Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2571 - 2580 af 3177

    I disse kommuner bor landets største læseheste

    Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal., 8. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015., For hver gang der bor , 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger, – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes., Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune udlåner næstflest bøger – nemlig 16.887 pr. 1.000 indbyggere, mens Hørsholm Kommune er den tredje på listen med 15.548 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen ligger Hedensted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner med henholdsvis 4.791, 4.603 og 2.690 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., Det relative antal udlånte bøger i Gentofte Kommune er altså mere end syv gange så højt som på Læsø.,  , Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i , Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, , mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere., Faktisk er Læsø den kommune i landet, der har næstflest bøger pr. 1.000 indbyggere – kun overgået af Samsø Kommune, hvor bibliotekerne har 13.551 bøger pr. 1.000 indbyggere., Til sammenligning har nummer tre på listen, Ærø Kommune, 6.036 bøger pr. 1.000 indbyggere. Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune., I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens det i Læsø Kommune var færre end hver fjerde bog, der blev udlånt i 2015., Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015. Der er desværre ikke tal fra Fanø Kommune., Hvis du har spørgsmål til tallene eller søger mere information om statistik for folkebibliotekerne, kan du kontakte Berit Taul via mail , bpd@dst.dk, eller på telefon 39 17 38 81.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-08-i-disse-kommuner-bor-landets-stoerste-laeseheste

    Bag tallene

    På 10 år er antallet af læreruddannede i beskæftigelse faldet 8 pct.

    Antallet af personer, der er i beskæftigelse og har læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse, er faldet støt de seneste par år - med over 6.000 personer fra 2008-18. Mest markant er faldet i kommunerne Lolland, Tønder og Gentofte, hvis man ser bort fra de små ø-kommuner., 5. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, 73.435., Så mange læreruddannede var beskæftigede i 2018. I 2008 var tallet lidt over 80.000. , Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. , ”Udviklingen svarer til et fald på lidt over 8 procent fra 2008 til 2018. Antallet har bevæget sig støt ned ad de sidste 10 år,” siger Pernille Stender, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Personer med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse kan godt arbejde inden for andre brancher end undervisning. I denne artikel kigger vi på både dem, der arbejder inden for undervisning, og dem, der arbejder med andre områder. , Anm. Figuren viser beskæftigede med en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse - lige meget, hvilken branchen de arbejdede i., I 2008 arbejdede lidt under 13.600 læreruddannede i en anden branche end undervisning. I 2018 er tallet ca. 13.300.  , ”Antallet, der arbejder inden for andre brancher end undervisning, har ikke ændret sig ret meget over perioden. Der er primært blevet færre, der arbejder med undervisning,” siger Pernille Stender., Anm. I figuren vises personer med en læreruddannelse, der samtidig er beskæftigede inden for branchen undervisning. , Fald i de fleste kommuner, I 86 af landets 98 kommuner er der sket et fald i antallet af personer med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse – lige meget, om de var beskæftigede inden for branchen undervisning eller ej. , Opgørelsen dækker over, hvor mange beskæftigede med læreruddannelsen som højest fuldførte, der bor i den respektive kommune. Den siger dermed ikke noget om, hvor man arbejder, men hvor man bor., Størst er faldet i Lolland Kommune, hvor der er 34 pct. færre med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse i 2018 sammenlignet med 2008. , Kommunerne med næststørst fald i procent er Samsø (-31,2 pct.) og Fanø (-29,7 pct.). Ser man bort fra de små Ø-kommuner, er faldet størst i Lolland (-33,9 pct.), Tønder (-28,3 pct.) og Gentofte Kommune (-26,3)., ”I mange kommuner er faldet stort. 16 kommuner har et fald, der er større end 20 pct., og 52 kommuner har et fald over 10 pct.,” siger Pernille Stender., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse. 2008-2018., Anm.: Danmarkskortet viser forskellen mellem antallet af beskæftigede med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i 2008 og i 2018(uanset om de arbejder med undervisning eller ej). , Størst stigning i Ishøj, Rødovre og Brøndby Kommune, Kun 12 kommuner har ikke oplevet fald i perioden 2008-18. Den største stigning er blandt personer, der bor i Ishøj (27,1 pct.) efterfulgt af Rødovre (16,3 pct.) og Brøndby (6,9 pct.). , ”Kun en enkelt kommune i Jylland har oplevet en stigning, nemlig Skanderborg Kommune, hvor antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er steget med ca. 2 pct. Resten af kommunerne i Jylland har fald. De fleste kommuner med stigninger ligger på Sjælland, og ingen kommuner på Fyn oplever stigninger,” siger Pernille Stender. , Se de 12 kommuner med stigende antal beskæftigede med læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 2008-18, •, Ishøj (27,1 pct.), •, Rødovre (16,3 pct.), •, Brøndby (6,9 pct.), •, Hvidovre (5,4 pct.) , •, Høje-Taastrup (5,3 pct.), •, København (2,3 pct.), •, Ringsted (2,2 pct.), •, Skanderborg (1,9 pct.), •, Tårnby (1,0 pct.), •, Helsingør (0,8 pct.), •, Vallensbæk (0,7 pct.), •, Greve (0,4 pct.), Størst andel af kvinder, Den største andel af de beskæftigede lærere var kvinder i 2018., ”I gennemsnit var det i hele landet 65 pct. af de beskæftigede med læreruddannelse, som var kvinder i 2018. I samtlige kommuner var der en markant større andel kvinder end mænd, der var beskæftigede med læreruddannelse,” siger Pernille Stender. , Andelen af kvinder var størst i kommunerne Stevns (73,4), Greve (73,0) og Frederikssund (72,6). Andelen af kvinder var mindst i kommunerne Syddjurs (58,6), Odder (59,4) og Herlev (59,7). , Andel beskæftigede kvinder med en læreruddannelse. 2018, Gennemsnitsalderen er ca. 47 år, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse var i både 2008 og 2018 ca. 46-47 år. , ”I 2008 var gennemsnittet 46,3, mens det i 2018 var 46,8 år. Medianalderen var 47 i 2008 og 46 i 2018. Så beskæftigede med en læreruddannelse er blevet marginalt ældre,” siger Pernille Stender.  , Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Pernille Stender. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte hende på PSD@dst.dk. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-05-faerre-beskaeftigede-med-laereruddannelse

    Bag tallene

    Næsten 1,3 millioner mænd kan fejre Fars dag

    På søndag kan næsten 1,3 millioner mænd glæde sig over, at det er Fars dag. Fædrene er yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden., 3. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sidste måned var der travlt i blomsterforretninger i anledning af Mors dag, men nu er det tid til at fejre de 1.292.768 fædre, når det er Fars dag søndag den 5. juni. Det er 1.169 flere fædre end sidste år., ”Omtrent 80 pct. af de danske mænd er blevet far, når de fylder 50 år. I 2020 blev 26.371 mænd fædre for første gang, og de var i gennemsnit 31,5 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre var den samme i 2021,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var gennemsnitsalderen 33,5 år, hvilket er stort set uændret gennem de seneste 10 år., I 2020 fik 53 mænd på 60 år eller ældre et barn, mens det samme gjaldt for 73 teenagedrenge., Nybagte fædre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FODPF , Yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden, De fædre, der kunne holde deres eget barn i armene for første gang i 2021, førstegangsfædrene, var yngst i Region Nordjylland med 30,7 år. Her ligger Læsø Kommune, som også var den kommune, der havde den laveste gennemsnitsalder for førstegangsfædre på 27,7 år., I den anden ende af aldersskalaen var førstegangsfædrene ældst i Region Hovedstaden med 32,5 år, hvor især Dragør trak op med en gennemsnitsalder på 34,8 for de nybagte fædre. Det var den højeste gennemsnitsalder på kommuneniveau i 2021., Ser man på gennemsnitsalderen for samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var det også Region Nordjylland og Region Hovedstaden, der lå henholdsvis lavest og højest på gennemsnitsalderen med 32,6 år og 34,5 år., Fædrene i Morsø Kommune i Region Nordjylland havde den laveste alder på gennemsnitligt 31,7 år, mens de i Gentofte Kommune i Region Hovedstaden var ældst med 37,2 år., Gennemsnitsalder for fædre, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-03-fars-dag

    Bag tallene

    Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

    Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., 25. september 2020 kl. 12:00 - Opdateret 19. maj 2021 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sådan bruger kommunerne 1.000 kr., Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., Kommunerne nettodriftsudgifter var i 2020 på i alt 368,3 mia. kr., viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af pengene gik til Sociale opgaver og beskæftigelse, som fx dækker Tilbud til ældre, Tilbud til voksne med særlige behov samt Kontante ydelser. Men kommunerne brugte også penge på fx Undervisning og kultur samt Sundhedsområdet. , Hvis kommunerne havde 1.000 kr. og brugte dem, som i 2020, ville de have brugt 580 kr. på Sociale opgaver og beskæftigelse. Af dem gik 128 kr. til Tilbud til ældre, mens Kontante ydelser kostede 108 kr., og 93 kr. blev brugt til Tilbud til voksne med særlige behov., Undervisning og kultur kostede 185 kr., hvoraf 155 kr. gik til Folkeskolen. Sundhedsområdet lagde beslag på 86 af de 1.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, og , www.statistikbanken.dk/regk31,  , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner., ”Øvrige” er i 2020 Transport og infrastruktur (23 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (15 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.). , 175 kr. pr. indbygger pr. dag, Kommunernes nettodriftsudgifter på 368,3 mia. kr. i 2020 svarer til, at kommunerne brugte lidt over 1 mia. kr. om dagen i 2020. Det svarer til 63.200 kr. pr. indbygger om året eller 173 kr. pr. indbygger pr. dag., Til sammenligning havde regionerne nettodriftsudgifter for i alt 123,5 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 58 kr. pr. indbygger pr. dag. Langt størstedelen af pengene gik til sundhedsområdet og i særdeleshed sygehusene., Spørgsmål til denne artikel eller tal om kommuner og regioners regnskaber og budgetter kan stilles til Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk, 39 17 34 66

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-25-kommunernes-1000-kr

    Bag tallene

    Flere databedragerier stiller krav til brugernes it-sikkerhed

    Fra 2011 til 2016 er antallet af anmeldte sager om databedrageri steget voldsomt. Netmagasinet Bag Tallene ser på, hvordan private og virksomheder forholder sig til udviklingen., 27. marts 2017 kl. 15:59 ,  , Antallet af familier, der har adgang til internettet, er fra 2011 til 2016 steget fra 84 pct. til 91 pct., viser Danmarks Statistiks publikation , ’IT-anvendelse i befolkningen 2016’, . I samme periode har man bl.a. kunnet se markante fremgange indenfor e-handel og brug af internetbanker. Men samtidig er antallet af anmeldte databedragerier, som bl.a. omfatter svindel på internettet med kortoplysninger eller NemID-kode, også steget voldsomt., I 2011 blev der anmeldt 647 tilfælde af databedrageri, mens tallet i 2016 var 22.339., En del af stigningen i databedrageri skyldes en ændring af registreringspraksis, så anmeldelser, der tidligere blev registreret som tyveri fra pengeautomat, efter 2014 registreres som databedrageri. Det skønnes, at mellem 3.000 og 4.000 anmeldelser af databedrageri i 2015 og 2016 tidligere ville have været registreret som tyveri fra pengeautomat., Mange personlige oplysninger på nettet, På trods af stigningen i anmeldte sager om databedrageri er andelen af dem, der handler på nettet, steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016, og danskerne er forsat ganske villige til at angive personlige oplysninger på internettet., I en undersøgelse fra 2016 fremgår det, at 68 pct. af danskerne inden for 12 måneder op til undersøgelsen havde oplyst kontaktoplysninger såsom privat adresse, telefonnummer og e-mailadresse på internettet., Ifølge undersøgelsen havde mere end halvdelen af danskerne angivet personlige detaljer som navn, fødselsdag og cpr-nummer samt bankoplysninger af forskellig art., Kun 17 pct. havde slet ikke angivet personlige oplysninger på internettet., Personlige oplysninger begrænses, Fuldstændig at opgive brugen af personlysninger på nettet er dog ikke den eneste mulighed, man har for at øge sikkerheden ved at færdes på internettet. Når man surfer rundt, har man ofte mulighed for at øge sin sikkerhed ved at begrænse den adgang, andre har til de personlige oplysninger, man vælger at bruge på nettet. I publikationen , ’IT-anvendelse i befolkningen 2016’, undersøgte Danmarks Statistik, hvorvidt danskerne har begrænset den adgang, andre har til de personlige oplysninger., Figur 3 viser, at lidt over halvdelen af danskerne inden for de seneste 12 måneder havde sat indstillingerne i deres profiler på de sociale medier således, at der var begrænset adgang til de personlige oplysninger., Figuren viser også, at lige under halvdelen af befolkningen indenfor samme periode havde tjekket sikkerheden på en hjemmesiden eller havde begrænset mulighederne for at finde deres geografiske placering., Virksomhederne øger it-sikkerheden, I virksomhederne er internettet et omdrejningspunkt for megen aktivitet. 29 pct. af virksomhederne med 10 eller flere ansatte havde i 2015 omsætning fra e-salg, og 64 pct. brugte i 2016 sociale medier, viser publikation , ’IT-anvendelse i virksomhederne 2016’, ., Aktiviteterne på internettet betyder, at mange virksomheder også bruger flere ressourcer på it-sikkerhed., Andelen af virksomheder, der øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, lå på 27 pct., De øgede investeringer indenfor it-sikkerheden finder sted i både store og små virksomheder. Men andelen af virksomheder, der øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, er størst blandt virksomhederne mere end 100 medarbejdere. I denne gruppe øgede 45 pct. deres investeringer i it-sikkerhed., Desuden er det især virksomheder indenfor information og kommunikation, der har valgt at bruge flere penge på it-sikkerheden., Hvis du ønsker at vide mere om antallet af anmeldelser vedrørende databedrageri, kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på , lil@dst.dk, eller tlf: 39173103. , Hvis du er interesseret i at høre mere om IT-anvendelse i befolkningen, kan du kontakte Agnes Tassy , ata@dst.dk, på tlf: 39173144. , Er du interesseret i IT-anvendelse i virksomheder, kan du kontakte Gitte Frej Knudsen på mail , gfk@dst.dk, eller tlf: 39173143.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-27-flere-databedragerier-stiller-krav-til-brugernes-it-sikkerhed

    Bag tallene

    Prinsesse Athena fylder fem: Prinser og prinsesser påvirker børnenavnes popularitet

    Ankomsten af både Prins Felix, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og senest Prinsesse Athena kan have påvirket navnetrenden, men effekten varierer., 24. januar 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Det er i dag fem år siden, at kongehuset senest blev udvidet, da Prins Joachim og Prinsesse Marie blev forældre til deres andet fællesbarn, Prinsesse Athena. Samme år, 2012, blev yderligere fem piger navngivet Athena. Allerede året efter blev det beskedne antal mere end fordoblet med 13 nyfødte piger ved navn Athena i 2013. Seneste opgjorte år er 2015, hvor 14 piger fik samme navn. Derudover har 10 piger fået fornavnet i første halvår af 2016., Og udviklingen vil muligvis fortsætte med at stige. Dette kan man i hvert fald ledes til at tro, hvis man ser på tidligere populære royale navne. Mens hverken Prins Christian eller hans fætter Prins Henrik påvirkede deres navnes popularitet, så har både Isabella, Vincent, Nikolai og særligt Felix været mere populære navne til nyfødte i årene efter de royale barnedåb., Sidstnævnte fik 47 danske navnefæller i løbet af fødeåret, 2002. Antallet af nyfødte med navnet Felix steg støt til 335 i 2013, hvor navnets popularitet toppede. Stigningen svarer til næsten en syvdobling. Siden da faldt navnets popularitet to år i træk, og i 2015 fik 304 nyfødte drenge altså navnet Felix., Efter Prins Nikolais fødsel i 1999 steg navnets popularitet blandt nyfødte også. Denne gang fra 57 i fødeåret til 140 i 2001. Siden 2008 har antallet af nyfødte ved navn Nikolai ligget under 50 årligt, mens to af de øvrige stavemåder, Nikolaj og Nicolai, har været mere hyppigt anvendt i samtlige år, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre nyfødtes navne i 1985., Muligvis har også Prinsesse Isabella haft indflydelse på sit navns popularitet. Dog skal man tage det forbehold, at navnet Isabella steg år for år, i de ni år til og med prinsessens fødsel i 2007. Dét år fik yderligere 398 piger navnet, der fortsatte med at stige i popularitet tre år i træk til 662 i 2010. Siden da er antallet af nyfødte med navnet Isabella dalet gradvist til 369 i 2015., Forskel på royale tvillingers navnetrend, Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik tvillinger i 2011 faldt navnevalgene på Vincent og Josephine. Mens Vincent blev mere og mere almindeligt år for år og gik fra 29 i 2011 til 114 i 2015, så oplevede det mere brugte fornavn Josephine kun en lille stigning det første år efter fødslen, hvorefter det faldt igen. Ligesom tilfældet er for fætter Nikolai, så må Prinsesse Josephine sande, at en alternativ stavemåde er mere populær i Danmark. Således er Josefine, altså med f i stedet for ph, blevet tildelt til flere nyfødte piger lige siden 1985.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-24-prinsesse-athena-fylder-fem

