Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2741 - 2750 af 3183

    Især eksportarbejdspladser i Nord- og Vestjylland er eksponeret over for Brexit (Rettet)

    75 firmaer med i alt 12.000 årsværk eksporterer over halvdelen af deres varer til Storbritannien, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. De fleste arbejdspladser ligger i Jylland., 4. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. januar 2020: , Tallene for arbejdspladser eksponeret for Brexit i de forskellige landsdele er justeret. De korrekte tal er markeret med rød., I alt 2.481 firmaer med en samlet beskæftigelse svarende til 337.600 , årsværk , (fuldtidsbeskæftigede) havde vareeksport til Storbritannien i 2017. For langt de fleste firmaer (76,7 pct.) udgjorde denne eksport under 10 pct. af firmaernes samlede eksport. Men for 75 firmaer blev over halvdelen af vareeksporten afsat til Storbritannien. Disse firmaer beskæftigede 12.000 årsværk i 2017., For 116 firmaer udgjorde vareeksporten til Storbritannien 25-49 pct. af deres samlede eksport. Disse firmaer beskæftigede 5.400 årsværk i 2017., ”Alt andet lige må det betyde, at disse firmaer med betydelig eksport til Storbritannien kan blive umiddelbart ramt af indførelsen af fremtidige handelsrestriktioner mellem EU og Storbritannien som en konsekvens af Brexit – med deraf følgende konsekvenser for beskæftigelsen i disse firmaer” siger Peter Bøegh Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2017 var værdien af , den samlede vareeksport fra Danmark til Storbritannien 50,5 mia. kr, . Heraf kan 47,3 mia. kr. linkes direkte til firmaer inden for de ikke-finansielle private byerhverv, som denne opgørelse dækker., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, .,  , Om opgørelsen, Opgørelsen opererer med begrebet firmaer. Firmaer kan være enten uafhængige virksomheder med eksport til Storbritannien eller virksomheder, som indgår i en koncern, hvor en eller flere virksomheder eksporterer til Storbritannien. Årsagen til anvendelsen af dette firma begrebet er, at virksomheder, som har f.eks. både produktions-, salgs- og forskningsfunktioner organiseret i en juridisk enhed, dermed sidestilles med firmaer, der har valgt at opsplitte og lægge deres funktioner i to eller flere juridiske enheder. Således repræsenterer de 75 firmaer, der eksporterer over halvdelen af deres eksport til Storbritannien, næsten 200 juridiske enheder (CVRnr)., Fremgangsmåden i denne analyse er, at oplysningerne fra statistikken om udenrigshandel med varer sammenkobles med Danmarks Statistiks Koncernregister på virksomhedsniveau (CVRnr). Der benyttes ydermere informationer fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som er ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Til brug for udarbejdelsen af beskæftigelsens geografiske lokalisering, er arbejdsstederne for de overliggende juridiske enheder identificeret, da juridiske enheder kan have flere arbejdssteder, som ikke behøver at være lokaliseret samme sted. , Arbejdspladserne ligger primært i Jylland, Firmaer med 25 pct. eller mere af deres vareeksport til Storbritannien havde en samlet beskæftigelse svarende til 17.400 årsværk. Tre fjerdedele (7, 5,  pct.) af disse var lokaliseret på arbejdssteder i Jylland, mens halvdelen (, 48,  pct.) lå i Vest- og Nordjylland. Vestjylland var med , 5.1, 00 arbejdspladser, den landsdel, hvor der var flest arbejdspladser med en relativ stor vareeksport til Storbritannien., Årsværk i firmaer med mindst 25 pct. af vareeksporten til Storbritannien. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, . Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering., Vareeksport, I denne artikel ser vi kun på firmaer med vareeksport til Storbritannien. Det skal understreges, at opgørelsen kun måler den direkte vareeksport til Storbritannien og således ikke medtager virksomheder, der er underleverandører til eksporterende virksomheder, bortset fra, hvis de indgår i samme koncern, se faktaboks ovenfor. Vareeksport til Storbritannien fra danske lokaliserede virksomheders datterselskaber i udlandet er ikke medtaget.  Opgørelsen fokuserer udelukkende på eksportvirksomheder og analyserer ikke konsekvenser for virksomheder, der importerer varer fra Storbritannien og derfor også vil være i en mulig sårbar situation over for ændringer i samhandelsbetingelserne med Storbritannien. , Denne artikel fokuserer udelukkende på vareeksporten og medtager således ikke eksport med tjenester Det skal understreges, at , eksporten af tjenester til Storbritannien, udgjorde 44,3 mia. kr. i 2017. , Læs mere om den seneste udvikling i , vareeksporten til Storbritannien i Nyt fra Danmarks Statistik, ., Størstedelen af eksporten ligger i få store firmaer, Vareeksporten til Storbritannien fra de 191 firmaer, hvor mindst en fjerdedel af vareeksporten gik til Storbritannien, udgjorde 21,1 mia. kr. i 2017. Langt størstedelen (83 pct.) af denne eksport kom imidlertid fra de blot otte store firmaer, som havde mere end 250 beskæftigede årsværk i 2017. Disse firmaer beskæftigede også to tredjedele (67 pct.) af de ansatte i firmaer med en over 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen, som kan kontaktes på hhv. 39 17 35 65 og  , KHS@dst.dk, eller 39 17 31 89 og , PBN@dst.dk, ., Mere om Danmark og Storbritannien, Danmarks Statistik har tidligere beregnet, at , 45.000 jobs i Danmark er relateret til eksport til Storbritannien, . Opgørelsen i denne artikel adskiller sig ved at se på firmaernes direkte vareeksport og ikke en række afledte effekter. Du kan læse mere om , Danmarks og Storbritanniens forhold på Danmarks Statistiks temaside om Brexit, . Her kan du også finde links til andre organisationers analyser af konsekvenserne af Brexit.,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-04-Jylland-eksponeret-over-for-brexit

    Bag tallene

    Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig (rettet)

    Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset., 21. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. oktober 2019: Tallene for det samlede salg af øl, vin og spiritus i sidste afsnit er rettet, da de tidligere var for lave med en faktor 1.000. De rettede tal er markeret med rød., Salget af cigaretter er faldet markant siden 2006 og er næsten halveret (-43 pct.) målt som gennemsnitligt køb pr. indbygger over 18 år. Forbruget er dog fortsat højere, end før det begyndte at stige i årene efter 2. Verdenskrig, viser en ny samlet opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af tobak og alkohol siden henholdsvis 1923 og 1921, som Danmarks Statistik har lavet. Opgørelsen dækker derfor ikke fx grænsehandel., ”Det kraftige fald siden 2006 er sammenfaldende med rygeloven, som fra 2007 forbød rygning på de fleste værtshuse. Det tyder på, at denne havde en effekt på rygningen,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., ”Omvendt steg cigaretsalget i 2003, hvor afgifterne på cigaretter blev sat ned,” siger afdelingsleder, Christian Lindeskov., Siden 1929 var salget af cigaretter pr. indbygger lavest under 2. Verdenskrig, hvor cigaretsalget var underlagt rationering., ”De tre eksempler peger alle i retning af, at salget ændrer sig, når man ændrer på forudsætningen for at købe eller ryge cigaretter,” siger Christian Lindeskov., Anm.: Data for årene 1924, 1925 og 1927. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Dobbelt så meget alkohol pr. indbygger som før 2. Verdenskrig, I 2018 købte vi, hvad der svarer til 9,7 liter ren alkohol pr. indbygger i Danmark over 18 år. Det er mindre end i de forudgående årtier, men langt mere end i årene før 2. Verdenskrig, hvor salget af alkohol svarede til, at hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 3-5 liter ren alkohol, viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker kun de afgiftsbelagte salg og derfor ikke fx hjemmebrand og grænsehandel., ”Det stigende salg efter 2. Verdenskrig kan hænge sammen med stigende velstand, som typisk fører et højere forbrug af luksusvarer med sig,” siger Christian Lindskov., Salget toppede i 1983, hvor salget af ren alkohol var 13,7 liter pr. indbygger over 18 år., Anm.: Der er foretaget en , række antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, . Data for en række år fra 1956 til 1964 mangler. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Øl årsag til faldende salg, Når salget af alkohol er faldet siden begyndelen af 1980’erne, skyldes det især faldende salg af øl. Salget toppede i 1983 med over , 700 mio. liter, øl, hvorefter det er faldet til knap , 360 mio. liter, i 2018. I samme periode er salget af vin steget fra under , 100 mio. liter, vin i 1983 til over , 170 mio. liter, i 2011, hvorefter det er faldet til omkring , 150 mio. liter, i årene derefter. Faldet i vinsalget kan hænge sammen med, at nye punktafgifter trådte i kraft i 2012, hvorfor der kan være købt til lager i året med lavere afgift., Målt som ren alkohol var 45 pct. af salget i 2018 vin, mens øl stod for 37 pct. I 1955 stod øl for 74 pct. af salget af ren alkohol., ”Overordnet viser tabellen, at vi altid har drukket øl, mens spiritus og især vin er kommet til i takt med, at velstanden er steget,” siger Christian Lindeskov., Salget af spiritus har været mere svingende efter det steg kraftigt fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne., Anm: Øl er omregnet til pilsnerækvivalenter (alk. 4,6 vol.). Der er foretaget en række , antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko4, Denne artikel er skrevet i samarbejde med bl.a. afdelingsleder, Christian Lindeskov, som kan kontaktes på , chl@dst.dk, eller 39 17 34 35.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-21-vi-koeber-langt-flere-cigaretter-og-mere-alkohol-end-lige-efter-2-verdenskrig

    Bag tallene

    Lidt lavere andel af danskerne dør af kræft

    Flest døde af kræft er i aldersgruppen 60-79 år samt 80+ år, og den hyppigste dødelige kræfttype er kræft i strube, lunge, luftrør og bronkier. , 29. oktober 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, I 2019 døde 277 ud af 100.000 i befolkningen af kræft. Det er et fald fra 297 ud af 100.000 i 1996. , Det viser tal fra Danmarks Statistik., Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og det har det været siden 1996. Før 1996 var hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag., ”Antallet af personer, der dør af kræft, har været svagt faldende i løbet af de sidste 23 år på trods af, at vi er blevet flere mennesker i den danske befolkning. Hvor andelen af døde af kræft er faldet lidt over perioden, er andelen af døde af hjertesygdomme derimod faldet markant,” siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik. , I absolutte tal døde 16.094 personer af kræft i 2019, hvor det i 1996 var 15.649., Døde ud af 100.000 personer efter de fem hyppigste dødsårsager i Danmark. 1996-2019, Kilde., www.statistikbanken.dk/dod1,  , Vi er blevet flere mennesker, Når vi ser på det samlede antal personer, der er døde af kræft, hører det også med til historien, at udover at vi er blevet flere mennesker, så er befolkningen også blevet ældre i perioden. , ”Sammensætningen af befolkningen har ændret sig i retning af flere ældre og færre yngre mennesker. Endelig hører det med i billedet, at middellevetiden har været stigende i perioden både for mænd og kvinder. De forhold er væsentlige faktorer i forståelse af tallene, og de faktorer har vi ikke taget højde for i figuren,” siger Dorthe Larsen., Om folketal, aldersfordeling og middellevetid, Pr. 1. januar 1996 var folketallet i Danmark 5,25 mio. mennesker. I 2021 var tallet pr. 1. januar 5,84 mio. mennesker. Det svarer til en stigning på 11 pct. fra 1996-2021., På samme måde udgjorde personer på 60 år og derover 20 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 1996. I 2021 var andelen steget til 26 pct., Middellevetiden var for perioden 1995/1996 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I perioden 2019/2020 var middellevetiden for mænd 79,5 år, mens den for kvinder var 83,6 år., Faldende andel dør af hjertesygdomme, Hvor kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark er den næsthyppigste årsag hjertesygdomme. , Andelen af personer, der dør af hjertesygdomme, har været markant faldende de senere år, fra 278 ud af 100.000 i 1996 til 106 ud af 100.000 i 2019. , Efter kræft og hjertesygdomme er de hyppigste dødsårsager bronkitis og astma, mentale lidelser og karsygdomme i hjernen. , Andelen af personer, som dør af bronkitis, har været stabil siden 1996, og andelen af personer, der dør af karsygdomme i hjernen har været faldende. Omvendt har andelen af personer, der dør af mentale lidelser, været svagt stigende siden 1996. Mentale lidelser dækker bl.a. over demenssygdomme som fx Alzheimers. , Find flere tal om dødsårsager i Danmark her: , www.statistikbanken.dk/dod1, . , Flest døde af kræft er 60+ år, I 2019 var 55,0 pct. af dem, der døde af kræft, i aldersgruppen 60-79 år. 35,0 pct. af dem, der døde af kræft, var i aldersgruppen 80+ år. , Andel døde af kræft (pct.) fordelt på aldersgrupper. 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD1, Hyppigste dødelige kræfttype er i, strube, lunge, luftrør og bronkier, I 2019 døde 3.587 mennesker af kræft i , strube, lunge, luftrør og bronkier, , som dermed er den hyppigste dødelige kræftform. Den næsthyppigste dødelige kræfttype er kræft i , tarme ekskl. endetarm, , som 1.362 personer døde af i 2019. , ”, Ca. lige mange mænd og kvinder dør af kræft. Udelukkende kvinder dør af kræft i livmoderhals, livmoder i øvrigt og brystkræft, mens udelukkende mænd dør af kræft i blærehalskirtel, der også er kendt som prostatakræft,” siger Dorthe Larsen. , Antal døde af kræft fordelt på typer af kræft. 2019, Find flere tal om kræft hos Kræftens Bekæmpelse her, ., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du stille dem til Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på dla@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-10-29-lidt-lavere-andel-af-danskerne-doer-af-kraeft

    Bag tallene

    Sportstilskuere er oftest mænd, de er over 45 år og ser sport på tv

    13 pct. af befolkningen tager jævnligt på stadion for at overvære sport, mens 67 pct. ser sport på tv, viser tal fra Danmarks Statistik. Lidt færre indvandrere og efterkommere overværer sport på stadion og tv, men de overværer i højere grad sport på sociale medier. , 12. juli 2021 kl. 13:00 , Af , Presse, Det er særligt mænd og personer over 45 år, der overværer sportsbegivenheder i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, . , ”Sport samler danskerne bredt, og danskerne er især vilde med at overvære sport på tv. Andelen, der ser sport på tv, er fem gange højere end andelen, der ser sportsbegivenheder på stadion - og seks gange højere end andelen, der ser sport via nettet eller følger sport i radioen,” siger Monika Bille Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , 67 pct. af befolkningen, svarerende til 3,2 mio. mennesker, havde i 1. kvartal 2019 overværet sport på tv i løbet af seneste tre måneder. Lidt over hver ottende, hvilket svarer til 650.000 personer, tog i samme kvartal på stadion for at overvære sportsbegivenheder.  , ”I 2020 og 2021 så vi nogle særlige forhold som følge af COVID-19, og derfor har vi i denne artikel valgt at se på 1. kvartal 2019 for at belyse, hvordan sportstilskuere normalvis fordeler sig. Bemærk dog, at COVID-19 påvirkede tallene markant. Fx faldt antallet af sportstilskuere på stadion fra 13 pct. i 1. kvartal 2019 til 3 pct. i 1. kvartal 2021. Udsvingene i tallene kan forklares ved, at en række sportsbegivenheder blev påvirket af nedlukningerne og restriktionerne under COVID-19,” siger Monika Bille Nielsen. , Vi fokuserer på sportstilskuere fordelt på køn, alder, geografi, herkomst og motionsvaner længere nede i artiklen.   , Figur 1: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer). 1. kvartal 2019-2021., K, ilde: , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Fakta: Om Kulturvaneundersøgelsen i denne artikel, I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen fra 16 år og opefter spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet til, hvor de har overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed inden for de seneste tre måneder. Her kunne man vælge ét eller flere svar., Vi fokuserer på 1. kvartal for at kunne sammenligne med nyeste tal, som er 1. kvartal 2021. Niveauet for forbruget af sportsbegivenheder har normalt ikke de store udsving fra kvartal til kvartal. , Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, .,   , Flest mænd og personer over 45 år ser sportsbegivenheder , At overvære sportsbegivenheder er især populært blandt mænd. , 69 pct. af mændene havde fx overværet sport på tv i 1. kvartal 2019, mens det samme var tilfældet for 65 pct. af kvinderne., Samtidig er det oftere personer over 45 år, der dyrker sportsbegivenhederne. 76 pct. i aldersgrupperne fra 45 år og op havde overværet sport i 1. kvartal 2019 mod 55 pct. mellem 16 og 44 år., ”Omvendt havde næsten tre gange så mange 16-44 årige personer overværet sportsbegivenheder på internettet og fire gange så mange på sociale medier sammenlignet med aldersgruppen 45+,” siger Monika Bille Nielsen. , Figur 2: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) fordelt på køn og alder. 1. kvartal 2019, K, ilde: , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Sportsbegivenheder samler på tværs af geografi, Der er ikke de store geografiske forskelle på, hvordan sportstilskuerne fordeler sig. , I Region Midtjylland var det en lidt større andel, der tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder i 1. kvartal 2019, hvor 18 pct. havde oplevet livesport på stadion inden for de seneste tre måneder. De resterende regioner lå mellem 12-13 pct., ”Der ses også en forskel mellem Region Hovedstadens, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks forbrug af sport på tv. Der var ca. seks ud af ti i Region Hovedstaden, som overværede sport på tv i 1. kvartal 2019. Det samme var tilfældet for syv ud af ti i Region Midtjylland og Region Syddanmark.”, Figur 3: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter geografi. 1. kvartal 2019 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, ., Lidt færre indvandrere overværer sport på stadion, Der er lidt større forskelle, når svarene inddeles efter herkomst.  , ”Indvandrer- og efterkommere tager i mindre grad på stadion og ser i mindre grad sport på tv end personer med dansk herkomst, men til gengæld overværer de i højere grad sportsbegivenheder på internettet og på sociale medier,” siger Monika Bille Nielsen. , 14 pct. af personer med dansk oprindelse tog på stadion for at overvære sport i løbet af seneste tre måneder i 1. kvartal, 2019, mens det samme var tilfældet for 9 pct. af indvandrere og efterkommere. , Figur 4: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter herkomst. 1. kvartal 2019 ,   , Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, ., Motionister overværer oftere sport på tv og på stadion, Kulturvaneundersøgelsen i Danmarks Statistik kan også sige noget om andelen af befolkningen, der har dyrket motion inden for de seneste tre måneder. , ”Personer, der selv dyrker motion, overværer i højere grad sport på tv og på stadion end personer, der ikke dyrker motion,” siger Monika Bille Nielsen. , I 1. kvartal 2019 havde 69 pct. af de personer, der dyrker motion, overværet sport på tv, mens andelen blandt dem, der ikke havde dyrket motion, lå på 58 pct. , Blandt dem, der dyrker motion, havde 15 pct. overværet sportsbegivenheder på stadion i samme kvartal, mens andelen blandt dem, der ikke have dyrket motion, lå på 6 pct., Figur 5: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter motionsforbrug. 1. kvartal 2019 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Find flere tal om danskerne motions- og sportsvaner i Kulturvaneundersøgelsen her: , https://www.statistikbanken.dk/10071, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Monika Bille Nielsen, som også har leveret data. Har du spørgsmål til tallene, kan hun kontaktes på 39 17 35 95 eller , mbs@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-12-Sportstilskuere-er-oftest-maend

    Bag tallene

    Forbruget af alkoholfri øl er steget markant på 10 år

    Husstandene bruger flere penge end nogensinde på alkoholfri øl. Samtidig stiger prisen langsommere end for fx pilsner., 6. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Nu er der officielt taget hul på sommeren, og for mange er sommermånederne blandt andet lig med grillmad og lange lyse sommeraftener med drinks i haven eller ude i byen. Samtidig er sommeren også den tid på året, hvor , flest bliver sigtet for spirituskørsel, . Flere lader dog til at være begyndt med at skifte den alkoholholdige øl ud med en alkoholfri version. Fra 2011 til 2021 er husstandenes gennemsnitlige forbrug på øl med lavt alkoholindhold (under 1 pct.) seksdoblet fra 8 kr. til 46 kr. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som er en stikprøveundersøgelse blandt husstande. Alkoholfri øl må indeholde op til 0,5 pct. alkohol og er derfor med i denne kategori. En almindelig pilsner har typisk 4-5 pct. alkohol., ”Husstandene bruger langt flere penge på øl med lavt alkoholindhold end tidligere, viser vores forbrugsundersøgelse. De seneste år er udbuddet af alkoholfri øl blevet betydeligt større end tidligere. Det er formentlig også en grund til, at danskerne køber flere af denne slags øl,” siger Solange Lohmann Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02, Om Forbrugsundersøgelsen, Tallene om danskernes forbrug af øl og vin er fra Forbrugsundersøgelsen, der er en årlig stikprøveundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Data hviler på et glidende gennemsnit af to års stikprøver. Det vil sige, at data fra fx Forbrugsundersøgelsen i 2021 består af data indsamlet i henholdsvis 2020 og 2021, hvor data fra 2020 bliver pris- og mængdeomregnet til 2021-niveau, Undersøgelsen bygger på interviews fra ca. 2.200 husstande i Danmark, Stikprøveusikkerheden ved kategorien ’Øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl’ er 17,1 pct. i 2021, hvilket betyder at forbruget afviger med +- 2,9 kr., mens den er 10,3 pct. for ’Pilsnerøl og guldøl’ som betyder en afvigelse på +-99 kr. ’Andre alkoholholdige øl’ afviger med +- 22 kr. svarende til en stikprøveusikkerhed på 9,6 pct. , Husstandenes forbrug er angivet i faste priser, hvilket vil sige, at de er renset for inflation. Det gør, at forbruget er sammenligneligt over tid, fordi det ikke afspejler generelle prisstigninger som følge af inflationen, Prisudviklingerne stammer i denne artikel fra Forbrugerprisindekset, Lavere inflation i alkoholfri øl, Mens udgifterne til alkoholfri øl og øl med lavt alkoholindhold steg fra 2011 til 2021, steg prisen mindre end priserne for andet øl., Fra 2011 til 2021 steg priserne på øl med under 1 pct. alkohol således 1,7 pct., mens pilsner- og guldøl steg 3,0 pct., Færre pilsner, Det er ikke kun øl uden eller med lavt alkoholindhold, der i højere grad dukker op fra nye og etablerede bryggerier på supermarkedshylder, menukort og i danskernes forbrug. Også specialøl har fundet vej ind i de danske køleskabe og på barer. Fra 2011 til 2021 er det gennemsnitlige forbrug pr. husstand af ’andre alkoholholdige øl’, hvilket bl.a. dækker specialøl, steget fra 14 kr. til 234 kr. pr. husstand, viser Forbrugsundersøgelsen., I samme periode er forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl faldet fra 1.159 kr. pr. husstand til 960 kr. pr. husstand. Forbrugsudgiften til både specialøl og alkoholfri øl ligger dermed stadig langt under forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl. Men lægger man forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl sammen med den på andre alkoholholdige øl, giver det nogenlunde det samme niveau i 2021 som i 2011. Det indikerer, at forbrugsudgiften på øl er det samme, men at specialøl erstatter noget af forbruget på de mere klassiske øl. Det kan også ses i salget af alkoholholdig øl generelt, hvilket ligger på samme niveau i både 2021 og 2022 som i 2011 (se tabel , www.statistikbanken.dk/alko6, )., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på alkoholholdig øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-07-06-forbruget-af-alkoholfri-oel-er-steget-markant

    Bag tallene

    Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter

    Ud af landets samlede sundhedsudgifter på 266 mia. kr. i 2022 stod hospitalerne for 45 pct. De samlede udgifter til sundhed svarer til ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en årrække., 11. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre en mindre fejl i tallet for andel af BNP.  Rettelse foretaget 12. oktober 2023., De samlede sundhedsudgifter i Danmark lød i 2022 på i alt ca. 266 mia. kr. Beløbet omfatter både udgifter, der er betalt af det offentlige samt udgifter, der er betalt af husholdninger og af private forsikringer. , Beløbet på de 266 mia. svarer til en ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en længere årrække., ”Sundhedsudgifternes andel af BNP har ligget forholdsvis fast i mange år: Fra 2010 til 2022 har andelen ligget i intervallet , 10,6, - 9,4 pct.”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Louise Mathilde Justesen. , Udgifterne er fordelt på mange forskellige aktører på sundhedsområdet med hospitalerne som den største samlede post. Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter, svarende til 120 mia. kr. Heraf afholdes 91 pct. af udgifterne på somatiske hospitaler og 9 pct. på psykiatriske hospitaler., Udgifter til hjemmepleje, plejehjem og botilbud, dvs. primært udgifter til ældre og handicappede, udgør 21 pct., Udgifterne til sundhed fordelt på aktører, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner, 45 mia. til praktiserende behandlere, Den tredjestørste post på 17 pct. af sundhedsudgifterne går til de mange forskellige typer af behandlere, som borgere typisk selv opsøger på klinikker, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykiatere,, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.v. Tilsammen stod gruppen af praktiserende behandlere for ca. 45 mia. kr. af sundhedsudgifterne i 2022., Ud af denne gruppe står tandlægerne alene for omkring 30 pct. af udgifterne, svarende til ca. 13,4 mia. kr. Alment praktiserende læger står for en næsten lige så stor del af udgifterne, nemlig 25 pct., Speciallæger, som fx øjenlæger og hudlæger, står for tilsammen 8 pct. Psykiaterne står for 1 pct. , af udgifterne til de praktiserende behandlere., Udgifterne til de forskellige praktiserende behandlere, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Borgerne betaler selv 13 pct., Størstedelen (85 pct.) af de samlede sundhedsudgifter på de 266 mia. kr. blev betalt af det offentlige: staten, regionerne og kommunerne. De private husholdninger stod for 13 procent af udgifterne. Den sidste rest på 2 pct. blev betalt af sundhedsforsikringer., Denne fordeling af finansieringen af sundhedsudgifterne har ligget fast siden 2010., Finansiering af de forskellige aktører på sundhedsområdet, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme som fx udgifter til informationskampagner.,  , FAKTA, I nogle af de beskrevne kategorier afviges der fra terminologien i statistikbankstabellerne. , Det gælder:, Hjemmepleje, plejehjem og botilbud:, Denne kategori dækker aktører, der leverer kvalificerede sygeplejetjenester i patienternes eget hjem eller på boligfaciliteter såsom plejehjem, botilbud til psykisk syge og misbrugere. Hjemmeplejedelen refererer til , 3.5 Aktører på hjemmeplejeområdet, , mens plejehjem og botilbud referer til , 2. Boligfaciliteter med langtidspleje, ., Offentlig sygesikring:, Den offentlige sygesikring kendetegnes ved vores gule sundhedskort og er en universal ordning, der er fastsat ved lov eller bestemt af regeringen. Der er fastlagt et særskilt budget for ordningen, som et forvaltningsorgan har det overordnede ansvar for. Den offentlige sygesikring varetages af regionerne, kommunerne og staten. Offentlig sygesikring kaldes for , 1. Offentlige sundhedsordninger og obligatoriske sundhedsforsikringer, i tabellen SHA1 i statistikbanken., Sundhedsforsikringer, : Dækker private sundhedsforsikringer, som er tegnet af borgeren selv eller igennem arbejdsgiveren. Her ligger desuden bidrag fra non-profit organisationer til behandling og forebyggelse. Denne kategori referer til , 2. Frivillige sundhedsforsikringer , i SHA1., Praktiserende behandlere, : Denne kategori dækker praksissektoren dvs. almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeuter, psykologer osv. De praktiserende behandlere refererer alle til hovedkategori , 3. Ambulante aktører, og dækker underkategorierne , 3.1 Praksissektor, 3.2 Tandlægepraksis, 3.3 Øvrige sundhedsklinikker samt 3.4 Ambulante sundhedscentre, .,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

    Bag tallene

    Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

    Kun i nogle få brancher inden for servicesektoren og omsorgsfag er der flere kvindelige end mandlige direktører. , 8. marts 2021 kl. 10:00 , Af , Presse, Ledelse af store og små danske aktie- eller anpartsselskaber er i høj grad domineret af mænd. Således sidder kvinder på 15 pct. af alle de registrerede direktørposter i Danmark, mens mænd sidder på 85 pct. , Der er dog visse brancher, hvor kvinder i højere grad indtager stillingen som direktør. Kigger man samlet inden for Sundhed og socialvæsen er 43 pct. af direktørerne kvinder, og inden for Serviceerhverv, som fx dækker over firmaer inden for personligt pleje, skønhedsbranchen og frisører, er tallet 41 pct., Energiforsyning, Bygge og anlæg samt Råstofindvinding er de tre brancher, hvor der er færrest kvindelige direktører med henholdsvis 6, 6 og 8 pct. af alle direktørposter besat med kvinder., Andel mandlige og kvindelige direktører fordelt efter brancher. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4,     , Hvad er en direktør?, En direktør er defineret som den eller de personer, som står for de daglige ledelsesopgaver i et aktie- eller anpartsselskab. , Der skeles ikke til de øvrige opgaver i virksomheden, som direktøren eventuelt må udføre. , For de fleste virksomheder er der registreret en eller to direktører. , I skønhedsbranchen, blandt frisører og hos psykologer er flest kvinder direktører, I den mere detaljerede brancheinddeling fremgår det, at den enkeltstående branche, hvor der er den største andel kvindelige direktører, er branchen Skønheds- og hudpleje, hvor hele 68 pct. af direktørerne er kvinder, og i frisørbranchen er andelen 61 pct., Efter frisørerne følger branchen Psykologisk rådgivning, hvor 57 pct. af direktørerne er kvinder. Denne opgørelse tæller kun brancher, hvor mindst 200 direktørstillinger optræder i statistikken.  , Top 10 Højest andel kvindelige direktører efter branche med mindst 200 direktører,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinder leder oftere mindre virksomheder, Kigger man på virksomhedernes størrelser, så er det blandt de helt små virksomheder, at kvinder i højest grad er at finde i direktørstillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er mange små virksomheder i de brancher, hvor kvinderne udgør en høj andel af direktørerne (fx frisørsaloner og skønhedsklinikker)., Således fylder kvinderne relativt mest i ledelse for virksomheder med under 10 fuldtidsansatte, hvor de indtager 17 pct. af direktørstillingerne., I de små virksomheder med mellem 10-49 fuldtidsansatte sidder kvinder på 10 pct. af direktørposterne, og i de mellemstore virksomheder med mellem 50-249 fuldtidsansatte udgør kvindelige direktører 9 pct., Kigger man på de helt store virksomheder med over 250 fuldtidsansatte, så udgør de kvindelige direktører 10 pct. , Kvindelige og mandlige direktører efter virksomhedens størrelse. 2019 ,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST2,  ,  , Læs mere om kvinder i ledelse i artiklen: , Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille ,  , Læs mere om bestyrelsesmedlemmers uddannelse i artiklen:, Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-03-08-kvinder-sidder-paa-15pct-af-direktoer

    Bag tallene

    Tredobling i produktionen af danske druer til vin på 6 år

    Den danske druedyrkning og vinproduktion er vokset støt, omend den stadig er meget lille sammenlignet med traditionelle vinproducerende landes produktion. Siden 2016 er produktionen af druer tredoblet, og firmaernes salg af fremstillet vin er steget 62 pct., 5. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Kraftig rødvin fra Italien eller sprudlende Champagne fra Frankrig. Udvalget i vinafdelingerne er stort, og de senere år er det også blevet nemmere at finde vin fra danske vingårde. Om end den danske vinproduktion stadig er lille sammenlignet med de store vinlandes, er produktionen af druer herhjemme nemlig stigende. , ”Danske vindruer vil typisk blive produceret til vinproduktion, da de er for sure til at spise. Vi har i løbet af de seneste år set en markant stigning i både produktionen, antal bedrifter og arealet med druer. Fra 2016 til 2022 er produktionen mere end tredoblet til 349 tons druer i 2022,” siger Karsten Larsen, statistikansvarlig i Danmarks Statistik., Produktionen af druer i Danmark, 2016, 2019 og 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af Landbrugs- og gartneritællingen, Siden 2016 er antallet af bedrifter med druer i Danmark steget fra 71 til 146, og det samlede areal er steget fra 75 hektar til 173 hektar. De danske druer udgør dog stadig en lille del af de danske marker. Arealet svarer til arealet med jordbær i Region Midtjylland. I en klassisk fodboldsammenligning svarer det til et areal på 105 fodboldbaner i 2016 og 242 baner i 2022., Det er især øst for Storebælt, vi finder vinmarkerne. Det er også her, andelen er steget mest siden 2016, hvor markerne i denne del af landet udgjorde 45,5 pct. af de danske vinmarker. I 2022 var den sjællandske og bornholmske andel af landets vinmarker steget til 56,3 pct., Danmark har siden år 2000 været anerkendt af EU som et vinland, der må sælge nationalt produceret vin kommercielt, ifølge blandt andet Foreningen Dansk Vin. I 2020 var der 3,2 mio. hektar vinmarker i EU, hvilket svarer til hele Jylland og Fyns areal tilsammen, så de danske vinmarker udgør i den sammenhæng kun en meget lille andel., Dyrket areal med druer i Danmark, 2016, 2019 og 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af Landbrugs- og gartneritællingen, En lille branche med vokseværk, I statistikken Firmaernes køb og salg kan man se, at salget ved fremstilling af vin er steget siden 2016. Fra 13 mio. kr. i 2016 til 34 mio. kr. i 2023. Det indenlandske salg var 32 mio. kr., så eksporten har altså været på 2 mio. kr. i 2023, hvilket er dobbelt så meget som i 2016, hvor den var på 1 mio. kr., Til sammenligning fylder salget af dansk cider og anden frugtvin med 129 mio. kr. noget mere end den klassiske druevin. Heraf bliver ca. to tredjedele eksporteret. Som andel af firmaernes samlede salg udgør fremstilling af vin i Danmark dog en meget lille andel., Den årlige lønsum til ansatte på vingårdene er fordoblet fra 5 mio. kr. i 2016 til 10 mio. kr. i 2022. Der var i 2022 i alt 47 beskæftigede i fremstillingen af vin af druer og ni i dyrkningen af druer.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-05-dansk-vinproduktion

    Bag tallene

    Begge parter bliver gift for første gang i to ud af tre bryllupper

    I 13 pct. af de par, der blev gift i 2023, havde begge parter været gift før, og i 67 pct. af tilfældene fik begge parter en vielsesring på for første gang. Ca. halvdelen af årets skilsmisser var af ægteskaber, der havde varet under 10 år., 10. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Når vi gifter os i Danmark, er det for mange folk ikke første gang, de skal svare på, om de vil dele deres liv med et andet menneske. Ved 13 pct. af bryllupperne i 2023 havde begge ægtefæller allerede et ægteskab med i bagagen., ”Ser vi på vielser, hvor mindst én af ægtefællerne har været gift før, er det tilfældet i mere end hver fjerde vielse i 2023. Andelen af brude og brudgomme, der har været gift før, stiger med alderen. Blandt de viede 50-69-årige er det to ud af tre, som har været gift før, mens det kun gælder 3 pct. af de viede, der ikke har rundet 35 år på bryllupsdagen,” uddyber Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Ved 67 pct. af vielserne i 2023 havde ingen af parterne været gift før. , Gennemsnitsalderen for gommen var 39,8 år i 2023, mens den var 37,4 år for bruden. Ser man udelukkende på dem, der fik en vielsesring på for første gang, var mændene i gennemsnit 35,9 år, mens kvinderne var 33,7 år. Hvert tredje brudepar består af to jævnaldrende eller med kun et års aldersforskel. Samlet set er der for 74 pct. af parrene højst en aldersforskel på fem år., Gennemsnitsalder for brud og gom ved vielser, 1973-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie1, I alt blev 31.582 par viet i 2023. Af disse var 220 mellem to mænd og 294 mellem to kvinder. 65 pct. af vielserne var borgerlige, mens 29 pct. var kirkelige vielser. I 2003 udgjorde de kirkelige vielser 47 pct. , Flest bliver gift i august., Skilsmisseraten falder med ægteskabets varighed, I disse dage kan man følge med i 10 nygifte danskeres liv på skærmen. Vil de ikke være sammen, efter programmet slutter, må de lade sig skille. Det vil være et kort ægteskab, men det er ikke kun på tv, at nogle ægtefolk ender med at tage ringen af fingeren, før de har vænnet sig til, at den sidder der. Ved næsten 4 pct. af skilsmisserne i 2023, svarende til 465 par, havde ægteparret været gift i mindre end et år., ”Der er flest skilsmisser i starten af ægteskaberne, mens de bliver mindre hyppige, jo længere tid ægteskabet har varet. Hver fjerde af skilsmisserne i 2023 var blandt ægtepar, der havde været gift under fem år, mens knap halvdelen var blandt ægteskaber, der havde varet under 10 år,” siger Annemette Lindhardt Olsen., I Danmark ender 41 pct. af alle ægteskaber i skilsmisse inden for de første 50 års ægteskab, hvis man ser på skilsmisseopgørelserne i 2023., Ægteskabets varighed ved skilsmisser i 2023, Kilde: Særkørsel,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-10-begge-parter-bliver-gift-for-foerste-gang-i-to-ud-af-tre-bryllupper

    Bag tallene

    August er brylluppernes måned

    August måned er højsæson for bryllupper og den måned, hvor flest traditionelt bliver gift. , 1. august 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Solskin, sommer og kærlighed. August er højsæson for bryllupper og den måned på året, hvor flest traditionelt siger ja til hinanden. I 2022 blev flest gift den 20. august, og her var der sendt bryllupsinvitationer ud til 1.210 bryllupper. I hele august måned blev der afholdt 4.924 bryllupper. Juni var med 4.095 bryllupper den måned med næstflest vielser. Færrest blev viet i januar – 1.173 par., ”August måned har været danskernes foretrukne bryllupsmåned siden 1995, og det gjorde sig også gældende sidste år. Her var tre ud af de fire datoer med flest vielser lørdage i august måned,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Vielser pr. måned i 2022, Kilde: , statistikbanken.dk/VIEDAG, Specielle bryllupsdage hitter, 07-09-2013, 07-07-2007 og 18-08-2018. Specielle bryllupsdatoer kan tiltrække flere giftemodne par til landets rådhuse, kirker mv., og datoen 22-02-2022 sidste år var ingen undtagelse. 944 par sagde ja til hinanden på denne specielle dato, og dermed er det datoen med næst flest vielser i hele 2022. , ”De historisk set mere specielle datoer tiltrækker mange par. Så vælger man en speciel bryllupsdato, skal man nok reservere datoen i god tid,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Dykker vi ned i de specielle datoer fra 2007 og frem, så står lørdag den 07-09-2013 som den dato, hvor flest par har valgt hinanden til. 3.136 par blev gift den dag. , Det svarer til 62 pct. af samtlige vielser i september 2013. På andenpladsen finder vi lørdag den 07-07-2007, hvor 1.967 par sagde ja til hinanden. Og tredjepladsen indtages af lørdag den 18-08-2018 med 1.948 vielser., Flest kirkelige vielser i august , Når der er opnået enighed om et bryllup, så er det næste oplagte spørgsmål, hvor brylluppet skal foregå. Der var 33.054 vielser sidste år, og 20.390 par sagde ja til hinanden ved en borgerlig vielse på fx et rådhus. I landets kirker sagde 10.234 par ja til hinanden i 2022. Resten foregik i udlandet eller med en uoplyst vielsesmyndighed. , Zoomer vi ind på de kirkelige vielser pr. måned, så topper andelen af kirkelige vielser også i august, og i månederne maj til september i sommerhalvåret findes de højeste andele kirkelige vielser på mellem 34 og 45 pct. I vintermånederne januar og februar er det 11-12 pct. af parrene, der blev kirkeligt viet. , Andelen af kirkelige vielser pr. måned, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/VIE8 , og VIE4 , Vi er fire år ældre, når vi gifter os, Gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og mænd var hhv. 33,4 og 35,6 år i 2022. Går vi 25 år tilbage, så var gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder 29,4 år, og for mænd var den 31,8 år. Dermed er kvinder og mænd i gennemsnit blevet hhv. 4 år og 3,8 år ældre i løbet af 25 år, når de siger ja for første gang. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-08-01-august-er-brylluppernes-maaned

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation