Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2581 - 2590 af 3183

    Hver tredje dansker laver frivilligt arbejde

    Det frivillige idrætsarbejde står stærktest i Region Syddanmark og Midtjylland, mens frivilligt socialt arbejde trives bedst i Hovedstaden og Nordjylland. , 29. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hver 3. voksne dansker over 16 år har på landsplan de sidste tre måneder givet deres arbejdskraft gratis væk som frivillige i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv., Men de frivillige indsatsområder lever ikke lige godt i alle landets egne, og der er store regionale forskelle på, hvilke områder danskerne lægger deres frivillige timer i. , Bedst lever idrætsfrivilligheden i Region Syddanmark og Midtjylland, hvor området tager hele 36 og 31 pct. af de voksne frivillige medarbejdere mod et landsgennemsnit på 27 pct. Region Hovedstaden ligger i bund på idrætsfrivillighed. Her går 18 pct. af de frivillige kræfter til området. , Til gængæld fylder det sociale område, fx lektiehjælp til udsatte børn og indsats i ghettoområder, relativt mest i Region Hovedstaden og Nordjylland med beslag på hhv. 17 og 15 pct. af de frivillige kræfter mod 13 pct. på landsplan. Mindst fylder det sociale område i Region Sjælland med 9 pct. , Udvalgte frivillighedsområders andel af regionens samlede frivillige arbejde, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen1. kv. 2019, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder , Et andet område, hvor der er regionale forskelle på den frivillige indsats, er kulturområdet, som fx dækker over frivillighed på biblioteker og kulturinstitutioner., Denne post fylder relativt mest i Region Syddanmark og Hovedstadens frivillige regnskab, hvor det står for 14 og 13 pct. af de frivillige kræfter, mens kulturområdet fylder mindst i Region Nordjylland og Midtjylland med 8 pct. , Lang de fleste frivillige (79 pct.) arbejder på et enkelt indsatsområde, mens 15 pct. er aktive på to områder. Hver tyvende frivillige udøver frivilligt arbejde på flere end to indsatsområder. , Mænd er idrætsfrivillige og kvinder hjælper socialt udsatte, Overordnet set, så laver mænd og kvinder lige meget frivilligt arbejde. Der er dog forskelle på, i hvilke slags foreninger, de ligger deres kræfter. , 33 pct. af de voksne mænd, som havde været frivillige i månederne op til 1. kvartal 2019, havde således været det på idrætsområdet. Her lagde 22 pct. af kvinderne deres frivillige indsats. , Kvinderne involverer sig til gengæld i højere grad i socialt arbejde og på skole- og institutionsområdet, hvor hhv. 16 og 12 pct. af de frivillige kvinder lagde deres indsats. , For mændenes vedkommende var det 9 pct. der lagde deres frivillige kræfter på socialområdet og 7 pct., som involverede sig på skole- og institutionsområdet.  , Mænd og kvinders arbejde på udvalgte frivillighedsområder, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder.,   , Sådan ser den mest og mindst frivillige dansker ud, den mest frivillige dansker, • , Er 65-74 år gammel – 41 pct. frivillige, • Har en lang videregående uddannelse eller Ph.d. – 38 pct. frivillige, • Kommer fra et tyndt befolket område – 35 pct. frivillige, • Kommer fra Syddanmark eller Midtjylland – 36 og 35 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, • Er de 25-34 årige og 16-24-årige og med hhv. 28 og 29 pct. frivillige, • Kommer fra Region Hovedstaden – 29 pct. frivillige, • Har en grundskoleuddannelse, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse med 31 pct. frivillige, • Kommer fra et tætbefolket område – 31 pct. frivillige,  , Kilde:  , Kulturvaneundersøgelsen 1. kv. 2019,  , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, • I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  Svarpersonerne er 16 år og opefter. , • Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden de seneste tre måneder samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , • Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , • Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,  , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-08-hver-tredje-dansker-laver-frivilligt-arbejde

    Bag tallene

    Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014

    Siden 2002 er antallet af registrerede personskader i færdselsuheld faldet fra 50.000 til 35.000 i 2017. Særligt skader på hoved og hals er der blevet færre af. Men den faldende tendens gik i stå i 2014., 11. september 2018 kl. 10:25 , Af , Magnus Nørtoft, I 2002 registrerede politi, skadestuer og sygehuse tilsammen over 50.000 personskader i færdselsuheld. Det er det højeste antal siden 2001, hvor Danmarks Statistik første gang registrerede skader på skadestuer og sygehuse. Siden da er antallet af skader i færdselsuheld generelt blev færre år for år. Men fra 2014 og frem har antallet af personskader ligget stabilt på omkring 35.000., Siden 2002 er antallet af tilskadekomne faldet relativt mest blandt , andre trafikanter, , fx knallerter, fodgænger, motorcykler og lastbiler. Her kom 56 pct. færre til skade i 2017 end i 2002. Blandt personbiler var faldet 26 pct., mens 20 pct. færre kom til skade på cykel. I 2017 kom 16.300 til skade på cykel, 13.000 kom til skade i bil og 5.400 andre trafikanter kom til skade i færdselsuheld.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke , Særligt antal skader på hoved og hals er faldet, Den del af kroppen, der er mest udsat for skader ved trafikuheld, har ændret sig siden 2002. I 2002 var de mest udsatte legemsdele hoved og hals. I 2017 var det skulder, arm og hånd. Ændringen skyldes et kraftigt fald i skader på hoved og hals fra over 15.000 i 2002 til under 8.000 i 2017. I samme periode er antallet af skader på skulder, arm og hånd blot faldet fra 12.000 til knap 10.000., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke, Bilister slår hoved og hals - cyklister kommer til skade over hele kroppen, Både blandt bilister og cyklister er antallet af skader på hoved og hals faldet kraftigt siden 2002, mens faldet i de andre skadestyper er mindre., ”For cyklisternes vedkommende kan det store fald skyldes, at en større andel af cyklisterne kører med cykelhjelm nu end tidligere,” siger fuldmægtig, Henning Christiansen, med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling.,  , Typen af skader er forskellig for bilister og cyklister. Generelt er antallet af skader på skulder, arm og hånd samt hofte, ben og fod højere blandt cyklister end blandt bilister. Omvendt pådrager flere bilister sig såkaldt øvrige skader end cyklister., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke, Flest unge kommer til skade i trafikken , Både i 2002 og i 2017 kom flest unge til skade i trafikken. Omkring en fjerdedel af de tilskadekomne var 15-24 år, mens cirka 18 pct. var 25-34 år og 14 pct. var 35-44 år. Generelt falder antallet af skader, jo ældre aldersgrupperne er. Det hænger for de ældre aldersgrupper bl.a. sammen med, at der er færre personer i disse grupper., I forhold til 2002 kom relativt flere i de ældre aldersgrupper til skade i trafikken i 2017. Andelen, der kom til skade under 45 år, var mindre i 2017 end i 2002, mens andelen af personerne, der kom til skade, som var over 44 år var større i 2017 end i 2002. Denne udvikling er ikke korrigeret for udviklingen i befolkningens alderssammensætning., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke, Flest trafikulykker sker om eftermiddagen, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 18 sker der relativt mange trafikuheld. I 2017 var antallet med 231 uheld højest i timen fra 15 til 16., Tallene for tidspunkt på ulykkerne dækker trafikuheld, men ikke tilskadekomne, og kun de uheld, som politiet har registreret. I 2017 drejede det sig om 2.789 uheld. Tallene tidligere i artiklen omhandler tilskadekomne i trafikuheld, som myndighederne tilsammen registrerede, og altså ikke antallet af trafikuheld., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader , registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse., Færrest uheld om vinteren, Antallet af trafikuheld svinger over året, så færrest kommer til skade i vintermånederne og flest i månederne fra maj til oktober med et fald i juli. I 2017 var antallet med 162 uheld lavest i februar og med 272 højest i maj og august med oktober som den måned med tredje flest trafikuheld (271)., ”De færre uheld om vinteren kan skyldes, at færre cykler og kører på motorcykel om vinteren og derfor i mindre omfang kommer til skade ved uheld, mens de få uheld i juli kan skyldes, at mange er på ferie i denne måned,” siger fuldmægtig, Henning Christiansen, Danmarks Statistik. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/uheld4,  , Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader , registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse., Spørgsmål til tallene i denne artikel kan rettes til fuldmægtig, Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-11-faldet-i-personskader

    Bag tallene

    Mere end hver tredje studerende flytter efter uddannelse

    Studerende på bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser flytter relativt ofte efter deres studieplads, mens studerende på erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser flytter relativt sjældent. , 3. september 2018 kl. 14:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 påbegyndte knap 56.000 personer for første gang et studie med semesterstart i august eller september.  Ud af disse flyttede 20.121 i 2. halvår 2017, hvilket svarer til 36 pct., Bacheloruddannelserne havde den største tilgang af studerende og optog 34 pct. af alle nystartede studerende, der begyndte i august eller september 2017. Bachelorstuderende stod samtidig for 54 pct. af alle flytninger i 2. halvår 2017., I forhold til det samlede antal nystartede studerende flyttede bachelorstuderende altså forholdsvis ofte sammenlignet med studerende fra de øvrige uddannelser. Dette kan ses af differencen mellem andelen af studerende og andelen af flytninger. En negativ difference viser, hvilke uddannelser relativt flest studerende flyttede efter i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Anm: Opgørelsen tæller kun studerende, som første gang påbegyndte en uddannelse i august/september 2017., Erhvervsuddannelser havde modsat bacheloruddannelserne den største positive difference mellem andelen af studerende, der begyndte studie og deres andel af flytninger. Erhvervsuddannelserne optog 33 pct. af alle de nybegyndte studerende og stod for 12 pct. af de studerendes flytninger i 2. halvår 2017., 14 procent flytter over Storebælt, De 20.121 personer, der flyttede efter studie i 2. halvår 2017, flyttede 23.585 gange i perioden, hvilket betyder, at nogle studerende flyttede flere gange. , 3306 flytninger gik på tværs af Storebælt, hvilket svarer til 14 pct. af flytningerne, mens 15.823 flytninger gik på tværs af kommuner, hvilket svarer til 67 pct. af flytningerne.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Af de 3306 flytninger over Storebælt gik flest fra Jylland og Fyn til Sjælland og Hovedstaden – altså fra vest til øst. 1997 af Storebæltsflytningerne gik fra vest til øst, mens 1309 gik fra øst mod vest. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Region Syddanmark sender studerende til Hovedstaden, Når turen gik over Storebælt, så gik den oftest til Hovedstaden, som er den eneste region, der havde en positiv nettotilflytning af studerende, når man kigger isoleret på flytningerne over Storebælt. , Region Syddanmark havde den næststørste tilflytning af studerende over Storebælt men havde også en relativ stor fraflytning af studerende. , Dermed endte regionen med at have en negativ nettotilflytning over Storebælt på 343 studerende, hvilket kun blev overgået af Region Sjælland, som endte med minus 347 studerende netto.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt.,  , Region Syddanmark ”eksporterede” især studerende til Region Hovedstaden, hvor studerende fra Region Midtjylland også var stærkt repræsenteret. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt 2. halvår, 2017.  , De studerende, som flyttede i forbindelse med deres studie, var oftest mellem 20 og 24 år gamle. Flest 20-årige (6735) og næst flest 21-årige (6322). , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: De 23.585 flytninger i 2. halvår 2017 blev foretaget af 20.121 personer. Er personer, der er flyttet flere gange blevet et år ældre i mellem 2 flytninger, er de talt med i begge alderstrin., Data til denne artikel er leveret af Henning Christiansen & Susanne Mainz. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at tage kontakt på , hch@dst.dk, /tlf: , 39 17 33 05, eller , sms@dst.dk, /tlf: 3917 3394.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-31-mere-end-hver-tredje-studerende-flytter-efter-uddannelse

    Bag tallene

    Færre potentielle elever til ungdomsuddannelserne udenfor Sjælland

    Antallet af afgangselever i grundskolen er faldet. Men der er stor forskel på, hvor antallet – og dermed de potentielle elever på ungdomsuddannelserne - er faldet relativt mest., 6. april 2018 kl. 12:52 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2010 er antallet af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, som er dem, der står overfor at vælge ungdomsuddannelse, faldet fra 109.400 til 103.000 i 2017., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/uddakt20, Men der er stor forskel på, hvordan elevudviklingen har været forskellige steder i landet. Mens der er blevet flere elever i 9. og 10. klasse i flere kommuner på Sjælland og i Midtjylland, er antallet af elever i 9. og 10. klasse faldet i flere kommuner langs den jyske vestkyst, på Fyn, Lolland, Falster og Bornholm., Antallet af elever er faldet relativt mest fra 2010 til 2017 på Samsø (48 pct.), Læsø (44 pct.), Bornholm (31 pct.), Ærø (30 pct.) og Lolland (22 pct.). I syv kommuner er antallet af elever faldet mere end 20 pct. fra 2010 til 2017. I samme periode er elevtallet i 9. og 10. klasse steget i 14 kommuner og mest i Frederiksberg (19 pct.), Skanderborg (6 pct.), Silkeborg (6 pct.) og Lyngby (6 pct.)., ”I kommuner, hvor antallet af afgangselever i grundskolen er faldet, er der alt andet lige også blevet færre unge mennesker, der potentielt kan søge ind på gymnasier og andre ungdomsuddannelser”, siger Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Udvikling i antal elever i 9. og 10. klasse. 2010-2017, Anm.: I de blå kommuner var antallet af elever i 9. og 10. klasse lavere i 2017 end i 2010. I de orange kommuner var elevtallet højere i 2017 end i 2010. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/uddakt20, Fortsat lavt elevtal , Elevtallet på de lavere klassetrin i 2017 kan give en indikation af, hvordan antallet af potentielle elever på ungdomsuddannelserne vil kunne se ud i fremtiden., For hele landet var antallet af elever på klassetrinene fra 6. til 9. klasse nogenlunde konstant på omkring 68.000 på hvert klassetrin i 2017, hvilket peger på, at antallet af afgangselever fra grundskolen også vil være nogenlunde konstant de næste tre år. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/uddakt20, Men også her er der forskel mellem kommunerne. I 40 kommuner er antallet af elever i 6.-8. klasse i gennemsnit lavere end antallet af elever i 9. klasse. I 56 kommuner er det omvendt og i to kommuner er antallet i 9. klasse det samme som gennemsnittet af de andre klassetrin., "Tendensen her er mindre klar, men ligesom elevtallet i 9. og 10. klasse er faldet i kommunerne langs den jyske vestkyst, ser det alt andet lige ud til, at kommunerne i dette område også i fremtiden har udsigt til et faldende antal afgangselever fra grundskolen", siger Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Gennemsnitligt elevtal i 6.-8. kl. i forhold til 9. kl. 2017, Anm.: I de blå kommuner var antallet af elever i 6.-8. kl. i gennemsnit lavere end antallet af elever i 9. kl. i 2017. I de orange kommuner var det omvendt i 2017. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/uddakt20, Kontakt:, Susanne Mainz Sørensen, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 94, , sms@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-04-06-faerre-potentielle-elever-til-ungdomsuddannelserne-udenfor-sjaelland

    Bag tallene

    Mange naturvidenskabere læser videre, hvor jordbrugsuddannede forlader landet

    21 måneder efter endt lang videregående uddannelse er pædagogisk uddannede og uddannede inden for politi og forsvar i forhold til andre uddannelsesområder oftest i beskæftigelse. Andelen, der læser videre, er størst blandt naturvidenskabsuddannede, og kunstnerisk uddannede har den højeste ledighed, viser tal fra Danmarks Statistik., 5. april 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 16.516 personer afsluttede en lang videregående uddannelse i 2013. 21 måneder efter var 68,3 pct. i beskæftigelse, 7,4 pct. var ledige og 6,9 pct. var i gang med en ny uddannelse fx som ph.d.-studerende., Der er imidlertid forskel på, hvad dimittender fra forskellige uddannelsesområder laver 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Ledigheden var med 14,3 pct. højest blandt dem, der fuldførte en kunstnerisk uddannelse, efterfulgt af dimittenderne fra de humanistiske og teologiske uddannelser, hvor ledigheden var 13,5 pct., I den anden ende af skalaen var ledigheden 0,0 pct. inden for forsvar og politi og 2,3 pct. for dimittenderne fra de sundhedsvidenskabelige uddannelser., Anm: Ikke i befolkningen dækker over udrejste og døde personer. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Hvad dem, som ikke er ledige, foretager sig 21 måneder efter, at de fuldførte, er også forskelligt uddannelsesområderne imellem. Beskæftigelsen er størst indenfor politi og forsvar samt indenfor de pædagogiske uddannelser. Det skyldes, bl.a. at få i disse grupper forlader befolkningen eller på ny er under uddannelse 21 måneder efter, at de dimitterede., For en række af de andre uddannelsesgrupper er det anderledes. Fx er det mere udbredt at uddanne sig yderligere inden for naturvidenskab, hvilket 23,9 pct. af de naturvidenskabelige dimittender var i gang med 21 måneder efter endt lang videregående uddannelse. Indenfor jordbrug, natur og miljø havde 21,9 pct. forladt befolkningen i Danmark 21 måneder efter endt uddannelse, hvilket gjaldt for 11,9 pct. af alle, som fuldførte en lang videregående uddannelse i 2013., Beskæftigelse: Lang videregående uddannelse på niveau med andre uddannelser, 21 måneder efter endt uddannelse er beskæftigelsen en anelse lavere blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer, som har gennemført en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse i 2013., Ledigheden 21 måneder efter endt uddannelse var til sammenligning lidt højere blandt de erhvervsfagligt uddannede end blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer, som fuldførte en mellemlang videregående uddannelse i 2013, var ledigheden lavere end blandt dem med lange videregående uddannelser. , Anm.: Grundskole, gymnasiale- og bacheloruddannelser er ikke med i figuren, da de adskiller sig fra de andre uddannelser ved, at en stor del af dem, der fuldfører, læser videre på en anden uddannelse. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Læs mere om overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kontakt om spørgsmål til tallene:, Specialkonsulent, Susanne Mainz Sørensen, Danmarks Statistik 39 17 33 94, , sms@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-04-05-mange-naturvidenskabere-laeser-videre-hvor-jordbrugsuddannede-forlader-landet

    Bag tallene

    Halvdelen af danskerne er skeptiske overfor øget deling af persondata i det offentlige

    Næsten halvdelen af danskerne synes ikke, at det er positivt, at de offentlige myndigheder deler borgeres persondata for at effektivisere arbejdsprocesser. Det viser en ny undersøgelse lavet af Danmarks Statistik., 11. juni 2018 kl. 15:45 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danskerne er meget delte, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det er godt, at de offentlige myndigheder kan dele borgenes persondata for at effektivisere deres arbejdsprocesser., En ny interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at cirka halvdelen af danskerne siger nej til spørgsmålet om, hvorvidt det er en positiv udvikling, at de offentlige myndigheder deler borgernes persondata for at blive mere effektive. På den anden side svarer stort set lige så mange i samme undersøgelse, at de synes, at det er en positiv udvikling., 3 pct. har ikke taget stilling og svarer ’, Ved ikke, ’., Plads til forbedringer i offentlig myndigheders håndtering af persondata, Selvom flertallet af danskere overordnet er tilfredse med graden af den beskyttelse offentlige myndigheder yder overfor borgernes persondata, mener mange, at der er plads til forbedringer., Næsten en tiendedel af de adspurgte i interviewundersøgelsen svarede, at myndighederne slet ikke passer på borgernes persondata. Tre fjerdedele  svarede, at myndighederne passer på persondata i mindre eller nogen grad. Resten mente, at myndighederne i høj grad passer på persondata., Ser man på svarene opdelt på køn, er der en tendens til, at mændene har lidt stærkere holdninger til spørgsmålet end kvinder. Man ser i hvert fald, at de to ydrekategorier ’, I høj grad, ’ og ’, Slet ikke, ’ samlet optager over en fjerdedel af mændenes svar, mens det kun er tilfældet for under en femtedel af kvindernes., Få kender samtykkealderen for datadeling, Interviewundersøgelsen havde også fokus på danskernes kendskab til lovgivningen vedrørende datadeling. Et af spørgsmålene gik på, hvor gammel man skal være for at give en offentlig myndighed lov til at bruge eller dele ens persondata. I spørgsmålet havde deltagerne fem svarmuligheder, hvor af et var ’Ved ikke’ og de andre var aldrene 13, 16, 18 og 21 år. Det korrekte svar var 16 år, hvilket cirka en tiendedel svarede Langt de fleste (over tre fjerdedele) svarede 18 år. Bemærk: , Efter undersøgelsen blev lavet, er alderen blevet sænket til 13 år., Med eventen ’ Datadeling: Truer effektivisering borgerens datasikkerhed?’ tager Danmarks Statistik datadeling op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Debatten foregår fredag 15. juni kl. 13.30 til 14.30 i telt J31. , Læs mere her, ., Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-11-halvdelen-af-danskerne-er-skeptiske-overfor-oeget-deling-af-persondata-i-det-offentlige

    Bag tallene

    Danmarks vareimport fra Grønland er præget af fisk og havdyr (opdateret)

    Danmark importerede for 3,5 milliarder kroner fisk, rejer og krebsdyr fra Grønland i 2018. Det er 96 pct. af den samlede vareimport fra Grønland., 16. marts 2018 kl. 7:30 - Opdateret 21. juni 2019 kl. 14:07 , Af , Magnus Nørtoft, Varehandelen mellem Grønland og Danmark er steget siden 2008 og udgjorde 6,9 mia. kr. i 2018. Importen fra Grønland er steget mere end eksporten, og i 2016 oversteg importen eksporten, hvilket resulterede i et handelsunderskud overfor Grønland  i 2017 og 2018.,  , Varehandel mellem Danmark og Grønland, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Danmark importerede for 3,6 mia. kr. varer fra Grønland i 2018. 3,5 mia. kr. eller 96 pct. af importen var fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf. I denne kategori udgør frosne rejer, frosset fladfisk og tilberedte krebsdyr de største andele og tilsammen 73 pct. af den samlede import fra Grønland., En stor del af disse varer eksporterer Danmark dog igen videre til andre lande. , Import fra Grønland i mio. kr. 2018, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Eksporten af varer fra Danmark til Grønland er mere forskelligartet. Af i alt 3,3 mia. kr. udgjorde metalvarer samt kød og kødvarer de største varegrupper, som Danmark eksporterede til Grønland i 2018., Kontakt om varehandel med Grønland:, Fuldmægtig, Katja Overgaard, 39 17 31 67, , kao@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-16-danmarks-vareimport-fra-groenland-er-praeget-af-fisk-og-havdyr

    Bag tallene

    Stigende andel store virksomheder øger investeringer i IT-sikkerhed

    Især blandt de største danske virksomheder stiger andelen, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, og det er særligt tydelig i informations- og kommunikationsbranchen., 16. maj 2018 kl. 14:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Andelen af danske virksomheder, der øger deres investeringer i IT-sikkerhed, stiger fra år til år. Det viser opgørelser fra undersøgelsen IT-anvendelse i virksomheder. Andelen er steget mest i de største virksomheder. Både for virksomheder med 100 til 249 ansatte og virksomheder med over 250 ansatte er andelen steget med fem procentpoint fra 2016 til 2017., Ser man på udviklingen opdelt på brancher, ser man en stigning på tværs af brancher med undtagelse af branchen bygge og anlæg, hvor andelen er gået tilbage med fire procentpoint. Stigningen er mest markant i branchen information- og kommunikationsbranchen, hvor andelen af virksomheder, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, er steget med 10 procentpoint fra opgørelsen i 2016 til opgørelsen i 2017., Brud på IT-sikkerheden, Når man ser på andelen af virksomheder, som oplevede et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016, kan man se, at det er blandt de største virksomheder, at flest blev ramt. Ud af landets virksomheder med over 250 ansatte blev 30 procent ramt af et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016. Andelen falder i takt med antallet af ansatte i virksomhederne. Ser man på det brancheopdelt, var der på tværs af brancherne en nogenlunde jævn fordeling af virksomheder, der oplevede brug på IT-sikkerheden. Andelen var størst i brancherne industri mv. (14 procent) og erhvervsservice (13 procent) og mindst i bygge og anlæg (9 procent)., Mere end 90 procent af store virksomheder har retningslinjer for IT-sikkerhed til medarbejderne, Virksomheder med over 250 ansatte har i størst grad retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse til medarbejdere. Blandt disse virksomheder er det tilfældet for mere end 90 procent. Ser man på virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, er det lige over 50 procent af virksomhederne, der har den type retningslinjer. Opgjort på brancheniveau er retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse for medarbejderne mest udbredt inden for branchen information og kommunikation. Bygge og anlæg er den branche, hvor færrest virksomheder har de nævnte retningslinjer., Specialkonsulent Gitte Frej Knudsen har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål vedrørende data, er du velkommen til at kontakte hende på mail , gfk@dst.dk, eller telefon 39 17 31 19., Har du lyst til at læse mere om IT-anvendelse i virksomheder, kan du finde , den nyeste publikation på området her, .,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-16-stigende-andel-store-virksomheder-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

    Bag tallene

    Flere jyske familier køber ekstra bil (Rettet 14. marts)

    Andelen af danske familier med bil til rådighed er kun steget en smule de seneste otte år. Stigningen skyldes især, at andelen af familier med to biler eller flere er blevet større., 14. februar 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher,  Rettet 14. marts kl. 13.28: Der var desværre en fejl i slutningen af første afsnit. Fejlen er rettet og rettelsen er markeret med rødt. , Omkring 60 procent af danske familier har en eller flere biler til rådighed, og sådan har det være i godt et årti. Sammenligner man 2009 med 2017, er andelen af danskere med bil steget et enkelt procentpoint. Ser man på andelen af familier med to eller flere biler til rådighed, er den dog steget med tre procentpoint i samme periode. Udviklingen i andelen af familier med to eller flere biler ændrer sig ganske meget afhængigt af, hvilken kommune bilejerne bor i. De tre steder, andelen er steget mest fra 2009 til 2017, er Rebild Kommune (7,5 procentpoint), Lemvig Kommune (7,0 procentpoint) og Vesthimmerlands Kommune (6,7 procentpoint). I den modsatte ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med -1,0 procentpoint, Gentofte Kommune med -0,7 og København med 0,2 procentpoint. I perioden er der altså sket en forskydning, så andelen af familier med to eller flere biler er steget, mens andelen af familier med én bil er faldet. Bemærk yderligere, at stigningen dækker over, at der var væsentlige forskelle mellem landsdelene i udgangspunktet. Blandt andet var andelen af familier i Nordsjælland med , to, eller flere biler 20,2 procent i 2009, mens den i samme år var 15,4 procent i Vestjylland., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Andelen af familier med bil falder mest i sjællandske kommuner, Som tidligere nævnt er andelen af danskere med bil (en eller flere) til rådighed steget med et procentpoint mellem 2009 og 2017. Men også her er der ganske stor variation afhængigt af, hvilken kommune man ser på. De største stigninger i andelen af familier med bil ses i Fanø Kommune (5,8 procentpoint), Læsø Kommune (4,6 procentpoint) og Morsø Kommune (4,0 procentpoint). Udviklingen er gået i den anden retning i en række kommuner, og i Egedal Kommune er andelen af familier med adgang til en eller flere biler faldet med 2,0 procentpoint. I Gentofte Kommune gik udviklingen tilbage med 1,5 procentpoint, og i Vallensbæk Kommune faldt andelen med 1,3 procentpoint., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Har du spørgsmål til danske familiers adgang til bil, kan du kontakte Søren Dalbro, der har leveret data til denne artikel. Han har mail , sda@dst.dk, og telefon 3917 3416.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-14-flere-jyske-familier-koeber-ekstra-bil

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation