Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2541 - 2550 af 3180

    Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

    Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.  , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

    Bag tallene

    100 år med kvindekampdag: Mændene sidder stadig på den politiske magt

    På trods af, at kvindernes internationale kampdag er blevet afholdt i mere end 100 år, er kvinderne stadig i undertal på den politiske scene., 7. marts 2017 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var , mindre end 3 ud af 10 af de valgte byrådsmedlemmer kvinder, . I 2009 og 2005 var situationen stort set den samme., Mest mandsdomineret er byrådssalen i Brøndby, hvor kun to af de 19 rådsmedlemmer er kvinder. Men også i Sønderborg og Thisted er der langt mellem kvinderne. Kun fire ud af henholdsvis 31 og 27 er kvinder i de to jyske kommuner., I 13 af de 98 kommuner var under 20 pct. af de valgte byrådsmedlemmer kvinder i 2013. I 39 kommuner var mellem 20 og 30 pct. af de valgte kvinder. Kun i to kommuner var kvinderne i overtal efter valget i 2013. I Gentofte var 11 ud af 19 kvinder efter valget. I Hillerød er der 14 kvinder og 13 mænd., Selvom kvinderne er undertal er forskellen dog mindre end tidligere. Siden 1909 er andelen af kvinder steget fra under to pct. til omkring 30 pct. ved valgene i 2009 og 2013. Stigningen i kvinders andel af posterne i kommunalbestyrelserne tog fart i 1960’erne og fortsatte frem til valgte i 1989. I 90’erne stagnerede udviklingen omkring 27 pct., inden kvindernes andel i kommunalbestyrelserne igen voksede ved valget i 2009., Anm: Data for kommunalvalget i 1970 mangler., Flest mænd på valg, Blandt de opstillede kandidater er kvinderne også i undertal. Her er kønsfordelingen skævest i Vejen og Thisted, hvor 18 og 19 pct. af de opstillede kandidater var kvinder. På de følgende pladser på listen over kommuner med få kvindelige kandidater følger Vejle, Tønder og Mariagerfjord Kommuner. Og faktisk var ni ud af de ti kommuner med lavest andel kvinder blandt kandidaterne til kommunalvalget i 2013 jyske kommuner. Af de ti ligger kun Nordfyns Kommune ikke i Jylland. Her var 22,2 pct. af kandidaterne kvinder., Samlet for hele landet var 30 pct. af de opstillede kandidater kvinder, og ikke i en eneste kommune var der flere opstillede kvinder end mænd. Tættest på kom kvinderne i Lyndby-Taarbæk Kommune, hvor 44 pct. af de i alt 100 kandidater var kvinder., Christiansborg, Også i Folketinget og i regeringskontorerne er kvinderne underrepræsenteret. I , alle danske regeringer siden 1901 har der været flere mandlige- end kvindelige ministre, . Tættest på kønslighed kom Lars Løkke Rasmussens første regering fra 2009, hvor 42 pct. af ministrene var kvinder. Har var otte ministre kvinder og 11 var mænd. I den nuværende regering er 13 af de 22 ministre mænd, mens ni er kvinder, hvilket svarer til 37,5 pct., Blandt Folketingets medlemmer er kvinderne også i undertal. , Andelen af folketingsmedlemmer, der er kvinder, , er ellers steget stødt fra omkring 1960 til valget 1998. Siden da har kvindernes repræsentation i Folketinget stabilt under 40 pct. I 2011 var 38,9 pct. af de valgte kvinder. Ved , valget i 2015 faldt andelen til 37,1 pct, ., Blandt de opstillede kandidater er udviklingen med stadigt flere kvinder også gået i stå. Udviklingen stoppede ved valget i 1987 og har derefter ligget stabilt omkring 30 pct. Kvindernes andel af opstillede kandidater var størst i 2011, hvor 33,2 pct. af dem på valg var kvinder. I 2015 faldt andelen til 31,3 pct., Også i regionerne er kvinder underrepræsenteret. , 60,5 pct. af de valgte til regionsrådene i 2013 var mænd, . Skævest var fordelingen i Region Syddanmark, hvor 31 af 41 medlemmer var mænd. I Region Nordjylland var kvinderne derimod, som den eneste region i overtal. Her var 22 af de 41 medlemmer kvinder. Det svarer til 53,7 pct.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-07-100-aar-med-kvindekampdag

    Bag tallene

    Bæredygtighed på solidt datagrundlag

    Danmarks Statistik er i gang med en række initiativer, der skal gøre det lettere at måle på FN’s bæredygtighedsmål., 24. februar 2017 kl. 14:30 ,  , I foråret 2017 kommer den danske regering med sit udkast til en handlingsplan for Danmarks opfølgning og implementering af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). De 17 mål danner rammen for, hvordan Danmark sammen med resten af verden skal bevæge sig fremad mod et bæredygtigt samfund både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Regerings handlingsplan kommer derfor også til at danne rammen for, hvordan Danmark – på det statslige og samfundsmæssige niveau – skal arbejde med verdensmålene frem til år 2030., SDG’erne er en udfordring fagligt og aktivitetsmæssigt for nationale statistikorganisationer som Danmarks Statistik. Baseret på erfaringerne fra år 2000 målene (Millenium Development Goals - MDG) er det en klar målsætning, at data til opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål skal være langt bedre, end det var tilfældet med MDG’erne. Med SDG målsætning om at få alle med (leave no one behind) er der behov for detaljerede data af høj kvalitet. Det er afgørende vigtige målsætninger, der stiller krav til kvalitet og omfang af den statistik, der skal produceres., Danmarks Statistik har indtil videre adresseret disse nye behov ved følgende aktiviteter:, Datadækning og formidling i relation til den nationale danske handlingsplan, Danmarks Statistik har deltaget i arbejdet sammen med Udenrigsministeriet og i den interministerielle arbejdsgruppe. Her har vi gennemført en kortlægning af datatilgængelighed i Danmark for opfølgning på de vedtagne globale indikatorer. Endvidere har vi en intensiv dialog med en række større danske erhvervsvirksomheder, NGOer og danske FN-organisationer, som har udtrykt ønske om et tættere samarbejde med Danmarks Statistik om såvel de nationale indikatorer som udviklingen af indikatorer der er særligt relevante i et erhvervsmæssigt perspektiv. Der er for os ingen tvivl om, at der er store forventninger til de muligheder som SDGerne giver for et land som Danmark både hos erhvervslivet og i civilsamfundet., Bedre og billigere data internationalt – promovering af den danske model, For det andet er det en international opgave for det samlede ’statistiksamfund’ at leve op til forventningerne om en datadækning af SDG’erne med veldokumenterede og detaljerede data af høj kvalitet. Danmarks Statistik har fra første færd slået på de datamæssige muligheder i anvendelsen af data fra administrative kilder for at sikre detaljerede data. Gode administrative data er et fundament for god politisk ledelse og god regeringsførelse, og samtidig kan de anvendes til god statistik. Danmark har derfor lige fra starten af det statistiske arbejde på området engageret sig i den High Level Group, der på statistikområdet arbejder med kapacitetsopbygning. Samtidig er vi kommet i kontakt med tre lande, der ønsker at udvikle deres kapacitet til at anvende administrative data i statistikproduktionen; Vietnam, Phillipinerne og Ecuador. Sammen undersøger vi samarbejdsmuligheder og søger om midler til projekter, der kan styrke disse landes statistikkapacitet baseret på administrative data., Praktiske og operationelle globale indikatorer – sikring af at danske interesser tilgodeses, For det tredje er det vigtigt, at SDG målepunkterne og indikatorer bliver så statistik operationelle som overhovedet muligt. Derfor har vi også deltaget i arbejdet med udvikling af målepunkter og indikatorer i den af FN nedsatte Inter Agency Expert Group, der samler nationale statistikbureauer, samt FN organisationer og andre globale organisationer (Verdensbanken, IMF o.lign) om udviklingen på området. Vores involvering i denne gruppe koordineres med Udenrigsministeriet og følges tæt af civilsamfundet og andre aktører involveret i arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-baeredygtighed-paa-solidt-datagrundlag

    Bag tallene

    Alder, indkomst og køn spiller en væsentlig rolle på tandlægebesøg (Rettet 16. oktober 2018)

    Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 22. februar 2017 kl. 9:47 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-22-02-Alder-indkomst-og-koen-spiller-en-vaesentlig-rolle-paa-tandlaegebesoeg

    Bag tallene

    Vi siger ja til hinanden på valentinsdag

    Februar er ikke den klassiske bryllupsmåned. Men skal det ske i februar, vælger mange valentinsdag den 14. februar som deres bryllupsdag, viser tal fra Danmarks Statistik., 14. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 14. februar stikker ud i statistikken over bryllupper i februar måned. I årene fra 2007 til 2015 blev i alt 1.161 par gift på denne dag. Til sammenligning var den næstmest populære dag den 2. februar, hvor 678 par blev viet., Valentinsdag slår ud i , opgørelsen, , selvom ugedage traditionelt betyder meget for, hvornår man vælger at blive gift., Tallene for den 1. til den 28. februar viser, at specielt lørdag og til dels fredag er populære ugedage, når bryllupsdagen skal findes. I de ni år fra 2007 til 2015 blev 5.834 par gift på en lørdag, mens 2.491 par valgte fredag. Den absolut mindst brugte ugedag er søndag. Kun 322 par valgte at blive gift på ugens sidste dag., I de ni år opgørelsen indeholder, faldt valentinsdag på én søndag, en fredag, to lørdage og fem almindelige hverdag. Sammenligner man den 14. februar med den samme dag i ugen før og ugerne efter, sporer man også betydningen af at være gift på valentinsdag., Den 14. februar er med sine 1.161 vielser dobbelt så benyttet som både den 7., den 21. og den 28. februar, hvor henholdsvis 522, 519 og 567 vielser fandt sted., Den klart mest populære dato for et bryllup fra 2007 til 2013 er den 7. september 2013 – eller 7-9-13. På denne dag alene blev 3.136 par gift. Du kan se specielle vielsesdatoer i et regneark nederst på , emnesiden om vielser, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-14-vi-siger-ja-til-hinanden-paa-valentinsdag

    Bag tallene

    Trods Michelin-stjerner falder danskernes forbrug på restauranterne

    Stadig flere danske restauranter kan bryste sig med en eller flere præstigefyldte Michelin-stjerne. Men når det kommer til danskernes lyst til at lægge penge på restaurationer af alle typer, ser billedet mere broget ud., 21. februar 2017 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2006 til 2015 er , husholdningernes gennemsnitlige forbrug på restauranter mv, . faldet med 5,7 pct., hvis man korrigerer for prisudviklingen. Forbruget toppede i 2007 og 2008, men er faldet støt siden., Der er dog stor forskel på, hvor meget , forskellige husstandstyper bruger på restauranter mv, . I 2015 spiste husstande med mindst tre voksne ude for flest penge – 20.100 kr. om året. Derefter fulgte par under 60 år uden børn, som lagde 16.700 kr. om året på mad fra restauranter mv. Enlige ældre over 60 år brugte med 5.200 kr. færrest penge på restauranterne., Hvordan folk bor kan også indikere, hvor meget de bruger på at spise ude. Husstande, som bor i ejerlejlighed og andelsbolig, spiste ude for henholdsvis 16.900 og 16.700 kr. i 2015. Dermed havde husstande i disse boligtyper det højeste forbrug på restauranter, cafeer, fastfood mv. I den anden ende af skalaen ligger personer, der bor i et lejet hus. De brugte kun 7.100 kr. i 2015 på restauranter mv., Mellem landsdelene er der også forskel, . I Region Hovedstaden betalte husstandene i gennemsnit 16.800 kr. for at spise ude i 2015. I Region Midtjylland gik 7.700 kr. af det gennemsnitlige husholdningsbudget i 2015 til restaurationsbranchen., Ser man i stedet på, hvem der bruger størstedelen af sit samlede forbrug på restauranter slår personer, der bor i et lejet værelse ud. Selvom denne gruppe kun brugte 10.300 kr. på mad udefra i 2015, brugte de med 10,3 pct. klart den største del af deres samlede forbrug på restaurationer., I forhold til andre varer er det i øvrigt blevet relativt dyrere at gå på restaurant. Forbrugerprisindekset er steget med 18,1 pct. fra januar 2006 til januar 2016, mens indekset for restaurationer mv. er steget med 28,1 pct. i samme periode. , På trods af det faldende forbrug og de stigende priser er antallet af , beskæftigede i restaurationsbranchen , steget jævnt fra 66.700 beskæftigede i 2008 til 87.000 i 2015. Disse tal omfatter ud over restaurationer, cafeer og fastfood også bl.a. catering og værtshuse., Yderligere information: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-21-Trods-Michelin-stjerneregn-falder-danskernes-forbrug-paa-restauranterne

    Bag tallene

    Her bor flest personer uden dansk oprindelse

    I to postnumre i Danmark bor flere indvandrere og efterkommere heraf end personer med dansk oprindelse, viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik. På baggrund af denne udvikling har Folketinget i dag en debat om indvandring på dagsordenen efter forespørgsel fra Dansk Folkeparti., 7. februar 2017 kl. 15:38 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , 2660 Brøndby Strand er det postnummer i landet, hvor indvandrere og efterkommere udgør den største andel af borgerne. Ud af 14.754 borgere har 7.254 dansk oprindelse, mens 7.500 borgere er enten indvandrere eller efterkommere, der er født i Danmark. Dermed har 51 pct. af borgerne i Brøndby Strand ikke dansk oprindelse., Også i 5240 Odense NØ udgør indvandrere og efterkommere lidt mere end halvdelen. Her har 8.645 borgere dansk oprindelse, mens 8.749 borgere er enten indvandrere eller efterkommere, hvilket afrundes til at udgøre 50 pct., Som nummer tre på listen, over postnumre hvor indvandrere og efterkommere udgør en stor andel af befolkningen, er 8220 Brabrand. Her bor i alt 20.427 borgere, hvoraf 9.052 borgere er indvandrere eller efterkommere, hvilket svarer til 44 pct., I fjerde kvartal 2016 var der 568.952 indvandrere og 169.050 efterkommere i Danmark, i alt 738.002 borgere uden dansk oprindelse. Dermed udgør efterkommere 23 pct. af gruppen indvandrere og efterkommere, mens indvandrere udgør de resterende 77 pct., Postnumre med mange etniske danskere, I den anden ende af skalaen finder man postnumre som 9970 Strandby i Nordjylland og 6091 Bjert uden for Kolding, hvor personer med dansk oprindelse udgør 98 pct., For at blive defineret som person med dansk oprindelse i denne opgørelse, skal mindst én af forældrene være født i Danmark og være dansk statsborger. Det vil sige, at en borger der på et givent tidspunkt har været klassificeret som efterkommer, kan komme til at blive klassificeret som person med dansk oprindelse på et senere tidspunkt, hvis mindst én af personens forældre er født i Danmark og opnår dansk statsborgerskab og samtidig opgiver tidligere udenlandske statsborgerskab., Torsdag den 9. februar mødes Folketinget for at førstebehandle et nyt lovforslag om maksimalt at tildele statsborgerskab til 1.000 ansøgere om året. , Definition af indvandrere og efterkommere, Ser man på Brøndby Strand, så indeholder andelen på 51 pct. både indvandrere og efterkommere. Indvandrere defineres som personer født i udlandet, hvortil ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark., Efterkommere er derimod personer født i Danmark, hvortil ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark., Dataudarbejdelse:, Jens Bjerre og Amy Frølander, Befolkning og Uddannelse, Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-07-Her-bor-flest-personer-uden-dansk-oprindelse

    Bag tallene

    1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

    Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956,  , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

    Bag tallene

    Fakta om udgifter til velfærd

    Her får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i., 24. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kr., så bruger Danmark 437 kr. på , social beskyttelse, , der dermed er den tungeste af det offentliges , ti overordnede udgiftsposter, . Social beskyttelse består bl.a. af udgifter til , alderdom , (161 kr.), , invaliditet , (87 kr.), , familier og børn , (86 kr.) og , arbejdsløshed , (44 kr.). , De beskrevne poster er hovedkategorier, klik her for at se alle underkategorier fx politi, folkeskoler og hospitalstjenester m.fl., Offentlige udgifter skaleret til 1.000 kr. 2017, Kilde: Danmarks Statistik: , www.statistikbanken.dk/OFF29, Offentlige udgifter i 2017 fordelt efter formål. Skaleret til 1.000 kr. , Kilde: Danmarks Statistik: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Udgifter til , social beskyttelse , dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Den næstetungeste overordnede udgiftspost er , sundhedsvæsen, , hvortil det offentlige har 164 kr. i udgifter. Herunder ligger udgifter til , hospitalstjenester og ambulant behandling, , der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 23 kr. Også udgifter for 11 kr. til , medicinske produkter, apparater og udstyr , hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter., Den fulde gennemgang af det offentliges forbrug af 1.000 kr. kan findes her., Hvis der var 1.000 kr. i "skattekisten", hvor kom de så fra?, Men hvor kommer skattekronerne egentlig fra? Hvis det offentliges indtægter skaleres ned til 1.000 kr., så ville 534 kr. stamme fra , personlige indkomstskatter, , som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten., Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 216 kr. , De beskrevne poster er hovedkategorier. Se alle underkategorier i absolutte tal samt omregnet til 1000 kr. her. , Skatter og afgifter skaleret til 1.000 kr. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SKAT, Afgifter af , specielle varer, , , specielle transaktioner , og , specielle tjenester , udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville 91 kr. således stamme fra disse tre afgifter., De tre specielle afgifter omfatter blandt andet , registreringsafgift af motorkøretøjer, , som alene udgør 20 kr. for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten., Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som , vægtafgifter, , , vejbenyttelsesafgift , og , miljøbidrag af biler, . Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 12 kr. , Den fulde gennemgang af det ’skattekisten’ kan findes her. , Hvis de offentligt fuldtidsansatte var 1.000 personer, hvor var de så ansat?, Hvis alle offentlige fuldtidsansatte blev nedskaleret til 1.000 personer, så ville 323 arbejde med , social beskyttelse, . Denne gruppe dækker b. la. , alderdom, , , invaliditet, , , familier og børn , og , arbejdsløshed, . , Næst flest, 257 personer, ville arbejde inden for , sundhedsvæsen, , altså på hospitaler og i det offentlige sundhedsvæsen herunder dele af det kommunale pleje- og omsorgsområde. , Offentligt ansatte nedskaleret til 1.000 personer 2. kvt. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OBESK4, I tredje kvartal 2018 var der 717.500 offentligt fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Antallet af offentligt beskæftigede er vokset med 5.900 fuldtidsbeskæftigede siden første kvartal 2017, hvor antallet af offentligt ansatte var på sit laveste niveau siden 2008.  , Stigningen har primært fundet sted inden for områderne , social beskyttelse, (3.600 fuldtidsbeskæftigede) og , generelle offentlige tjenester , (2.200 fuldtidsbeskæftigede). , Antallet af offentligt ansatte toppede i andet kvartal 2010, hvor 746.500 personer var fuldtidsbeskæftigede i , offentlig forvaltning og service, . Fra toppen i andet kvartal 2010 til det aktuelle niveau - tredje kvartal 2018 - faldt antallet af offentligt fuldtidsbeskæftigede med 29.000 personer. , Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentligt forvaltning og service, sæsonkorrigeret, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OBESK4, Anm: 2. kvt. 2008 og 2. kvt. 2013 er påvirket af hhv. strejke på social- og sundhedsområdet og lockout på lærerområdet, Det største fald fra statistikkens top i andet kvartal 2010 til tredje kvartal 2018 skete inden for , social beskyttelse, , som er den største gruppe i sektoren , offentlig forvaltning og service, . Her faldt antallet af fultidsbeskæftigede med 22.200 personer. , Sundhedsvæsenet , og , boliger og offentlige faciliteter , var i perioden de eneste grupper, hvor antallet af fuldtidsbeskæftigede ikke faldt. , Sundhedsvæsenet , voksede med 7.100 fuldtidsansatte, mens , boliger og offentlige faciliteter , steg med 100 fuldtidsansatte. , Læs mere om udviklingen her.  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du rette henvendelse til: , Kontakt Jakob Krabbe Nielsen på mail: , jkn@dst.dk, eller telefon: +45 39 17 33 57 (for henvendelser vedr. offentlig udgifter til velfærd). , Kontakt Per Svensson på mail: , psv@dst.dk, eller telefon: +45 39 17 34 53 (for henvendelser vedr. skat og afgifter)., Kontakt Lars Peter Smed Christensen på mail: , lpc@dst.dk, eller telefon: +45 39 17 30 46 (for henvendelser vedr. beskæftigede i offentlig forvaltning og service).

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-16-fakta-om-udgifter-til-velfaerd

    Bag tallene

    Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark

    Her kan du få et overblik over vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Deres opholdsgrundlag, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet., 20. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 13,3 pct. af befolkningen i Danmark var i starten af 2018 enten indvandrere eller efterkommere. I absolutte tal er her tale om 591.678 indvandrere og 178.719 efterkommere., 58 pct. af indvandrerne og 84 pct. af efterkommerne i Danmark kommer fra ikke-vestlige lande, dvs. lande uden for , EU/EØS-samarbejdet m. fl, .  Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tæller i alt 493.468 personer., Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst pr. 1. januar 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , Indvandrere i Danmark 2018, Se hvordan de forskellige indvandrer- og efterkommergrupper fordeler sig på oprindelsesland i publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, s. 13 tabel 1.3 samt s. 16 tabel 1.4., Faktaboks indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Indvandrere fra Syrien og Irak søger beskyttelse mens kinesiske og indiske indvandrere uddanner sig og arbejder, Opdeler man de ti største ikke-vestlige indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996 efter opholdsgrundlag – altså grunden til, de er kommet til Danmark – ser man, at indvandrere fra Syrien, Irak, Afghanistan og Iran i høj grad opholder sig i landet, fordi de har søgt asyl., Den største indvandrergruppe efter 1996 er syrerne, som tæller 34.619 personer. Her er 97 pct. af de indvandrede efter 1996 kommet til Danmark enten som flygtninge (57 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Den næststørste gruppe er irakere, som tæller 16.233 personer. Indvandrere med irakisk oprindelse kom i 49 pct. af tilfældene til landet som flygtninge og 44 pct. som familiesammenførte. Afghanske indvandrere efter 1996 tæller 12.378 personer og fordeler sig på 55 pct. flygtninge og 41 pct. familiesammenførte., Ikke-vestlige indvandrere fordelt efter opholdsgrundlag 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 1.10, Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke tilgængelig for årene før 1997., Fordelingen af opholdsgrundlag ser noget anderledes ud for indvandrere fra fx Kina og Indien. Således er 34 pct. af de kinesiske indvandrere (10.356 personer i alt), i landet for at arbejde, og yderligere 34 pct. er her for at uddanne sig. Blandt de 9.369 indiske indvandrere er 76 pct. i landet for at arbejde, mens 10 pct. er her for uddannelse., Vestlige indvandrere er kommet til Danmark for at arbejde, Kigger man på indvandrere fra vestlige lande indvandret efter 1996 er størstedelen – uagtet oprindelse - kommet til Danmark for at arbejde. Blandt Danmarks største vestlige indvandrergruppe – polakkerne (33.889 personer) – var 60 pct. af de indvandrede her for at arbejde og 9 pct. var her for at uddanne sig., Vestlige indvandrere fordelt efter opholdsgrundlag 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 1.9, Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke tilgængelig for årene før 1997., Store forskelle på beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere, Der er stor forskel på de ikke-vestlige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Ser man på de store ikke-vestlige indvandrergrupper fra Syrien og Irak har de beskæftigelsesfrekvenser, der er under 50 pct. for både mænd og kvinder, mens indvandrere fra Afghanistan har beskæftigelsesfrekvenser på 57 pct. for mænd og 30 pct. for kvinder. , Læs mere om, hvordan opholdsgrundlag afspejler sig i indkomstfordeling her, ., Beskæftigelsesfrekvens for 30-64-årige i de 15 største ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 2.5, Anm: Fokus er indsnævret til at omfatte 30-64-årige indvandrere. Det skyldes først og fremmest et ønske om at sortere de store grupper af unge studerende med midlertidigt ophold i Danmark fra. De fylder meget for nogle oprindelseslande og lidt for andre., Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra Kina ligger på henholdsvis 69 pct. for mænd og 63 pct. kvinder. Den relativt høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at en del indvandrere fra Kina opholder sig i Danmark for at arbejde. Mange indiske indvandrere opholder sig også i Danmark for at arbejde. Men blandt de indiske indvandrere er der en større forskel mellem kønnene, idet kvinderne har en forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens på 48 pct. mod mændenes, der ligger på 77 pct., Overordnet set er differencen mellem, hvor mange ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse, der er i beskæftigelse, blevet mindre de sidste 20 år. I 1995 var der 40 procentpoints forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem mandlige ikke-vestlige indvandrere og mænd af dansk oprindelse. Der var 44 procentpoints forskel for kvindernes vedkommende. Fra 1996-2016 er forskellen i beskæftigelsesfrekvens for mændenes vedkommende faldet med 18 procentpoint og er nu 22 procentpoint. For kvinderne faldt forskellen i beskæftigelsesfrekvens med 16 procentpoint og var i 2016 28 procentpoint. , Se her hvilke brancher indvandrere i Danmark typisk arbejder i, ., De vestlige indvandrere har højere beskæftigelsesfrekvens end de ikke-vestlige indvandrere. Se beskæftigelsesfrekvenser for vestlige indvandrere i publikationen ”, Indvandrere i Danmark 2018, ” s. 40 tabel 2.2., Halvdelen af asyl-indvandrede har grundskole som højeste uddannelse, Sammensætningen af indvandreres uddannelsesniveau varierer, alt efter hvilket opholdsgrundlag de har. Eksempelvis har indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag ofte lange uddannelser. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte beløbsordning og positivliste tilgodeser højt kvalificerede udlændinge med lange uddannelser og forholdsvis høj erhvervsindkomst, når der udstedes opholdstilladelser., Således har 49 pct. af indvandrerne med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse. Det tilsvarende niveau blandt personer med dansk oprindelse er 12 pct., Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag er den gruppe, hvor færrest har en erhvervskompetencegivende uddannelse, 1, .  50 pct. af indvandrerne med asyl som opholdsgrundlag har grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens kun 6 pct. har en lang videregående uddannelse., En femtedel af gruppen har en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse med sig (21 pct.), hvilket er en lavere andel end de andre indvandrergrupper illustreret i nedenstående figur., 1 , Med erhvervskompetencegivende uddannelser forstås uddannelser ud over grundskole- og gymnasieniveau., Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 3.2, For såvel 25-64-årige personer med dansk oprindelse samt vestlige og ikke-vestlige indvandrere med enten en dansk og en udenlandsk uddannelse, er der en generel tendens til højere beskæftigelse for stigende uddannelsesniveau. Eksempelvis havde mandlige 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere, der kun har afsluttet en dansk grundskoleuddannelse en beskæftigelsesfrekvens på 55 pct. i 2016, Modsat lå beskæftigelsen på 79 pct. blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en lang videregående uddannelse i Danmark., Læs mere om indvandrere, uddannelse og beskæftigelse i , Indvandrere i Danmark 2018 kapitel 3, ., Flest unge begår kriminalitet, Kriminalitet bliver i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre. Og det gælder uanset, om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Fx blev 1,8 pct. af unge mænd i alderen 20-24 år fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven i 2016. Til sammenligning var det fx kun 0,3 pct. af de 55-59-årige mænd., Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der generelt er en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet. Fx er 5,7 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2016. For efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel på 2,0 pct. og for mænd med dansk oprindelse på 1,5 pct., Større andel af efterkommere end af indvandrere er dømt, Både blandt mænd med vestlig og med ikke-vestlig oprindelse er der generelt en større andel af efterkommerne end af indvandrerne, der er blevet fundet skyldig i kriminalitet, uanset arten af kriminaliteten., Billedet er nogenlunde tilsvarende for kvindernes vedkommende. Dog er der ikke den store forskel i andelen, der er dømt for straffelovskriminalitet mellem kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande., Kriminalitetshyppigheder for mænd. Straffelov. 2016, Kriminalitet hænger ofte sammen med alderssammensætningen i en gruppe samt familiens uddannelsesniveau, indkomst og socioøkonomiske status. Danmarks Statistik har udarbejdet forskellige kriminalitetsindeks, der viser, hvordan enkelte befolkningsgruppers kriminalitet påvirkes, når der korrigeres for disse forhold. , Læs mere om dette i Indvandrere i Danmark 2018 s.107, ., Halvering af andel som har fået dom som 18-årig, Kriminaliteten i Danmark er generelt faldende og andelen af personer, der som 18-årige var dømt efter straffeloven er væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det gælder både for personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere., Kumuleret andel 18-årige mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 kap. 6.3 ”Fødselsårgange”, Anm: Der tages udgangspunkt i fødselsårgangene fra og med 1987, da antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse årgange vurderes at være store nok til, at der meningsfuldt kan foretages opgørelser på dem. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er for alle årgangenes vedkommende af så begrænset størrelse, at det er valgt ikke at lave opgørelser for dem., Blandt de ikke-vestlige indvandrere, som er født i 1987, havde 28 pct. fået en eller flere domme, da de fyldte 19 år, denne andel er for 1997-årgangen faldet til 14 pct. - altså en halvering., Også for de ikke-vestlige efterkommere er der sket fald i årgangens kriminalitet. 24 pct. af de ikke-vestlige efterkommere født i 1987 havde en eller flere domme, da de fyldte 19 år, dette tal var for 1997-årgangen faldet til 15 pct. For personer med dansk oprindelse er der sket en halvering fra 10 pct. til 5 pct. i perioden.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-18-fakta-om-indvandrere-og-efterkommere-i-danmark

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation