den anden gruppe.”, Du kan finde flere informationer om de pædagogstuderende i , statistikbanken, ., Data til denne artikel er bearbejdet af Nikolaj Larsen. Har du spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på 3917 3259 eller NKL@dst.dk..

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-29-paedagogstuderende-fuldfoerer-oftere

Bag tallene

Forældre med børn i frie grundskoler har højere indkomst og længere uddannelser end forældre med børn i folkeskolen

Forældre til børn i frie grundskoler har gennemsnitligt 19 pct. højere indkomst end forældre til børn i folkeskolen. Samtidig har hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens knap hver femte folkeskoleforælder har det samme. , 29. november 2019 kl. 13:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Med en gennemsnitlig årlig , indkomst før skat , på knap 541.000 kr. har juridiske forældre med børn i frie grundskoler 19 pct. højere indkomst end forældre med børn i folkeskolen. Frie grundskoler dækker over privatskoler, friskoler og lilleskoler mfl. og er selvejende institutioner. , Forskellen i indkomst mellem forældrene med børn i henholdsvis frie grundskoler og folkeskoler er dog ikke lige stor i alle dele af landet. , Forældres indkomst før skat efter skoletype. Gennemsnit pr. forælder. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Befolkningsregistret & Indkomstregistret, Anm: Indkomsten før skat er opgjort for elevernes juridiske forældre. Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om fx forældrene bor sammen som familie eller ej., Størst forskel på forældres indkomst er der i Danmarks , hovedstadskommuner, . Her har forældre med børn i frie grundskoler gennemsnitligt en årlig indkomst før skat på knap 667.000 kr., hvilket er 26 pct. mere end forældre med børn i hovedstadskommunernes folkeskoler. , Se forklaring af de forskellige kommunetyper, og find din kommune, her. , I den anden ende af skalaen finder vi forældre, som bor i , landkommuner, . Her har forældre til børn i frie grundskoler en årlig indkomst før skat på lidt over 431.000 kr., hvilket er 10 pct. mere end forældre, hvis børn går i folkeskole. , ”Tallene viser, at det er forældre med høje indkomster - målt efter lokale forhold - som i højere grad sender deres børn i frie grundskoler,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Lene Riberholdt., ”Eksempelvis har folk gennemsnitligt lavere indkomst i landkommuner, end de har i storbykommuner. Men uanset om vi er på landet, i provinsen, storbyen eller oplandet, gælder det, at det er forældre med relativ høj indkomst efter lokale forhold, som oftest har deres børn i frie grundskoler.” , En tredjedel af forældre til børn i frie grundskoler har lange videregående uddannelser eller p. hd. i hovedstadskommunerne, Forældre med børn i frie grundskoler har også et højere uddannelsesniveau, end folkeskoleforældrene har. Således har knap hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens hver femte af folkeskoleforældrene har det samme., Dette gennemsnitstal dækker dog igen over geografiske forskelle., Andel forældre til grundskolebørn med lange videregående uddannelser/Ph.d. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Uddannelsesregistret & Befolkningsregistret, Anm: Her er tale om en opgørelse på baggrund af elevernes juridiske forældre og deres højest fuldførte uddannelse. Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om fx forældrene bor sammen som familie eller ej, Den største andel af forældre med lange videregående uddannelser og ph.d. findes blandt forældre, som bor i de danske hovedstadskommuner. Her har 49 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens 37 pct. af folkeskoleforældrene har det samme. , Færrest forældre med lange videregående uddannelser og derover findes i landkommunerne, hvor 15 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler og 9 pct. af folkeskoleforældrene har uddannelser på det niveau. , ”Tallene om forældrenes uddannelse udviser samme tendens som statistikken over forældres indkomst. Det er de højtuddannede efter lokale forhold, som sender deres børn i frie grundskoler,” forklarer fuldmægtig Lene Riberholdt, og understreger, at der er veldokumenteret sammenhæng mellem , folks uddannelsesniveau og indkomst., ”Tallene viser også, at forældre med børn i frie grundskoler har længere uddannelser end folkeskoleforældre, uanset hvor i landet vi befinder os.” , 19 pct. af grundskoleelever går i fri grundskole i både hovedstadskommuner og i landkommuner, Frie grundskoler har vundet indpas i hele landet, og der er således ikke store lokale geografiske forskelle på, hvor høj en andel af grundskoleeleverne, der går i frie grundskoler. , Mens 18 pct. af alle grundskoleelever gennemsnitligt går i frie grundskoler gør 19 pct. af grundskoleeleverne det i både hovedstads, - land- og oplandskommuner., Kun storbykommunerne lander under landsgennemsnittet med 16 pct. af grundskoleeleverne i frie grundskoler. , Andel elever som går i frie grundskoler. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Uddannelsesregistret & Befolkningsregistret, , Fakta om frie grundskoler, Frie grundskoler er selvejende institutioner, der driver skole inden for de rammer, der er beskrevet i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. , Det koster penge at have børn i frie grundskoler. Omkostningens størrelse varierer meget fra skole til skole og fra by til land. En skole, der ligger på landet, koster typisk omkring 1000 kr. om måneden pr. elev, mens skolepengene i storbyerne varierer mere og typisk ligger imellem 1000 og 2000 kr. pr. måned (2016)., En , undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i 2017 , blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau , Kilder: , Danmarks Statistik, og , Borger.dk , , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik, Lene Riberholdt på 3917 3185 eller , LRI@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-29-foraeldre-med-boern-i-frie-grundskoler-har-hoejere-indkomst-og-laengere-uddannelser

