Søgeresultat

NYT: Store forskelle i ledigheden - især i Storkøbenhavn

Arbejdsløsheden (år) 2014

19. juni 2015, For sjette år i træk har Allerød Kommune landets laveste ledighedsprocent, mens det i den anden ende af skalaen er femte år i træk, at Ishøj Kommune har landets højeste ledighedsprocent. I 2014 var bruttoledigheden højest i Ishøj (9,6 pct. af arbejdsstyrken), Lolland (7,2 pct.), Læsø (7,2 pct.), Albertslund (7,2 pct.) og Høje-Taastrup (6,9 pct.). Lavest var ledigheden i Allerød (2,4 pct.), Hørsholm (3,0 pct.), Skanderborg (3,0 pct.), Varde (3,1) og Rudersdal (3,1 pct.)., Den samlede ledighed er faldet til 5,0 pct., Som følge af krisen blev bruttoledigheden mere end fordoblet fra 2008 til 2010, herefter lå den stabilt omkring de 160.000, svarende til ca. 6,0 pct. af arbejdsstyrken, fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2013 faldt ledigheden med 8.200 til 153.100, mens den det seneste år fra 2013 til 2014 er faldet med yderligere 19.600 til et niveau på 133.500, svarende til 5,0 pct. , Den gennemsnitlige ledighedsvarighed er svagt faldende, Antallet af personer, som var berørt af ledighed, er faldet med 47.900 til 378.600 fra 2013 til 2014, svarende til et fald på 11,2 pct. Det føromtalte ledighedsfald på 19.600 (målt i fuldtidspersoner), ligeledes fra 2013 til 2014, svarer derimod til et fald på 12,8 pct. Denne forskel skyldes, at den gennemsnitlige varighed af personernes ledighed er faldet lidt fra 2013 til 2014., 11.500 færre nettoledige over det seneste år, Bruttoledigheden består af de nettoledige og de aktiverede, der er jobparate. Fra 2013 til 2014 er antallet af nettoledige dagpengeberettigede faldet med 9.600, tilsvarende er de nettoledige kontanthjælpsberettigede faldet med 1.900., 8.100 færre aktiverede der vurderes jobparate over det seneste år, Fra 2013 til 2014 er antallet af aktiverede dagpengeberettigede faldet med 4.400, tilsvarende er antallet af aktiverede kontanthjælpsberettigede, der samtidig vurderes at være jobparate, faldet med 3.700., Mændene har oplevet det største ledighedsfald fra 2013 til 2014, Kønsforskellen i ledighedsprocenten er øget en anelse fra 2013 til 2014. Mens ledigheden for mændene er faldet med 0,8 procentpoint til 4,9 pct., er den tilsvarende kun faldet med 0,6 procentpoint til 5,2 pct. for kvinderne., Fuldtidsledige, fordelt efter ledighedsgrad,  , Ledighedsgrad i årene, Fuldtids-ledige, Fuldtids-ledige, Gns., ledig-, Ledige, personer,  , 0,001, -0,200 , 0,201, -0,400, 0,401, -0,600, 0,601, -0,800, 0,801, -1,000, i alt,  , heds-, grad, i alt,  , antal, pct., grad, antal, 2008, 13, 267, 17, 805, 14, 867, 11, 294, 15, 924, 73, 157, 2,6, 0,259, 282, 204, 2009, 15, 649, 26, 496, 27, 785, 25, 262, 35, 066, 130, 259, 4,8, 0,331, 393, 496, 2010, 15, 063, 29, 132, 32, 090, 30, 001, 57, 200, 163, 487, 6,1, 0,381, 429, 482, 2011, 15, 405, 28, 562, 31, 717, 30, 262, 53, 320, 159, 265, 6,0, 0,376, 423, 791, 2012, 15, 126, 28, 704, 32, 615, 31, 164, 53, 667, 161, 277, 6,1, 0,376, 428, 399, 2013, 15, 646, 29, 528, 32, 234, 28, 742, 46, 961, 153, 110, 5,8, 0,359, 426, 479, 2014, 13, 888, 25, 752, 28, 269, 25, 826, 39, 807, 133, 542, 5,0, 0,353, 378, 599,  , pct.,  ,  ,  , 2008, 18,1, 24,3, 20,3, 15,4, 21,8, 100,0, •, •, •, 2009, 12,0, 20,3, 21,3, 19,4, 26,9, 100,0, •, •, •, 2010, 9,2, 17,8, 19,6, 18,4, 35,0, 100,0, •, •, •, 2011, 9,7, 17,9, 19,9, 19,0, 33,5, 100,0, •, •, •, 2012, 9,4, 17,8, 20,2, 19,3, 33,3, 100,0, •, •, •, 2013, 10,2, 19,3, 21,1, 18,8, 30,7, 100,0, •, •, •, 2014, 10,4, 19,3, 21,2, 19,3, 29,8, 100,0, •, •, •, Fuldtidsledige, fordelt efter ydelsestype, køn og alder.,  , Fuldtidsledige, Ledighedsprocenter,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , antal, pct., Bruttoledige, 163, 487, 159, 265, 161, 277, 153, 110, 133, 542, 6,1, 6,0, 6,1, 5,8, 5,0, Nettoledige, 113, 908, 108, 332, 118, 806, 117, 419, 105, 926, 4,2, 4,1, 4,5, 4,4, 4,0, Dagpengemodtagere, 96, 427, 89, 497, 98, 169, 87, 301, 77, 746, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 17, 481, 18, 835, 20, 637, 30, 118, 28, 180, •, •, •, •, •, Aktiverede, 49, 579, 50, 933, 42, 471, 35, 691, 27, 616, •, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 34, 241, 38, 104, 30, 577, 20, 797, 16, 374, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 15, 338, 12, 829, 11, 894, 14, 894, 11, 242, •, •, •, •, •, Mænd, 96, 403, 85, 894, 83, 695, 78, 927, 66, 761, 6,9, 6,2, 6,1, 5,7, 4,9, Kvinder, 67, 084, 73, 370, 77, 582, 74, 183, 66, 781, 5,2, 5,7, 6,0, 5,8, 5,2, 16-24 år, 17, 498, 16, 548, 16, 589, 16, 202, 10, 732, 4,7, 4,5, 4,5, 4,4, 2,9, 25-29 år, 21, 314, 21, 144, 22, 113, 22, 897, 18, 969, 9,0, 8,9, 9,2, 9,3, 7,7, 30-34 år, 21, 819, 21, 201, 21, 407, 20, 259, 18, 646, 7,6, 7,6, 7,9, 7,7, 7,1, 35-39 år, 21, 344, 20, 495, 20, 102, 18, 847, 17, 016, 6,3, 6,2, 6,3, 6,0, 5,4, 40-44 år, 20, 520, 19, 059, 18, 768, 17, 788, 15, 756, 5,9, 5,6, 5,6, 5,3, 4,7, 45-49 år, 19, 432, 19, 410, 19, 559, 18, 388, 16, 101, 5,6, 5,4, 5,4, 5,1, 4,5, 50-54 år, 16, 779, 16, 302, 16, 563, 16, 072, 15, 041, 5,5, 5,3, 5,3, 5,1, 4,7, 55-59 år, 17, 379, 17, 502, 17, 858, 15, 051, 13, 604, 6,2, 6,2, 6,3, 5,3, 4,8, 60-64 år, 7, 402, 7, 603, 8, 317, 7, 605, 7, 676, 4,3, 4,5, 4,9, 4,4, 4,5, Arbejdsløsheden (år) 2014, 19. juni 2015 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (år), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23361

Nyt

NYT: Hver tredje ledige på kontanthjælp er langtidsledig

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018

15. oktober 2018, I maj 2018 var der 11.200 langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. Det svarer til, at hver tredje bruttoledige modtager af kontanthjælp mv. i maj var langtidsledig. Bruttoledige omfatter dagpengemodtagere, jobparate modtagere af kontanthjælp mv. samt personer i løntilskud. Blandt bruttoledige dagpengemodtagere var andelen af langtidsledige væsentligt lavere. Lidt under hver tiende person, der modtog dagpenge i løbet af maj måned, svarende til 8.800 personer, var langtidsledig. Langtidsledige er afgrænset som personer, der har været bruttoledige i et år eller mere, og langtidsledige karakteriseres som enten dagpengemodtagere eller modtagere af kontanthjælp mv. efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., Stigning i unge langtidsledige, Der var 20.000 langtidsledige i maj, hvilket er en stigning på 2.300 eller 13 pct. i forhold til samme måned året før. Stigningen er sket for aldersgrupperne 16-29-årige, der er steget med 58 pct. til 3.800, og for 30-49-årige, der er steget med 14 pct. til 10.300. Derimod er antallet af langtidsledige 50-64-årige faldet med 6 pct. til 5.900., 21 pct. flere langtidsledige mænd, Der var 10.900 langtidsledige mænd i maj, hvilket er en stigning på 1.900 eller 21 pct. i forhold til samme måned året før. I samme periode steg antallet af langtidsledige kvinder med 400, eller 5 pct., til 9.100., Stigning i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, I maj steg antallet af langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. med 2.700 til 11.200, svarende til 31 pct. i forhold til samme måned året før. Der var 8.800 langtidsledige modtagere af dagpenge, hvilket er et fald på 400 eller 4 pct. i forhold til samme måned året før. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at personer på integrationsydelse fra sidste halvdel af 2016 i højere grad end tidligere blev visiteret som jobparate af kommunerne. Derfor blev disse personer bruttoledige, og et år senere begynder denne gruppe at indgå i langtidsledigheden under gruppen kontanthjælp mv., Langtidsledige personer (bruttoledige i 52 uger),  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Langtidsledige i alt, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 16-29 år, 2, 405, 3, 922, 3, 954, 3, 800, 58, 30-49 år, 8, 997, 10, 317, 10, 523, 10, 299, 14, 50-64 år, 6, 307, 5, 819, 6, 056, 5, 928, -6, Mænd, 9, 037, 11, 102, 11, 233, 10, 907, 21, Kvinder, 8, 672, 8, 956, 9, 300, 9, 120, 5, Dagpenge, 1, 9, 180, 8, 789, 9, 176, 8, 814, -4, Kontanthjælp mv., 2, 8, 529, 11, 269, 11, 357, 11, 213, 31, 1,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., 2,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet. Kontanthjælp mv. består af ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontantydelse (ophørt april 2018)., Magistrenes A-kasse har den højeste andel langtidsledige, I maj var 1 pct. af medlemmerne i Magistrenes A-kasse langtidsledige, svarende til 700 personer. Den næsthøjeste andel findes i Journalistik, Kommunikation og Sprog med 0,9 pct. svarende til 200 personer, efterfulgt af Handels- og kontorfunktionærer med 0,7 pct. svarende til 1.400 personer. I den modsatte ende findes EL-faget, Din Sundhedsfaglige A-kasse og Lærernes A-kasse med hhv. 0,1, 0,1 og 0,2 pct. langtidsledige. I alt var 0,5 pct. af A-kassemedlemmerne langtidsledige, svarende til 10.200 personer., Fald i antal med to-årige ledighedsforløb, Man kan også se på ledighedsforløb, der er kortere eller længere end et år. Det er opgjort i nedenstående tabel., I maj var der 3.700 personer som havde været bruttoledige i 104 uger (to år), eller mere, hvilket er et fald på 700 i forhold til samme måned året før. Siden det samlede antal af bruttoledige med to-årige ledighedsforløb toppede i februar 2012 med 13.300 personer, er antallet i denne gruppe faldet med ikke mindre end 72 pct., Ledighedsforløb efter varighed,  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Ledighed efter varighed,  ,  ,  ,  ,  , 26 uger, 47, 128, 45, 935, 45, 460, 46, 591, -1, 39 uger, 29, 248, 28, 796, 31, 289, 32, 101, 10, 52 uger, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 78 uger, 9, 111, 8, 316, 9, 061, 9, 420, 3, 104 uger, 4, 447, 3, 733, 3, 754, 3, 712, -17, 130 uger, 3, 013, 2, 547, 2, 524, 2, 477, -18, 156 uger, 2, 090, 1, 766, 1, 756, 1, 711, -18, Markant færre dagpengemodtagere med to-årige ledighedsforløb siden 2012, Faldet i antal med to-årige ledighedsforløb er alene sket for dagpengemodtagere. Fra februar 2012, hvor langtidsledigheden var på sit højeste, er der sket et fald i antal to-årige ledighedsforløb for dagpengemodtagere med 10.200 personer. Fra november 2012 til maj 2013 skete der et meget markant fald i antal dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst to år i træk, mens der skete en tilsvarende markant stigning i antal modtagere af kontanthjælp mv., der har været ledige i mindst to år i træk. Det skyldes, at særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse blev indført i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år. , De tre ydelser indgår i denne statistik under kontanthjælp mv., og antallet af modtagere af kontanthjælp mv. med to-årige ledighedsforløb steg med 4.300 personer eller 133 pct. fra november 2012 til maj 2013. I samme periode faldt antallet af langtidsledige dagpengemodtagere med 7.700 personer, svarende til 86 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye statistikbanktabeller om ledighedsforløb, I Statistikbanken er der fire nye tabeller med langtidsledige. I tabellerne , AULK07, og , AULK08, kan de langtidsledige personer, som er medlem af en A-kasse (forsikringsaktive), findes og det er her muligt at fordele efter A-kasse, enhed, køn og alder. I tabellerne , AULK09, og , AULK10, opgøres ledigheden efter varighed. Det er således muligt at se, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger. Disse tabeller kan fordeles efter varighed, enhed (antal langtidsledige, pct. af ledighedsberørte og pr. 1.000 af arbejdsstyrken), ydelse, køn og alder. Den almindelige registerbaserede langtidsledighed opgøres som sædvanligt i tabellen , AULK04, , og den består fortsat af de personer, som har været bruttoledige i mindst et år. For samtlige tabeller gælder det, at personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage, og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse., Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018, 15. oktober 2018 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Langtidsledigheden, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Langtidsledige opgøres som personer, der har været bruttoledige i mindst et år. Personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse. Som noget nyt opgøres ledighedsforløb der er kortere eller længere end et år. Du kan således se i statistikbanktabellerne, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31409

Nyt

NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

Internationale studerende i Danmark 2014

22. oktober 2015, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende,  , 2005, 2010, 2013, 2014,  , 2005-2010, 2010-2014,  , antal,  , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383,  , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890,  , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489,  , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281,  , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230,  , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244,  , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205,  , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200,  , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55,  , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789,  , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014,  , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt,  ,  , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733,  , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350,  , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6,  , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11,  , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014,  , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder,  , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Internationale studerende i Danmark 2014, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Internationale studerende i Danmark, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20383

Nyt

NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

Hjemmehjælp 2018

14. juni 2019, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Hjemmehjælp 2018, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hjemmehjælp, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28911

Nyt

NYT: Fald i den praktiske hjælp siden 2008

Leveret hjemmehjælp 2015

10. juni 2016, I 2015 blev der hver uge visiteret til 543.400 timers hjemmehjælp i ældreomsorgen. Det er et fald på 2 pct. i forhold til året før, hvor der blev visiteret til 551.900 timers hjemmehjælp. Siden 2008, hvor denne statistik kom første gang, er der sket et fald på 19 pct. i den visiterede hjælp. Faldet er primært sket i timetallet til den praktiske hjælp, hvor antallet af visiterede timer er faldet med 38 pct. fra 154.500 timer i 2008 til 95.100 timer i 2015. I samme periode er der sket et fald i den personlige pleje på 14 pct., Færre hjemmehjælpsmodtagere blandt de ældre, Antallet af borgere på mindst 67 år, som er visiteret til hjemmehjælp, er faldet med 1 pct. fra 2014, hvor de udgjorde 121.400 personer, til 119.600 i 2015. Da antallet af ældre på mindst 67 år i samme periode er vokset med 3 pct., fra 915.900 til 942.600, er andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, faldet fra 13,3 pct. i 2014 til 12,7 pct. i 2015., I løbet af den otteårige periode, som statistikken dækker, er antallet af ældre på mindst 67 år vokset med 26 pct. fra at udgøre 749.089 i 2008. De 67-årige og derover udgjorde 16,5 pct. af befolkningen i 2015, mens de udgjorde 13,6 pct. i 2008. I 2008 modtog 20 pct. eller hver femte af de ældre hjemmehjælp, mod næsten hver ottende i dag. , Den gennemsnitlige hjælp er uændret, Selv om der har været et fald i timetal og antal borgere, bliver den enkelte ældre hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit visiteret til det samme antal timer i 2015 som i 2014, nemlig 3,6 timer pr. uge. Niveauet har siden 2008 været stabilt, hvor timetallet også udgjorde 3,6 timer., Størst stigning i Region Hovedstaden, Den største ændring er sket i Region Hovedstaden, hvor der er en stigning i hjælpen til den enkelte ældre borger på 2 pct. I Region Nordjylland er der det største fald, idet den ældre hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit får 3,11 timers hjælp i 2015 mod 3,28 timer i 2014. I Region Nordjylland bliver der i gennemsnit givet færrest timer. Det er også i Region Nordjylland, at der findes den største andel af ældre, der modtager hjemmehjælp, nemlig 14,8 pct., Modtagere af hjemmehjælp på 67 år og derover fordelt på region,  , Gns. timer pr. uge,  , Modtagere,  , Timer pr. uge,  , Andel, der modtager hjemmehjælp,  , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015,  , antal, pct., I alt, 3,60, 3,61, 121, 434, 119, 637, 437, 445, 431, 977, 13,3, 12,7, Hovedstaden, 3,60, 3,67, 35, 785, 35, 240, 128, 676, 129, 231, 14,0, 13,4, Sjælland, 3,84, 3,90, 18, 488, 18, 399, 71, 040, 71, 787, 12,3, 11,8, Syddanmark, 3,45, 3,39, 26, 510, 26, 221, 91, 460, 88, 899, 12,6, 12,2, Midtjylland, 3,81, 3,86, 24, 621, 24, 294, 93, 708, 93, 837, 12,4, 11,9, Nordjylland, 3,28, 3,11, 16, 029, 15, 482, 52, 561, 48, 222, 15,7, 14,8, Nøgletal på enkeltkommuner, Såfremt man ønsker at se data på enkeltkommuner, kan nøgletal findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i statistikbanken og indeholder bl.a. andel af borgere, der modtager hjemmehjælp, visiterede timer i gennemsnit i eget hjem og driftsudgifter til ældre og handicappede., Leveret hjemmehjælp 2015, 10. juni 2016 - Nr. 261, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Leveret hjemmehjælp, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I statistikken indgår alene borgere, der allerede er visiteret til varig hjemmehjælp. Det kan ske, der i enkelte kommuner indgår sygeplejeydelser i den leverede hjemmehjælp. I opgørelsen indgår der 82 kommuner, hvor kommunen selv eller Danmarks Statistik har godkendt deres indberetning om leveret hjemmehjælp. For at beregne den leverede hjemmehjælp i regioner og hele landet er forholdet mellem den visiterede hjemmehjælp og den leverede hjemmehjælp beregnet for de indberettende kommuner og ganget med den visiterede hjælp for de manglende kommuner, som herefter er lagt sammen med de indberettende kommuners leverede hjemmehjælp., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21896

Nyt

NYT: Færre kommuner har kort ventetid på plejebolig

Ventetid på plejebolig 2014

5. maj 2015, I 88 ud af 96 indberettende kommuner var ventetiden på at få en plejebolig fra den generelle venteliste i 2014 mindre end to måneder. I 2013 var der 92 kommuner, der havde ventetid på under to måneder. I 13 kommuner var der ingen ventetid i 2014, hvilket er næsten samme niveau som i 2013, hvor der var 14 kommuner uden ventetid. I 48 kommuner måtte borgerne vente mellem 1 og 30 dage på en bolig, hvilket er færre end i 2013. Der er til gengæld sket en lille stigning i antal kommuner med ventetid på mellem 31 og 60 dage - fra 26 kommuner i 2013 til 27 kommuner i 2014. 8 kommuner har en ventetid på mere end 60 dage., Lidt flere på den generelle venteliste, I 2014 var der optaget 4.490 personer på den generelle venteliste. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.243 personer. Borgere på den generelle venteliste bliver henvist til den først ledige bolig., I 47 kommuner var ventetiden blevet længere end i 2013. Ventetiden er blevet kortere i 38 kommuner, mens ventetiden i 11 kommuner var på samme niveau., Den gennemsnitlige ventetid i kommunen beregnes på baggrund af de personer, der er visiteret gennem den generelle venteliste, og som i årets løb har fået tildelt en bolig, uanset hvornår visitationen er sket. Personer under 67 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ikke omfattet af plejeboliggarantien. , Flere ønsker frit plejeboligvalg, I 11 kommuner ønskede alle visiterede ældre borgere at foretage frit boligvalg, og der var derfor ingen borgere på den generelle venteliste i disse kommuner. Det vil sige, at borgerene har haft specifikke ønsker, og dermed ikke var en del af den generelle venteliste, hvor kommunen anviser den først ledige bolig. I 48 kommuner lå andelen af borgere, der ønskede frit boligvalg, mellem 81 og 100 pct. I ti kommuner var andelen af ældre, der ønskede at gøre brug af frit plejeboligvalg, på under 20 pct. , I alt ønskede 13.279 borgere i 2014 frit plejeboligvalg mod 12.998 personer året før. , Det frie valg af plejeboliger beregnes som et forhold mellem dem, der i kommunen vælger det frie plejeboligvalg, og samtlige personer i kommunen, der er visiteret, til en plejebolig., Ventetid på plejebolig 2014, 5. maj 2015 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ventetid på plejebolig, Kontakt, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19306

Nyt

NYT: Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

Pleje- og ældreboliger 2022

23. november 2022, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct. I samme periode er det samlede antal i aldersgruppen steget med 47 pct. til 572.000 personer. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet i perioden. 15 pct. af befolkningen på 75 år og derover boede i 2010 i en pleje- eller ældrebolig mod 9 pct. i 2022. Andelen er især faldet i aldersgruppen 90 år og derover. Her boede 42 pct. af alle i en pleje- eller ældrebolig i 2010. I 2022 er andelen faldet til 31 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1a, Boligtypen afhænger af alderen, I 2022 bor 71.900 personer i alle aldersgrupper i en pleje- eller ældrebolig. Hvilken boligtype, beboerne typisk bor i, ændrer sig med alderen. (Se forklaring på de forskellige boligtyper nedenfor). Størstedelen (74 pct.) af beboerne under 65 år bor i , almene ældreboliger, , som er specielt egnede til ældre og personer med handicap, men hvor der ikke er personale tilknyttet. 7.900 personer under 65 år bor i en pleje- eller ældrebolig. Andelen, der bor i en , plejebolig, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen, da plejebehovet typisk vokser med alderen. 67 pct. af beboerne på 90 år og derover bor i en , plejebolig, i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, Lille stigning i pleje- og ældreboliger, Fra 2010 til 2022 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 79.700, hvilket svarer til et fald på 3 pct. De senere år har det samlede antal af pleje- og ældreboliger dog været svagt stigende og er steget med godt 1.200 boliger siden 2017. , Plejeboliger, , som udgør mere end halvdelen af alle pleje- og ældreboliger, er steget med 15 pct. i perioden. Denne boligtype afløser på sigt , plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, , som er under udfasning, og nu tilsammen udgør under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Antallet af , friplejeboliger, er i fortsat vækst, men udgør med 2.000 boliger kun ca. 2 pct. af alle pleje- og ældreboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjemsboliger., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og personer med handicap, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Pleje- og ældreboliger 2022, 23. november 2022 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Pleje- og ældreboliger, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44271

Nyt

Eurostat: Europæisk statistik

Indkomstfordeling

https://www.dst.dk/da/informationsservice/international-statistik/eurostat

NYT: 83 pct. af bachelorer går direkte videre til kandidat

Overgang fra bachelor til kandidat 2016

4. september 2017, Af de 19.500 universitetsstuderende, der i skoleåret 2015/2016 fuldførte en bacheloruddannelse, var 16.250 i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det svarer til en andel på 83 pct. Ser man på den tilsvarende gruppe af studerende fra skoleåret 2010/2011, var 11.000 ud af de 13.600 fuldførte i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2011. Det svarer til en andel på 81 pct. De enkelte universiteter har oplevet forskellige udviklinger over de sidste fem år. Den største stigning ses hos CBS, hvor andelen af dem, der læser videre direkte efter deres bachelorgrad, er steget med 9 pct. I den anden ende er IT-Universitetet, som har oplevet et fald på 11 pct. i andelen af studerende, der starter på en kandidat umiddelbart efter fuldført bacheloruddannelse., Ens tendenser blandt kønnene, Andelen af dem, der starter på en kandidatuddannelse umiddelbart efter bacheloruddannelsen er fuldført, er meget ens blandt mænd og kvinder. For 2015/2016 årgangen, var 84 pct. af de mandlige bachelordimittender i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det tilsvarende tal var 83 pct. for de kvindelige bachelordimittender, . Andelen af studerende, der starter på en kandidatuddannelse på det samme universitet, som de fuldførte deres bacheloruddannelse på, var 91 pct. for både mænd og kvinder., 9 pct. skifter universitet efter bachelor, 9 pct. af de studerende vælger at starte på deres kandidatuddannelse på et andet universitet end der, hvor de fuldførte deres bacheloruddannelse. På dette område er der store forskelle blandt de enkelte universiteter. 98 pct. af de bachelordimittender fra DTU og CBS, som er gået i gang med en kandidat umiddelbart efter, læser videre på hhv. DTU og CBS. Derimod er andelen kun 72 pct. hos bachelordimittenderne fra Roskilde Universitet., Medicinstuderende læser direkte videre, Ser man på de tre uddannelser med flest bachelordimittender i skoleåret 2015/2016, er bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi den største. Her var 85 pct. af de fuldførte studerende i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , Medicinuddannelsen havde næst flest bachelordimittender, hvoraf hele 99 pct. var i gang med en kandidat 1. oktober 2016. , Bacheloruddannelsen i jura havde tredje flest dimittender, og af dem var 93 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016, Over halvdelen fuldfører på normeret tid, Af de 19.500 studerende, som fuldførte en bacheloruddannelse i skoleåret 2015/2016, havde 10.100 færdiggjort uddannelsen på normeret tid. Af dem var 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , 7.900 studerende havde brugt op til et år mere end den normerede tid, og af dem var også 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. De resterende 1.500 studerende havde brugt mere end et år udover den normerede tid, og af dem var 74 pct. startet på en kandidatuddannelse 1. oktober 2016., Overgang fra bachelor til kandidat 2016, 4. september 2017 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overgang fra bachelor til kandidat, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Skoleåret er perioden 1. oktober til 30. september året efter., De brugte forkortelser for uddannelsesinstitutionerne refererer til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Handelshøjskolen i København (CBS) samt Roskilde Universitet (RUC)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24238

Nyt

NYT: Lille stigning i afbrud på erhvervsuddannelser

Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022

8. marts 2023, Af de 41.100 elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 38 pct. af dem afbrudt deres uddannelse efter fem år. Af de 41.600 elever, der startede i 2016, havde 37 pct. afbrudt deres uddannelse efter fem år. Der er derfor tale om en lille stigning. Afbrudstallene var dog endnu højere i 2014 og 2015, hvor 40 pct. havde afbrudt deres uddannelse efter fem år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, I 2021 afbrød flere elever efter et år, Af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2021, var 16 pct. afbrudt efter ét år. Det er en stigning sammenlignet med 2020, hvor 14 pct. af eleverne afbrød efter ét år. Med 16 pct. er afbrudstallet tilbage på niveauet fra 2014 og 2015, hvor andelen af afbrudte efter ét år lå på sit højeste. , Mænd er mindre tilbøjelige til at afbryde erhvervsuddannelser, Blandt de mænd, der startede på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 37 pct. afbrudt efter fem år. Blandt kvinder, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, var 39 pct. afbrudt efter fem år. Her adskiller erhvervsuddannelserne sig fra den generelle tendens i uddannelsesverdenen, hvor mænd relativt oftere end kvinder afbryder deres uddannelser. På tværs af alle uddannelsesområder, havde 23 pct. af de mænd, der påbegyndte en uddannelse i 2017 afbrudt efter fem år, for kvinderne var dette tal 20 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Unge elever afbryder i højere grad, Af de 29.100 elever som var under 25 år, da de begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 40 pct. af dem afbrudt uddannelsen efter fem år, mens 51 pct. havde fuldført og 9 pct. stadig var i gang. , Af de 12.000 elever, der var fyldt 25 år, da de begyndte i 2017, var det kun 32 pct. af dem, der havde afbrudt uddannelsen efter fem år. Samtidig havde 64 pct. fuldført, og 4 pct. var fortsat i gang. De ældre elever afbryder altså sjældnere og fuldfører oftere., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022, 8. marts 2023 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45608

Nyt