Søgeresultat

Fakta om arbejdsmarked

Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 15. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 8. april 2019 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, 3. februar 2020: Artiklen er opdateret med de nyeste tal., Flere lønmodtagere end nogensinde , I 3. kvartal 2019 havde i alt 2.791.300 personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med i alt 247.800 siden 1. kvartal 2013, hvor antallet af lønmodtagere begyndte at stige igen efter finanskrisen. , Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 3. kvartal 2019, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Således var der 2.303.400 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 3. kvartal 2019. , Tallene om lønmodtagere stammer fra statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , hvori alle personer med lønmodtagerjob i Danmark indgår, uanset om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , 2.895.900 beskæftigede i alt i november 2018, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.895.900 personer i november 2018, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik, ., Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2018., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om , Danmarks Statistiks beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,6 pct. i november 2018, hvilket er 1,4 procentpoint lavere end i november 2008, hvor beskæftigelsesfrekvensen var højest. Siden november 2012 er beskæftigelsesfrekvensen dog steget med 3,3 procentpoint. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,5 pct. i 2018, mens den var 72,6 pct. for kvinder. Både blandt indvandrere og personer med dansk oprindelse er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i denne tabel i , Statistikbanken/ras200, ., I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen højest i kommunerne Allerød, Egedal og Solrød, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse, og udviklingen i beskæftigelsen har været forskellig for indvandrere og personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen 77,3 pct. i 2018 og dermed 0,6 procentpoint lavere end i 2008. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 55,6 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end i 2008, mens den var 67,3 pct. og dermed 2,5 procentpoint højere for vestlige indvandrere i 2018 end i 2008. , Selv om beskæftigelsesfrekvenserne for de fleste grupper er lavere i 2018 end i 2008, er beskæftigelsesfrekvensen dog steget siden 2012 for både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse, viser tal fra , Danmarks Statistik, .,  Kilde: Danmarks Statistik; , http://statistikbanken.dk/ras204,  , Nogle brancher beskæftiger mange indvandrere, Andelen af indvandrere blandt beskæftigede er særligt høj i nogle brancher, viser denne tidligere , NYT fra Danmarks Statistik, . I brancherne ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, slagterier, restauranter samt lokaltog, bus og taxi mv. var mere end en fjerdedel af de beskæftigede indvandrere i november 2016. Sådan var det også i 2018, viser de nyeste tal, der kan findes i , Statistikbanken, ., Mange med arbejde som opholdsgrundlag udvandrer hurtigt igen, En del indvandrere er i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik har i , denne analyse, set på, hvor længe indvandrere, der kom til Danmark fra EU/EØS-lande med arbejde som opholdsgrundlag i 2010, blev i landet. Op mod halvdelen af denne gruppe var udvandret igen i 2016., Flere ældre i arbejde, Mens beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige var lavere i 2018 end i 2008, var beskæftigelsesfrekvensen for personer, der er fyldt 65 år, højere end i 2008.  Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 23,2 pct. i 2018 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,7 pct. fra 2008 til 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik, . , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af EU-lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 75,5 pct. i 3. kvartal 2019. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, overgået af, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Estland, viser Eurostats database. Grækenland havde med 57,4 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 3. kvartal 2019. , Laveste bruttoledighed siden 2009, Beskæftigelsen har været stigende siden 2013, og bruttoledigheden har været faldende i samme periode og ligger nu på det laveste niveau siden starten af 2009. Bruttoledigheden lå i december 2019 på 3,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 104.300 personer omregnet til fuldtid, viser NYT fra Danmarks Statistik. , En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Ifølge AKU var ledigheden 155.000 personer i december 2019, hvilket svarer til 5,1 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden, skyldes blandet andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner. (Se mere i faktaboksen nedenfor.), Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/aus07, og , https://www.statistikbanken.dk/aku100M,  ,  , To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede bruttoledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse af 16-64-årige fuldtidspersoner, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelses-hjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 16.600 bruttoledige personer er samtidig langtidsledige , I august 2019 var der 16.600 langtidsledige personer, svarende til 13 pct. af alle de personer der har været bruttoledige i løbet af august. Da langtidsledigheden ikke er sæsonkorrigeret, er det mest retvisende at sammenligne med august hvert år. Når man gør det, var langtidsledigheden med 39.500 langtidsledige, svarende til 20 pct. af de bruttoledige højest i august 2011., Efter 2011 har antallet af langtidsledige været faldende. Der var dog tale om en væsentlig stigning fra 2017 til 2018, hvilket skyldtes, at langt flere personer på integrationsydelse i den periode blev vurderet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvormed de begyndte at indgå i bruttoledigheden. Langtidsledigheden opgør personer, som har været ledige i mindst et år. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/AULK09, Anm.: Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Antallet af offentligt forsørgede er steget svagt i 2019 efter flere års fald, Fra 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2018 er antallet af 16-64-årige på offentlig forsørgelse omregnet til fuldtid faldet støt, når SU-modtagere ikke tælles med. Siden da er antallet af offentlig forsørgede dog steget lidt igen, hvilket hænger nøje sammen med den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen fra og med januar 2019. I 3. kvartal 2019 var der 705.700 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere, viser , NYT fra Danmarks Statistik, . Dette svarer til en stigning på ca. 12.000 personer siden bunden i 4. kvartal 2018. I forhold til 1. kvartal 2010 var der dog stadig ca. 140.000 færre på offentlig forsørgelse i 3. kvartal 2019. Det kan ligeledes bemærkes, at antallet af offentligt forsørgede eksklusiv SU-modtagere er lavere nu end før finanskrisen i 2008., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Færre på efterløn og førtidspension, Siden 1. kvartal 2010 er antallet af modtagere af langt de fleste overførselsindkomster faldet, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Særligt efterlønnere og førtidspensionister er der blevet færre af. Antallet af efterlønnere omregnet til fuldtid er faldet med 79.500, mens der var 34.300 færre førtidspensionister i 3. kvartal 2019 end i 1. kvartal 2010. Omregnet til fuldtid modtog 47.500 efterløn og 204.600 førtidspension i 3. kvartal 2019., Færre på kontanthjælpsydelser siden 2016, Fra januar 2016 til september 2019 er antallet af personer, der modtog kontanthjælpsydelser, faldet med 40.200, hvis man korrigerer for sæson. Det svarer til 26 pct. Dermed modtog 117.200 personer kontanthjælpsydelser i september 2019. De omtalte kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Faldet de seneste tre år kommer efter en periode fra 2008 til 2016, hvor antallet af ydelsesmodtagere var stigende. Der var 93.600 modtagere af de tre ydelser i juni 2008, hvilket er det laveste niveau i statistikken siden 2007. , Kilde: Danmarks statistik; , https://www.statistikbanken.dk/KYS02,  , Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Siden 2013 har tendensen været, at andelen af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i det private er steget, hvilket Danmarks Statistik har beskrevet i denne , NYT fra Danmarks Statistik, , der sammenligner ledige stillinger med AKU-ledigheden. , Også andelen af virksomhederne, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, er steget siden 2013, dog med opbremsning eller mindre fald i 2019, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken., Moderat lønudvikling i Danmark siden 1. kvartal 2017, Fra 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 har lønstigningen været 2,3 pct. på årsbasis, viser , Danmarks Statistiks nye standardberegnede lønindeks, , som tager højde for sammensætningseffekter. Ifølge det standardberegnede lønindeks har lønudviklingen været højere i virksomheder og organisationer end i offentlig forvaltning og service i de fleste kvartaler siden 1. kvartal 2017., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Martin Faris Sawaed Nielsen, fuldmægtig, 39 17 34 98, , mfs@dst.dk, Bruttoledige og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, Andel ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, Mangel på arbejdskraft: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk, Lønudviklingen: Uwe Pedersen, specialkonsulent, 39 17 34 24, , uwp@dst.dk,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarked,  , Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), 2.791.300, 3. kvartal 2019, Lønmodtager (omregnet til fuldtid), 2.303.400, 3. kvartal 2019, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.895.900, Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,6 pct., Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU , 75,5 pct., 3. kvartal 2019, Bruttoledige (registerbaseret), 104.400, November 2019, Ledighedsprocent (registerbaseret), 3,7 pct., November 2019, AKU-ledigheden, 162.000, November 2019, AKU-ledighedsprocent, 5,2 pct., November 2019, Langtidsledige, 16.600, August 2019, Kontanthjælpsmodtagere (sæsonkorrigeret), 117.200 , September 2019, Andel ledige stillinger, 2,0 pct., 3. kvartal 2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-15-fakta-om-arbejdsmarked

Bag tallene

40 år med vindkraft - fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper

Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark., 2. maj 2024 kl. 7:30 , Af , Presse, De seneste 40 år har vindmøller forandret det danske landskab og de danske farvande. Der er kommet mange flere af dem, og de er blevet betydeligt større og kraftigere. De største vindmøller i dag er højere end pylonerne på Storebæltsbroen. , Danmarks Statistik har set på udviklingen af vindmølleparken i Danmark siden begyndelsen af 1980’erne, hvor kapaciteten begyndte at fylde., Allerede sidst i 1970’erne begyndte lidt større vindmøller så småt at dukke op i landskabet: I 1978 var der registreret 11 møller med en kapacitet på mindst 25 kW, dvs. at fx små husstandsmøller ikke er talt med. Størrelsen på disse større møller var dog stadig beskeden set ud fra de standarder, der er almindelige i dag.  , I 1978 kom den første - efter datidens forhold - store mølle på op mod 1.000 kW rejst af højskolen TVIND med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet. Midt i 1980’erne tog den danske vindmølleindustri for alvor fart og har udviklet sig til det, vi kender i dag. , I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller i Danmark, alle opstillet på land. Ti år senere var antallet mere end tidoblet til ca. 3.200 møller – heraf nogle af de første havmøller, som der var registreret 11 styk af i 1993. Yderligere ti år senere, i 2003, var det samlede antal møller vokset til ca. 5.200 - tæt på det antal, vi har i dag. Ved udgangen af 2023 var der ca. 4.800 vindmøller i Danmark., Vindmøller i Danmark, gennemsnitskapacitet (kW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., ”Gennem de seneste 40 år har udviklingen af vindmøller i Danmark være markant. I dag fylder vindmøller meget - på mange måder. Først og fremmest ift. strømforsyning, men også ift. arbejdspladser, erhvervsudvikling og rent visuelt på ift. den måde, de har forandret landskabet på”, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik, Ole Olsen., Moderne møller producerer 25 gange mere strøm, I 1983 var den gennemsnitlige kapacitet for en vindmølle 56 kW, dvs. nok til at forsyne knap 100 husstande, hvis det blæste optimalt hver dag året rundt. På grund af skiftende vindforhold er en mølle dog i gennemsnit kun ca. 25 pct. effektiv. En kapacitet på 56 kW kan derfor som gennemsnit forsyne ca. 25 husstande med strøm på årsbasis, Møllernes kapacitet har udviklet sig støt opad frem til i dag, hvor gennemsnitskapaciteten ligger på ca. 1.500 kW, nok til at forsyne ca. 3.200 hustande med strøm under optimale vindforhold – med 25 procents effektivitet er det nok til ca. 800 hustande. Effektiviteten med store vindmøller er dog reelt højere end tidligere; op til 40 pct. hvis en høj mølle fx er placeret i Nordsøen, hvor det blæser mere end på land., Mere og mere strøm fra havvindmøller , Siden havmøllerne indtog de danske farvande først i 1990’erne, har de produceret en stadig større andel af den samlede strøm fra vindmøller., Aktuelt findes der ifølge Energistyrelsens Vindmøllestamregister 648 havvindmøller og 4.137 landvindmøller over 25 kW. Det svarer til, at ca. hver 8. mølle står til havs, men da havvindmøllerne er en del større end landmøllerne, står de for 1/3 af den samlede kapacitet., Samlet vindmøllekapacitet  i Danmark (MW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., Den gennemsnitlige kapacitet for en landvindmølle er aktuelt lidt under 1.200 kW, hvor gennemsnitskapaciteten for en havvindmølle er på ca. 3.800. Den markant højere kapacitet pr. mølle hænger sammen med, at havmøllerne typisk er væsentligt højere og større end landmøllerne, Vindmøller leverer halvdelen af strømforbruget i dag, Vindmøller har gennem de sidste 40 år udgjort en støt stigende del af den samlede strømproduktion. I perioden 1984-88 var andelen af strøm produceret af vindmøller kun på 0,5 pct., og dermed reelt næsten usynlig. I perioden 2019-2023 leverede vindmøller mere end halvdelen (54 pct.) af strømproduktionen i Danmark., Årlig elproduktion fordelt på vindkraft og andre kilder , (5-års gennemsnit) , Kilde: Energistyrelsen, energistatistik, Og det ser ud til, at vindmøller kommer til at fylde endnu mere, påpeger Ole Olsen., ”Der har i en længere årrække været et bredt politisk ønske om at øge vindmøllekapaciteten, både på land og til havs, fx senest i klimaaftalen fra 2022. Så det tegner til, at vindmøller vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden - både fysisk i landskabet og på vandet ift. deres andel af den samlede strømproduktion”, siger han., Flest møller i Vestjylland, Der er markante geografiske forskelle på, hvor i landet vindmøllekapaciteten er placeret. I alle kommuner i Jylland og på Fyn er der ifølge Vindmøllestamregisteret opstillet landvindmøller med en kapacitet på 25 kW eller derover. Men i næsten halvdelen af kommunerne på Sjælland, er der ikke opstillet landvindmøller af den størrelse, hvilket kan ses i lyset af begrænset tilgængelighed af større åbne landområder., Vestjylland er højt repræsenteret målt i vindmøllekapacitet. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med ca. en halv, mio. kW Danmarks absolut største kapacitet på land. Thisted Kommune kommer ind som nummer to med en kapacitet på ca. 280.000 kW. Lolland er nummer tre, da der her er opstillet en kapacitet på ca. 270.000 kW., Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Langt de fleste møller ejes af energiselskaber, private møllelaug eller enkeltpersoner, fx landmænd., Samlet kapacitet for produktion af strøm fra vindmøller fordelt på kommuner, 2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister., Anm: Læs mere om fordelingen af land- og havvindmøller og deres kapacitet her: , Land- og havvindmøller, Havvindmøllerne, som ikke på samme måde kan kobles til kommunegrænser, har også den klart største kapacitet i det vestjyske: De største havvindmølleparker står ud for Esbjerg (kaldet Horns Rev 1, 2 og 3), hvor i alt 220 møller samlet har en kapacitet på næsten 770 MW. Den næststørste havvindmøllepark står ud for Møn (Kriegers Flak), hvor 72 møller har en samlet kapacitet på ca. 600 MW. Nummer tre er Anholt Havmøllepark i Kattegat, hvor 111 møller har en samlet kapacitet på ca. 400 MW, . , Danmark har 15 etablerede havvindmølleparker. , Fakta, I denne artikel er kun medtaget møller med en kapacitet større end 25 kW., Beregningerne af kapacitet er foretaget ud fra tal fra Energistyrelsen., Fakta om havvindmøller er fra Energistyrelsen , https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/fakta-om-vindenergi-paa-hav, Kapaciteten er et udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time, dvs. hvis vindforholdene er optimale hele tiden. Hvor meget en mølle reelt leverer afhænger af, hvor meget det blæser. På land vil en mølle over tid typisk producere 20-35 pct. af sin maksimale effekt., Produktionen af strøm fra vindmøller varierer meget, men i kraft af energisamarbejde med Norge, Sverige, Tyskland, Holland og fra slutningen af 2023 også Storbritannien kan overskudsstrøm eksporteres, ligesom der kan importeres, når der mangler vindmøllestrøm, eller det i øvrigt er optimalt. Samlet set har Danmark i mange år været nettoimportør og på denne måde dækket 10-15 pct. af behovet for elektricitet., Statistik om energiproduktion og -forbrug indgår også i Danmarks Statistiks formidling. Se nærmere under temaet ”Miljø og energi”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-05-02-40-aar-med-vindkraft

Bag tallene

Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

Med kun en enkelt undtagelse ligger alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 2. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Presse, (Denne artikel er en opdatering af en artikel, som udkom i slutningen af 2020 og indeholdt data fra 2019), Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,7 mio. kW energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Vindmøller står for ca. halvdelen af den danske elforsyning og hovedparten heraf kommer fra landvindmøller. Aktuelt er det målsætningen at fordoble el-produktionen fra vindmøller på land. Det kræver flere eller større vindmøller i landskabet., Ud fra det såkaldte Vindmølle-stamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Vindmølle-stamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på >25 kW. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. kW Danmarks absolut største kapacitet. Det er mere 80 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. kW har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Det er også i disse to regioner, man kan se en synlig stigning i kapacitet over de seneste par år”. , Havvindmøller, Ultimo 2021 stod landets 630 havvindmøller for en tredjedel af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde , kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet, ., Kapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde kW energi i timen, som vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt., Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i kW/time. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøllekapacitet* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune har 248 landvindmøller, og er den kommune, der har størst kapacitet til produktion af energi. I Tønder er der også 248 landvindmøller, men kapaciteten i Tønder er dog landets syvendestørste og ligger 100.000 kW under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene, hvilket også forklarer, hvordan den samlede kapacitet er steget med næsten 7 procent siden 2019, mens der kun er kommet en enkelt vindmølle til i perioden”., ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har 100 færre landvindmøller end Region Syddanmark,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøller* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kW er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på , olo@dst.dk, eller 39173863.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-02-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest-v2

Bag tallene

Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 , Af , Presse, Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 161 - 180 af 338, 27.6.2013, Fald i ledigheden i maj, Bruttoledigheden faldt fra april til maj med 2.700 og er nu på 153.500. Ledighedsprocenten faldt samtidig med 0,1 procentpoint i forhold til april og er nu på 5,8 pct. af ..., Periode: Maj 2013,  , 30.5.2013, Stigning i ledigheden i april, Bruttoledigheden steg fra marts til april med 1.500 og er nu på 155.900. Ledighedsprocenten steg samtidig med 0,1 procentpoint i forhold til marts og er nu på 5,9 pct. af ..., Periode: April 2013,  , 30.4.2013, Fald i ledigheden i marts, Bruttoledigheden faldt fra februar til marts med 2.300 personer og ligger nu på 154.900. Ledighedsprocenten faldt samtidig med 0,1 procentpoint i forhold til februar måne ..., Periode: Marts 2013,  , 2.4.2013, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra januar til februar med 500 personer og ligger nu på 158.400. Ledighedsprocenten ligger uændret på 6,0 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden har væ ..., Periode: Februar 2013,  , 28.2.2013, Fald i ledigheden i januar, Bruttoledigheden faldt fra december til januar med 3.100 personer og ligger nu på 160.200. Ledighedsprocenten for januar er faldet med 0,1 procentpoint i forhold til dece ..., Periode: Januar 2013,  , 31.1.2013, Ledigheden faldt lidt i december, Den registrerede bruttoledighed faldt fra november til december med 400 og er nu på 163.500 personer. Ledighedsprocenten for december er faldet med 0,1 procentpoint i for ..., Periode: December 2012,  , 4.1.2013, Stort set uændret ledighed, Den registrerede bruttoledighed steg fra oktober til november med 200 og er nu på 164.600 personer. Ledighedsprocenten er uændret på 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Ledighede ..., Periode: November 2012,  , 29.11.2012, Stort set uændret ledighed, Den registrerede bruttoledighed steg fra september til oktober med 900 og er nu på 165.500 personer. Ledighedsprocenten er uændret på 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Ledighed ..., Periode: Oktober 2012,  , 1.11.2012, Ledigheden steg i september, Den registrerede bruttoledighed steg fra august til september med 1.700 og er nu på 165.200 personer. Ledighedsprocenten er steget fra 6,2 pct. af arbejdsstyrken i august ..., Periode: September 2012,  , 27.9.2012, Ledigheden faldt i august, Den registrerede bruttoledighed faldt fra juli til august med 2.400 og er nu på 162.700 personer. Ledighedsprocenten for august er faldet med 0,1 procentpoint i forhold t ..., Periode: August 2012,  , 30.8.2012, Ledigheden er fortsat stigende, Bruttoledigheden steg fra juni til juli med 1.500 personer og nåede dermed op på 165.700 personer. Ledighedsprocenten for juli ligger ligesom i juni på 6,3 pct. af arbejd ..., Periode: Juli 2012,  , 31.7.2012, Ledigheden steg i juni, Bruttoledigheden steg fra maj til juni med 1.500 personer og var således på 164.200 personer. Ledighedsprocenten for juni er nu på 6,3 pct. af arbejdsstyrken mod 6,2 pct. ..., Periode: Juni 2012, Rettet: 31. juli 2012 kl. 10:20,  , 28.6.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden steg fra april til maj med 900 og var således på 162.500 personer. Ledighedsprocenten ligger for fjerde måned i træk på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den r ..., Periode: Maj 2012,  , 1.6.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra marts til april med 100 til 161.700, svarende til en uændret ledighedsprocent på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har ligg ..., Periode: April 2012,  , 26.4.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra februar til marts med 600 til 161.800, svarende til en uændret ledighedsprocent på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har li ..., Periode: Marts 2012,  , 29.3.2012, Flere ledige, Bruttoledigheden steg i februar med 3.000 til 164.200, og ledighedsprocenten for februar lå på 6,2 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder. Det skal be ..., Periode: Februar 2012,  , 1.3.2012, Ledigheden er fortsat svagt faldende, Bruttoledigheden faldt i januar med 900 til 160.000, og ledighedsprocenten for januar ligger på 6,0 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder. Hermed for ..., Periode: Januar 2012,  , 26.1.2012, Ledigheden er svagt faldende, Bruttoledigheden faldt i december med 1.100 til 160.500. Det bør bemærkes, at den sæsonkorrigerede ledighed for de seneste måneder samtidig er blevet nedjusteret. Hermed ..., Periode: December 2011,  , 6.1.2012, Uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt i november med 600 til 163.000. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer, som i de seneste fire måneder, til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. ..., Periode: November 2011,  , 1.12.2011, Uændret ledighed, Bruttoledigheden steg i oktober med 500 til 164.300. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i juli, august og september til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. De ..., Periode: Oktober 2011,  , Forrige, 1, ..., 8, 9, 10, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=9

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 181 - 200 af 338, 27.10.2011, Ledigheden faldt lidt, Bruttoledigheden faldt i september med 1.400 til 163.300. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i juli og august til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den sæso ..., Periode: September 2011,  , 29.9.2011, Ledigheden stiger fortsat svagt, Bruttoledigheden steg i august med 1.000 til 165.200. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i måneden før til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Juli måneds led ..., Periode: August 2011,  , 1.9.2011, Ledigheden steg svagt i juli, Bruttoledigheden steg i juli svagt med 1.000 til 163.000. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer fortsat til 6,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er 0,3 procen ..., Periode: Juli 2011,  , 28.7.2011, Ledigheden stiger svagt, Bruttoledigheden steg i juni med 900 til 162.300. Andelen er imidlertid uændret og svarer fortsat til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 0,3 procentpoint lavere end i jul ..., Periode: Juni 2011,  , 30.6.2011, Ledigheden stiger atter, Bruttoledigheden er i maj steget med 2.600 til 161.900, svarende til en stigning fra 5,8 til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Hermed er det samlede antal bruttoledige tilbage ..., Periode: Maj 2011,  , 27.5.2011, Ledigheden falder, Bruttoledigheden er i april faldet til 157.500, svarende til 5,8 pct. af arbejdsstyrken. Hermed er det samlede antal bruttoledige faldet med 2.900 i forhold til marts og ..., Periode: April 2011,  , 3.5.2011, Uændret ledighed, Bruttoledigheden ligger i marts på 162.400, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Hermed er ledigheden stort set uændret i forhold til februar, hvor bruttoledigheden m ..., Periode: Marts 2011,  , 31.3.2011, Ledigheden falder, Bruttoledigheden er i februar faldet med 2.900 personer i forhold til måneden før, hvilket betyder, at der var 163.000 bruttoledige i februar. Dermed er antallet af ledig ..., Periode: Februar 2011,  , 3.3.2011, Uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden for januar er stort set uændret i forhold til november og december. Ledigheden faldt således med 500 fra november til december, efterfulgt af en stigning ..., Periode: Januar 2011,  , 27.1.2011, Uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden for december er stort set uændret i forhold til november. Ledigheden faldt således med 200 fra november til december, hvorved der i december var 167.100 ..., Periode: December 2010,  , 6.1.2011, Ledigheden falder lidt, Bruttoledigheden for november er stort set uændret i forhold til september og oktober. Bruttoledigheden steg med 400 fra september til oktober, efterfulgt af et fald på 9 ..., Periode: November 2010,  , 2.12.2010, Bruttoledigheden stiger fortsat svagt, Bruttoledigheden er steget med 1.200 personer fra september til oktober. Dermed var der i oktober 170.300 bruttoledige. Den lille stigning skyldes primært, at der er komm ..., Periode: Oktober 2010,  , 28.10.2010, Lille stigning i bruttoledigheden, Bruttoledigheden er samlet set steget med 2.500 personer fra august til september, således at der i september var 168.300 registrerede bruttoledige. Andelen af bruttoledi ..., Periode: September 2010,  , 30.9.2010, Bruttoledigheden faldt i august, Fra juli til august er bruttoledigheden faldet med 5.100 personer. Dermed er bruttoledigheden, som er summen af registrerede ledige og aktiverede personer, som meldes job ..., Periode: August 2010,  , 26.8.2010, Flere aktiverede, Fra juni til juli er antallet af arbejdsmarkedsparate aktiverede steget med 5.800 (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving). Dermed er bruttoledigheden, som ..., Periode: Juli 2010,  , 29.7.2010, Ledigheden steg i juni, Efter flere måneder med faldende eller uændret ledighed steg den registrerede ledighed fra maj til juni med 1.100 personer. Antallet af ledige nåede dermed 114.000 person ..., Periode: Juni 2010,  , 1.7.2010, Igen et lille fald i ledigheden, Fra april til maj faldt den registrerede ledighed med 2.000 personer, hvilket bragte antallet af ledige ned på 112.700 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for s ..., Periode: Maj 2010,  , 28.5.2010, Lille ledighedsfald fra marts til april, Fra marts til april faldt den registrerede ledighed med 2.400 personer, hvilket bragte antallet af ledige ned på 114.300 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for ..., Periode: April 2010,  , 29.4.2010, Fem måneder med uændret ledighed, Fra februar til marts faldt den registrerede ledighed med 500 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving). Hermed lå ledigheden på 116.800 personer i ..., Periode: Marts 2010,  , 31.3.2010, Lille fald i ledigheden, Fra januar til februar er ledigheden faldet fra 4,2 til 4,1 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed faldt således med 900 personer (omregnet til fuld tid og kor ..., Periode: Februar 2010,  , Forrige, 1, ..., 9, 10, 11, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=10

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 201 - 220 af 338, 4.3.2010, Uændret ledighed, Fra december til januar faldt den registrerede ledighed med 200 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving), svarende til en uændret ledighedsprocent ..., Periode: Januar 2010,  , 28.1.2010, Lille stigning i ledigheden, Fra november til december steg den registrerede ledighed med 1.500 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving), svarende til en uændret ledighedsproce ..., Periode: December 2009,  , 7.1.2010, Ledigheden er steget til 4,4 pct., Fra oktober til november er den registrerede ledighed steget fra 4,2 til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden steg således med 5.000 personer (omregnet til fuld tid og ..., Periode: November 2009,  , 26.11.2009, Ledigheden stiger fortsat, Fra september til oktober steg ledigheden med 5.400 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed nåede ledigheden i oktober op på 118.300 persone ..., Periode: Oktober 2009,  , 29.10.2009, Ledigheden er steget til 4,1 pct., Fra august til september steg ledigheden med 9.200 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed nåede ledigheden i september op på 113.500 person ..., Periode: September 2009,  , 1.10.2009, Stort set uændret ledighed men øget aktivering, Fra juli til august steg ledigheden med 700 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed nåede ledigheden i august op på 103.700 fuldtidspersoner ..., Periode: August 2009,  , 27.8.2009, Uændret ledighed i juli, Ledigheden faldt fra juni til juli med 200 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i juli 103.300, hvilket svarer til 3,7 pct. ..., Periode: Juli 2009,  , 30.7.2009, Ledigheden steg med 7.400 i juni, Ledigheden er fra maj til juni steget med 7.400 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i juni nået op på 105.100, hvilket sva ..., Periode: Juni 2009,  , 2.7.2009, Ledigheden stiger fortsat - nu med 4.100, Ledigheden er fra april til maj steget med 4.100 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i maj nået op på 97.000, hvilket svar ..., Periode: Maj 2009,  , 29.5.2009, Ledigheden er steget med 10.600, Ledigheden er fra marts til april steget med 10.600 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i april nået op på 92.800, hvilket ..., Periode: April 2009,  , 30.4.2009, Mænds ledighed mere end fordoblet, Den laveste sæsonkorrigerede ledighedsprocent for mænd blev registreret i juni 2008, hvor kun 1,5 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledige. Siden da er mændenes ledi ..., Periode: Marts 2009,  , 26.3.2009, Arbejdsløsheden er steget til 70.000, Fra januar til februar steg ledigheden med 5.500 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i februar nået op på 69.800 personer ..., Periode: Februar 2009,  , 26.2.2009, 5.000 flere ledige i januar, Fra december til januar steg ledigheden med knap 5.000 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i årets første måned nået op på ..., Periode: Januar 2009,  , 29.1.2009, Ledigheden nærmer sig 60.000, Den faldende ledighedskurve er for alvor knækket. Fra november til december steg ledigheden med 5.900 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Derme ..., Periode: December 2008,  , 8.1.2009, Ledigheden steg til 1,9 pct., Ledighedstallene viser nu tydelige tegn på, at udviklingen siden december 2003 med konstant faldende ledighed er vendt. Fra oktober til november er ledigheden nemlig steg ..., Periode: November 2008,  , 27.11.2008, Ledigheden stiger, Efter knap fem års fald i ledigheden steg ledighedsprocenten fra 1,6 pct. af arbejdsstyrken i september til 1,7 pct. i oktober. Den sæsonkorrigerede ledighed for oktober ..., Periode: Oktober 2008,  , 30.10.2008, Uændret lav ledighed, Efter næsten fem års fald i ledigheden ligger ledighedsprocenten nu for tredje måned i træk på 1,6 pct. af arbejdsstyrken. I september var der 44.800 ledige omregnet til ..., Periode: September 2008,  , 2.10.2008, Ledighedsfaldet er bremset op, Efter tre års konstant fald i den sæsonkorrigerede ledighed ses nu for første gang en uændret ledighed. I august 2008 lå både antallet af ledige og ledige i pct. af arbej ..., Periode: August 2008, Rettet: 2. oktober 2008 kl. 14:07,  , 28.8.2008, Ledigheden er faldet 36 måneder i træk, Den sæsonkorrigerede ledighed er faldet konstant fra måned til måned siden juli 2005, altså 36 måneder i træk. Ledigheden er således også faldet fra juni til juli 2008 me ..., Periode: Juli 2008,  , 31.7.2008, Ledigheden falder til 1,6 pct., Faldet i den sæsonkorrigerede ledighed fortsætter, idet ledigheden fra maj til juni 2008 faldt med 2.100 fuldtidspersoner. Ledigheden for juni ligger herefter på 45.600 f ..., Periode: Juni 2008,  , Forrige, 1, ..., 10, 11, 12, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=11

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 21 - 40 af 338, 28.2.2025, Ledigheden faldt i januar, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.400 fuldtidspersoner. Ledigheden i januar var 86.100, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejds ..., Periode: Januar 2025,  , 30.1.2025, Ledighedsprocenten har nu været uændret i et år, Fra november til december forblev ledigheden uændret, svarende til en ledighed på 88.300 fuldtidspersoner i december. Ledighedsprocenten for december opgøres til 2,9 pct. ..., Periode: December 2024,  , 7.1.2025, Ledigheden var stort set uændret i november, Fra oktober til november steg ledigheden med 200 til 88.300 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2024,  , 29.11.2024, Ledigheden var uændret i oktober, Fra september til oktober lå ledigheden uændret på 88.100, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2024,  , 31.10.2024, Ledigheden steg med 1.000 i september, Fra august til september steg ledigheden med 1.000 fuldtidspersoner til 88.400, hvilket er den højeste månedlige stigning i ledigheden siden januar 2023., Periode: September 2024,  , 30.9.2024, Uændret ledighed fra juli til august, Fra juli til august lå ledigheden uændret på 87.100 fuldtidspersoner, svarende til en ledighedsprocent på 2,9 pct. Det er tiende måned i træk, at ledighedsprocenten ligge ..., Periode: August 2024,  , 30.8.2024, Lille stigning i ledigheden i juli, Fra juni til juli steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner til 87.400. Antallet af ikke-aktiverede ledige steg med 800, og antallet af aktiverede ledige faldt med 300., Periode: Juli 2024,  , 31.7.2024, Lille fald i ledigheden i juni, Fra maj til juni faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner til 86.100. Antallet af ikke-aktiverede ledige faldt med 600, samtidig med at antallet af aktiverede ledige ste ..., Periode: Juni 2024,  , 28.6.2024, Lille stigning i ledigheden i maj, Fra april til maj steg ledigheden med 400 til 87.000. Stigningen er sammensat af en stigning i antallet af ikke-aktiverede ledige på 600, samtidig med at antallet af akti ..., Periode: Maj 2024,  , 30.5.2024, Uændret ledighed i april, Fra marts til april lå antallet af ledige uændret på 86.700, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: April 2024,  , 30.4.2024, Uændret ledighed i marts, Fra februar til marts lå antallet af ledige uændret på 86.500, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Marts 2024,  , 27.3.2024, Lille stigning i ledigheden i februar, Fra januar til februar steg antallet af ledige med 300 til 87.000. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Februar 2024,  , 29.2.2024, Lille fald i ledigheden i januar, Fra december til januar faldt antallet af ledige med 400 til 86.200. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2024,  , 31.1.2024, Stigning i ledigheden i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 1.000 til 87.000, mens ledigheden uændret udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen i december skyldes en stig ..., Periode: December 2023,  , 5.1.2024, Lille stigning i ledigheden i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 300 til 85.400, hvorved ledighedsprocenten steg fra 2,8 til 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2023,  , 30.11.2023, Lille stigning i ledigheden i oktober, Fra september til oktober steg antallet af ledige med 500 til 85.300, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2023,  , 31.10.2023, Lille stigning i ledigheden i september, Fra august til september steg antallet af ledige med 300 til 84.400, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 12. måned i træk, at ..., Periode: September 2023,  , 29.9.2023, Lille stigning i ledigheden i august, Fra juli til august steg antallet af ledige med 500 til 84.300, hvorved ledighedsprocenten steg fra 2,8 til 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 11. måned i træk, at ledigh ..., Periode: August 2023,  , 31.8.2023, Lille stigning i ledigheden i juli, Fra juni til juli steg antallet af ledige med 600 til 83.500 personer. Ledighedsprocenten ligger fortsat på 2,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til d ..., Periode: Juli 2023,  , 31.7.2023, Lille fald i ledigheden i juni, Fra maj til juni faldt antallet af ledige med 300 til 82.000 personer. Ledighedsprocenten har hermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken de seneste seks måneder., Periode: Juni 2023,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=2

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 261 - 280 af 338, 7.4.2005, Faldende ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 5.100 fuldtidsledige fra januar til februar. Hermed var der 162.400 fuldtidsledige i februar. Det betød samtidig, at ledighedsproc ..., Periode: Februar 2005,  , 14.3.2005, Fald i ledigheden - rettelse, Danmarks Statistik har efter offentliggørelsen af arbejdsløsheden for januar 2005, modtaget reviderede oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om personer i AF-aktivering ..., Periode: Januar 2005 (rettelse),  , 10.3.2005, Fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.000 fuldtidsledige fra december 2004 til januar 2005. Hermed var der 168.700 fuldtidsledige i januar. Det betød samtidig, at led ..., Periode: Januar 2005,  , 27.1.2005, Fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.700 fuldtidsledige fra november til december. Hermed var der 171.900 fuldtidsledige i december. Det betød samtidig, at ledigheds ..., Periode: December 2004,  , 6.1.2005, Næsten uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 300 fuldtidsledige fra oktober til november. Hermed var der 173.200 fuldtidsledige i november. Trods det relativt beskedne ledighe ..., Periode: November 2004,  , 9.12.2004, Næsten uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed steg med 300 fuldtidsledige fra september til oktober. Det bragte fuldtidsledigheden op på 173.500 i oktober. Selvom ledighedsstigningen er ..., Periode: Oktober 2004,  , 28.10.2004, Mindre fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed i september faldt med 1.300 fuldtidsledige til 173.300. Det svarer i begge måneder til en ledighedsprocent på 6,3 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2004,  , 7.10.2004, Ledigheden stiger efter større fald, Den sæsonkorrigerede ledighed er steget med 3.500 fuldtidsledige fra juli til august svarende til en fuldtidsledighed på 175.300. På grund af et ændret sæsonmønster i de ..., Periode: August 2004,  , 26.8.2004, Ledigheden falder, Antallet af ledige faldt med 5.100 fuldtidspersoner fra juni til juli, svarende til en sæsonkorrigeret fuldtidsledighed på 171.800 i juli. Ledighedsprocenten faldt samtid ..., Periode: Juli 2004,  , 5.8.2004, Næsten uændret ledighed, Antallet af ledige faldt med 500 fuldtidspersoner fra maj til juni, svarende til en fuldtidsledighed på 178.500 i juni. Ledighedsprocenten faldt samtidig fra 6,5 til 6,4 ..., Periode: Juni 2004,  , 8.7.2004, Uændret ledighedsprocent, Antallet af ledige steg med 1.400 fuldtidspersoner fra april til maj, svarende til en fuldtidsledighed på 180.700 i maj. Ledighedsprocenten er uændret, idet den i både ap ..., Periode: Maj 2004,  , 3.6.2004, Næsten uændret ledighed, Antallet af fuldtidsledige steg med 400 i april til 179.400 fra 179.000 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser, hvilket i praksis svarer til næsten uændret ledig ..., Periode: April 2004,  , 29.4.2004, Fortsat fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i marts til 178.700 fra 181.100 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,4 pct. af ..., Periode: Marts 2004,  , 15.4.2004, Mindre fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i februar til 182.000 fra 182.600 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 6, ..., Periode: Februar 2004,  , 26.2.2004, Fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i januar til 182.700 fra 184.600 i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i januar til en ledighed på 6,5 pct. ..., Periode: Januar 2004,  , 29.1.2004, Stadig flere ledige, Det gennemsnitlige antal ledige steg i december til 185.700 fra 183.000 i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i december til en ledighed på 6,6 p ..., Periode: December 2003,  , 8.1.2004, Ledigheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige steg i november til 182.900 fra 180.900 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 6 ..., Periode: November 2003,  , 27.11.2003, Fortsat stigende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal ledige steg i oktober til 180.600 fra 177.200 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i oktober på 6,4 pc ..., Periode: Oktober 2003,  , 30.10.2003, Flere arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal ledige steg i september til 176.900 fra 170.500 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i september på 6,3 p ..., Periode: September 2003,  , 9.10.2003, Stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige steg i august til 169.900 fra 167.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i august på 6,1 pct. af a ..., Periode: August 2003,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=14

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 101 - 120 af 338, 29.6.2018, Bruttoledigheden på laveste niveau i mere end ni år, Fra april til maj faldt bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner fra 110.200 til 109.300, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,0 pct. af arbejdsstyrken. Bruttol ..., Periode: Maj 2018,  , 31.5.2018, Bruttoledigheden faldt igen i april, Fra marts til april faldt bruttoledigheden med 1.300 fra 111.600 til 110.300, svarende til et fald i ledighedsprocenten på 0,1 procentpoint fra 4,1 til 4,0 pct. af arbejd ..., Periode: April 2018,  , 30.4.2018, Arbejdsløsheden steg lidt i marts, For første gang siden juli 2017 steg bruttoledigheden i marts, så den var 1.500 fuldtidspersoner højere end i februar i sæsonkorrigerede tal. Bruttoledigheden steg fra 11 ..., Periode: Marts 2018,  , 5.4.2018, Arbejdsløsheden faldt lidt i februar, I februar var bruttoledigheden 700 fuldtidspersoner lavere end i januar, idet bruttoledigheden faldt fra 111.500 til 110.800, svarende til en ledighedsprocent på 4,1 pct. ..., Periode: Februar 2018,  , 2.3.2018, Arbejdsløsheden faldt i januar, I januar var bruttoledigheden 2.000 fuldtidspersoner lavere end i december 2017, idet bruttoledigheden faldt fra 113.200 til 111.200, svarende til en ledighedsprocent på ..., Periode: Januar 2018,  , 31.1.2018, Arbejdsløsheden faldt i december, I december var bruttoledigheden 1.800 fuldtidspersoner lavere end i november, idet bruttoledigheden faldt fra 114.800 til 113.000. Samtidig faldt ledighedsprocenten fra 4 ..., Periode: December 2017,  , 5.1.2018, Arbejdsløsheden faldt i november, I november var bruttoledigheden 2.200 fuldtidspersoner lavere end i oktober, idet bruttoledigheden faldt fra 116.700 til 114.500. Ledighedsprocenten lå dog uændret på 4,3 ..., Periode: November 2017,  , 30.11.2017, Arbejdsløsheden faldt lidt i oktober, I oktober var bruttoledigheden 700 fuldtidspersoner lavere end i september, idet bruttoledigheden faldt fra 117.100 til 116.400. Hermed lå ledighedsprocenten uændret på 4 ..., Periode: Oktober 2017,  , 2.11.2017, Arbejdsløsheden faldt i september, I september var bruttoledigheden 1.600 fuldtidspersoner lavere end i august, idet bruttoledigheden faldt fra 119.400 til 117.800. Hermed lå ledighedsprocenten uændret på ..., Periode: September 2017,  , 12.10.2017, Arbejdsløsheden falder i august, I august var bruttoledigheden 2.600 fuldtidspersoner lavere end i juli, idet bruttoledigheden faldt fra 121.400 til 118.800. Hermed faldt ledighedsprocenten fra 4,5 til 4 ..., Periode: August 2017,  , 12.9.2017, Højere ledighed i juli, I juli var bruttoledigheden 4.700 fuldtidspersoner højere end i juni, idet bruttoledigheden steg fra 116.400 til 121.100. Hermed steg ledighedsprocenten til 4,5 pct. efte ..., Periode: Juli 2017,  , 11.8.2017, Stort set uændret ledighed i juni, I juni var der en lille stigning i bruttoledigheden på 400 fuldtidspersoner fra 116.000 til 116.400. Ledighedsprocenten var uændret for femte måned i træk på 4,3 pct. af ..., Periode: Juni 2017,  , 7.7.2017, Ledigheden steg lidt i maj, I maj steg bruttoledigheden med 1.200 fuldtidspersoner fra 115.200 til 116.400, mens ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørels ..., Periode: Maj 2017,  , 2.6.2017, Ledigheden faldt lidt i april, I april faldt bruttoledigheden med 500 fuldtidspersoner fra 115.400 til 114.900, mens ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørel ..., Periode: April 2017,  , 28.4.2017, Ledigheden stiger lidt i marts, I marts steg bruttoledigheden med 800 fuldtidspersoner fra 115.500 til 116.300, men ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørelse ..., Periode: Marts 2017,  , 31.3.2017, Flere ledige i februar, I februar steg bruttoledigheden med 1.600 fuldtidspersoner fra 114.200 til 115.800, hvilket medførte en stigning i ledighedsprocenten fra 4,2 til 4,3 pct. i forhold til d ..., Periode: Februar 2017,  , 3.3.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I januar steg bruttoledigheden med 400 fuldtidspersoner fra 113.600 til 114.000, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,2 pct. i forhold til den registerbaserede o ..., Periode: Januar 2017, Rettet: 7. marts 2017 kl. 14:10,  , 31.1.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I december steg bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 113.300 til 114.600. Bruttoledighedsprocenten steg tilsvarende fra 4,2 til 4,3 pct. i forhold til den regi ..., Periode: December 2016,  , 5.1.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I november steg bruttoledigheden med 1.100 fuldtidspersoner fra 112.100 til 113.200. Bruttoledighedsprocenten lå uændret på 4,2 pct. i forhold til den registerbaserede op ..., Periode: November 2016,  , 30.11.2016, Bruttoledigheden er stort set uændret, I oktober steg bruttoledigheden med 200 fuldtidspersoner fra 111.500 til 111.700. Samtidig lå bruttoledighedsprocenten uændret på 4,2 pct. i forhold til den registerbaser ..., Periode: Oktober 2016,  , Forrige, 1, ..., 5, 6, 7, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=6