Bag tallene

Dyre røde roser valentinsdag

Røde roser er i høj kurs verden over, når der 14. februar fejres valentinsdag. Den enorme efterspørgsel presser priserne op, men vælger du i stedet at købe en anden blomst eller bare en rose i en anden farve til den, du holder af, er der mange penge at spare., 11. februar 2011 kl. 0:00 , , 14. februar er en dag, hvor landets blomsterhandlere skal løbe ekstra stærkt for at følge med bestillingerne. Det er valentinsdag, og selv om mange måske hævder, at de ikke går op i den slags kommercielle mærkedage, eller måske giver udtryk for, at det er en omgang romantisk pladder, så vidner salget hos blomsterhandlerne den dag om noget andet. , Ifølge Jan Oppermann, der er markedschef for Interflora, er omsætningen hos landets blomsterhandlere på netop den dag nemlig ti gange højere, end den er på en normal hverdag. , Det, de mange kunder vil have på valentinsdag, er røde roser, og den markant øgede efterspørgsel presser priserne i vejret. , "Alt hvad der er rødt og især roser tager et kraftigt prishop. Derfor gør vi på nettet meget ud af at tilbyde andre typer af blomster eller bare roser i andre farver, for der får man meget mere for pengene," siger Jan Oppermann. , Roserne hæver prisniveauet , Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at prisen for afskårne blomster i februar sidste år var 5,4 procent højere end den foregående måned. Kun i maj, hvor der er mange konfirmationer, og blomster og især røde roser også er i høj kurs, var det sidste år dyrere at købe afskårne blomster. , "Det, der er værd at bemærke, er, at der kun er én enkelt mærkedag i februar til at trække den samlede pris for afskårne blomster op. Samtidig er det stort set kun prisen på røde roser, der stiger, mens de andre blomster koster det samme," siger Jan Oppermann. , Hele verden fejrer valentinsdag , Når en rose, der ellers koster 40 kroner, i dagene omkring valentinsdag pludselig koster 65 til 70 kroner, kan kunderne måske få det indtryk, at blomsterhandlerne skovler penge ind den dag. Men på trods af at omsætningen tidobles på mærkedagen, så mener Jan Oppermann ikke, det er tilfældet. , Modsat mors dag, som de forskellige lande fejrer på forskellige dage, så fejres valentinsdag nemlig over hele verden samme dag. Den enorme efterspørgsel betyder, at indkøbspriserne fordobles eller tredobles, men det gælder ikke priserne i butikkerne. , "Rent procentuelt holder vi slet ikke vores normale avance den dag," siger Jan Oppermann. , Mindre rød rose for pengene, For at kunderne ikke skal få et prischok, når de skal købe valentinsroser, har Interflora i år forsøgt sig med en anden strategi end at sætte priserne op. , "I år gør vi det, at vi bibeholder priserne på vores røde roser på nettet. I stedet for at sætte priserne op, har vi sat længden på roserne ned. Så hvor man ellers får en rose på 70 til 90 centimeter, så får man til samme pris en på 60 til 70 centimeter," siger han. , Man får altså stadig mindre blomst for pengene på valentinsdag - hvis man vel at mærke vælger, at den man holder af, skal have en rose, og at den skal være rød. , , Fakta om Valentinsdag, Valentinsdag fejres 14. februar. Dagen er også kendt som "de elskendes helligdag"., Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen., Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin., Kilde: Wikipedia

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-02-11-valentinsdag

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation