Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2421 - 2430 af 3183

Landet ruster sig til Store tælledag

Landmændene er begyndt at ruste sig inden den store dag fredag 14. maj. Her er der nemlig for første gang i over ti år totaltælling i landbruget, hvilket betyder, at papir og kuglepen skal frem. For alt skal tælles - både køer, grise, kaniner, bistader, arealer og meget andet., 12. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Fredag 14. maj dækker landbruget nemlig op til tællingsdag - også kaldet Store tælledag., Her skal alle omkring 50.000 landmænd i Danmark for en stund smide arbejdshandskerne og i stedet tage kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget andet., - Det bliver meget interessant, siger Jette Villumsen til Netmagasinet Bag Tallene., Hun er svineavler med knap 5.000 grise i staldene i Balle lidt nord for Århus og ser frem til Store tælledag, hvor hun sammen med sønnen Peter skal have talt samtlige søer, sopolte, galte og meget andet., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og der talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Venter resultatet med spænding, Jette Villumsen har drevet sin gård i 25 år. Det er således ikke første gang, hun er med i en totaltælling. Men det er første gang, hun venter resultatet med spænding., - Vi håber meget, at svinetællingen viser, at der er brug for en hel masse moderdyr eller søer i Danmark. Det er det, vi tjener vores penge på, og der er ingen tvivl om, at det har hængt lidt under krisen, fortæller Jette Villumsen., Hun overvejer derudover også at udvide produktionen. Her har totaltællingens resultat også stor værdi., - Vi kan bruge tællingen til at få et meget præcist billede af, om det går op eller ned i branchen. Vi går med overvejelser, om vi skal udvide, men der skal jo være et marked for det, før vi tør. Det vil totaltællingen i Danmark sige os et eller andet om, forklarer Jette Villumsen., Hun regner med at bruge en halv dag på tællingen, som sønnen Peter hjælper hende med., - Vi skal jo tælle det hele, ligesom når vi har status. Ved sidste status havde jeg 4.985 grise. Det tæller man ikke lige på to timer, bemærker Jette Villumsen, der for første gang vil indberette tallene elektronisk., Indberetter elektronisk, Tidligere har hun skrevet tallene ind i et papirskema, som posten så sørgede for kom retur til Danmarks Statistik., Sådan kan man sådan set stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra totaltællingen på Store tælledag. Det kan nu gøres via hjemmesiden virk.dk og kræver kun en digital medarbejdersignatur., - Jeg har altid indberettet på papir. Det er nok sådan en gammel vane, jeg har haft i mange år. Men nu skal det ske elektronisk. Det er helt sikkert også meget nemmere. Vi kører i forvejen alt andet elektronisk, siger Jette Villumsen., Den enorme mængde data fra landmændene tager lang tid at bearbejde og kvalitetssikre. Danmarks Statistik forventer derfor, at resultatet fra totaltællingen først ligger klar i 2011., , Hvis du vil videre, Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for landbruget i Danmark i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/621, ., Se også mere om landbrug og fiskeri på , www.dst.dk/landbrug, ., Læs mere om indberetning - herunder også digital indberetning - på , www.dst.dk/indberetning, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Privat., Denne artikel er offentliggjort 12. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-05-12-Storetaelledag

Bag tallene

Flest børn bliver født onsdag

Knap 63.000 børn så for første gang dagens lys i 2009. Flest blev født om onsdagen, mens færrest børn kom til verden om søndagen. I Region Sjælland bliver flest dog født tirsdag, mens kvinderne i Midtjylland oftest fødte torsdag., 12. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, For langt de fleste kvinder er det at blive mor noget af det største i livet. Men der er stor forskel på, hvornår det sker. Ikke bare hvornår i livet eller hvornår på året, men også hvornår i løbet af ugen., I 2009 så knap 63.000 børn dagens lys. Flest af disse blev født om onsdagen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Fødslerne blev ellers delt nogenlunde jævnt ud på ugens fem første dage. Alligevel skiller onsdag sig altså ud. Her kom 15,5 pct. eller lidt over 9.700 af de knap 63.000 nyfødte børn i 2009 nemlig til verden. Men der er altså tæt løb i hverdagene., Således ligger torsdag lige efter med kun 80 færre fødsler, mens tirsdag som den tredjemest typiske dag at føde i 2009 havde 90 færre fødte., Færrest fødsler søndag, Færrest bliver født en af dagene i weekenden. Aktiviteten på fødegangene var i 2009 kun lidt livligere lørdag end søndag. Ugens sidste dag tegnede sig for under 12 pct. af ugens fødsler - svarende til omkring 2.300 fødsler færre end om onsdagen., - Vi har ikke så mange planlagte kejsersnit fredag, lørdag og søndag, ligesom vi normalt heller ikke sætter fødsler i gang de dage medmindre det er tvingende nødvendigt. Det er dyrere at kalde personale ind i weekenderne, siger afdelingsjordemor på Hvidovre Hospital Kit Hansen til netmagasinet Bag Tallene., Op imod hver tiende fødsel i Danmark sker på Hvidovre Hospital, og fødeafdelingen markerer sig derfor som landets største. Kit Hansen forklarer, at onsdag er fast dag til planlagte kejsersnit., - Det kan være medvirkende til, at flest børn bliver født onsdag, bemærker hun., Drenge bliver født torsdag, Børn er forskellige, og piger og drenge er ofte meget forskellige. Mere overraskende er det nok, at der også er forskel på, hvilken ugedag piger og drenge typisk bliver født., For mens flest piger blev født en onsdag i 2009, ventede drengene en dags tid mere med at blive født til torsdag., Ud af de omkring 30.500 fødte piger i årets løb blev 4.800 eller knap 16 pct. født onsdag. Tirsdag var den næstmest typiske dag at føde en pige. Der blev født lidt flere drenge end piger. Blandt de næsten 32.300 fødte drenge kom lidt over 5.000 - eller knap 16 pct. - til verden en torsdag. Onsdag var den næstmest typiske dag at føde en dreng., - En forklaring kan være, at drenge ofte er større end piger. Det tager som regel længere tid at føde, hvis barnet er stort. Mindre børn giver som regel også ofte mindre komplicerede fødsler, fortæller afdelingsjordemor Kit Hansen., Regionale fødselsforskelle, Der er ikke kun forskel på, hvornår piger og drenge bliver født. Der er også store regionale forskelle på, hvornår kvinder typisk føder., Om nyfødte børn og deres mødre generelt er lidt hurtigere i Region Syddanmark og Region Nordjylland skal være usagt. Alligevel gælder for begge regioner, at flest børn bliver født om mandagen., I Region Sjælland kommer markant flere børn til verden om tirsdagen end nogen anden dag i ugens løb. Der blev født flest om onsdagen i Region Hovedstaden i 2009, mens børnene i Region Midtjylland typisk lod vente på sig helt til torsdag., - Min bedste forklaring på de regionale forskelle er, at der er forskel på, hvilke ugedage fødeafdelingernes planlagte fødsler typisk ligger, siger Kit Hansen fra Hvidovre Hospital., Der blev født flest børn i juli i 2009, mens færrest fødsler lå i februar, der dog også var årets korteste måned. November tegnede sig med 163 fødte som den måned med gennemsnitligt færrest fødsler pr. dag. Juli toppede med gennemsnitligt 184 daglige fødsler. , Hvis du vil videre , Læs mere om fødsler i , Nyt fra Danmarks Statistik - , Befolkningens udvikling 4.kvt. 2009, . Du kan også selv gå på opdagelse i tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bev3a, og , www.statistikbanken.dk/fodie, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 12. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-02-12-Foedsler

Bag tallene

Andelen af kvindelige kandidater højere end nogensinde

To tredjedele af kandidaterne er dog fortsat mænd. Kandidaterne har i højere grad end befolkningen en lang uddannelse., 3. juni 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 34,3 pct. af kandidaterne til folketingsvalget den 5. juni 2019 er kvinder. Det er en højere andel end nogensinde før. I 2011 var 33,2 pct. af kandidaterne kvinder, hvilket indtil dette års valg var den højeste andel., 309 kvinder stiller op til folketingsvalget. I alt er der 900 kandidater til de 175 danske mandater. Dertil kommer fire mandater, som er på valgt i Grønland og Færøerne., ”Kvinderne har altid været i undertal blandt kandidaterne. Også blandt folketingsmedlemmerne er der flere mænd end kvinder. Ved valget i 2015 var 37,1 pct. af de valgte kvinder,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik med henvisning til , Statistikbanken, . , Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, Hver tredje folketingskandidat har en lang videregående uddannelser , Personer, der har gennemført en lang videregående uddannelse, er overrepræsenterede blandt de opstillede til folketingsvalget i 2019 i forhold til den samlede befolkning. , Således havde over en tredjedel af kandidaterne til folketinget en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse i 2018. I hele befolkningen var andelen godt 10 pct. , Omvendt er andelene med grundskole eller en erhvervsuddannelse i befolkningen over 18 år væsentligt højere end andelen blandt folketingskandidaterne., Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, ; , www.statistikbanken.dk/HFUDD20, og , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, ., Anm.: Adgangsgivende uddannelsesforløb er lagt ind under erhvervsfaglige uddannelser, mens ph.d. er lagt sammen med lang videregående uddannelse. , Kandidaterne er oftere 40-59 år end befolkningen, 11,0 pct. af kandidaterne er under 30 år, mens det gælder for 19,9 pct. af befolkningen over 18 år. Også den ældre befolkning er underrepræsenteret blandt kandidaterne. 2,8 pct. af kandidaterne er fyldt 70 år, men det gælder for 17,6 pct. af befolkningen. Til gengæld er over halvdelen af kandidaterne 40-59 år., 100 flere kandidater end ved sidste valg, 900 kandidater stiller op til dette folketingsvalg. Det er 101 flere end ved seneste valg, hvor 799 kandidater var på valg., Specielt antallet af ny-opstillede kandidater er steget. 556 af kandidaterne stillede ikke op til folketinget i 2015, hvilket svarer til 61,8 pct. af kandidaterne. I 2015 var der 467 nye kandidater på valg., ”De mange kandidater – og mange ny-opstillede kandidater - hænger i nogen grad sammen med, at tre nye partier er på valg ved dette folketingsvalg. Til sammen stiller partierne Nye Borgerlige, Klaus Riskær Petersen og Stram Kurs med 100 kandidater,” siger Dorthe Larsen., Folketingsvalget bliver afholdt den 5. juni. Du kan følge valgresultatet på , dst.dk/valg, , efterhånden som stemmerne bliver talt op. I løbet af natten til torsdag 6. juni bliver partiernes stemmetal offentliggjort, og i løbet af torsdagen bliver de personlige stemmer offentliggjort. , Du kan læse mere om kandidaterne i , denne tabel, , som er tilgængelig på , dst.dk/valg, ., De kan læse andre valgrelaterede historier på , www.dst.dk/fv19, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, . ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-03-Kandidater-til-folketinget

Bag tallene

Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme

Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct., 6. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct., ”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen., ”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen., Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. , Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer, . Disse personer er ikke med i denne opgørelse., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk2, Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København, Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa. , Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019., ”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til , Danmarks Statistiks kommunetyper, ., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk1d, Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien, 45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark. , Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer)., Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/folk2, Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på , Social og Indenrigsministeriets hjemmeside, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-06-uden-stemmeret

Bag tallene

Julefrokost på budget

Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på priserne på udvalgte traditionelle julevarer og har på den baggrund lavet en lille anbefaling til dig, der gerne vil holde traditionen med julefrokost i hævd uden at tømme kontoen., 15. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Rugbrødet er ikke til at komme uden om som et helt grundlæggende element til enhver julefrokost. Men skal det suppleres med en anden slags brød, så kan du slippe lidt billigere ved at vælg franskbrød frem for grovbrød. Ifølge den seneste opgørelse over gennemsnitspriser, så koster 500 g grovbrød nemlig 17,17 kr., mens tilsvarende mængde franskbrød koster 14,93 kr., Vælger du samtidig at købe et blandingsprodukt som fx Kærgaarden frem for smør, er der også her et par kroner at hente pr. pakke., Okse eller svin i dunserne?, Hvis du gerne vil have frikadeller på julebordet, kan du med fordel vælge at lave dem af oksekød, hvis du fortrækker dit kød økologisk. I gennemsnit koster 1 kg økologisk hakket oksekød nemlig 99,03 kr., mens 1 kg økologisk hakket svinekød koster 112,08 kr., En helt anden historie er det, hvis du ikke laver frikadellerne økologiske. Så er det nemlig noget billigere at bruge svinekød. Her koster 1 kg 57,42 kr., mens oksekød koster 62,08 kr., Medister er det billigste valg, Medisterpølse og flæskesteg - eller bare én af de to - er som regel også fast inventar på julefrokostbordet. Hvis vi udelukkende ser på priserne, så er det ifølge den seneste opgørelse, som stammer fra oktober, billigst at købe medisterpølse, som koster 46,50 kr. pr. kg. Flæskestegen koster 54,59 kr. for samme mængde., Men hvis man ser på prisudviklingen i de foregående år, så viser den, at prisen på flæskesteg plejer at falde i december. Så i julen 2010 kostede 1 kg medister og 1 kg flæskesteg faktisk det samme. , Læs også: , Jul i regionerne: Hvem køber hvad?, Billige champignons i december, Leverpostejen er næsten heller ikke til at komme uden om til julefrokosten. Som for alle de andre vare gælder det selvfølgelig også her, at prisen varierer efter mærke og kvalitet. Gennemsnitsprisen for 1 kg leverpostej var 45,34 kr. i oktober. , Hvis du er til champignon oven på leverpostejen, er det lige årstiden for billige champignon. Sidste år var december den måned, hvor de var billigst hele året. Så kan du måske spare baconen væk?, Hvis du også synes, at mørbrad er et must til en julefrokost, men du stadig gerne vil holde prisen lidt nede, så gå langt uden om oksemørbrad, der koster 503,96 pr. kg og vælg i stedet svinemørbrad, der kun koster en femtedel af prisen med 100,41 kr. pr. kg. , Det skal dog bemærkes, at prisen fra oksemørbraden stammer fra slagterforretninger, mens prisen på svinemørbrad er udregnet ud fra både slagter- og supermarkedspriser. Der er dog ingen tvivl om, at svinemørbrad er noget billigere end oksemørbrad., Ostefad på den sunde måde, Hvis du også gerne vil servere lidt ost til gæsterne, så kan du eventuelt supplere brien med en fedtfattig skæreost frem for en 45 pct.. Den fedtfattige er nemlig knap 10 kr. billigere kiloet. , Hvis du så samtidig vælger at pynte fadet med agurk frem for vindruer, er der også penge at spare. Vindruer er nemlig ekstra dyre omkring jul, mens prisen på agurker kun stiger en smule. Sidste år i december kostede 1 kg druer 32,97 kr. og et kg agurk 21,46. , Eftersom prisen på frugt og grønt varierer hen over året, alt efter hvornår de er i sæson, er det også den billigste løsning af fylde frugtfadet med appelsiner i december frem for æbler, pærer og mange andre slags frugt., Mange penge at spare på drikkevarerne, I forhold til de våde vare uden procenter så er det generelt billigste at købe 2-liter flasker frem for 1½-liter flasker. Dyrest er det at købe sodavanden på dåse. På den måde kommer man nemlig til at betale omkring 48 kr. for 2 liter, mens en 2-liters flaske koster lidt over 14 kr., I forhold til øl betaler det sig klart bedst at slæbe en kasse med 30 flasker hjem. Så koster en øl i gennemsnit 3,13 kr., mens du kommer til at betale 7,57 pr. stk., hvis du køber øl på dåse enkeltvis. , Så hvis dine gæster er af den meget tørstige slags, er det altså på drikkevarerne, du virkelig kan spare penge på årets julefrokost., , , Fakta:, Tallene stammer fra Danmarks Statistiks opgørelse over gennemsnitspriser i 2010 og 2011.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-12-09-julefrokost-paa-budget

Bag tallene

Regnbuefamilien er blevet større

Antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er stigende. Samtidig er den typiske regnbuefamilie blevet større. , 15. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, er i vækst i Danmark. Fra 2009-2019 er antallet af såkaldte regnbuefamilier mere end fordoblet, så der nu findes 1.465 danske familier, hvor enten to mænd eller to kvinder bor sammen og har hjemmeboende børn. , Antal par af samme køn som har hjemmeboende børn 1990 – 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Og det er ikke kun antallet af regnbuefamilier, som er i vækst. Den typiske regnbuefamilie er også blevet større: I dag er 46 pct. af regnbuefamilierne familier med to hjemmeboende børn, hvor det for 10 år siden blot var 35 pct. af regnbuefamilierne, som havde to børn. , Tendensen skyldes især, at flere et-barns-familier er blevet til to-barns-familier. I 2009 var 57 pct. af regnbuefamilierne familier med ét barn, hvor andelen i 2019 er på 42 pct. , Der er også lidt flere regnbuefamilier, som består af tre eller flere børn. I 2009 var det 8 pct. af regnbuefamilierne, som havde 3 eller flere hjemmeboende børn, mens det i 2019 er 12 pct. , Børnefamilier med voksne af samme køn. 1990-2019, Børnefamilier med voksne af forskelligt køn. 1990-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Par af samme køn har sjældnere hjemmeboende børn end par af forskelligt køn, Selvom der er kommet flere par af samme køn, som har hjemmeboende børn, så udgør de et mindretal, opgjort i forhold til samtlige ægtepar og registrerede partnere af samme køn., I Danmark findes der 5.430 par af samme køn, som enten er gift eller registrerede partnere, og 1.465 af disse par har hjemmeboende børn, svarende til 27 pct., Blandt ægtefolk af forskelligt køn har 43 pct. af ægteparrene et eller flere hjemmeboende børn. , Dermed sker det sjældnere, at mandepar og kvindepar har hjemmeboende børn, sammenlignet med ægtepar bestående af en mand og en kvinde. , Børnefamilier som andel af samtlige familier, hvor de voksne er gift. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på tlf. 39173294 eller mail : , LHB@dst.dk, Se også publikationen: ”, Børn og deres familier 2018, ,” hvis du vil læse mere om ”regnbuebørn” og deres familier. , Se artiklen: ” , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, ” for mere info om regnbuefamilierne: Hvor de bor og hvorvidt det mest er mande- eller kvindepar, som har hjemmeboende børn, Fakta: Hvad menes der med regnbuefamilier?, Regnbuefamilier defineres af , Den Danske Ordbog, , som ”familier der består af et homoseksuelt par, deres børn og evt. børnenes biologiske forældre.” , Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller er gift med en af samme køn og dermed identificere en del af de par, af samme køn, der bor sammen. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. , Opgørelsen vil altså ikke fange alle forældre, der lever som LGBT+-personer. Opgørelsen er dermed et forsøg på at lave et tal for børnefamilier, hvor de voksne er to af samme køn, som enten er gift eller i registreret partnerskab., Kilde: Den Danske Ordbog & , Danmarks Statistik, Børn og deres familier 2018, , Fakta: Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien) , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion , at registrere den ikke-fødende kvinde som ’medmoder.", Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen).

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-14-regnbuefamilien-er-blevet-stoerre

Bag tallene

Næsten halvdelen af folketingsmedlemmerne har en lang videregående uddannelse

Personer med lang videregående uddannelse er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-64 år samt personer med dansk oprindelse, 27. september 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gælder det blot for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger Dorthe Larsen, der arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til , en tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også vælgerne, der foretrækker kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole - eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse - underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen ikke har anden uddannelse end grundskolen, gælder det for bare 4 pct. at folketingsmedlemmerne. I befolkningen har næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse – i Folketingen er andelen 9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 64 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år er under 30 år, mens kun 6 pct. af de valgte er i denne aldersgruppe. For de ældre over 64 år gælder, at de udgør 24 pct. af den myndige befolkning og 8 pct. af folketingsmedlemmerne., Det er især de unge under 25 år og ældre på mindst 70 år, der er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget er andelen af kvinder 39 pct., hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig frem til valget i 1998, og har siden ligget stabilt lidt under 40 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer regeringslederen., Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Også andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 2,9 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 13,8 pct. af den voksne befolkning. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 8,5 pct., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret, og dermed ikke er opstillingsberettiget til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, , Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer. 2019, Uddannelse, Folketingsmedlem*, Befolkningen*, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, , , , Alder, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, , , , Køn, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, , , , Herkomst, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-27-naesten-halvdelen-af-folketingsmedlemmerne-har-en-lang-videregaaende-uddannelse

Bag tallene

Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad

I de fleste kommuner stiger lønmodtagernes månedsløn støt i takt med uddannelsesniveauet. Dog er det forskelligt, om det er lønmodtagerne med kort eller mellemlangvideregående uddannelse, der har de højeste lønninger af de to uddannelsesgrupper., 17. november 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken kommune man bor i, så har lønmodtagerne med en erhvervsuddannelse en højere gennemsnitlig månedsløn end lønmodtagerne med grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau. , I hvert fald når man ser på lønmodtagere over 18 år, som arbejder mindst 20 timer i løbet af en typisk uge og sammenligner deres gennemsnitlige fuldtidsmånedsløn på tværs af uddannelsesniveau. , Hvor stor, forskellen er, varierer dog en del fra kommune til kommune., Tag for eksempel de erhvervsuddannede, der bor i Tønder Kommune, hvor forskellen er mindst. Deres månedsløn er i gennemsnit 6,3 procent højere end de grundskoleuddannedes månedsløn., I Furesø Kommune er forskellen størst, idet de erhvervsuddannedes månedsløn her i gennemsnit er 22,1 procent højere end de grundskoleuddannedes., På samme vis er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med kort videregående uddannelse generelt højere end de erhvervsuddannedes. Forskellen svinger mellem 7,5 procent i Ishøj Kommune og 24,8 procent i Skive Kommune i favør til lønmodtagerne med kort videregående uddannelse., Kort eller mellemlang videregående uddannelse?, Sammenligner man i stedet den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagere med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse med dem, der har en kort videregående uddannelse, så er billedet mere broget., Her er det forskelligt fra kommune til kommune, hvilken af de to grupper, der i gennemsnit har den højeste månedsløn., , I 35 kommuner har lønmodtagerne med kort videregående uddannelse i gennemsnit en højere månedsløn end dem, der enten har en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse., Derimod er det omvendt for 59 kommuner, hvor gruppen med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit har en højere månedsløn end dem med kort videregående uddannelse., I fire kommuner er der for få lønmodtagere med de specifikke uddannelsesniveauer til at lave sammenligninger., Den største difference mellem de to grupper findes i Gentofte Kommune. Her ligger månedslønnen for lønmodtagere med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit 9,1 procent over månedslønnen for dem med kort videregående uddannelse., Også i Brønderslev Kommune er differencen relativt stor. I gennemsnit har lønmodtagere med bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse en månedsløn, der er 7,3 procent lavere end den gennemsnitlige månedsløn for dem med kort videregående uddannelse., Varierende gevinst ved lang uddannelse, I hele landet er der en løngevinst for lønmodtagere med lang videregående uddannelse set i forhold til lønmodtagere med enten en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Dog er der store forskelle, når man ser på de enkelte kommuner. På Ærø er gevinsten mindst., Her er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med lang videregående uddannelse 10,8 procent højere end for lønmodtagerne med en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., I den anden ende finder man Guldborgsund Kommune, hvor lønmodtagerne med lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 35,2 procent mere om måneden end dem med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Sådan har vi gjort, Alle lønmodtagere over 18 år (eksklusive elever), der arbejder mindst 20 timer i gennemsnit om ugen er blevet sorteret efter deres højeste fuldførte uddannelse og bopælskommune. Herefter har vi beregnet, hvad hver gruppe i hver kommune i gennemsnit har som beregnet månedsløn, hvis de alle arbejdede fuldtid., Hvis du har spørgsmål til vores beregninger eller søger yderligere information, kan du kontakte statistikansvarlig Christian Törnfelt via , cht@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 47., Du kan også downloade oversigten over gennemsnitlige månedslønninger fordelt på uddannelsesniveau og bopælskommune her.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-17-Kommunal-forskel-paa-om-loen-og-uddannelsesniveau-altid-foelges-ad

Bag tallene

Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne

I 65 kommuner dækker valgstederne et større område, end de gjorde i 2005. I fem kommuner dækker valgstederne nu i gennemsnit et areal på 75 kvadratkilometer, mens de i København og Frederiksberg dækker under 2 kvadratkilometer i gennemsnit. , 21. november 2017 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er blevet længere mellem valgstederne siden det første valg til de nuværende kommuner i 2005. For tolv år siden dækkede valgstederne i gennemsnit 23 kvadratkilometer, mens de i år vil dække 31 kvadratkilometer i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik,, KMD’s valgside, og Indenrigsministeriet. , Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et område valgstederne dækker forskellige steder i landet. I bykommuner omkring hovedstaden dækker et valgsted det mindste areal – i Frederiksberg og København dækker valgstederne i gennemsnit under 2 kvadratkilometer. I Syddjurs, Viborg, Holstebro og Billund dækker valgstederne i gennemsnit over 75 kvadratkilometer. Men det er valgstedet i Læsø Kommune, som med 119 kvadratkilometer har det største opland., Der er også stor forskel på, hvor meget større valgstedernes opland er blevet siden 2005. Området, som valgstederne i gennemsnit dækker, er vokset med over 30 kvadratkilometer i syv kommuner. Dækningsområdet er med 79,6 kvadratkilometer i gennemsnit vokset mest i Læsø Kommune efterfulgt af Viborg (38,8 kvadratkilometer), Mariagerfjord (37,7 kvadratkilometer), Syddjurs (37,0 kvadratkilometer), Bornholm (36,0 kvadratkilometer), Norddjurs (34,2 kvadratkilometer) og Lolland (32,1 kvadratkilometer) kommuner., Generelt er valgstedernes dækningsområde vokset mest i kommunerne med langt til valgstederne i 2017. Således dækker valgstederne i de syv kommuner ovenfor mindst 50 kvadratkilometer i gennemsnit. Billund, hvor valgstederne i 2017 dækker 77,2 kvadratkilometer, er undtagelsen – her dækker valgstederne det samme område i år som i 2005., Se tal for alle kommunerne i , dette regneark, ., Færre valgsteder, Valgstedernes større opland skyldes, at antallet af valgsteder til valgene har været faldende siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2005, hvor der var 1.842 valgsteder i Danmark ifølge , KMD’s valgsite, og Indenrigsministeriet. Til folketingsvalget i 2007 var der 1.645 og til kommunal- og regionsrådsvalget i år vil der være 1.388 tilbage - 25 pct. færre end i 2005. I forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er antallet af valgsteder dog kun faldet med et enkelt., Nedgangen i valgsteder falder sammen med, at man i 2007 med kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98., Kilde: Danmarks Statistik og KMD’s valgside., Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange valgsteder kommunerne har lukket siden 2005. Ni kommuner har lukket mindst hvert andet valgsted, mens 32 kommuner har det samme antal valgsteder i 2017 som i 2005. I Aarhus Kommune har man i år et valgsted mere end i 2005., Læsø (66,7 pct.), Kerteminde (60,0 pct.) og Lolland (57,9 pct.) kommuner har skåret relativt mest i antallet af valgsteder., Målt i antal valgsteder er den største nedgang sket i Aalborg, hvor der i 2017 er 30 valgsteder færre end i 2005. Derefter følger Lolland med 22 valgsteder færre og Esbjerg med 19 færre. 16 kommuner har mindst ti valgsteder færre ved det kommende kommunalvalg end de havde i 2005., Halvdelen af de små valgsteder forsvundet, Det er særligt de små valgsteder, som ikke længere findes, viser tal for folketingsvalgene fra Danmarks Statistik. Disse valgsteder ligger ofte i tyndt befolkede områder. Antallet af valgsteder med mindre end 500 vælgere er således mere end halveret fra folketingsvalget i 2007 til valget i 2015, og antallet af valgsteder med mellem 500 og 999 vælgere er faldet med omkring en tredjedel. Til gengæld er antallet af valgsteder med mere end 5.000 vælgere steget fra i perioden., Kilde: , Danmarks Statistik, (statistikbanktabellerne FV15S01-10 og FV07S01-10), Danmarks Statistik har tidligere skrevet om , stemmeprocenter, ,, valgte fra lokallister, og kvinder valgt til de forskellige , kommunalbestyrelser, og , partier, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-21-Stor-forskel-paa-hvor-langt-der-er-mellem-valgstederne

Bag tallene

Stigende antal virksomheder har svært ved at rekruttere it-specialister

Antallet af virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, vokser. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik., 25. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Andelen af virksomheder, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, er steget fra 51 til 61 procent på bare ét år., Det viser publikationen , It-anvendelse i virksomheder 2017, , som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag morgen., ”Særligt virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister,” forklarer specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, der er forfatter til rapporten., Blandt virksomheder i denne branche er der 73 procent, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister. Til sammenligning var andelen 64 pct. året før., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Rapporten viser, at andelen af danske virksomheder, der har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad ligger på 42 procent, hvilket er EU’s højeste niveau., Den høje grad af digitalisering skyldes, at danske virksomheder i højere grad gør brug af basisteknologier, end andre europæiske lande gør., Ser man i stedet på brugen af avancerede teknologier som for eksempel Big Data, så er Danmark ikke med helt så langt fremme som andre lande, vi typisk sammenligner os med., Ifølge nyeste tal analyserer 12 procent af danske virksomheder Big Data, mens 19 procent af virksomhederne i Nederlandene analyserer Big Data. , Sammenhæng mellem high tech og ansattes uddannelsesniveau, It-anvendelse i virksomheder 2017, viser endvidere, at der blandt danske virksomheder, er en sammenhæng i mellem brugen af avancerede teknologier og de ansattes uddannelsesniveau., I virksomheder, der anvender avancerede teknologier, har 25 procent af medarbejderne en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 13 procent blandt virksomheder, der ikke anvender avancerede teknologier., Denne forskel skyldes bl.a., at de store virksomheder mest anvender de avancerede teknologier, og generelt har de store virksomheder flere højtuddannede ansatte., Større andel af ansatte med tekniske uddannelser i high tech virksomheder, 20 pct. af de ansatte i virksomheder med avancerede teknologier havde en teknisk uddannelse – dette dækker både over ansatte med erhvervsfaglig – og mellemlang/lang videregående uddannelse. Til sammenligning havde 11 pct. af de ansatte en teknisk uddannelse i virksomheder uden avancerede teknologier., Hvis du ønsker, at vide mere om virksomhedernes anvendelse af it, kan du læse , publikationen, , der også beskriver undersøgelsens afgrænsning og metode. Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Gitte Frej Knudsen via , gfk@dst.dk, eller tlf.: 39 17 31 19. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-25-Stigende-antal-virksomheder-har-svaert-ved-at-rekruttere-it-specialister

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation