Søgeresultat

Hver ottende dansker har ikke råd til at rejse på ferie

Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer hver fjerde, at de ikke har råd til at holde en årlig ferie på en uges varighed med deres nære familie. , 7. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Ferien står for døren, men det er ikke alle, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Således svarer 12 pct. af danskerne i Danmarks Statistiks , levevilkårsundersøgelse (SILC), , at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på en årlig ferie væk fra hjemmet i mindst en uge. , De personer, som har sværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver fjerde enlige forsørger (27 pct.), at de ikke har råd til at holde en uges årlig ferie i ind-eller udland. , Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til ferie, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene. Her svarer omtrent 20 pct., at de ikke kunne finde råd til en årlig ferie. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Daniel Gustafsson og fortsætter: , ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.” , Andel personer som ikke har råd til en årlig ferie væk fra hjemmet. 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2020 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 1,2 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., Andelen af personer som ikke har råd til ferie er faldende , Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har generelt været faldende siden 2013, hvor andelen lå på 17 pct. Fra 2013 er andelen, der ikke har råd til ferie faldet, og lå i 2020 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010, hvor andelen lå på 11-12 pct., Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2020, Kilde: , Danmarks Statistik,  & , Eurostat, Flere husstande i Norge og Sverige har råd til ferie , Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde 28 pct. ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet i 2019. , Dog har flere husstande i Norge, Schweiz, Luxembourg og Sverige råd til ferie sammenlignet med Danmark. I disse lande havde hhv. 7, 9, 10 og 10 pct. ikke råd til ferie, hvor det i 2019 var 11 pct. af danskerne, som svarede, at de ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet., På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Tyskland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Nederlandene, hvor godt 13 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Grækenland og Serbien, hvor hhv. 56, 54 og 51 pct. ikke havde råd til ferie. , Bemærk at tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig. , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2019* & 2020, Kilde: , Danmarks Statistik,  & , Eurostat, Anm: Tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig.,  , Fakta om undersøgelsen, SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i Danmark og bygger på interviews med ca. 6.500 husstande, der omfatter ca. 12.000 personer. Det er en longitudinel undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til specialkonsulent Daniel Gustafsson, tlf: 3917 3589, mail: DFG@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-07-hver-ottende-har-ikke-raad-til-at-rejse-paa-ferie

Bag tallene

Københavnerne bruger flest penge

Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj.    , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken,  kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-12-15-forbrug-regionalt

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 1 - 20 af 333, 29.5.2026, Ledigheden steg med 700 i april, Fra marts til april steg ledigheden med 700 til 92.700 fuldtidspersoner. Det medførte en stigning i ledighedsprocenten fra 3,0 til 3,1 pct. af arbejdsstyrken. I april ste ..., Periode: April 2026,  , 30.4.2026, Ledighedsfald i marts efter stor stigning i februar, Fra februar til marts faldt ledigheden med 1.700 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for marts opgjort til 92.200 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsproc ..., Periode: Marts 2026,  , 27.3.2026, Ledigheden steg til 3,1 pct. i februar, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for februar opgjort til 93.700 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedspr ..., Periode: Februar 2026,  , 27.2.2026, Ledigheden steg til 3,0 pct. i januar, Fra december til januar steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner., Periode: Januar 2026,  , 30.1.2026, Ledigheden steg med 600 i december, Fra november til december steg ledigheden med 600 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for december opgjort til 89.500 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledigheds ..., Periode: December 2025,  , 8.1.2026, Ledigheden steg med 500 i november, Fra oktober til november steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for november opgjort til 88.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsp ..., Periode: November 2025,  , 28.11.2025, Ledigheden steg med 200 i oktober, Fra september til oktober steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for oktober opgjort til 88.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsp ..., Periode: Oktober 2025,  , 30.10.2025, Ledigheden steg med 300 i september, Fra august til september steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for september opgjort til 88.500 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledigheds ..., Periode: September 2025,  , 29.9.2025, Ledigheden steg med 200 i august, Fra juli til august steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for august opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent ..., Periode: August 2025,  , 29.8.2025, Ledigheden steg med 300 i juli, Fra juni til juli steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for juli opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsproc ..., Periode: Juli 2025,  , 30.7.2025, Ledigheden steg i juni, Fra maj til juni steg ledigheden med 600 fuldtidspersoner. Ledigheden i juni var 87.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af ar ..., Periode: Juni 2025,  , 30.6.2025, Ledigheden faldt lidt i maj, Fra april til maj faldt ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Ledigheden i maj var 86.200 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af a ..., Periode: Maj 2025,  , 28.5.2025, Ledigheden faldt lidt i april, Fra marts til april faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner. Ledigheden i april var 86.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. ..., Periode: April 2025,  , 30.4.2025, Ledigheden steg lidt i marts, Fra februar til marts steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Ledigheden i marts var 87.900 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. ..., Periode: Marts 2025,  , 28.3.2025, Ledigheden steg lidt i februar, Fra januar til februar steg ledigheden med 700 fuldtidspersoner. Ledigheden i februar var 87.400 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 p ..., Periode: Februar 2025,  , 28.2.2025, Ledigheden faldt i januar, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.400 fuldtidspersoner. Ledigheden i januar var 86.100, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejds ..., Periode: Januar 2025,  , 30.1.2025, Ledighedsprocenten har nu været uændret i et år, Fra november til december forblev ledigheden uændret, svarende til en ledighed på 88.300 fuldtidspersoner i december. Ledighedsprocenten for december opgøres til 2,9 pct. ..., Periode: December 2024,  , 7.1.2025, Ledigheden var stort set uændret i november, Fra oktober til november steg ledigheden med 200 til 88.300 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2024,  , 29.11.2024, Ledigheden var uændret i oktober, Fra september til oktober lå ledigheden uændret på 88.100, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2024,  , 31.10.2024, Ledigheden steg med 1.000 i september, Fra august til september steg ledigheden med 1.000 fuldtidspersoner til 88.400, hvilket er den højeste månedlige stigning i ledigheden siden januar 2023., Periode: September 2024,  , 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 321 - 333 af 333, 9.12.1999, Arbejdsløsheden (md.) oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 28.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) september 1999, Periode: September 1999,  , 7.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) august 1999, Periode: August 1999,  , 25.8.1999, Arbejdsløsheden (md.) juli 1999, Periode: Juli 1999,  , 29.7.1999, Arbejdsløsheden (md.) juni 1999, Periode: Juni 1999,  , 8.7.1999, Arbejdsløsheden (md.) maj 1999, Periode: Maj 1999,  , 27.5.1999, Arbejdsløsheden (md.) april 1999, Periode: April 1999,  , 29.4.1999, Arbejdsløsheden (md.) marts 1999, Periode: Marts 1999,  , 8.4.1999, Arbejdsløsheden (md.) februar 1999, Periode: Februar 1999,  , 11.3.1999, Arbejdsløsheden (md.) januar 1999, Periode: Januar 1999,  , 28.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) december 1998, Periode: December 1998,  , 11.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) november 1998, Periode: November 1998,  , 10.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) november 1999, Periode: November 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=17

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 61 - 80 af 333, 31.5.2021, Ledigheden stort set uændret seks måneder i træk, Siden oktober 2020 har ledigheden stort set været uændret, når der tages højde for sæsonudsving og omregnes til fuldtidspersoner. Fra oktober 2020 til og med marts 2021 f ..., Periode: April 2021,  , 29.4.2021, Ledigheden falder igen, Efter to måneder med stigende ledighed i januar og februar faldt ledigheden igen fra februar til marts. Fra februar til marts faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 1.80 ..., Periode: Marts 2021,  , 31.3.2021, Stigende ledighed for anden måned i træk, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.800 til 131.700, svarende til 4,6 pct., Periode: Februar 2021,  , 4.3.2021, Ledigheden steg for første gang i otte måneder, Fra december til januar steg ledigheden med 1.300 til 126.700. Det er første måned med stigende ledighed siden maj. Stigningen skyldes flere ikke-aktiverede ledige, både ..., Periode: Januar 2021,  , 29.1.2021, Fortsat faldende bruttoledighed i december, Fra november til december faldt bruttoledigheden med 2.000 til 125.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Det er syve ..., Periode: December 2020,  , 8.1.2021, Ledigheden faldende et halvt år i træk, Fra oktober til november faldt bruttoledigheden med 3.200 til 127.700. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er sjett ..., Periode: November 2020,  , 30.11.2020, Bruttoledigheden faldt i oktober for femte måned i træk, Fra september til oktober faldt bruttoledigheden med 3.600 til 131.200. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 4,6 pct. af arbejdsstyrken. Det er femt ..., Periode: Oktober 2020,  , 30.10.2020, Lille fald i bruttoledigheden i september, Fra august til september faldt bruttoledigheden med 1.400 til 136.300. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2020,  , 30.9.2020, Bruttoledigheden atter under 5 pct. i august, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 9.700 til 137.800. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,3 procentpoint til 4,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: August 2020,  , 31.8.2020, Bruttoledigheden falder igen fra juni til juli, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 5.500 til 148.100. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 5,2 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juli 2020,  , 30.7.2020, Bruttoledigheden faldt lidt fra maj til juni, Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 4.100 til 154.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 5,5 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juni 2020,  , 30.6.2020, Bruttoledigheden stiger for tredje måned i træk, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 6.200 fra april ..., Periode: Maj 2020,  , 29.5.2020, Bruttoledigheden steget til det højeste niveau i 7 år, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 35.500 fra mart ..., Periode: April 2020,  , 30.4.2020, Stor stigning i bruttoledigheden i marts, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med 13.400 fra februar til mar ..., Periode: Marts 2020,  , 31.3.2020, Uændret bruttoledighed fra januar til februar, Fra januar til februar var bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i februar. Dermed lå ledighedsprocenten fortsat på ..., Periode: Februar 2020,  , 28.2.2020, Bruttoledigheden er uændret for 15. måned i træk, Fra december til januar lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.800 fuldtidspersoner i januar. Dermed ligger ledighedsprocenten fortsat ..., Periode: Januar 2020,  , 30.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra november til december lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i december. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: December 2019,  , 8.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra oktober til november lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.400 fuldtidspersoner i november. Dermed ligger ledighedsprocenten fort ..., Periode: November 2019,  , 29.11.2019, Bruttoledigheden stort set uændret et år i træk, Fra september til oktober lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i oktober. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: Oktober 2019,  , 31.10.2019, Bruttoledigheden er stort set uændret, Fra august til september lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i september. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: September 2019,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=4

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 1 - 20 af 333, 29.5.2026, Ledigheden steg med 700 i april, Fra marts til april steg ledigheden med 700 til 92.700 fuldtidspersoner. Det medførte en stigning i ledighedsprocenten fra 3,0 til 3,1 pct. af arbejdsstyrken. I april ste ..., Periode: April 2026,  , 30.4.2026, Ledighedsfald i marts efter stor stigning i februar, Fra februar til marts faldt ledigheden med 1.700 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for marts opgjort til 92.200 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsproc ..., Periode: Marts 2026,  , 27.3.2026, Ledigheden steg til 3,1 pct. i februar, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for februar opgjort til 93.700 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedspr ..., Periode: Februar 2026,  , 27.2.2026, Ledigheden steg til 3,0 pct. i januar, Fra december til januar steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner., Periode: Januar 2026,  , 30.1.2026, Ledigheden steg med 600 i december, Fra november til december steg ledigheden med 600 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for december opgjort til 89.500 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledigheds ..., Periode: December 2025,  , 8.1.2026, Ledigheden steg med 500 i november, Fra oktober til november steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for november opgjort til 88.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsp ..., Periode: November 2025,  , 28.11.2025, Ledigheden steg med 200 i oktober, Fra september til oktober steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for oktober opgjort til 88.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsp ..., Periode: Oktober 2025,  , 30.10.2025, Ledigheden steg med 300 i september, Fra august til september steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for september opgjort til 88.500 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledigheds ..., Periode: September 2025,  , 29.9.2025, Ledigheden steg med 200 i august, Fra juli til august steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for august opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent ..., Periode: August 2025,  , 29.8.2025, Ledigheden steg med 300 i juli, Fra juni til juli steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for juli opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsproc ..., Periode: Juli 2025,  , 30.7.2025, Ledigheden steg i juni, Fra maj til juni steg ledigheden med 600 fuldtidspersoner. Ledigheden i juni var 87.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af ar ..., Periode: Juni 2025,  , 30.6.2025, Ledigheden faldt lidt i maj, Fra april til maj faldt ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Ledigheden i maj var 86.200 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af a ..., Periode: Maj 2025,  , 28.5.2025, Ledigheden faldt lidt i april, Fra marts til april faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner. Ledigheden i april var 86.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. ..., Periode: April 2025,  , 30.4.2025, Ledigheden steg lidt i marts, Fra februar til marts steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Ledigheden i marts var 87.900 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. ..., Periode: Marts 2025,  , 28.3.2025, Ledigheden steg lidt i februar, Fra januar til februar steg ledigheden med 700 fuldtidspersoner. Ledigheden i februar var 87.400 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 p ..., Periode: Februar 2025,  , 28.2.2025, Ledigheden faldt i januar, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.400 fuldtidspersoner. Ledigheden i januar var 86.100, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejds ..., Periode: Januar 2025,  , 30.1.2025, Ledighedsprocenten har nu været uændret i et år, Fra november til december forblev ledigheden uændret, svarende til en ledighed på 88.300 fuldtidspersoner i december. Ledighedsprocenten for december opgøres til 2,9 pct. ..., Periode: December 2024,  , 7.1.2025, Ledigheden var stort set uændret i november, Fra oktober til november steg ledigheden med 200 til 88.300 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2024,  , 29.11.2024, Ledigheden var uændret i oktober, Fra september til oktober lå ledigheden uændret på 88.100, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2024,  , 31.10.2024, Ledigheden steg med 1.000 i september, Fra august til september steg ledigheden med 1.000 fuldtidspersoner til 88.400, hvilket er den højeste månedlige stigning i ledigheden siden januar 2023., Periode: September 2024,  , 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=1

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 301 - 320 af 333, 2.8.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 144.800 mod 145.500 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløshedspro ..., Periode: Juni 2001,  , 28.6.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 145.400 mod 149.400 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocenten på 0, ..., Periode: Maj 2001,  , 12.6.2001, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 151.000 mod 151.200 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. ..., Periode: April 2001,  , 3.5.2001, Ledighedsprocenten uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 151.300 mod 151.200 (revideret) i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocen ..., Periode: Marts 2001,  , 29.3.2001, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 151.100 mod 148.900 (revideret) i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om en ledig ..., Periode: Februar 2001,  , 8.3.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar var 147.800 mod 149.500 (revideret) i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed er der tale om et fald på 0,1 ..., Periode: Januar 2001,  , 25.1.2001, Fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var 149.700 (eller 5,4 pct.) mod 152.600 (eller 5,5 pct.) (revideret) i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. ..., Periode: December 2000,  , 8.1.2001, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 154.900 mod 154.100 (revideret) i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en stigning på 0,1 ..., Periode: November 2000,  , 7.12.2000, Uændret arbejdsløshedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober er opgjort til 153.700 mod 152.500 (revideret) i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer for begge må ..., Periode: Oktober 2000,  , 26.10.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september er opgjort til 152.000 mod 149.800 (revideret) i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en sti ..., Periode: September 2000,  , 28.9.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 146.000 mod 148.800 (revideret) i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til et fald på 0,1 pro-cent ..., Periode: August 2000,  , 7.9.2000, Mindre stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli 2000 er opgjort til 151.000 mod 150.300 (reviderede tal) i juni 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. af a ..., Periode: Juli 2000,  , 3.8.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for juni 2000 er opgjort til 150.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 148.400 eller 5,3 pct. (reviderede tal) for maj, når der ko ..., Periode: Juni 2000,  , 29.6.2000, Mindre stigning i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for maj 2000 er opgjort til 146.700 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 146.000 eller 5,2 pct. (reviderede tal) for april, når der k ..., Periode: Maj 2000,  , 13.6.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for april 2000 er opgjort til 144.400 eller 5,2 pct. af arbejdsstyrken mod 146.900 (revideret tal) eller 5,3 pct. for marts, når der ..., Periode: April 2000,  , 3.5.2000, Fortsat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for marts 2000 er opgjort til 147.800 mod 148.400 (revideret) i februar 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,3 pct. af ..., Periode: Marts 2000,  , 30.3.2000, Fortsat moderat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for februar 2000 er opgjort til 148.000 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 149.000 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i j ..., Periode: Februar 2000,  , 9.3.2000, Mindre fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for januar 2000 er opgjort til 148.800 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 150.200 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i de ..., Periode: Januar 2000,  , 27.1.2000, Ingen ændring i arbejdsløshedsprocenten, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for december 1999 er opgjort til 150.100 mod 150.900 for november 1999, hvilket svarer til 5,4 pct. af arbejdsstyrken for begge måned ..., Periode: December 1999,  , 10.1.2000, Fortsat fald i ledigheden, Det gennemsnitlige antal registrerede ledige for november 1999 er opgjort til 151.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 152.500 eller 5,5 pct. for måneden før, når der ..., Periode: November 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=16

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 281 - 300 af 333, 27.3.2003, Arbejdsløsheden stiger kraftigt, Det gennemsnitlige antal ledige steg i februar til 159.500 fra 154.600 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i februar til en ledighed på 5,7 pct. ..., Periode: Februar 2003,  , 6.3.2003, Stigende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal ledige steg i januar til 153.600 fra 150.400 i december 2002, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i januar til en ledighed på 5,5 ..., Periode: Januar 2003,  , 23.1.2003, Svagt fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt fra 150.500 i november til 149.900 i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på ..., Periode: December 2002,  , 7.1.2003, Ledigheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige i november steg til 151.500 fra 150.500 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 5 ..., Periode: November 2002,  , 28.11.2002, Mindre stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige i oktober steg til 150.200 mod 149.800 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det giver en stigning på 0,1 procentpoint fra ..., Periode: Oktober 2002,  , 7.11.2002, Stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige i september steg til 149.100 mod 144.400 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det giver en stigning på 0,1 procentpoint fra 5 ..., Periode: September 2002,  , 26.9.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal ledige i august var, ligesom i juli, 143.000, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent på 5 ..., Periode: August 2002,  , 29.8.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal ledige i juli var 143.000 mod 142.300 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent på 5 ..., Periode: Juli 2002,  , 8.8.2002, Uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 142.300 mod 142.400 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent ..., Periode: Juni 2002,  , 27.6.2002, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 142.700 mod 141.700 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent ..., Periode: Maj 2002,  , 7.6.2002, Stort set uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 141.400 mod 140.700 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-proc ..., Periode: April 2002,  , 25.4.2002, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 140.300 mod 141.100 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-pr ..., Periode: Marts 2002,  , 4.4.2002, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 141.200 mod 140.900 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-p ..., Periode: Februar 2002,  , 7.3.2002, Uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar 2002 var 140.300 mod 140.200 i december 2001, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ..., Periode: Januar 2002,  , 24.1.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var, som i november, 139.900, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: December 2001,  , 8.1.2002, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 139.400 mod 139.900 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdslø ..., Periode: November 2001,  , 29.11.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober var 139.700 mod 140.400 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsl ..., Periode: Oktober 2001,  , 8.11.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september var 140.400 mod 141.500 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocente ..., Periode: September 2001,  , 27.9.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 141.000 mod 141.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: August 2001,  , 6.9.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli var 142.200 mod 144.000 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om et ledighedsfald på 0,1 p ..., Periode: Juli 2001,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=15

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 221 - 240 af 333, 24.1.2008, Ledigheden faldt til 2,7 pct., Fra november til december faldt ledigheden med 3.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 74.900 fuldtid ..., Periode: December 2007,  , 3.1.2008, Atter fald i ledigheden, Fra oktober til november faldt ledigheden med 3.200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 78.400 fuldtids ..., Periode: November 2007,  , 29.11.2007, Ledigheden falder til 3 pct., Fra september til oktober faldt ledigheden med 3.900, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 81.700 fuldtid ..., Periode: Oktober 2007,  , 1.11.2007, Ledigheden falder, Fra august til september faldt ledigheden med 4.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 86.000 fuldtids ..., Periode: September 2007,  , 27.9.2007, Ledigheden er stort set uændret, Fra juli til august steg ledigheden med 500, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 91.100 fuldtidspersoner ..., Periode: August 2007,  , 30.8.2007, Ledigheden falder fortsat, Fra juni til juli faldt ledigheden med 6.200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 90.500 fuldtidsperson ..., Periode: Juli 2007,  , 26.7.2007, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt ledigheden med 2.000, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 97.400 fuldtidspersone ..., Periode: Juni 2007,  , 28.6.2007, Ledigheden er nu under 100.000, Fra april til maj 2007 faldt ledigheden med 2.400, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 99.600 fuldtidsp ..., Periode: Maj 2007,  , 1.6.2007, Ledigheden falder igen, Fra marts til april 2007 faldt ledigheden med 3.900, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 102.100 fuldtidspersoner, hvilket svar ..., Periode: April 2007,  , 26.4.2007, Stort set uændret ledighed, Fra februar til marts 2007 faldt ledigheden med 600, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 106.600 fuldtidspersoner, hvilket fort ..., Periode: Marts 2007,  , 29.3.2007, Stort set uændret ledighed, Fra januar til februar 2007 steg ledigheden med 300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 106.900 fuldtidspersoner, hvilket fort ..., Periode: Februar 2007, Rettet: 11. april 2007 kl. 15:56,  , 8.3.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra december 2006 til januar 2007 faldt ledigheden med 2.500, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 105.300 fuldtidsperso ..., Periode: Januar 2007,  , 25.1.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra november til december faldt ledigheden med 2.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 107.300 fuldtidspersoner, sva ..., Periode: December 2006,  , 4.1.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra oktober til november faldt ledigheden med 3.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 109.400 fuldtidspersoner, svar ..., Periode: November 2006,  , 7.12.2006, Ledigheden falder fortsat, Fra september til oktober faldt ledigheden med 3.400, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 113.600 fuldtidspersoner, sva ..., Periode: Oktober 2006,  , 26.10.2006, Ledigheden falder igen, Fra august til september faldt ledigheden med 4.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 117.100 fuldtidspersoner, svar ..., Periode: September 2006,  , 28.9.2006, Ledigheden er stort set uændret, Fra juli til august faldt ledigheden med 200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 122.100 fuldtidspersoner, svarende ti ..., Periode: August 2006,  , 7.9.2006, Stadig faldende ledighed, Ledigheden fortsætter med at falde. Fra juni til juli faldt ledigheden med 1.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 1 ..., Periode: Juli 2006,  , 27.7.2006, Ledigheden falder stadig, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.800 fra maj til juni, hvormed ledigheden nu er nede på 123.100 fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juni 2006,  , 29.6.2006, Kraftigt fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 8.100 fuldtidspersoner fra april til maj, hvormed ledigheden er nede på 125.000 fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejds ..., Periode: Maj 2006,  , Forrige, 1, ..., 11, 12, 13, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=12

Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 3. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

Bag tallene