Søgeresultat

Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 ,  , De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud.  , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg.   , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode.  , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter),  , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

Bag tallene

Større tiltro til institutioner end tal

Danskerne giver højere karakterer for troværdighed til institutionen Danmarks Statistik end nogle af dens centrale statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Men hvad skal der til, for at tal afspejler samfundet præcist?, 11. januar 2013 kl. 15:00 ,  , At have tillid til en institution betyder ikke nødvendigvis, at tilliden gælder alt, hvad der kommer fra den. Statistikker om fx arbejdsløshed og økonomisk vækst har gavn af at komme fra Danmarks Statistik, der vurderes som en troværdig afsender, men de vurderes alligevel som mindre troværdige end institutionen bag. Det viser en ny undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Her giver 83 pct. af befolkningen udtryk for tillid til Danmarks Statistik. Tilliden er dermed på niveau med danskernes tillid til Nationalbanken, og den er kun lidt mindre end til domstolene og politiet, der almindeligvis vurderes at nyde den største tillid. Samtidig vurderer 60 pct., at institutionens statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst afspejler samfunds­udviklingen præcist. , En del af forklaringen på den store forskel i vurderingen af institutionen og dens produkter kan være, at den internationalt anvendte formulering, at tallene skal afspejle den enkeltes oplevelse af samfundet , præcist, er et meget stort krav at stille, mener Rigsstatistiker Jan Plovsing. ,  , Kan virkeligheden måles præcist?, Jan Plovsing er ikke overrasket over, at vurderingen af konkrete statistikkers troværdighed ligger lavere end selve institutionens. Han undrer sig derimod over, at der ikke er flere, som svarer , ved ikke, til fx spørgsmålet om et komplekst begreb som økonomisk vækst. , Han peger på, at det måske også kan handle om, at mange mennesker mener, at en institution i almindelighed er troværdig og opfører sig pænt, men når man spørger meget konkret, kan der dukke nogle forbehold op – også for eksperter. For hvad vil det sige, at tal afspejler noget , præcist, ? , ”Nationalregnskabet bliver jo revideret løbende… Er det så præcist?”, spørger Rigsstatistikeren.   , Arbejdsløsheden opgøres i tre forskellige begreber (bruttoledighed, nettoledighed og AKU-ledighed), hvilket ikke gør det lettere, men det er samtidig et politisk følsomt område med en særlig historie bag., ”Tidligere har der jo været mange års diskussion, om tallene egentlig målte det rigtige og indeholdt alle de grupper, de burde. Nu opgør vi , bruttoledigheden, , der også tæller dem, som er i aktivering. Men det kan være, at nogen har erindringer om den diskussion i hovedet”, mener Rigsstatistikeren. , Overordnet peger han på to typer grunde til at være skeptisk overfor, om en statistik afspejler samfundsudviklingen. Den ene er en kritisk vinkel på indholdet, fx fordi nogle mener, at et begreb som bruttonational­produktet burde indeholde andre faktorer som miljø eller ulighed. Den anden handler om, at tallene måske ikke udtrykker, hvad man ser. Hvis man fx bor på Lolland og oplever en langt større ledighed, end en gennemsnitlig procentsats viser. , Franskmænd tror mest på befolkningstal, Heller ikke franskmændene trækker en lige linje fra den statslige statistikinstitution L’Insee til dens produkter.  Også her får statistikker om arbejdsløshed og bnp en væsentligt lavere karakter for troværdighed end selve institutionen. Men i modsætning til de danske resultater, der er meget ens for de to statistikker, danskerne er blevet spurgt om, er der stor forskel på, hvor meget franskmænd – og for den sags skyld englændere - tror på statistikker om forskellige emner. Befolkningsstatistik kommer ind på en førsteplads i troværdighed, økonomiske nøgletal om vækst og statsfinanser ligger i midten, mens arbejdsløsheden vurderes lavest. , Englænderne er også blevet spurgt, hvorfor de ikke har tillid til tallene, og her lyder forklaringer som mistro til politiske interesser og medier og en oplevelse af, at statistikkerne ikke svarer til den personlige oplevelse af udviklingen. Tilliden til de officielle engelske statistikbureauer ligger dog i bund i europæisk sammenhæng, så her er der modsat i Danmark ikke her en institutionel troværdighed at læne sig op ad., De tillidsfulde danskere, Med internationale briller , er, danskerne kendt som usædvanligt tillidsfulde, både i forhold til hinanden og til det officielle Danmark.  Hvor 17 pct. af englænderne tror på, at den officielle statistik er lavet uden politisk indblanding, deler 71 pct. af danskerne den tillid. Også svenskerne og finnerne har stor tillid til, at deres statistikker er hævet over politiske interesser., Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske , Note: Resultaterne for New Zealand gælder andelen af dem, som kender institutionen, og det høje niveau er derfor ikke overraskende. , * Hvor de øvrige tal kommer fra landenes egne undersøgelser, kommer dette fra en separat undersøgelse fra Harris Poll, der opgør et gennemsnit for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i Storbritannien end deres egen nationale undersøgelse, der er vist separat. , Jan Plovsing fremhæver netop neutralitet som det centrale fundament for tilliden til Danmarks Statistik. , ”Der er en bred opfattelse af, at det, vi laver, er objektivt, blandt andet fordi vi aldrig udtaler os om, hvorvidt politiske målsætninger er nået. Vi har også en politik om, at alle får adgang til oplysninger på samme tid, så fx politikere og journalister ikke ser nye tal før andre borgere i Danmark,” siger han., Danske kvinder er mere skeptiske end mændene, når der spørges til, om statistikken er upolitisk. Mens hver fjerde mand er meget enig i, at statistikken er upolitisk, gælder det kun hver femte kvinde. Dog har kvindernes tillid været stigende siden 2010, hvor kun hver sjette var meget enig., Den danske tillid til neutral statistik vokser med alderen indtil 35 år og ligger stabilt herfra. Den er størst blandt dem med de længste uddannelser og personer på arbejdsmarkedet. Den høje danske tillid gælder også behandlingen af de oplysninger, Danmarks Statistik samler ind for at lave statistikkerne. 92 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt, mens kun 3 pct. er uenige. , Hvorfor danskerne er så tillidsfulde er et Nobelpris-spørgsmål, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til en ny bog, der netop har titlen , tillid, . , ”Der er konkurrerende forklaringer. Den første går på, at vi har så velfungerende institutioner, som ikke er korrupte og behandler alle ens, så institutionerne selv skaber tillid.  En anden forklaring er, at det ligger i ældgamle kulturmønstre, som overføres mellem generationer,” forklarer han., Selv hælder han dog mest til den geopolitiske forklaring, at Danmark og Skandinavien på grund af sin placering i periferien af Europa har undgået de værste krige og revolutioner og dermed haft ”arbejdsro” til at klatre op ad tillidsstigen. , Hvad så med fremtiden?, Det lange historiske fundament for den danske tillid betyder ifølge Gert Tinggaard Svendsen, at den er så grundfæstet, at der skal mere end fx en økonomisk krise til at rokke den danske grundfæstede ro, mens fx amerikanerne reagerede mere panisk på finanskrisen. , Danmarks Statistiks målinger siden 2000 har da også vist en stabil tillid og tiltro til processen bag tallene., At fastholde den høje tillid i fremtiden kræver ifølge Jan Plovsing, at institutionen fastholder den linje, der er lagt gennem mange år, men han peger også på et område, hvor der kan gøres endnu mere:, ”Vi kan arbejde på at få lærere i skoler og gymnasier til at bruge os endnu mere, så de unge møder os, mens de er under uddannelse. Vi ved jo – blandt andet fra årets undersøgelse - at jo større viden folk har, jo mere tillid har de også,” siger han., Undersøgelsen viste også, at…, 82 pct. af danskerne mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet., 1,7 mio. danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen 16-74 har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Det er langt flere end i 2010., Personer med længere uddannelse har generelt større tillid til - og brug af – statistik. , 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik., Næsten 80 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste år har haft let ved at finde, hvad de søger., Læs mere om danskernes syn på statistik og Danmarks Statistik i , Borgerundersøgelsen 2012.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-01-11-borgerundersoegelse

Bag tallene

31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 udvandrede

Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Knap 6.000 var børn under 10 år, og antallet af kvinder på 20 år eller derover udgjorde 14.900 personer. Ca. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark sidste år, og næsten 3.300 af dem oplyste, at de udvandrede til Ukraine. , 24. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I dag er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine begyndte, og det indebar en større indvandring til Danmark af ukrainske statsborgere og med en anden køns- og alderssammensætning set ift. 2021. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre, som udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrere af ukrainske statsborgere i 2022., Ser vi på aldersgruppen 70 år og derover, så indvandrede 950 personer med ukrainsk statsborgerskab. Blandt disse var der også en klar overvægt af kvinder, som udgjorde 75 pct. af de indvandrede ukrainere i denne aldersgruppe. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere steg markant i 2022. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021. Den store indvandring i 2022 skal naturligvis ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Invasionen har også påvirket køns- og aldersfordelingen blandt de indvandrede ukrainere, som var markant anderledes i 2021, hvor der indvandrede flest voksne mænd. I 2022 var der en klar overvægt af kvinder og børn,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandringen var højest i andet kvartal 2022, hvor omkring 22.200 ukrainske statsborgere kom til Danmark svarende til 70 pct. af de indvandrede ukrainere i året - heraf ca. 9.000 børn, 11.000 kvinder og 2.300 mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1UGE, Flest indrejste ukrainere i storbyer, færrest på øer, Kigger vi på, hvilke kommuner de ukrainere, som indrejste i 2022, fik folkeregisteradresse i, så blev flest registreret i Københavns Kommune. Her fik næsten 2.800 personer eller 9 pct. af de ankomne adresse. Dernæst blev ca. 1.600 personer eller 5 pct. indregistreret i Aarhus Kommune. Herefter fulgte Aalborg og Odense Kommuner med hhv. 4 og 3 pct. , Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. Og mens der indvandrede flest i de store byer, var der færrest i de små ø-kommuner, som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, samt omegnskommunen Vallensbæk, hvor der samlet set indvandrede færre end 160 ukrainere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1AAR, 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark i 2022, I løbet af 2022 var der også en vis udvandring af ukrainske statsborgere. I alt udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere. For 3.300 af de udvandrede ukrainske statsborgere blev Ukraine oplyst som udvandringsland.  Af dem var 1.400 børn og unge mellem 0 og 19 år, og 1.500 kvinder på 20 år eller ældre. 370 ukrainske mænd på 20 år eller ældre vendte retur til Ukraine sidste år. , ”Hvor børn og unge i alderen 0-19 år kun udgjorde 8 pct. af alle ukrainske udvandrere i 2021, var andelen 41 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på nuværende tidspunkt og først bliver det senere. , Flest ukrainere under særloven ansat i rengørings- eller hotel- og restaurantbrancherne, Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. , Ser vi på i hvilke brancher, hvor gruppen har fundet beskæftigelse, fik omkring 1.200 ansættelse i hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i branchen, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 fik ansættelse i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri. , ”Fra maj til og med oktober 2022 steg antallet af personer i beskæftigelse, som er omfattet af særloven, kraftigt. I maj var der 1.400 lønmodtagere, og det tal var vokset til 6.200 i oktober,” siger Thomas Thorsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. ,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-24-ukrainere-2022

Bag tallene

Over ti år er prisen på seniorers forbrug steget fem procentpoint mere end studerendes (Rettet)

Forbrugerpriserne er steget med 12 pct. over de seneste ti år. Forbrugerprisstigningerne opleves dog forskelligt afhængigt af, hvilke befolkningsgrupper man ser på., 2. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der var desværre en fejl i den første version af artiklen. Der stod, at prisen på seniorers forbrug var steget fire procentpoint mere end studerendes. Der skulle have stået, at prisen på seniorers forbrug var steget fem procentpoint mere end studerendes. Fejlen er rettet i denne version.,  , Når danskerne købte ind i 2018, fik de i gennemsnit 12 pct. mindre for hver krone, de betalte, end det var tilfældet for ti år siden. Med andre ord var den overordnede inflation fra 2009 til 2018 på 12 pct. De oplevede prisændringer i perioden fra 2009 til 2018 afhænger dog i stor grad af, hvem man er, og hvor i livet man befinder sig. Det skyldes, at vores forbrugsmønstre er ret forskellige og varierer gennem livet. Ser man fx på studerende (uddannelsessøgende) har de oplevet en inflation på 8,9 pct. i den pågældende periode. For seniorer (husstande bestående af 2 to voksne over 60 år uden børn) har stigningen i samme periode været på 13,7 pct. Prisudviklingen for både studerende og seniorer har varieret over de undersøgte ti år, når man sammenligner med forbrugerprisindekset i alt. Men generelt gælder det, at studerende har oplevet mindre inflation i perioden 2009 til 2018 end både seniorer og befolkningen i alt. , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Computere og fyringsolie skaber forskelle fra 2017 til 2018, Man kan også se på udviklingen i priser over kortere tid. Fx er det studerende, der har oplevet den mindste gennemsnitlige prisstigning fra 2017 til 2018. Inflationen for de studerende steg da med 0,4 pct. Modsat oplevede seniorer de højeste prisstigninger på 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at studerende bruger relativt mange penge på PC’er og tablets, som faldt i pris med 12 pct. fra 2017 til 2018, og fjernvarme, som faldt i pris med 5 pct. i perioden. Seniorer bruger derimod relativt mange penge på fyringsolie og naturgas, som begge steg i pris fra 2017 til 2018. Fyringsolie steg med 14 pct., og naturgas steg med 8 pct. Du kan se udviklingen i forbrugerprisindekset for alle varegrupper i denne , tabel, . ,  Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Data til denne artikel er leveret af Martin Sædholm Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkomme til at kontakte ham på , mne@dst.dk, eller 39173005., Hvis du søger mere information om forbrugerprisindekset kan du også kigge forbi vores , emneside om forbrugerprisindekset, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-02-Seniorers-forbrug-steg-mere-end-studerendes

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Serien har tidligere heddet , Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Viser 41 - 55 af 55, 4.6.2008, Budgetteret offentligt forbrug på 458,7 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 458,7 mia. kr. i 2008 og opgjort til 438,8 mia. kr. i 2007. Der er hermed tale om en stigning på 4,5 pct. i løbende priser fra 2 ..., Periode: 2007 (maj-version),  , 5.11.2007, Store overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var i 2006 på 79,9 mia. kr. Til sammenligning var overskuddet i 2004 og 2005 på henholdsvis 27,3 mia. kr. og 77,4 mia. kr. Vi er sål ..., Periode: 2006 (oktober-version),  , 1.6.2007, Offentligt forbrug på 420 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 420 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 4,5 pct. i løbende priser fra 2005 til 2006 mod en stigning på 3,3 pct. år ..., Periode: 2006 (maj-version),  , 1.11.2006, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de samlede offentlige finanser var i 2005 på 72 mia. kr. Året før var overskuddet på 28 mia. kr. Med et budgetteret overskud i 2006 på 36 mia. kr. er Danma ..., Periode: 2005 (oktober-version),  , 2.6.2006, Offentligt forbrug på 402 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 402 mia. kr. i 2005. Der er tale om en stigning på 3,5 pct. i løbende priser fra 2004 til 2005 mod en stigning på 4,6 pct. året før., Periode: 2005 (maj-version),  , 4.11.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var i 2004 på 24,8 mia. kr., hvilket skal ses i forhold til et lille underskud på 1,0 mia. kr. i 2003. Sammen med et budgetteret ove ..., Periode: 2004 (oktober-version),  , 6.6.2005, Igen overskud på de offentlige finanser , Som følge af nogle principielle ændringer i det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95, er der i det danske nationalregnskab opstået behov for at foretage en tilpasnin ..., Periode: 2004 (maj-version),  , 5.11.2004, Lavere vækst i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug, der bl.a. omfatter aflønning af ansatte og forbrug i produkti-on, er opgjort til 371,8 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 3,7 pct. i f ..., Periode: 2003 (oktober-version),  , 3.6.2004, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser er i 2003 opgjort til 16,9 mia. kr. I 2002 var overskuddet på 21,2 mia. kr. Der var hermed tale om et fald i overskuddet på 4,3 mia. ..., Periode: 2003 (maj-version),  , 7.11.2003, Fald i de offentlige investeringer, Efter en årrække med stigninger i de offentlige investeringer faldt investeringerne fra 25,1 mia. kr. i 2001 til 24,2 mia. kr. i 2002. Dette er et fald på 3,8 pct. opgjor ..., Periode: 2002 (oktober-version),  , 6.6.2003, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser er i 2002 opgjort til 27 mia. kr. i løbende priser. Det forholdsvis store overskud er opnået på trods af, at den Særlige Pensionsops ..., Periode: 2002 (maj-version),  , 8.11.2002, Store investeringer på folkeskoleområdet, I 2001 var investeringerne på folkeskoleområdet 4,3 mia. kr., der dækker over udgifter til nybygninger samt større forbedringer af skoler. I 2001 steg udgifterne til diss ..., Periode: 2001 (oktober-version),  , 4.6.2002, Lave aktiekurser påvirkede skatteindtægterne, Statens indtægter fra beskatningen af pensionsafkast var 0,9 mia. kr. i 2001, hvilket er et fald på 8 mia. kr. i forhold til året før. Indtægterne var hermed de laveste s ..., Periode: 2001 (maj-version),  , 9.11.2001, Afdæmpet vækst i det samlede offentlige forbrug, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) udgjorde 325,8 mia. kr. i 2000. Sammenholdt med året før var væksten på 3,8 pct. Korrigeret for den generelle stigning i lønninger ..., Periode: 1996-2000 (oktober-version),  , 12.6.2001, Fortsat vækst i det offentlige konsum, Det offentlige forbrug udgjorde 325,9 mia. kr. i 2000. Væksten i løbende priser var på 4 pct. i forhold til året før. Korrigeres der skønsmæssigt for udviklingen i lønnin ..., Periode: 2000 (maj-version),  , Forrige, 1, 2, 3

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386&page=3

Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

Bag tallene

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 221 - 240 af 329, 26.2.2008, Fortsat fald i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -1,1 i januar til -2,5 i februar, hvilket er det laveste niveau siden begyndelsen af 2003. Indikatoren belyser hver ..., Periode: Februar 2008,  , 23.1.2008, Laveste forbrugertillid i fem år, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra 2,9 i december til -1,1 i januar. Det er det laveste tal siden april 2003. Indikatoren belyser hver måned befolkning ..., Periode: Januar 2008,  , 21.12.2007, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra 6,1 i november til 2,9 i december. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidig ..., Periode: December 2007,  , 26.11.2007, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden steg fra 5,4 i oktober til 6,1 i november. Indikatoren og de øvrige forventninger belyser hver måned befolkningens syn på den ..., Periode: November 2007,  , 26.10.2007, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra 5,7 i september til 5,4 i oktober. Indikatoren og de øvrige forventninger belyser hver måned befolkningens syn på og ..., Periode: Oktober 2007,  , 25.9.2007, Forbrugerforventningerne er steget en smule, Den samlede indikator for forbrugertilliden steg en smule fra 5,3 i august til 5,7 i september. Indikatoren og de øvrige forventninger belyser hver måned befolkningens sy ..., Periode: September 2007,  , 22.8.2007, Fortsat fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra juli til august til 5,3. Det er det laveste niveau siden marts 2005, men det generelle niveau for forbrugertilliden ..., Periode: August 2007,  , 30.7.2007, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra juni til juli, hvilket også var tilfældet i 2006. Stigningen fra maj til juni er hermed neutraliseret, så den samled ..., Periode: Juli 2007,  , 22.6.2007, Forbrugerforventningerne stiger igen, Den samlede indikator for forbrugertilliden steg til 9,3 i juni måned fra 7,9 i maj. Det fald i forbrugertillidsindikatoren, som fandt sted i både marts, april og maj i å ..., Periode: Juni 2007,  , 24.5.2007, Lille fald i positive forbrugerforventninger, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt til 7,9 i maj måned fra 8,6 i april. Bidraget til det lille fald i forbrugertillidsindikatoren kommer især fra to sider: ..., Periode: Maj 2007,  , 23.4.2007, Forbrugernes forventninger falder fortsat, For tredje måned i træk er forbrugerforventningerne faldet. Faldet er dog beskedent, idet den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra 8,8 i marts til 8,6 i apri ..., Periode: April 2007,  , 23.3.2007, Fortsat fald i forbrugerforventningerne, For anden måned i træk er forbrugerforventningerne faldet. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 9,2 til 8,8 i marts. Også de to foregående år er indikatoren fa ..., Periode: Marts 2007,  , 23.2.2007, Fald i forbrugernes forventninger, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde niveauet fra januar. Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra 11,8 i januar til 9,2 i februar. Men også i en ræ ..., Periode: Februar 2007,  , 24.1.2007, Højeste forbrugertillid i et år, Den samlede indikator for forbrugertilliden er steget fra 7,4 i december til 11,8 i januar. Det er det højeste niveau siden februar 2006, hvor forbrugertilliden ligeledes ..., Periode: Januar 2007,  , 22.12.2006, Laveste forbrugertillid i halvandet år , Den samlede indikator for forbrugertilliden er faldet fra 10,7 i november til 7,4 i december, hvilket er det laveste niveau siden juni 2005. Indikatoren og de øvrige forv ..., Periode: December 2006,  , 23.11.2006, Højeste forbrugertillid siden maj , Den samlede indikator for forbrugertilliden er steget fra 9,3 i oktober til 10,7 i november, hvilket er det højeste niveau siden maj. Indikatoren og de øvrige forventning ..., Periode: November 2006,  , 24.10.2006, Uændret forbrugertillid, Forbrugernes tillid til familiens og landets økonomi er uændret i oktober i forhold til september. Den samlede indikator for forbrugertilliden er stadig på 9,3. Indikator ..., Periode: Oktober 2006,  , 25.9.2006, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne er faldet tilbage efter sidste måneds stigning. Den samlede indikator for forbrugernes tillid faldt fra 10,4 i august til 9,3 i september. Indika ..., Periode: September 2006,  , 23.8.2006, Stigende forbrugerforventninger, Forbrugerforventningerne er igen på vej op efter to måneders fald. Den samlede indikator for forbrugernes tillid steg fra 8,6 i juli til 10,4 i august. Indikatoren og de ..., Periode: August 2006,  , 25.7.2006, Fald i forbrugerforventningerne, For anden måned i træk faldt forbrugerforventningerne. Den samlede indikator for forbrugernes tillid faldt fra 9,3 i juni til 8,6 i juli. Indikatoren og de øvrige forvent ..., Periode: Juli 2006,  , Forrige, 1, ..., 11, 12, 13, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=12

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 81 - 100 af 329, 23.10.2019, Forbrugertilliden falder fortsat, Forbrugertilliden ligger på 1,7 i oktober mod 4,3 i september. Forbrugertilliden er således faldet yderligere siden sidste måned. Dermed ligger den en del lavere end genn ..., Periode: Oktober 2019,  , 20.9.2019, Forbrugertilliden falder, Forbrugertilliden ligger på 4,3 i september mod 6,3 i august. Forbrugertilliden er således faldet i forhold til sidste måned, men ligger på niveau med de seneste seks mån ..., Periode: September 2019,  , 22.8.2019, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 6,3 i august mod 2,9 i juli. Forbrugertilliden er således steget i forhold til sidste måned, og er den højeste, der er målt i 2019. Gennemsnit ..., Periode: August 2019,  , 23.7.2019, Forbrugertilliden falder, Forbrugertilliden ligger på 2,9 i juli mod 5,8 i juni. Forbrugertilliden er således faldet i forhold til sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 4,2., Periode: Juli 2019,  , 20.6.2019, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 5,8 i juni mod 5,9 i maj. Forbrugertilliden er således uændret i forhold til sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 4,4., Periode: Juni 2019,  , 21.5.2019, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 5,9 i maj mod 3,7 i april. Forbrugertilliden er dermed steget siden sidste måned og ligger også højere end gennemsnittet for de seneste seks m ..., Periode: Maj 2019,  , 23.4.2019, Forbrugertillid uændret, Forbrugertilliden ligger på 3,7 i april mod 3,8 i marts. Niveauet er således uændret, både når man ser på marts og på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 3, ..., Periode: April 2019,  , 21.3.2019, Forbrugertilliden er stabil, Forbrugertilliden ligger på 3,8 i marts mod 3,3 i februar. Niveauet er således uændret, både når man ser på marts og på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er ..., Periode: Marts 2019,  , 20.2.2019, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 3,3 i februar mod 3,9 i januar og niveauet er dermed uændret i forhold til sidste måned. Tilliden ligger stadig under gennemsnittet for det se ..., Periode: Februar 2019,  , 23.1.2019, En anelse højere forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 3,9 i januar mod 2,9 i december og er dermed en anelse højere end i sidste måned. Selvom tilliden er vokset en anelse, er den stadig under gen ..., Periode: Januar 2019,  , 21.12.2018, Faldende forbrugertillid - laveste niveau i to år, Forbrugertilliden ligger på 2,9 i december og har nu nået det laveste niveau siden december 2016, hvor indikatoren var minus 0,3. Decembers forbrugertillid ligger også la ..., Periode: December 2018,  , 22.11.2018, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 4,3 i november mod 5,1 i oktober, og niveauet er dermed uændret set i forhold til sidste måned. Bag det omtrent uændrede niveau ligger, at til ..., Periode: November 2018,  , 23.10.2018, Forbrugertilliden falder en smule, Forbrugertilliden ligger på 5,1 i oktober mod 6,9 i september. Indikatoren har over de seneste fem måneder været faldende. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på ..., Periode: Oktober 2018,  , 20.9.2018, Niveauet for forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 6,9 i september mod 7,8 i august, og niveauet er dermed uændret. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 8,6. Forbrugertilliden belyse ..., Periode: September 2018,  , 23.8.2018, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 7,8 i august mod 9,7 i juli. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 8,8. Der er fem underliggende indikatorer, som forbrugertilliden ..., Periode: August 2018,  , 23.7.2018, Forbrugertilliden er stabil, Forbrugertilliden ligger på 9,7 i juli mod 10,6 i juni. Trods det lille nøk nedad er indikatoren stadig lidt over gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 9,0., Periode: Juli 2018,  , 21.6.2018, Fortsat positiv udvikling i forbrugertilliden, Forbrugertilliden har taget et lille hop opad og ligger på 10,6 i juni mod 9,3 i maj. Dermed fortsætter den positive udvikling i forbrugertilliden, der ligger lidt over g ..., Periode: Juni 2018,  , 23.5.2018, Mindre stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 9,3 i maj, sammenlignet med 7,1 i april. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 8,0., Periode: Maj 2018,  , 20.4.2018, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 7,1 i april, sammenlignet med 8,5 i marts. På trods af det lille fald er den på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit som er 7,7., Periode: April 2018,  , 20.3.2018, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 8,5 i marts, ligesom den gjorde i februar. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt højere end de seneste seks måneders gennem ..., Periode: Marts 2018,  , Forrige, 1, ..., 4, 5, 6, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=5

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 1 - 20 af 329, 22.6.2026, Markant fremgang i fortsat negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i juni på minus 14,0, hvilket er en markant fremgang i forhold til maj, hvor den lå på minus 19,8. Gennemsnittet for de seneste seks månede ..., Periode: Juni 2026,  , 21.5.2026, Fortsat tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i maj på minus 19,8, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til april. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,0., Periode: Maj 2026,  , 22.4.2026, Tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i april på minus 18,6, hvilket er en tilbagegang i forhold til marts. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,1., Periode: April 2026,  , 23.3.2026, Forbrugertilliden stadig negativ og relativt stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 13,8, hvilket er et nøk nedad i forhold til februar. Indikatoren har dog været relativt stabil i de sidste tre måneder., Periode: Marts 2026,  , 19.2.2026, Forbrugertilliden på niveau med januar, Forbrugertillidsindikatoren er i februar på minus 13,1, hvilket er omtrent det samme som sidste måned, hvor den lå på minus 13,4. Gennemsnittet for de seneste seks månede ..., Periode: Februar 2026,  , 22.1.2026, Forbrugertilliden går frem, men forbliver negativ, Forbrugertillidsindikatoren er i januar på minus 13,4, hvilket er det højeste niveau siden januar 2025. Gennemsnittet for de seneste 6 måneder ligger på minus 17,7., Periode: Januar 2026,  , 19.12.2025, Fremgang i fortsat negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i december på minus 17,3, hvilket er en fremgang i forhold til sidste måned. Året 2025 slutter hermed med et årsgennemsnit på minus 16,7, h ..., Periode: December 2025,  , 20.11.2025, Forbrugertilliden nedadgående for 5. måned i træk, Forbrugertillidsindikatoren er i november på minus 20,1, hvilket er det laveste niveau indikatoren har været siden marts 2023. Gennemsnittet for de seneste seks måneder e ..., Periode: November 2025,  , 23.10.2025, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober på minus 19,5, hvilket er en yderligere lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,7. Gennemsnittet for ..., Periode: Oktober 2025,  , 22.9.2025, Fortsat tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i september på minus 18,7, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,2. Gennemsnittet for de senest ..., Periode: September 2025,  , 21.8.2025, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i august på minus 17,2. Det er på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er minus 16,5 og en lille tilbagegang i forhold ..., Periode: August 2025,  , 23.7.2025, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i juli på minus 15,7, hvilket er på niveau med sidste måned, hvor den var minus 15,1. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbr ..., Periode: Juli 2025,  , 20.6.2025, Lille fremgang i negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i juni på minus 15,1, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,4. Fremgangen skyldes primært forbruge ..., Periode: Juni 2025,  , 20.5.2025, Tilbagegang i forbrugertilliden for 4. måned i træk, Forbrugertillidsindikatoren er i maj på minus 18,4, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,0., Periode: Maj 2025,  , 22.4.2025, Tilbagegangen i forbrugertilliden fortsætter, Forbrugertillidsindikatoren er i april på minus 17,0, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 15,5., Periode: April 2025,  , 21.3.2025, Forbrugertilliden på laveste niveau i næsten to år, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 15,5, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 14,5. Det er det laveste niveau, indi ..., Periode: Marts 2025,  , 20.2.2025, Forbrugertilliden forværres i februar, Forbrugertillidsindikatoren er i februar minus 14,5, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 11,7., Periode: Februar 2025,  , 23.1.2025, Forbrugertilliden marginalt mindre negativ i januar, Forbrugertillidsindikatoren er i januar minus 11,7, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 13,1., Periode: Januar 2025,  , 20.12.2024, Forbrugertilliden falder til årets laveste niveau, Forbrugertillidsindikatoren er i december minus 13,1, hvilket er det laveste den har været i 2024. Det er samtidig et markant fald i forhold til sidste måned, hvor den va ..., Periode: December 2024,  , 21.11.2024, Forbrugertilliden på niveau med oktober, Forbrugertillidsindikatoren er i november minus 9,3, hvilket er omtrent samme niveau som sidste måned, hvor den var minus 8,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder e ..., Periode: November 2024,  , 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=1