    Bag tallene

    Indvandrere og efterkommere i flertal på 13 gymnasier

    Andelen af eleverne på gymnasierne, der er af anden oprindelse end dansk er steget fra 8,1 pct. 2006 til 11,3 pct. i 2016. På gymnasierne med størst andel af elever af anden oprindelse end dansk er andelen af disse elever steget mere end landsgennemsnittet i samme periode., 5. januar 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: , Danmarks Statistik, 11,3 procent af de i alt 150.000 elever på gymnasierne per 1. oktober 2016 var af anden oprindelse end dansk. Det er en stigning i forhold til samme tidspunkt i 2006, hvor 8,1 pct. var af anden oprindelse end dansk., Størstedelen af eleverne med anden oprindelse end dansk var i 2016 efterkommere af indvandrere. Således var 7,9 pct. af gymnasieeleverne efterkommere af indvandrere i 2016, mens 3,4 pct. var indvandrere. I 2006 var andelen af elever, som var efterkommere af indvandrere lavere (4,0 pct.), mens andelen, der var indvandrere, var lidt højere (4,2 pct.), Eleverne af anden oprindelse end dansk kan opdeles i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. I 2016 var 9,7 pct. af eleverne i gymnasiet af ikke-vestlig oprindelse, mens 1,6 pct. var af vestlig oprindelse. I 2006 var 6,4 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og 1,2 pct. var af vestlig oprindelse., Indvandrere og efterkommere ikke ligeligt fordelt, Eleverne af anden oprindelse end dansk fordeler sig ikke ligeligt mellem gymnasierne. På 13 af landets i alt 290 gymnasier var mere end halvdelen af eleverne af anden oprindelse end dansk i 2016., Størst andel elever af anden oprindelse end dansk var der på Høje Taastrup Private Gymnasium (94,4 pct.), Københavns Private Gymnasium (82,6 pct.) og Akademisk Studenterkursus (80,3 pct.). På disse tre skoler var langt størstedelen af eleverne af ikke-vestlig oprindelse., Det samme gælder for 13 andre skoler på top 20 over skoler med stor andel elever af anden oprindelse end dansk. Sankt Petri Skole, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Copenhagen International School havde derimod en stor overvægt af elever med vestlig oprindelse, mens Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague havde lige mange elever af anden oprindelse end dansk af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse., Elevsammensætning efter oprindelse. 2016, Gymnasium, Elever af, anden oprindelse end dansk, (pct. af alle elever), Elever af, ikke-vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Elever af, vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Høje Taastrup Private Gymnasium, 94,4, 93,5, 0,0, Københavns Private Gymnasium, 82,6, 81,0, 1,6, Akademisk Studenterkursus, 80,3, 77,6, 1,8, NEXT - Sydkysten gymnasium (stx), 77,7, 76,6, 1,1, Aarhus Private Gymnasium, 76,9, 76,9, 0,0, Sankt Petri skole - Gymnasium, 75,9, 6,9, 69,0, Langkaer Gymnasium , 65,1, 62,0, 3,0, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 64,4, 1,7, 61,6, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 60,3, 56,0, 3,3, Copenhagen International School, 53,2, 12,7, 38,0, NEXT - Sydkysten Gymnasium (hhx), 53,0, 50,9, 2,2, Københavns åbne Gymnasium, 50,6, 48,4, 2,2, TEC Frederiksberg, 50,4, 47,7, 2,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 49,6, 46,7, 2,9, Høje-Taastrup Gymnasium, 45,4, 43,1, 2,2, NEXT - Albertslund Gymnasium , 42,5, 39,6, 3,0, Gentofte Studenterkursus, 39,6, 36,3, 3,3, Frederiksberg Gymnasium, 37,4, 34,2, 3,2, NEXT - Sydkysten Gymnasium (htx), 36,7, 29,9, 6,8, Herlev Gymnasium og HF, 34,7, 33,7, 1,0, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 34,4, 18,8, 15,6, Anm.: Vestlig- og ikke-vestlig oprindelse summer ikke til anden oprindelse end dansk, da nogle indvandrere og efterkommere har uoplyst oprindelse. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Udvikling på skoler med mange indvandrere og efterkommere, I 2006 havde kun tre gymnasier mere end 50 pct. elever af anden oprindelse end dansk blandt sine elever. Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (56,7 pct.) havde flest elever af ikke-dansk oprindelse efterfulgt af Akademisk Studenterkursus (52,4 pct.) og NEXT – Baltorp Gymnasium (52,4 pct.)., Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Akademisk Studenterkursus havde også en relativt høj andel af anden oprindelse end dansk blandt sine elever i 2016, mens elever af anden oprindelse end dansk udgjorde en væsentlig lavere del af elever i 2016 end i 2006 på NEXT – Baltorp Gymnasium., Blandt de 20 skoler med relativt flest elever af anden oprindelse end dansk i 2006 var andelen af eleverne, der var af anden oprindelse end dansk, større i 2016 på 10 skoler og mindre på seks skoler, mens tre skoler var lukket eller lagt sammen med andre., Anm.: På TietgenSkolen (KVU NON), NEXT Uddannelse København, Taastrup og Metropolitanskolen var andelen af elever af anden oprindelse end dansk mellem 25 og 30 pct. i 2006. Ingen af skolerne optræder i registeret for 2016., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Stigningen i andelen af elever med anden oprindelse end dansk var klart størst på Langkaer Gymnasium (35,3 procentpoint), NEXT - Sydkysten Gymnasium (stx) (34,3 procentpoint) og Akademisk Studenterkursus (27,8 procentpoint)., På International Business College og NEXT – Baltorp Gymnasium faldt andelen af anden oprindelse end dansk mest., Ser man i stedet på elevsammensætningen på de 20 skoler med flest af anden oprindelse end dansk blandt eleverne i henholdsvis 2006 og 2016, viser det sig, at andelen af elever af anden oprindelse end dansk er steget fra 33,0 pct. på de 20 skoler med flest elever af anden etnisk oprindelse end dansk i 2006 til 52,5 pct. på de 20 skoler, hvor andelen af elever af anden etnisk oprindelse end dansk var størst i 2016., Størst andel indvandrere og efterkommere på studenterkursus, Andelen af elever af anden oprindelse end dansk varierer også mellem typerne af gymnasiale uddannelser. Mens andelen på de tekniske gymnasier (htx) og det almene gymnasium (stx) stort set var det samme som gennemsnittet på alle gymnasierne på 11,3 pct. i 2016, var der relativt flere af anden oprindelse end dansk blandt eleverne på studenterkursus og internationale gymnasier, hvor næsten 40 pct. af eleverne var af anden oprindelse end dansk i 2016., På studenterkurserne var eleverne typisk af ikke-vestlig oprindelse, mens der på de internationale gymnasier var nogenlunde lige mange af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. , Kilde: , Danmarks Statistik, Kontakt om tallene: , Fuldmægtig, Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Om tallene i denne artikel, Skolerne i denne artikel er på afdelinger af uddannelsesinstitutioner, da uddannelsesinstitutionerne ofte består af flere afdelinger på forskellige adresser - nogle gange i forskellige byer. Afdelingerne er derimod skoler på enkelte adresser. Afdelingerne bliver desuden i nogen grad flyttet rundt mellem uddannelsesinstitutionerne., I , statistikbanken tabeller for elevtal, er skolerne inddelt efter uddannelsesinstitutioner, hvorfor nogle af skolerne i denne artikel ikke kan genfindes i statistikbanken.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-13-gymnasier

    Bag tallene

    Det bruger vi penge på i julen

    And, rødkål, juletræer og gaver. Der kommer hurtigt top på indkøbskurven i december, og de ekstra indkøb kan ikke bare mærkes i armmusklerne, efter poserne er slæbt hjem, men også på bankkontoen., 7. december 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2009 brugte hver dansker over 18 år i gennemsnit 1.380 kr. på julen, i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed kostede julen os sidste år flere penge, end den gjorde i 2008, hvor vi i gennemsnit brugte 1.100 kr. ekstra i forbindelse med højtiden. , Vi er dog stadig mere mådeholdende, når julegaverne og maden bliver valgt ud, end vi var inden finanskrisen. I 2007 brugte vi 1.390 kr. ekstra i december, mens det i 2006 var helt oppe på 1.559 kr., Den seneste juleopgørelse, der er baseret på forbrugsundersøgelsen 2007, afslører, hvad det er, vi fylder i de hårdt læssede indkøbskurve i december måned. Undersøgelsen viser nemlig, hvor mange penge en gennemsnitlig husstand bruger på de forskellige varer., En af de varer, forbruget skyder mest i vejret på, er hele kalkuner, som vi bruger 2.084 procent mere på end resten af året. Også forbruget på gløgg stiger voldsomt med 1.039 procent, alkoholfri øl stiger 2.520 procent, el-tilbehør 2.306 procent, broderegarn 2.082 procent og helt i top med en stigning på 3.127 procent ligger sytråd. Så noget tyder på, at syæskerne bliver fyldt op til de lange mørke vinteraftener., Vi bruger flest penge på and og gås, Udgifterne til alkoholfri øl og sytråd er dog næppe dem, der vælter julebudgettet. De voldsomme stigninger vidner snarere om, at de pågældende varer er sæsonvarer, der ikke sælger særligt meget resten af året. , For selv om en gennemsnitshusstand bruger 2.084 procent mere på hele kalkuner i december og kun 576 procent mere på gæs og ænder, så bruger hver husstand kun 8 kr. på kalkuner, men 34 kr. på ænder og gæs. På ribbensteg og flæskesteg bruger en husstand 22 kr. , Fakta: , Detailhandlen i december 2009 var 5.967 millioner kroner højere end det månedlige gennemsnit for resten af året. Det svarer til en stigning på 29 pct. Tidligere var der en stigning i detailhandlen på 33 pct. i december måned, men i 2008 var stigningen på bare 24 pct.,  , Julen er sæson for alkohol og slik, En stor del af de ekstra udgifter til mad i december går naturligvis til silden til julefrokosten, andestegen juleaften og alt hvad dertil hører. Men også budgettet til øl, vin og andre former for alkohol stiger godt. En husstand bruger 385 kr. på alkohol i december. Det er 25 procent mere, end hvad vi bruger i årets øvrige måneder, hvor regningen på alkohol i gennemsnit ligger på 288 kr., Også slik, kager, æbleskiver og sodavand vejer godt til i julebudgettet. Den slags usundheder bruger vi nemlig 408 kr. på mod 328 kr. ellers. Altså koster alkohol, sodavand, slik og kager en gennemsnitlig husstand 793 kr. i december., Vi sparer på de sunde varer, Så er der til gengæld en række steder, hvor forbruget falder i december. Det er blandt andet på stort set alle former for brød, som vi bruger 15 procent mindre på i december. Det er også tydeligt, at der er givet ekstra plads til and, kalkun og flæskesteg i indkøbskurvene. Vi bruger nemlig 58 procent mindre på oksesteg, 63 procent mindre på kalvesteg, 66 procent mindre på wienerschnitzel og 83 procent mindre på lammekølle for bare at tage nogle eksempler fra køledisken. , Hvor budgettet på de usunde varer stiger, så bruger vi færre penge på frugt. 124 kr. bliver det til i december mod 157 kr. i årets øvrige måneder, og det på trods af at forbruget af clementiner og appelsiner stiger eksplosivt fra 18 kr. resten af året til 43 kr. i december., Mænd får strømper, kvinder får overtøj, Hvis man skal give et bud på, hvad der ligger under juletræet i mange hjem, så er et godt gæt, at de bløde pakker til mændene indeholder nye strømper, trøjer og skjorter, mens mange kvinder får nyt overtøj. For begge køn gælder det, at der også er en del pakker, som indeholder undertøj, nattøj, indesko eller morgenkåber. , Lidt mere overraskende er det måske, at også veste ser ud til at være et julegavehit. Vi bruger 510 procent mere på veste til mænd og 350 procent ekstra på veste til kvinder i december. Det er de største procentmæssige stigninger i december på beklædningsgenstande. En gennemsnitlig husstand bruger dog kun 2 kr. på veste til mænd og 21 kr. på veste til kvinder, men 105 kr. på bluser og t-shirts til mænd - en stigning på 88 procent - og 197 kr. på overtøj til kvinder - en stigning på 374 procent. Bluser og t-shirts til mænd og overtøj til kvinder er dermed de "bløde pakker", vi bruger flest penge på i december., Sæson for mønter og frimærker, Når det kommer til de hårde pakker, er det smykker, der vejer tungest i decemberbudgettet med 133 kr. pr. husstand. Det er en stigning i forbruget på 109 procent. Også køkkenudstyr, kosmetik og cremer bruger vi mange penge på i december. , De største procentmæssige stigning er på mønter, medaljer og frimærker til samling. Det bruger vi 1.410 procent flere penge på i december - eller 15 kr. pr. husstand., Dukker og Duplo hitter til børnene, Duploklodser, dukker og legetøjsbiler bliver der også langet ekstra af over diskene i landets legetøjsbutikker i december. I årets øvrige måneder bruger en husstand 110 kr. på legetøj, mens det i december stiger til 191 kr. - og det er uden playstationsspil, spillekonsoller og lignende, som der vist lige så ofte står fars navn på, når det ligger under juletræet. Den gruppe af legetøj, der bliver brugt flest penge på op til jul, er dukker og bamser med 35 kr., skarpt forfulgt af samlesæt som Lego, Duplo og Playmobil, som en husstand bruger 34 kr. på., Når julen er fejret, maden spist og gaverne pakket ud, er der endnu en fejring i vente - nemlig nytåret. I juleopgørelsen dækker regnskabet for december fra 25. november til 24. december. Altså er den nytårsmad, der bliver købt mellem jul og nytår, ikke en del af julebudgettet. Men opgørelsen afslører, at langt de fleste køber deres fyrværkeri inden juleaften, hvor hver husstand i gennemsnit bruger 53 kr. på raketter og andet fyrværkeri., Vidste du, at..., ... alle figurerne fra artiklen frit kan benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-12-07-julehistorie

    Bag tallene

    En halv million bruger podcast

    En ud af fem i alderen 16 til 34 år benytter sig af de såkaldte podcast. Hvem der henter lyd- og billedfilerne på nettet afhænger især af alder, uddannelse og geografi. Det viser en ny undersøgelse om podcast, som ikke tidligere er offentliggjort, 23. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Nyheder, magasinprogrammer, lydbøger, sprogundervisning, byrådsmøder og meget meget mere. Alt sammen ligger det derude i cyberspace og venter på at blive downloadet til alverdens computere og bærbare afspillere. Siden 2008 er der sket en fordobling i antallet af internetbrugere, der har stiftet bekendtskab med podcast, men det er stadig langt fra flertallet, der har kastet sig over den nye medieaktivitet. , I Danmark er det 14 procent af alle internetbrugere, hvilket svarer til ca. en halv million mennesker, som enten gratis eller mod betaling henter lige præcis deres yndlingsprogram som podcast. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet. , Også i 2008 blev danskerne spurgt om deres brug af podcast. Dengang var det kun syv procent af internetbrugere, der svarede ja til, at de havde benyttet podcast. , 2010-undersøgelsen viser, at det først og fremmest er de unge, der har taget podcast til sig. 19 procent af de 16- til 24-årige og 21 procent af de 25- til 34-årige internetbrugere benytter sig af podcast, mens det samme kun gælder for ni procent af de 45- til 54-årige og endnu færre af de ældre generationer. , At det er de yngre generationer, der først tager den nye teknologi til sig, er måske ikke så overraskende, men der er en række andre faktorer, der spiller ind på, hvem der bruger podcast, og de er interessante at se nærmere på., Kvinder vil kommunikere, mænd vil fordybe sig, En af disse faktorer er køn. Der er nemlig en del flere mænd end kvinder, der har kastet sig ud i brugen af den nye medieaktivitet. Kun 11 procent af de kvindelige internetbrugere har forsøgt sig med podcast, mens 17 procent af mændene har prøvet kræfter med det. , Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner mener, at forklaringen skal findes i forskellen på, hvad mænd og kvinder bruger medierne til., "Vi ved, at kvinder først og fremmest bruger nye medier til kommunikation og i mindre grad til information, som det er tilfældet for mændene. Podcast rækker over i den informative del, så derfor svarer resultatet godt til, hvad vi ved fra undersøgelser af andre medier," siger hun., Indvandrere er med på podcast-moden, Overraskende er det måske også, at kun 14 procent af internetbrugerne med dansk oprindelse bruger podcast, mens 17 procent af de internetbrugere, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, bruger podcast. Da undersøgelsen er baseret på stikprøve, er der en vis statistisk usikkerhed, men på baggrund af undersøgelsen kan det fastslås, at indvandrere og efterkommere er mindst lige så aktive i forhold til at bruge podcast, som personer med dansk baggrund, og den fordeling kommer umiddelbart bag på Thomas Ryberg, der er lektor ved institut for kommunikation på Aalborg Universitet. Han har dog et bud på, hvorfor det forholder sig sådan., "Det er en måde at følge med i de hjemlige medier og debatter. Hvis man for eksempel kommer fra Island, så er der måske ikke så mange islandske kanaler til rådighed ellers. Der er podcast en mulighed for at få et bredere udvalg," siger han., Og den teori er Kirsten Drotner helt enig med ham i., "Noget tyder på, at den gruppe via podcast finder nyheder med større relevans for dem. Det kan være, fordi de finder programmer fra deres hjemland på deres eget sprog. Det er i virkeligheden ikke meget anderledes, end når danskere i udlandet læser Politiken Weekly," siger Kirsten Drotner., At indvandrere og efterkommere af indvandrere har et lille forspring foran dem med dansk oprindelse, når det kommer til nye medier, ligger desuden i tråd med en undersøgelse fra 2001 om unges mediebrug, som Kirsten Drotner har lavet. Den viste nemlig, at store teenagedrenge med anden etnisk baggrund var overrepræsenterede, når det kom til avanceret it-brug som for eksempel programmering. , Podcast er for de trendy, Eftersom det i høj grad er de unge, der henter filer via podcast, er det også gruppen af studerende, der med 22 procent har den højeste andel af podcastbrugere, når man ser på de adspurgtes beskæftigelse. En markant forskel er der imidlertid mellem lønmodtagere, som har en arbejdsfunktion under grundniveau og dem, der har en arbejdsfunktion over grundniveau. 11 procent af gruppen under grundniveau bruger podcast, mens 18 procent af gruppen over grundniveau benytter sig af dem. En person med en arbejdsfunktion over grundniveau er fx leder eller har en fagbetegnelse som fysiker, bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, kunstner og præst., En forklaring på den forskel kan igen være, at de podcast, der i dag er tilgængelige, er i den lidt tungere informative ende. Men en anden ting, som formentligt også spiller ind er trend og mode, mener Kirsten Drotner. , "Jeg tror, at podcast er lidt mere trendy blandt de højtuddannede. Alle er på Facebook, så hvis du vil markere dig lidt på området, så er podcast stadig en niche, som giver mere street credibility. Selv din moster kan jo finde ud af at dele noget over Facebook," siger hun., Rent geografisk er det også helt tydeligt, at podcast er slået mest igennem hos internetbrugerne i hovedstadsområdet, hvor 19 procent bruger podcast, mens niveauet i de øvrige dele af landet er stort set det sammen med 13 procent i Midtjylland, 11 procent i Nordjylland, 13 procent på Sjælland og 11 procent i Syddanmark. Det billeder stemmer fint overens med udbredelsen af andre nye medier, som ofte først bliver populære omkring de større byer, hvorefter interessen breder sig til andre dele af landet, fortæller fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria:, "Mange ting starter i miljøet omkring de unge i de store byer, hvor der er en særlig puls. Derfra spreder det sig så til bedstemor i Skjern med tiden, og undervejs bliver tingene også ofte mere praktiske og anvendelige." ,  , Hvad er podcast?, Podcasts er musik, radio og videoklip, som man kan abonnere på via internettet. Når man abonnerer på et særligt program, bliver de nyeste filer automatisk hentet ned til ens computer. Herefter kan de afspilles når som helst via computeren eller en bærbar afspiller. Det er i de fleste tilfælde gratis at abonnere på podcast. I Danmark er DR en stor udbyder af gratis podcast.,  , Udviklingen ændrer sig med lynets hast, Fra 2008 til 2010 er der som sagt sket en fordobling i antallet af brugere af podcast, og den udvikling vil fortsætte, mener både Anne-Marie Dahl og Kirsten Drotner. der forudser, at podcast er en medieaktivitet, som vil opleve en stor fremgang de kommende år. , "Det er helt sikkert, at alt hvad der hedder transportable medier, er i kraftig vækst. Det er først lige startet, og det vil stige efterhånden, som folk får værktøjerne til rigtig at bruge det," mener fremtidsforskeren., "Podcast egner sig til tidslommerne frem for de hurtige medier, som vi i høj grad omgiver os med lige nu. Det er som et personligt bibliotek, som vi hele tiden har lige ved hånden" siger Anne-Marie Dahl om mulighederne i podcast., Skæver vi til udlandet, er udbuddet af podcast langt mere varieret i forhold til information og underholdning. Den trend er også på vej herhjemme, siger Kirsten Drotner, og det, mener hun, for alvor vil få flere folk til at benytte podcast., "Jeg tror, det kommer til at ændre sig herhjemme med lynets hast. Om fem år vil flere være hoppet med på moden, og der vil også være sket en vis udjævning blandt de forskellige grupper. Men der er tale om en anden type af medieaktivitet end for eksempel Facebook. Det kræver sammenhængende lytning i en eller anden grad, og derfor vil der heller ikke være lige så mange, der springer med på det her som på Facebook," lyder forudsigelserne fra Kristen Drotner. ,  ,  , Vidste du, at..., Figurerne fra artiklen kan frit benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-11-23-podcast

    Bag tallene

    Rekord få cykler blev meldt stjålet i 2019

    Antallet af cykler, der meldes stjålet, er faldet med 42 pct. på ti år og har nået et rekordlavt niveau. Der meldes om færre stjålne cykler i alle Danmarks landsdele. , 9. marts 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Politiet får stadig færre henvendelser fra borgere, som har fået deres cykel stjålet. I 2019 modtog politiet 46.212 anmeldelser om cykeltyveri, hvilket er 33.060 færre, end de modtog for 10 år siden, svarende til et fald på 42 pct., ”Faldet i cykeltyverier er en del af en større tendens, hvor der , generelt anmeldes færre ejendomsforbrydelser såsom indbrud og tyverier i Danmark, ,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen. , ”Samtidig ser vi fald i andelen af en samlet ungdomsårgang, , som ved 18-års alderen har fået en dom for ejendomsforbrydelser, , hvilket er den mest udbredte kriminalitetsform blandt kriminelle unge. Disse trends indikerer, at en betragtelig del af faldet i cykeltyverier er reelt og ikke blot skyldes, at folk i mindre grad anmelder cykeltyverier til politiet, om end der altid vil være et mørketal.”, Antal anmeldte cykeltyverier. 1995-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/STRAF20, Kurven er knækket kraftigst i Vest- og Sydsjælland, Faldet i cykeltyverier er sket over hele landet, men ikke lige markant i alle Danmarks landsdele. , Ser man bort fra landsdelen Bornholm, hvor kun 0,2 pct. af alle årets cykeltyverier fandt sted, så er det kraftigste fald sket i landsdelen Vest- og Sydsjælland, , som omfatter en række sjællandske kommuner, som fx Næstved, Lolland og Kalundborg. , I Vest- og Sydsjælland blev der anmeldt 1.577 cykeltyverier i 2019, hvilket er 63 pct. færre end i 2009, hvor der blev anmeldt 4.319. 3 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i Danmark var fra Vest- og Sydsjælland i 2019. , Næststørst fald er sket i landsdelen Vestjylland, hvor antallet af cykler, som blev meldt stjålet, er faldet fra 3.884 til 1.508 fra 2009-2019 svarende til et fald på 61 pct. 3 pct. af alle landets anmeldte cykeltyverier kom fra denne landsdel i 2019. , De mindste procentvise fald er sket i Byen København og Københavns omegn, som også er de landsdele i Danmark, hvor der anmeldes flest stjålne cykler. Her er antallet af anmeldelser faldet med henholdsvis 28 og 32 pct. fra 2009-2019. , 39 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i 2019 kom fra Byen København, mens 13 pct. af alle anmeldelser om cykeltyverier kom fra Københavns omegn. , Antal anmeldte cykeltyverier, landsdele 2009 & 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/STRAF22,  , Fakta: Anmeldelser af cykeltyverier og sigtelser, I 2019 blev der anmeldt 46.121 cykeltyverier, hvor af der blev rejst sigtelse i 584 af sagerne. Dermed ligger sigtelsesprocenten på 1,3 pct. , Sigtelsesprocenten var i 2019 højest i landsdelen Vestjylland med 5 pct. Dernæst følger Bornholm med 4 pct. og derefter Nordjylland og Sydjylland med 3 pct. , Den samlede sigtelsesprocent i 2019 ligger på omtrent samme niveau, som den gjorde i starten af nullerne. I slutnullerne var sigtelsesprocenten i flere år nede på 0,5-0,8 pct. , Sigtelsesprocenten var højest i 1995, hvor der også blev anmeldt rekordmange cykeltyverier. Her var sigtelsesprocenten 2,9 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/STRAF20, og , www.statistikbanken/STRAF22,  ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på telefon: 39 17 33 06, mail: , IBC@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-03-09-rekord-faa-cykler-blev-meldt-stjaalet-i-2019

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation