Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 81 - 100 af 337, 30.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra november til december lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i december. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: December 2019,  , 8.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra oktober til november lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.400 fuldtidspersoner i november. Dermed ligger ledighedsprocenten fort ..., Periode: November 2019,  , 29.11.2019, Bruttoledigheden stort set uændret et år i træk, Fra september til oktober lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i oktober. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: Oktober 2019,  , 31.10.2019, Bruttoledigheden er stort set uændret, Fra august til september lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i september. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: September 2019,  , 30.9.2019, Uændret bruttoledighed, Fra juli til august lå bruttoledigheden stort set uændret, svarende til et niveau på 104.800 fuldtidspersoner i august. Ledighedsprocenten ligger dermed fortsat på 3,8 pc ..., Periode: August 2019,  , 29.8.2019, Uændret bruttoledighed, Fra juni til juli lå bruttoledigheden stort set uændret, svarende til et niveau på 104.900 fuldtidspersoner i juli. Ledighedsprocenten ligger dermed fortsat på 3,8 pct. a ..., Periode: Juli 2019,  , 31.7.2019, Lidt flere bruttoledige i juni, Fra maj til juni steg bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner til 104.300. Ledighedsprocenten ligger dermed på 3,8 pct. af arbejdsstyrken svarende til en stigning på 0, ..., Periode: Juni 2019,  , 28.6.2019, Lille fald i bruttoledigheden, Fra april til maj faldt antallet af bruttoledige personer omregnet til fuld tid med 500 til 102.500. Ledighedsprocenten ligger herefter uændret på 3,7 pct. af arbejdsstyr ..., Periode: Maj 2019,  , 29.5.2019, Fortsat uændret bruttoledighed, Fra marts til april faldt antallet af bruttoledige personer omregnet til fuld tid med 300 til 103.000. Ledighedsprocenten ligger således uændret på 3,7 pct. af arbejdssty ..., Periode: April 2019,  , 3.5.2019, Bruttoledigheden også uændret i marts, Fra februar til marts steg antallet af bruttoledige personer omregnet til fuld tid med 500 til 103.900. Herefter ligger ledighedsprocenten uændret på 3,7 pct. af arbejdss ..., Periode: Marts 2019,  , 29.3.2019, Uændret bruttoledighed, Fra januar til februar steg antallet af bruttoledige personer, omregnet til fuld tid, med 100 fra 103.000 til 103.100. Herefter ligger ledighedsprocenten uændret på 3,7 p ..., Periode: Februar 2019,  , 28.2.2019, Fortsat fald i bruttoledigheden, Fra december til januar faldt antallet af bruttoledige personer, omregnet til fuld tid, med 1.300 fra 104.000 til 102.700. Samtidig er bruttoledigheden for de seneste mån ..., Periode: Januar 2019,  , 31.1.2019, For niende måned i træk faldt bruttoledigheden lidt, Fra november til december faldt antallet af bruttoledige personer, omregnet til fuld tid, med 700 fra 105.100 til 104.400. Samtidig er ledigheden blevet nedjusteret lidt ..., Periode: December 2018,  , 4.1.2019, Bruttoledigheden faldt lidt, Fra oktober til november faldt antallet af bruttoledige med 600 personer omregnet til fuld tid fra 106.100 til 105.500. Ledighedsprocenten ligger dog fortsat uændret på 3 ..., Periode: November 2018,  , 30.11.2018, Bruttoledigheden er stort set uændret, Fra september til oktober lå ledighedsprocenten uændret på 3,9 pct. Antallet af bruttoledige faldt med 200 fuldtidspersoner fra 106.600 til 106.400, men det påvirker ikke ..., Periode: Oktober 2018,  , 31.10.2018, Bruttoledigheden er igen faldet lidt, Fra august til september faldt bruttoledigheden med 600 fuldtidspersoner fra 107.200 til 106.600. Ledighedsprocenten lå uændret på 3,9 pct. Bruttoledigheden er hermed end ..., Periode: September 2018,  , 28.9.2018, Bruttoledigheden er faldet med 11.200 på et år, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 600 fuldtidspersoner fra 107.600 til 107.000. Ledighedsprocenten lå dog uændret på 3,9 pct., Periode: August 2018,  , 31.8.2018, Bruttoledigheden falder lidt, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 400 fuldtidspersoner fra 107.700 til 107.300. Ledighedsprocenten lå dog uændret på 3,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juli 2018,  , 31.7.2018, Bruttoledigheden falder, Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 1.400 fuldtidspersoner fra 108.700 til 107.300. Ledighedsprocenten var på 3,9 pct. af arbejdsstyrken, og var dermed 0,1 procen ..., Periode: Juni 2018,  , 29.6.2018, Bruttoledigheden på laveste niveau i mere end ni år, Fra april til maj faldt bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner fra 110.200 til 109.300, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,0 pct. af arbejdsstyrken. Bruttol ..., Periode: Maj 2018,  , Forrige, 1, ..., 4, 5, 6, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=5

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 261 - 280 af 337, 14.3.2005, Fald i ledigheden - rettelse, Danmarks Statistik har efter offentliggørelsen af arbejdsløsheden for januar 2005, modtaget reviderede oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om personer i AF-aktivering ..., Periode: Januar 2005 (rettelse),  , 10.3.2005, Fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.000 fuldtidsledige fra december 2004 til januar 2005. Hermed var der 168.700 fuldtidsledige i januar. Det betød samtidig, at led ..., Periode: Januar 2005,  , 27.1.2005, Fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.700 fuldtidsledige fra november til december. Hermed var der 171.900 fuldtidsledige i december. Det betød samtidig, at ledigheds ..., Periode: December 2004,  , 6.1.2005, Næsten uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 300 fuldtidsledige fra oktober til november. Hermed var der 173.200 fuldtidsledige i november. Trods det relativt beskedne ledighe ..., Periode: November 2004,  , 9.12.2004, Næsten uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed steg med 300 fuldtidsledige fra september til oktober. Det bragte fuldtidsledigheden op på 173.500 i oktober. Selvom ledighedsstigningen er ..., Periode: Oktober 2004,  , 28.10.2004, Mindre fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed i september faldt med 1.300 fuldtidsledige til 173.300. Det svarer i begge måneder til en ledighedsprocent på 6,3 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2004,  , 7.10.2004, Ledigheden stiger efter større fald, Den sæsonkorrigerede ledighed er steget med 3.500 fuldtidsledige fra juli til august svarende til en fuldtidsledighed på 175.300. På grund af et ændret sæsonmønster i de ..., Periode: August 2004,  , 26.8.2004, Ledigheden falder, Antallet af ledige faldt med 5.100 fuldtidspersoner fra juni til juli, svarende til en sæsonkorrigeret fuldtidsledighed på 171.800 i juli. Ledighedsprocenten faldt samtid ..., Periode: Juli 2004,  , 5.8.2004, Næsten uændret ledighed, Antallet af ledige faldt med 500 fuldtidspersoner fra maj til juni, svarende til en fuldtidsledighed på 178.500 i juni. Ledighedsprocenten faldt samtidig fra 6,5 til 6,4 ..., Periode: Juni 2004,  , 8.7.2004, Uændret ledighedsprocent, Antallet af ledige steg med 1.400 fuldtidspersoner fra april til maj, svarende til en fuldtidsledighed på 180.700 i maj. Ledighedsprocenten er uændret, idet den i både ap ..., Periode: Maj 2004,  , 3.6.2004, Næsten uændret ledighed, Antallet af fuldtidsledige steg med 400 i april til 179.400 fra 179.000 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser, hvilket i praksis svarer til næsten uændret ledig ..., Periode: April 2004,  , 29.4.2004, Fortsat fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i marts til 178.700 fra 181.100 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,4 pct. af ..., Periode: Marts 2004,  , 15.4.2004, Mindre fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i februar til 182.000 fra 182.600 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 6, ..., Periode: Februar 2004,  , 26.2.2004, Fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i januar til 182.700 fra 184.600 i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i januar til en ledighed på 6,5 pct. ..., Periode: Januar 2004,  , 29.1.2004, Stadig flere ledige, Det gennemsnitlige antal ledige steg i december til 185.700 fra 183.000 i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i december til en ledighed på 6,6 p ..., Periode: December 2003,  , 8.1.2004, Ledigheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige steg i november til 182.900 fra 180.900 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 6 ..., Periode: November 2003,  , 27.11.2003, Fortsat stigende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal ledige steg i oktober til 180.600 fra 177.200 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i oktober på 6,4 pc ..., Periode: Oktober 2003,  , 30.10.2003, Flere arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal ledige steg i september til 176.900 fra 170.500 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i september på 6,3 p ..., Periode: September 2003,  , 9.10.2003, Stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige steg i august til 169.900 fra 167.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i august på 6,1 pct. af a ..., Periode: August 2003,  , 28.8.2003, Fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i juli til 167.700 fra 173.100 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i juli på 6,0 pct. af arbe ..., Periode: Juli 2003,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=14

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 101 - 120 af 337, 31.5.2018, Bruttoledigheden faldt igen i april, Fra marts til april faldt bruttoledigheden med 1.300 fra 111.600 til 110.300, svarende til et fald i ledighedsprocenten på 0,1 procentpoint fra 4,1 til 4,0 pct. af arbejd ..., Periode: April 2018,  , 30.4.2018, Arbejdsløsheden steg lidt i marts, For første gang siden juli 2017 steg bruttoledigheden i marts, så den var 1.500 fuldtidspersoner højere end i februar i sæsonkorrigerede tal. Bruttoledigheden steg fra 11 ..., Periode: Marts 2018,  , 5.4.2018, Arbejdsløsheden faldt lidt i februar, I februar var bruttoledigheden 700 fuldtidspersoner lavere end i januar, idet bruttoledigheden faldt fra 111.500 til 110.800, svarende til en ledighedsprocent på 4,1 pct. ..., Periode: Februar 2018,  , 2.3.2018, Arbejdsløsheden faldt i januar, I januar var bruttoledigheden 2.000 fuldtidspersoner lavere end i december 2017, idet bruttoledigheden faldt fra 113.200 til 111.200, svarende til en ledighedsprocent på ..., Periode: Januar 2018,  , 31.1.2018, Arbejdsløsheden faldt i december, I december var bruttoledigheden 1.800 fuldtidspersoner lavere end i november, idet bruttoledigheden faldt fra 114.800 til 113.000. Samtidig faldt ledighedsprocenten fra 4 ..., Periode: December 2017,  , 5.1.2018, Arbejdsløsheden faldt i november, I november var bruttoledigheden 2.200 fuldtidspersoner lavere end i oktober, idet bruttoledigheden faldt fra 116.700 til 114.500. Ledighedsprocenten lå dog uændret på 4,3 ..., Periode: November 2017,  , 30.11.2017, Arbejdsløsheden faldt lidt i oktober, I oktober var bruttoledigheden 700 fuldtidspersoner lavere end i september, idet bruttoledigheden faldt fra 117.100 til 116.400. Hermed lå ledighedsprocenten uændret på 4 ..., Periode: Oktober 2017,  , 2.11.2017, Arbejdsløsheden faldt i september, I september var bruttoledigheden 1.600 fuldtidspersoner lavere end i august, idet bruttoledigheden faldt fra 119.400 til 117.800. Hermed lå ledighedsprocenten uændret på ..., Periode: September 2017,  , 12.10.2017, Arbejdsløsheden falder i august, I august var bruttoledigheden 2.600 fuldtidspersoner lavere end i juli, idet bruttoledigheden faldt fra 121.400 til 118.800. Hermed faldt ledighedsprocenten fra 4,5 til 4 ..., Periode: August 2017,  , 12.9.2017, Højere ledighed i juli, I juli var bruttoledigheden 4.700 fuldtidspersoner højere end i juni, idet bruttoledigheden steg fra 116.400 til 121.100. Hermed steg ledighedsprocenten til 4,5 pct. efte ..., Periode: Juli 2017,  , 11.8.2017, Stort set uændret ledighed i juni, I juni var der en lille stigning i bruttoledigheden på 400 fuldtidspersoner fra 116.000 til 116.400. Ledighedsprocenten var uændret for femte måned i træk på 4,3 pct. af ..., Periode: Juni 2017,  , 7.7.2017, Ledigheden steg lidt i maj, I maj steg bruttoledigheden med 1.200 fuldtidspersoner fra 115.200 til 116.400, mens ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørels ..., Periode: Maj 2017,  , 2.6.2017, Ledigheden faldt lidt i april, I april faldt bruttoledigheden med 500 fuldtidspersoner fra 115.400 til 114.900, mens ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørel ..., Periode: April 2017,  , 28.4.2017, Ledigheden stiger lidt i marts, I marts steg bruttoledigheden med 800 fuldtidspersoner fra 115.500 til 116.300, men ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørelse ..., Periode: Marts 2017,  , 31.3.2017, Flere ledige i februar, I februar steg bruttoledigheden med 1.600 fuldtidspersoner fra 114.200 til 115.800, hvilket medførte en stigning i ledighedsprocenten fra 4,2 til 4,3 pct. i forhold til d ..., Periode: Februar 2017,  , 3.3.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I januar steg bruttoledigheden med 400 fuldtidspersoner fra 113.600 til 114.000, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,2 pct. i forhold til den registerbaserede o ..., Periode: Januar 2017, Rettet: 7. marts 2017 kl. 14:10,  , 31.1.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I december steg bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 113.300 til 114.600. Bruttoledighedsprocenten steg tilsvarende fra 4,2 til 4,3 pct. i forhold til den regi ..., Periode: December 2016,  , 5.1.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I november steg bruttoledigheden med 1.100 fuldtidspersoner fra 112.100 til 113.200. Bruttoledighedsprocenten lå uændret på 4,2 pct. i forhold til den registerbaserede op ..., Periode: November 2016,  , 30.11.2016, Bruttoledigheden er stort set uændret, I oktober steg bruttoledigheden med 200 fuldtidspersoner fra 111.500 til 111.700. Samtidig lå bruttoledighedsprocenten uændret på 4,2 pct. i forhold til den registerbaser ..., Periode: Oktober 2016,  , 31.10.2016, Bruttoledigheden falder lidt, I september faldt bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 112.500 til 111.200, men bruttoledighedsprocenten lå uændret i forhold til den registerbaserede opgørels ..., Periode: September 2016,  , Forrige, 1, ..., 5, 6, 7, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=6

Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

Nogle partier klarer sig bedst på landet, andre i de største byer og andre igen i enkelte forstæder. Men ingen er lige populære i hele landet., 19. februar 2019 kl. 10:40 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg stemte godt 3,5 mio. vælgere på en person eller et parti. Men stemmefordelingen til partierne varierer mellem forskellige områder af landet. Faktisk har de fleste partier områder af landet, hvor de får markant flere stemmer end landsgennemsnittet., Det viser en ny opgørelse over , stemmefordelingen ved folketingsvalgene siden 2007 fordelt på kommuner, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. , ”Partierne har så at sige hver deres hjemmebane, hvor de står godt,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, ”Fx fik Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland, mens Venstres kerneland ser ud til at ligge i Vestjylland,” siger Dorthe Larsen om de tre største partier ved valget i 2015. , ”Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet. Fx er både Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti store i kommunerne nord for København, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er store i København,” siger Dorthe Larsen., Opgørelsen kan ses på kortet nedenfor. Kortet viser også udviklingen siden 2007, hvor man kan se, hvordan fx SF og Det Konservative Folkeparti er gået tilbage siden 2007, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er vokset., Artiklen fortsætter under figuren,  , Sådan indlejrer du kortet, Du kan indlejre Danmarks Statistiks kort på andre hjemmesider, som det er gjort ovenfor. Nederst i højre hjørne af kortet er der tre knapper. For at indlejre kortet på en anden hjemmeside skal du trykke på knappen med et ikon med tre prikker. , Link til kortet., Hver tredje på Vestegnen stemmer på Socialdemokratiet , Landsresultat: 26,3 pct., På landsplan fik Socialdemokratiet lidt over hver fjerde stemme ved folketingsvalget i 2015. Men i flere kommuner stemte mere end hver tredje på Socialdemokratiet. I Ballerup og Lolland kommuner fik Socialdemokratiet med 35,6 pct. relativt flest af de gyldige stemmer. Også i kommunerne Brøndby (35,3 pct.), Morsø (34,5 pct.), Ishøj (34,1 pct.), Herlev (33,8 pct.) Rødovre (33,8 pct.), Nyborg (33,5 pct.) og Bornholm (33,4 pct.) fik Socialdemokratiet over en tredjedel af stemmerne. Generelt fik Socialdemokraterne relativt mange stemmer i kommunerne umiddelbart vest for København, på Sydsjælland, Lolland og Falster, på Bornholm og til dels også på Fyn og i det nordlige Jylland. Socialdemokratiet fik modsat relativt få stemmer i Syd- og Vestjylland, i København og Nordsjælland., Det sydlige Jylland er DF’s kerneland , Landsresultat: 21,1 pct., Dansk Folkeparti fik flest stemmer i Billund (32,4 pct.), Aabenraa (31,8) og Kalundborg (30,9 pct.) kommuner. Generelt fik partiet relativt flest stemmer i kommunerne i Syd- og Sønderjylland og i Midt- og Vestsjælland. Andelen, der stemte på Dansk Folkeparti, var til gengæld lavest i København, Aarhus og i kommunerne nord for København., V for Venstre og Vestjylland , Landsresultat: 19,5 pct., Tilslutningen til Venstre var størst i Vestjylland ved valget i 2015. Med 34,7 pct. af stemmerne fik Venstre flest stemmer i Ringkøbing-Skjern Kommune efterfulgt af nabokommunen, Varde, hvor 32,7 pct. stemte på Venstre, og Lemvig, hvor Venstre fik 31,4 pct. af stemmerne. Også i en række andre kommuner i Midt- og Vestjylland var andelen af stemmerne, som gik til Venstre relativt høj i forhold til landsgennemsnittet. Valgresultatet var omvendt noget under landsgennemsnittet i København og de nærmeste omegnskommuner., Enhedslisten over dobbelt så stor i København som i hele landet , Landsresultat: 7,8 pct., Enhedslisten er forankret i København, hvor 18,2 pct. af stemmerne gik til partiet. Derefter fulgte Albertslund (14,7 pct.) og Frederiksberg (12,1 pct.). Også i Odense og Aarhus kommuner stemte relativt mange på Enhedslisten, som til gengæld fik færre stemmer i Jylland, hvis man ser bort fra de største byer., Hver femte stemte på Liberal Alliance i Hørsholm , Landsresultat: 7,5 pct., Liberal Alliance var klart størst i nogle få kommuner nord for København, hvor partiet i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner fik henholdsvis 20,0 pct., 18,9 pct. og 17,5 pct. af stemmerne. Generelt fik Liberal Alliance en relativt stor del af stemmerne i kommunerne nord for København og i Solrød og Dragør kommuner. Modsat fik partiet færre stemmer i kommunerne på Københavns vestegn og langt fra de store byer., Alternativet størst i København og Aarhus, Landsresultat: 4,8 pct., Andelen af stemmerne, der gik til Alternativet var med 12,3 pct. størst i Københavns Kommune efterfulgt af kommunerne Frederiksberg (9,6 pct.) og Aarhus (8,8 pct.). Partiet var generelt mindst i den vestlige del af Jylland., Radikale Venstre, Landsresultat: 4,6 pct., Det Radikale Venstre var ved valget i 2015 generelt størst i kommunerne langs Øresundskysten fra København til Helsingør. Partiet fik med 11,1 pct. relativt flest stemmer i Frederiksberg Kommune., SF - Socialistisk Folkeparti, Landsresultat: 4,2 pct., SF var ligesom Enhedslisten og Alternativet relativ store i København, men partiet var faktisk størst i Albertslund Kommune, hvor 7,3 pct. af de afgivne stemmer gik til SF. Partiet fik også relativt mange stemmer i fx Køge, Ishøj, Syddjurs og Lejre kommuner., Det Konservative Folkeparti, Landsresultat: 3,4 pct., Nordsjælland er Det Konservative Folkepartis hjemmebane. Men også Ærø og Viborg Kommuner stikker med henholdsvis 14,4 pct. og 10,1 pct. af stemmerne ud som konservative bastioner., Kristendemokraterne, Landsresultat: 0,8 pct., Kristendemokraterne fik under 2 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev derfor ikke valgt ind. I en række kommuner i Vestjylland især Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, var tilslutningen dog langt større end landsgennemsnittet. I Ringkøbing-Skjern fik partiet således 6,5 pct. af stemmerne og var dermed det fjerdestørste parti., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

Bag tallene

Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020

Det er rekord siden 2015. På landsplan er førstegangskøberne blevet lidt ældre fra 2015-20. Odense og København har de yngste førstegangskøbere, mens øerne har de ældste. Andelen af førstegangskøbere var størst til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund kommuner. , 3. juni 2021 kl. 8:00 - Opdateret 3. juni 2021 kl. 9:13 , Af , Presse, Der var desværre fejl i figur 2, hvor det totale antal købere fremgik for enfamiliehuse og ejerlejligheder i stedet for førstegangskøbere. I figur 1 og 3 fremgik alle handler og ikke kun almindelig frie handler. Fejlene er nu rettet., Det gik stærkt på boligmarkedet i 2020 på trods af COVID-19 – og rekordmange blev samtidig for første gang ejere over enten et hus, en lejlighed eller et sommerhus., Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2015., Det samlede antal af førstegangskøbere i almindelig fri handel steg fra godt , 50.650, i 2015 til , 63.639, i 2020. Det er en stigning på næsten , 26., pct., Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere med godt , 17. pct, . , ”Stigningen skal ses i lyset af, at boligmarkedet har oplevet et boom under COVID-19, hvilket også har afspejlet sig i flere førstegangskøbere,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Der kan være flere årsager til, at der er gode muligheder for førstegangskøberne at komme ind på det danske boligmarked. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på den generelle boligkøbers evne til at klare udbetalingskravet. Desuden ved vi, at danskerne i lav grad synes, at udgiften til boligen i Danmark er et problem, hvilket også kan have en betydning. Det er det, man kalder boligbyrden,” siger Jakob Holmgaard. , Se mere om boligbyrden her, . , Figur 1: Antal og gennemsnitsalder for førstegangskøbere af både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Faktaboks: Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejerbolig i almindelig fri handel i løbet af året og ikke i de tre forudgående år har ejet en ejendom. , Har den samme person erhvervet sig flere ejerboliger på et år, tæller personen med flere gange i statistikken. , Andelsboliger tæller ikke som ejerboliger. Har man ejet en andelsbolig og købt en ejerbolig i perioden, tæller man med som førstegangskøber., Hvis en ejerbolig erhverves af to førstegangskøbere, tæller begge førstegangskøbere med i statistikken.,  , Figur 2: Antal førstegangskøbere af fordelt på enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Førstegangskøberne er blevet lidt ældre , Gennemsnitsalderen på førstegangskøbere var i 2015 på , 35,3 , år og har været svagt stigende frem til 2020, hvor gennemsnitsalderen er på , 36,0, år. , Der er dog store forskelle på førstegangskøbernes gennemsnitsalder i landets forskellige kommuner. , ”, Odense,, København, Århus og , Glostrup, havde de yngste førstegangskøbere, hvor gennemsnitsalderen ligger i begyndelsen af 30’erne. Hvis vi kigger i den anden ende af spektret, er det på øerne Læsø, , Samsø,, Langeland, Fanø, Ærø og Lolland, hvor gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, at vi finder de ældste førstegangskøbere” siger Jakob Holmgaard og fortsætter: , ”De geografiske forskelle i førstegangskøbernes gennemsnitsalder afspejler både geografiske forskelle i prisniveauer samt sammensætningen af boligtyper – for eksempel er sommerhuskøberne ofte ældre end ejerlejlighedskøberne.” , Figur 3: De 5 kommuner med hhv. den højeste og laveste gennemsnitsalder for førstegangskøbere til både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Solgt i almindelig fri handel. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund, Hvis vi udelukkende kigger på førstegangskøbere til enfamiliehuse, så var der relativt flest købere til huse i kommunerne Favrskov med 63 pct.,  Aabenraa med 60 pct. og Albertslund med 59 pct. førstegangskøbere ud af alle huskøbere i 2020. , Der var omvendt færrest førstegangskøbere til enfamiliehuse i Gentofte Kommune med 26 pct., Samsø Kommune med 20 pct. og Frederiksberg Kommune med 17 pct. , ”Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der i Gentofte og Frederiksberg kommuner er meget høje boligpriser, hvorfor det er sværere for førstegangskøbere at få foden ind på boligmarkedet her,” siger Jakob Holmgaard., Figur 4: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til enfamiliehuse. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til lejligheder i Glostrup, Albertslund og Ishøj , For lejlighederne gælder det, at der var størst andel førstegangskøbere til lejligheder beliggende i kommunerne Glostrup med 69 pct., Albertslund med 65 pct. og Ishøj med 63 pct. ud af alle købere til lejligheder. , Der var færrest førstegangskøbere til lejligheder i kommunerne Tønder med 14 pct., Fanø med 12 pct. og Jammerbugt med 8 pct. førstegangskøbere ud af alle købere til lejligheder. , Lemvig, Samsø, Morsø og Brønderslev kommuner havde ingen førstegangskøbere til ejerlejligheder i 2020. , Figur 5: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til ejerlejligheder. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til sommerhuse i Køge, Favrskov og Ballerup, Den største andel førstegangskøbere til sommerhuse var i Køge med 69 pct., Favrskov med 60 pct. og Ballerup med 50 pct. Bemærk, at der i 20 kommuner ikke var nogle førstegangskøbere til sommerhuse. , Figur 6: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til sommerhuse. 2020, Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk eller 24 87 64 56, hvis du har spørgsmål til artiklen. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-03-rekordmange-kom-ind-paa-boligmarkedet-i-2020

Bag tallene

Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

Bag tallene

31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 udvandrede

Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Knap 6.000 var børn under 10 år, og antallet af kvinder på 20 år eller derover udgjorde 14.900 personer. Ca. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark sidste år, og næsten 3.300 af dem oplyste, at de udvandrede til Ukraine. , 24. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I dag er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine begyndte, og det indebar en større indvandring til Danmark af ukrainske statsborgere og med en anden køns- og alderssammensætning set ift. 2021. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre, som udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrere af ukrainske statsborgere i 2022., Ser vi på aldersgruppen 70 år og derover, så indvandrede 950 personer med ukrainsk statsborgerskab. Blandt disse var der også en klar overvægt af kvinder, som udgjorde 75 pct. af de indvandrede ukrainere i denne aldersgruppe. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere steg markant i 2022. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021. Den store indvandring i 2022 skal naturligvis ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Invasionen har også påvirket køns- og aldersfordelingen blandt de indvandrede ukrainere, som var markant anderledes i 2021, hvor der indvandrede flest voksne mænd. I 2022 var der en klar overvægt af kvinder og børn,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandringen var højest i andet kvartal 2022, hvor omkring 22.200 ukrainske statsborgere kom til Danmark svarende til 70 pct. af de indvandrede ukrainere i året - heraf ca. 9.000 børn, 11.000 kvinder og 2.300 mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1UGE, Flest indrejste ukrainere i storbyer, færrest på øer, Kigger vi på, hvilke kommuner de ukrainere, som indrejste i 2022, fik folkeregisteradresse i, så blev flest registreret i Københavns Kommune. Her fik næsten 2.800 personer eller 9 pct. af de ankomne adresse. Dernæst blev ca. 1.600 personer eller 5 pct. indregistreret i Aarhus Kommune. Herefter fulgte Aalborg og Odense Kommuner med hhv. 4 og 3 pct. , Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. Og mens der indvandrede flest i de store byer, var der færrest i de små ø-kommuner, som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, samt omegnskommunen Vallensbæk, hvor der samlet set indvandrede færre end 160 ukrainere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1AAR, 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark i 2022, I løbet af 2022 var der også en vis udvandring af ukrainske statsborgere. I alt udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere. For 3.300 af de udvandrede ukrainske statsborgere blev Ukraine oplyst som udvandringsland.  Af dem var 1.400 børn og unge mellem 0 og 19 år, og 1.500 kvinder på 20 år eller ældre. 370 ukrainske mænd på 20 år eller ældre vendte retur til Ukraine sidste år. , ”Hvor børn og unge i alderen 0-19 år kun udgjorde 8 pct. af alle ukrainske udvandrere i 2021, var andelen 41 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på nuværende tidspunkt og først bliver det senere. , Flest ukrainere under særloven ansat i rengørings- eller hotel- og restaurantbrancherne, Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. , Ser vi på i hvilke brancher, hvor gruppen har fundet beskæftigelse, fik omkring 1.200 ansættelse i hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i branchen, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 fik ansættelse i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri. , ”Fra maj til og med oktober 2022 steg antallet af personer i beskæftigelse, som er omfattet af særloven, kraftigt. I maj var der 1.400 lønmodtagere, og det tal var vokset til 6.200 i oktober,” siger Thomas Thorsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. ,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-24-ukrainere-2022

Bag tallene

Rumænien er det billigste land i EU

Hvis turen går til udlandet i sommerferien, er det ikke ligegyldigt for økonomien, hvor man rejser hen. Inden for EU’s grænser får man mest for pengene med en tur østpå til Rumænien, Bulgarien eller Polen. Omvendt er Irland, Luxembourg og Finland de dyreste destinationer i EU ud over Danmark., 30. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har nok allerede styr på sommerferieplanerne, men har du endnu ikke besluttet, hvor rejsen går hen, er der en del penge at spare, afhængigt af hvor du pakker din kuffert ud henne. Ser man på prisniveauet på tværs af lande, er Rumænien det billigste land i EU at rejse til, når man kommer fra Danmark. Her var husholdningernes endelige forbrug, der i denne artikel er målestok for prisniveauet i et givent land, i Rumænien 40 pct. af det beløb, en dansk husholdning brugte i 2022. Det vil sige, at for hver 100 kroneseddel en dansk husholdning har brugt, har en rumænsk brugt 40 kr. Næstefter Rumænien følger Bulgarien, hvor udgifterne til husholdningernes forbrug var på 41 pct. af den danske, og Polen, hvor de var 43 pct. så store., ”Generelt er det i landene i det østlige Europa, du kommer længst for dine penge. Omvendt er de dyreste destinationer Irland, Luxembourg og Finland, når man ser bort fra Danmark. Danmark er nemlig sammen med Irland de to dyreste lande i EU,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Irland ligger prisniveauet for husholdningernes endelige forbrug på samme niveau som i Danmark, mens det i Luxembourg og Finland er på henholdsvis 95 pct. og 88 pct. af det danske. Især transporttjenester såsom offentlig transport og alkohol trækker op i prisen for turister i Irland og Finland, mens fødevarerne er den dyreste varegruppe for turister i Luxembourg., Husholdningernes endelige forbrug i EU-landene ift. Danmark, 2022, Kilde: Eurostat, Billig transport og overnatning, Uanset om du planlægger en familieferie, en festtur med vennerne eller en ferie med masser af god mad, komfortabel søvn og museumsbesøg, rammer du plet med både Rumænien, Bulgarien og Polen. Restauranter og hoteller koster nemlig henholdsvis 39, 32 og 49 pct. af det, de koster herhjemme. Fritid og kultur koster også under det halve af i Danmark i alle tre lande. , Drikker du alkohol på dine rejser, vil dine drinks i Rumænien, Bulgarien og Polen være med til at trække sommerferieudgifterne op i forhold til hotel, restauranter og kulturattraktioner. Det er dog stadig billigere at få et glas vin til maden i de tre lande end i Danmark med en pris på henholdsvis 62, 67 og 64 pct. af den danske for alkohol. , Det kan bedst betale sig at shoppe i Bulgarien af de tre lande. Her skal du kun skal betale 60 pct. af prisen i Danmark for eksempelvis tøj og sko., Du kommer rundt i alle tre lande med offentlig transport, som koster omkring det halve eller mindre end i Danmark., Prisniveau i top 3 dyreste og top 3 billigste lande i EU, 2022, Kilde: Eurostat, Turen går til… Danmark, Kigger man på den danske befolknings feriemønster, er den foretrukne destination dog Danmark. Her blev det i juli 2022 til 4,8 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre osv., men eksklusiv lystbådehavne og feriehuse. Tager man disse to overnatningstyper med, løb det op i 6,7 mio. overnatninger i juli sidste år., ”Selvom de fleste bliver i Danmark, kan det godt svare sig for pengepungen at rejse ud, for Danmark ligger 44 pct. over EU-gennemsnittet i husholdningernes endelige forbrug. Restauranter og hoteller ligger 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens fritid og kultur er 41 pct. over gennemsnittet,” siger Zdravka Bosanac., Mange danskere rejser da også ud af landet, og tager man et kig på, hvor de foretrækker at tage på sommerferie uden for den danske grænse i Europa, går turen oftest til Italien., ”Danskere står for mere end 1 mio. overnatninger i Italien på en gennemsnitlig juli måned, hvor COVID-19 ikke påvirker turismen. Herefter følger Tyskland og Spanien, som begge normalt tiltrækker danske turister til mere end en halv million overnatninger hver i løbet af juli, som er den travleste sommerferieperiode,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Italien, Tyskland og Spanien er husholdningernes endelige forbrug henholdsvis 69, 75 og 67 pct. af den danske, hvilket også gør dem til nogle af de billigere feriedestinationer., Danske overnatninger i EU-lande ekskl. lystbådehavne og feriehuse, top 5, juli 2019/juli 2022, Anm.: *Tal fra 2022; **Har endnu ikke indberettet for 2022, derfor bruges tal fra 2019 – før COVID-19 – da det giver det mest retvisende billede, Kilde: Eurostat, Om den europæiske prissammenligner, Forbrugerpriserne på samtlige varegrupper, der indgår i husholdningernes samlede forbrug er indberettet til Eurostat af lande, som deltager i såkaldte European Comparison Programme og omregnet til et indeks, hvor EU-gennemsnittet = 100. I denne artikel er indekset sat til at være Danmark = 100, for at vise prisniveauet i forhold til gennemsnittet for Danmark. , I denne artikel ses der udelukkende på EU-lande, Der er udvalgt en række varegrupper, som delvis afspejler et turistforbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-30-billigste-eu-lande

Bag tallene

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Kommunale udgifter til sociale indsatser

Viser 1 - 1 af 1, 2.7.2026, Enhedsudgifter på botilbudsområdet varierer, På området for botilbud og boformer varierede de gennemsnitlige enhedsudgifter i 2025 fra ca. 607.100 kr. for herberger og forsorgshjem til ca. 1.426.800 kr. for længerev ..., Periode: 2025, Rettet: 9. oktober 2026 kl. 8:02,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=3440