Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1311 - 1320 af 1698

NYT: Sommeren fik os rundt på landets museer

1. december 2020, COVID-19 har haft både fordele og ulemper for landets museer. Der var flere, der besøgte danske museer uden for deres eget lokalområde her i sommers. Andelen gik fra 63 pct. i tredje kvartal 2019 til 70 pct. i samme periode 2020. Omvendt var der en lidt mindre andel, der besøgte museer i deres egen by eller omegn i tredje kvartal 2020 (44 pct.) sammenlignet med samme periode i 2019 (47 pct.). Som følge af rejserestriktionerne var andelen af borgere fra Danmark, der har besøgt museer i udlandet, faldet markant. Personer, der havde besøgt mindst ét udenlandsk museum inden for de seneste tre måneder, var gået fra 35 pct. i tredje kvartal 2019 til 10 pct. i tredje kvartal 2020., Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., COVID-19 fik flere yngre gæster ind på museerne, Andelen af museumsgæster under 45 år, gik fra 45 pct. i tredje kvartal 2019 til 50 pct. i tredje kvartal 2020. Det betød, at lige mange 45+årige og 16-44-årige besøgte museerne i tredje kvartal 2020, og gæsternes gennemsnitlige alder var lavere i sommeren 2020 end i sommeren 2019. I alt besøgte 1,3 mio. personer danske eller udenlandske museer i tredje kvartal 2020, se den seneste måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Kulturvaneundersøgelsen, omfatter personer over 15 år med bopæl i landet. Tallene dækker således ikke børn og udenlandske turister, der besøger museer i Danmark. , Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., Flere familier med mindst fire personer besøger museerne, Når museumsgæsterne opdeles på antal personer i familien, bekræftes observationen om, at museumsgæsterne bliver yngre. Tallene viser nemlig, at museumsbesøgende, som lever i familier med mindst fire personer, er steget med 21 pct. fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020. I samme periode ses et fald på hhv. 7 og 10 pct. blandt museumsgæster med hhv. én og to personer i familien. Antallet af museumsbesøgende gæster med tre personer i familien er uændret. , Museumsbesøg i skyggen af COVID-19, Pandemiens konsekvenser trækker både op og ned i antallet af museumsbesøg. Det samlede antal danske museumsgæster er uændret sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af udenlandske turister blev et sjældent syn på danske museer. Rejserestriktioner nærmest stoppede internationale rejser, og en rekordhøj andel af befolkningen holdt derfor ferie hjemme i Danmark. Regeringens sommerpakke sørgede for halv pris på en række kulturoplevelser, herunder museer. Sommerpakken havde til formål at holde kulturlivet i gang og støtte landets kulturinstitutioner, der var ramt økonomisk pga. forårets nedlukninger. Omvendt trak frygten for COVID-19 i den modsatte retning, idet mange fravalgte indendørs aktiviteter til fordel for udendørs aktiviteter med mindre fare for at blive smittet. , Der er forskel mellem antal besøg og antal besøgende, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antallet af danske borgere, der har besøgt mindst ét museum inden for de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet. Den samme person kan have besøgt flere museer eller gæstet det samme museum flere gange i perioden. Kulturvaneundersøgelsen belyser dermed antallet af museumsbesøgende men ikke antal besøg. Oplysninger om antal museumsbesøg for året kan findes i , museumsstatistikken, , hvor én person kan optræde flere gange, hvis vedkommende har gæstet museet flere gange på året. Museumsstatistikken opgør ud over danske gæster også udenlandske gæster. Museumsstatistikken for 2020 er planlagt til at udkomme i april 2021., Kulturvaner 3. kvt. 2020, 1. december 2020 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31797

NYT: Vi ser serier som aldrig før

5. oktober 2021, Før COVID-19 så 68 pct. af befolkningen på 16 år og opefter serier i løbet af en gennemsnitlig uge. En andel der på to år er vokset til 78 pct. Vores forbrug af film var også vokset, dog i mindre omfang end serieforbruget. Før pandemien så 72 pct. af personer på 16+ år film ugentligt. Denne andel var steget til 75 pct. fra 2018 til 2020. I 2020 så næsten halvdelen af befolkningen serier 3-4 dage om ugen eller oftere mens en tredjedel så film i samme omfang. Perioden 2020 var præget af omfattende nedlukninger af samfundet grundet COVID-19, hvilket kan have haft betydning for befolkningens stigende forbrug af både serier og film., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2ka, Binge-watching vinder frem, En ting var, at flere så film og serier mindst én dag om ugen, men den største stigning var blandt seere, der sad foran skærmen dagligt. Der var en stigning i forbruget af både serier og film, men mest markant i det daglige forbrug af serier. Andelen af befolkningen, som så serier hver dag, gik fra 25 pct. i 2018 til 32 pct. i 2020. , Én ud af tre så serier dagligt under nedlukningen, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 7 procentpoint i andelen af befolkningen, der så serier mindst én gang om dagen. Det var især indbyggere i Fredericia, Svendborg, Furesø, Hjørring og Greve, der skruede op for deres daglige forbrug af serier. I disse kommuner steg andelen af befolkningen med dagligt forbrug af serier med 15 procentpoint eller mere i perioden 2018-2020., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Hver femte så film dagligt under nedlukningen, På landsplan steg andelen af befolkningen med dagligt filmforbrug med 5 procentpoint fra 2018 til 2020. Stigningen har været størst blandt borgere i Vejen, Frederikshavn, Svendborg og Haderslev. I de nævnte kommuner steg andelen af borgere, der så film dagligt, med mere end 10 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, . Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Tv-pakker taber terræn til streaming, Fra 2018 til 2020 var der 10 procentpoint flere som benyttede betalte streamingtjenester, når de skulle se film eller serier. Der var også en stigning på hhv. 13 og 8 procentpoint i brugen af gratis streamingtjenester, fx Filmstriben og sociale medier, fx Youtube. Omvendt var der et fald på 7 procentpoint i brugen af tv-kanaler og tv-pakker fra 2018 til 2020. Betalte streamingstjenester blev dermed den mest udbredte adgangsvej til film og serie med 63 pct. af befolkningen efterfulgt af tv-kanaler og tv-pakker med 57 pct. Gratis streaming benyttedes af hver tredje person på 16 år eller derover., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, Betalte stremingtjenester er steget mest blandt de 55+ årige, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 19 procent i brugen af betalte streamingtjenester. Der var relativt flest nye 55+ årige, der brugte betalte streamingtjenester for at få adgang til film og serier i forhold til 2018. Størst stigning sås hos de 65-74-årige og hos de 75+ årige med hhv. 73 og 75 pct. flere i aldersgrupperne, der betalte for én eller flere streamingtjenester. Blandt de 55-64-årige var stigningen på 53 pct. Stigningen var lavere blandt de 16-44-årige fra 2018-2020. Det kan forklares ved, at det allerede var en høj andel i 2018, som havde taget betalte streamingtjenester til sig blandt de yngre seere. Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, ., Kulturvaner (år) 2020, 5. oktober 2021 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34761

NYT: 2016 var lidt af en tåreperser for danske biograffilm

16. marts 2017, Danske film solgte 2,7 mio. biografbilletter i 2016, hvilket er næsten 1,4 mio. færre end i 2015, og det laveste antal siden 2009. Selvom dansk film samlet set havde et lavt billetsalg, er de to mest sete film dog danske, nemlig , Flaskepost fra P, med 688.000 solgte billetter og , Klassefesten 3: Dåben, med 525.000 solgte billetter. I alt blev der i 2016 solgt 13 mio. biografbilletter, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2015., Dansk films markedsandel var på 21 pct., Dansk films andel af det samlede billetsalg faldt fra 30 pct. i 2015 til 21 pct. i 2016. Siden år 2000 har dansk films andel af det samlede billetsalg svinget mellem 17 pct. og 32 pct. 36 danske film havde premiere i 2016 mod 35 året før. I 2016 opnåede seks danske film at sælge over 100.000 biografbilletter, mens 14 danske film opnåede det samme året før. Det bedste år for dansk film siden 1980 var i 2008, hvor dansk film solgte knap 4,3 mio. billetter. Det dårligste år var 1995 med kun 776.000 solgte billetter. , Amerikanske film har den højeste markedsandel, I 2016 blev der i danske biografer vist 512 film fra 40 forskellige lande. Der blev solgt knapt 7,8 mio. billetter til amerikanske film i 2016, hvilket er 12 pct. flere end i 2015. 60 pct. af alle solgte biografbilletter var således til amerikanske film, selvom kun 37 pct. af alle viste film og 42 pct. af alle premierefilm var amerikanske. 189 amerikanske film fandt vej til danske biografer i 2016 heraf 107 premierefilm. Den mest sete amerikanske film i 2016 var , The Revenant, med 341.000 solgte billetter. , Lidt flere biografsæder, I 2016 var der 163 biografer i Danmark med i alt 444 sale og 61.200 sæder. Siden 2000 er antallet af biografsæder steget med ca. 6.000, mens antallet af biografer stort set er uændret., De ti mest sete film solgte 29 pct. af alle billetter, Der blev solgt billetter for 896 mio. kr. i 2016. 29 pct. af samtlige solgte billetter og 31 pct. af alle billetindtægterne stammede fra de ti mest sete biograffilm. , De ti mest sete biograffilm. 2016, Filmens navn, Nationalitet, Premiere, uge, Antal solgte, billetter, Billet-, indtægter, , , , 1 000 billetter, 1, 000, kr., I alt, , , 12, 994, 895, 526, Flaskepost fra P, Danmark/Sverige, 09, 688, •, Klassefesten 3: Dåben, Danmark, 40, 525, •, The Revenant, USA, 03, 341, •, Zootropolis, USA, 06, 332, •, Rogue one: A Star Wars story, USA, 50, 330, •, Deadpool, USA, 06, 324, •, Kæledyrenes hemmelige liv, Japan/USA, 31, 322, •, Fantastiske skabninger og hvor de findes, USA/Storbritannien, 46, 319, •, Kollektivet, Danmark, 02, 293, •, Kung Fu Panda 3, Kina/USA, 11, 280, •, Anm.: Film med to nationaliteter er koproduktioner., Populære filmserier, Fire af de ti mest sete film var en del af en filmserie. , Flaskepost fra P, , , Rogue one: A Star Wars story, , , Klassefesten 3:Dåben, , og , Kung Fu Panda 3, . , Flaskepost fra P, er den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens bøger. De foregående var , Kvinden i buret, og , Fasandræberne, . Tilsammen har de solgt 2,1 mio. billetter. Alle tre film i serien om , Klassefesten, har også været store biografsucceser, som i alt har solgt 1,6 mio. billetter. De otte , Star Wars, film har samlet set solgt knapt 3,9 mio. billetter, mens , Kung Fu Panda, serien har solgt under 1 mio. billetter., Gennemsnitligt antal tilskuere pr. film. Alle film og premierefilm 2016, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , gns. antal tilskuere pr. film, Årets premierefilm:, , , , , , , , , , , Alle lande, 47, 58, 60, 51, 45, 55, 52, 47, 50, 49, Danmark, 76, 117, 71, 85, 87, 127, 122, 103, 106, 70, Norden ekskl. Danmark, 2, 20, 201, 4, 27, 19, 30, 20, 5, 31, Europa udenfor Danmark, 27, 32, 57, 21, 22, 30, 18, 14, 25, 20, Verden udenfor Europa og USA, 9, 11, 27, 19, 8, 7, 7, 18, 9, 29, USA, 56, 60, 63, 66, 55, 58, 59, 60, 63, 69, Færre tilskuere i gennemsnit til danske film, Der blev i gennemsnit solgt 70.000 billetter pr. film til danske premierefilm og næsten lige så mange til amerikanske film (69.000). Fra 2015 til 2016 faldt det gennemsnitlige tilskuerantal til danske film med 34 pct., mens amerikanske premierefilm oplevede det højeste antal gennemsnitlige antal solgte billetter pr. premierefilm siden 2003., Biografer og film 2016, 16. marts 2017 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2018, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24590

NYT: Hver sjette reducerer madspild ved brug af apps

5. august 2020, En sjettedel af Danmarks befolkning har mindsket madspild via fx , TooGoodToGo, , , YourLocal, , , MadSkalSpises, eller , For Resten, ,, ved enten at gøre et kup i form af en lykkepose hos en forhandler, eller søge information og inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i højere grad de yngre og folk i Hovedstadsområdet, som har brugt madspildsapps til at hente overskudsvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Det er især personer under 55, der benytter madspildsapps, Det er især personer under 55 år, der benytter sig af apps mod madspild. Derefter falder anvendelsen stødt med alderen. Hver femte fra 16-54 år køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild. Det er dobbelt så mange sammenlignet med de 65-74-årige og fire gange så mange sammenlignet med de 75-89-årige. , Ét af FN's verdensmål er, at det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er et af FN's verdensmål. Ifølge det mål skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. Forbrugerne kan bidrage til at reducere madspild ved at købe mad, der ikke er blevet solgt i forretningen inden lukketid eller ved at bruge sine rester i køleskabet, så maden ikke ryger i skraldespanden. , 715.000 ton mad spildes årligt i Danmark, Alt i alt løber det samlede madspild op i ca. 715.000 ton årligt i Danmark. se Miljøstyrelsens , rapport, fra 2017. Frugt og grønt udgør den største varegruppe, som smides ud, efterfulgt af kød, brød og kager. Forbrugerne står for størstedelen af det danske madspild, idet 36 pct. af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild (23 pct.) står detailhandlen for. Fødevarer-butikkerne smider hvert år ca. 163.000 ton mad ud, ifølge Miljøstyrelsen., 24 pct. enlige med børn har brugt app mod madspild, En fjerdedel af de enlige forældre har brugt en app mod madspild. Ved brug af de forskellige apps er der typisk også penge at spare. Det kan være en fordel, hvis man er eneforsørger med mindre økonomisk råderum. En sjettedel blandt forældrepar med børn har brugt en app. Der er hhv. 15 pct. og 13 pct. blandt de enlige og par uden børn, som har brugt apps til at få overskydende mad. , Kilde: Særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Hovedstaden er den region, hvor flest har benyttet apps mod madspild, I forhold til udbredelsen af madspilds-apps i de forskellige regioner, er der flest borgere fra Region Hovedstaden, som har brugt , TooGoodToGo, , , YourLocal, o.l. Her svarer hver femte, at de har brugt apps for at bekæmpe madspild. I Region Syddanmark svarer en sjettedel, at de har brugt apps til at købe overskydende mad. Madspildsapps er mindst udbredt i regionerne Sjælland og Nordjylland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Andre grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt; fx , kemiluppen, , , Co2Food, , , GoGreen, eller , Tjek Kemien, . Det er lidt under hver tiende, der har anvendt denne type apps til at tjekke enten sit forbrugs aftryk på miljøet, skadelige stoffer eller sit Co, 2, -aftryk. , Brugere af grønne apps bidrager i højere grad med genbrugsvarer, Borgere, som benytter sig af grønne apps, har i langt højere grad solgt varer eller tjenester på fx dba.dk, ebay eller netaktioner. Blandt andelen af borgere, der ikke benytter sig af grønne apps, svarer 25 pct., at de har solgt varer eller tjenester på nettet, mens 42 pct. af personer, der benytter sig af grønne apps, har solgt varer eller tjenester online inden for de seneste tre måneder. Der er i alt tre ud af ti mellem 16 og 89 år, som har solgt varer eller tjenester online i 2020. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 brug af grønne apps (madspild), 5. august 2020 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39771

NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41944

NYT: Deleøkonomi: Hver tiende køber privat overnatning

25. november 2015, 8,7 pct. af befolkningen har inden for det seneste år købt privat-til-privat overnatning i udlandet via internettet. Det kan være gennem portaler, der formidler leje og bytte af boliger mellem private som fx Airbnb eller HomeAway, eller gennem sociale medier og private hjemmesider. Det er især personer mellem 35 og 54 år, som benytter sig af de nye muligheder for privat boligleje. Og det er specielt ved rejser til udlandet, at danskerne køber privat indkvartering - der er kun halvt så mange, der har købt privat-til-privat overnatning i Danmark., Traditionelle overnatninger er stadig langt mere udbredt, De mere traditionelle overnatningsformer som hotel og camping er dog fortsat langt mere udbredt end privat-til-privat overnatning. 42 pct. har købt traditionelle overnatningsformer via internettet. Her er det også aldersgruppen mellem 35-54 år, der har været de flittigste brugere, idet næsten 57 pct. har benyttet internettet til at bestille overnatning på hotel og campingplads mv., Resultaterne stammer fra Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet, hvor der er medtaget spørgsmål vedr. køb af overnatninger hos traditionelle udbydere som fx hoteller og campingpladser, og om brugen af de nye former for boligleje, hvor private lejer boliger af hinanden via internettet, herunder dedikerede portaler. Dette er et eksempel på udbredelsen af den såkaldte deleøkonomi, der bl.a. karakteriseres ved at forbrugere deler, udlejer, bytter deres ejendele eller udveksler tjenester med hinanden. Sådanne aktiviteter er som sådan ikke noget nyt fænomen, men den digitale udvikling har muliggjort, at private borgere hurtigt og nemt kan udveksle forbrugsgoder og tjenester af forskellig art., Danskerne er ikke så flittige til selv at leje ud, Når det kommer til udlejning af egen bolig, er danskerne knap så flittige. Her har 3,1 pct. benyttet internetbaserede portaler til at udleje deres bolig (værelse, lejlighed, hus eller sommerhus). I aldersgruppen mellem 25-34 år har 6,6 pct. benyttet sig af denne mulighed, mens den tilsvarende andel blandt de 35 til 54-årige er lidt over 3 pct. Geografisk er denne form for udlejning mest udbredt i Region Hovedstaden og mindst udbredt i Region Sjælland. , Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Aldersfordelt, , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-89 år, , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i, , , , , , , , Danmark eller udlandet, 42,2, 33,4, 50,3, 56,5, 56,8, 40,6, 21,4, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 2,4, 4,7, 5,6, 5,7, 5,3, 3,1, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 8,4, 9,6, 11,7, 11,9, 8,8, 3,7, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 3,1, 6,6, 3,2, 3,3, 2,6, 0,8, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Regionalfordelt, , Alle, Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i, , , , , , , Danmark eller udlandet, 42,2, 46,4, 38,0, 41,1, 43,5, 34,3, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 4,0, 4,6, 5,0, 4,5, 4,2, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 11,9, 6,8, 7,6, 8,2, 5,5, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 4,3, 2,1, 2,2, 2,9, 3,1, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 deleøkonomi , 25. november 2015 - Nr. 560, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2015, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25293

NYT: Hver femte ældre arbejder ugentligt frivilligt

1. december 2025, 18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Blandt hele den voksne befolkning var det 14 pct., der ugentligt arbejdede frivilligt i 2024. Det er også blandt de ældre, at der er flest, der arbejder frivilligt mindst en gang om måneden. Det gjaldt 32 pct. af de 65-74-årige og 37 pct. af dem på 75 år eller derover i 2024. Aldersgruppen 25-34 år er den, hvor færrest arbejder frivilligt, både når det kommer til andelen, der arbejder frivilligt ugentligt, månedligt og årligt. 62 pct. af de 25-34-årige havde ikke arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Flest er frivillige inden for idrætsområdet, 13 pct. af befolkningen havde i 2024 været frivillige inden for idrætsområdet de seneste 12 måneder. Mest aktive var de 16-24 årige og de 35-54-årige. Det er også de yngste og de 35-54-årige der er mest tilbøjelige til at være frivillige inden for området , fritid og hobby, . Omvendt er det de ældste, der er mest aktive inden for det sociale område, hvor 16 pct. af befolkningen på 75 år eller derover havde udført frivilligt arbejde i 2024. Andelen der er frivillige i en boligforening stiger med alderen og var med en andel på ni pct. størst blandt de 65-74-årige. Også for frivilligt arbejde indenfor området , lokalsamfundet, er det de 65-74-årige, der er mest aktive (14 pct.). Flere mænd udfører frivilligt arbejde inden for idrætsområdet (15 pct. mænd og 11 pct. kvinder), og fritid og hobby (13 pct. mænd og 8 pct. kvinder), mens kvinder oftere er aktive inden for det sociale område (6 pct. mænd og 10 pct. kvinder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr2, Flest er frivillige på landet og færrest i hovedstaden, 53 pct. af beboerne i landkommuner havde i 2024 arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner. Læs mere om kommunegruppernes inddeling og find flere tal om dem på , temasiden Land og by, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby58, 4 ud af 10 er medlem af mindst én forening, 40 pct. af befolkningen var i 2024 medlem af en forening af anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening. Dette afsnit beskæftiger sig ikke med medlemskab af fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger, da de primært knytter sig til arbejdslivet, i modsætning til de andre typer foreninger som primært knytter sig til fritiden. De yngste og de ældste er de mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer. 47 pct. af de 16-24-årige er medlem af en forening, mens det for 65-74-årige og 75+-årige er hhv. 57 og 69 pct. For aldersgrupperne mellem 25 og 64 år er det mellem 26 og 32 pct., der er medlem af en forening. Flest var medlem af en idrætsforening eller idrætsklub med en andel på 25 pct., med kun små forskelle på tværs af aldersgrupper. 12 pct. var medlem af en fritids- eller hobbyforening, og også her er der kun små forskelle på tværs af alder. Omvendt stiger andelen, der er medlem af en velgørende, social eller humanitær forening jævnt med alderen, fra 9 pct. blandt de yngste til 22 pct. blandt de ældste. Medlemskabet af politiske partier eller -foreninger var på 2 pct. blandt de 16-44-årige, men stiger blandt de ældre aldersgrupper fra 3 pct. af de 45-54-årige til 8 pct. blandt dem på 75 år eller derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr3, og særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner 2024, 1. december 2025 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51842

NYT: Læsning af skønlitteratur på højeste niveau i 30 år

6. februar 2025, Andelen af befolkningen, der læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, er steget fra 14 pct. i 1993 til 23 pct. i 2024. Det ses, når de nyeste tal fra Danmarks Statistik sammenlignes med tidligere resultater fra Kulturvaneundersøgelsen, der nu har været gennemført i 60 år. I perioden 2012 til 2024 har andelen, der læser skønlitteratur, været stabil. Andelen, der læser faglitteratur dagligt eller næsten dagligt, er i perioden 1993 til 2024 steget fra 10 pct. til 14 pct. Mellem 1987 og 1993 ses et fald for både andelen, der læser skønlitteratur (6 procentpoint) og faglitteratur (2 procentpoint) dagligt eller næsten dagligt., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Hver fjerde, der ikke læser, kan ikke koncentrere sig om læsning, 40 pct. af dem, der ikke har læst eller lyttet til bøger inden for tre måneder, angiver manglende interesse som årsag. Det viser nye tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. De to næstmest almindelige årsager til ikke at læse er ikke at have tid (33 pct.) og ikke at kunne koncentrere sig om at læse eller lytte til bøger (28 pct.). Til gengæld er der færre, der siger, at det skyldes, at det er svært at finde ud af, hvad de skal læse eller lytte til (12 pct.), eller at de har sproglige eller læsemæssige udfordringer (5 pct.)., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 1.-3. kvt. 2024, Fald i andelen der læser trykte aviser, Andelen af befolkningen, der læser trykte aviser, er faldet kraftigt de sidste 12 år. Næsten alle læste trykte aviser mellem 1964 og 2012, hvorefter andelen er faldet med 70 procentpoint til blot 21 pct. i 2024., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, Fra trykte til digitale nyheder, Det kraftige fald i andelen, der læser trykte aviser, betyder ikke, at befolkningen er holdt op med at interessere sig for nyheder. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser, at 97 pct. har læst, lyttet til eller set nyheder inden for de seneste 12 måneder. Mens læsningen af trykte aviser er faldet til 21 pct., benytter mange adgangen til nyheder gennem digitale medier i stedet. 77 pct. får adgang til nyheder gennem TV, pc, tablet eller smartphone, mens 46 pct. får adgang gennem radio., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Flere går til koncert i dag end i 1987, I perioden fra 1987 til 2024 er andelen der har været til rytmisk koncert inden for det seneste år steget fra 22 pct. til 33 pct. Andelen var størst i 2004, hvor 42 pct. af befolkningen havde været til rytmisk koncert. Andelen, der har været til klassisk koncert, har ligget stabilt omkring 15 pct. gennem hele perioden med den højeste andel i 2012, hvor det var 19 pct., der havde været til klassisk koncert inden for det seneste år. Når det kommer til afspillet musik, var det lige under 80 pct. af befolkningen, der lyttede til musik dagligt eller næsten dagligt i 2024, hvilket er uændret fra 2012., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Digitale formater mest udbredt til musikforbrug, Den høje andel, der i dag lytter til musik dagligt eller næsten dagligt, kan ses i lyset af udviklingen i tilgængeligheden af musik. 52 pct. af befolkningen streamer i 2024 musik mod betaling, mens 23 pct. streamer musik gratis. Det digitale salg af musik oversteg det fysiske salg for første gang i 2012, se , emnesiden Køb og salg af musik, . I 2024 lytter 26 pct. af befolkningen til musik via fysiske formater som fx CD, mens flest får adgang via radio. 63 pct. af befolkningen får adgang til musik gennem radio., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Færre synger eller spiller selv, Mens det er blevet mere udbredt at lytte til musik, er andelen af befolkningen, der selv spiller musik eller synger, faldet fra 25 pct. i 1987 til 16 pct. i 2024. Andelen, der spiller et instrument, er faldet fra 15 pct. i 1987 til 11 pct. i 2024, mens andelen, der synger, er faldet fra 17 pct. til 8 pct. i samme periode., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1975-2024, Mest udbredt at spille et instrument, Blandt dem, der sang eller spillede et instrument, var det i 2024 mest udbredt at spille et instrument. Som det fremgår af afsnittet ovenfor, var det 11 pct. af befolkningen, der i 2024 spillede et instrument. Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 spørger også ind til andre måder at udøve musik på. 5 pct. sang i kor, 3 pct. sang som solist eller forsanger, og 2 pct. sang i band eller ensemble. 2 pct. skabte eller producerede musik på computer e.l., og 1 pct. rappede., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 6. februar 2025 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54735

NYT: Mænd i alle brancher arbejder mere end kvinder

12. december 2018, I tredje kvartal 2018 var beskæftigede mænds gennemsnitlige normale arbejdstid 37 timer ugentligt, mens kvinders var 33 timer. Den normale arbejdstid for mænd var inden for alle brancher højere end den normale arbejdstid for kvinder. Forskellen i normal arbejdstid mellem mænd og kvinder var størst inden for branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor mænd arbejdede ti timer mere i gennemsnit ugentligt end kvinder. Den mindste forskel findes i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor mændene havde en normal arbejdstid, der i gennemsnit var en time længere end kvindernes normale arbejdstid. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Mænd og kvinder ønsker næsten lige ofte at arbejde flere timer, I tredje kvartal 2018 angav 6 pct. af de beskæftigede, at de ønsker at arbejde flere timer om ugen. For mænd og kvinder er andelene stort set ens, idet 6 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne angav, at de ønsker at arbejde flere timer. , Alt efter om der er tale om heltids- eller deltidsansatte, er der betydelig forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer. For beskæftigede heltidsansatte var det 3 pct., der ønsker at arbejde flere timer, mens det for beskæftigede deltidsansatte var 15 pct. For deltidsansatte mænd var det 16 pct. af de beskæftigede, der angav, at de ville arbejde flere timer, mens det for heltidsansatte mænd var 4 pct. For både deltids- og heltidsansatte kvinder var andelene, der ønsker at arbejde flere timer, stort set lig mændenes andele, nemlig 15 pct. for deltidsansatte og 3 pct. for heltidsansatte kvinder. , Beskæftigede i brancher med lavere arbejdstid ønsker oftere flere timer, Der er en sammenhæng mellem en kort gennemsnitlig normal arbejdsuge og en høj andel af beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer ugentligt. Inden for brancherne , handel og tranport mv., og , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det hhv. 8 og 7 pct. af alle beskæftigede i brancherne, der ønsker at arbejde flere timer. Samtidig ligger den gennemsnitlige normale arbejdstid forholdsvis lavt med hhv. 32 og 35 timer i disse brancher. , Inden for brancherne , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , bygge og anlæg, er der omvendt færre, der ønsker at arbejde flere timer (5 pct. og 2 pct.), og disse brancher har en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (38 timer og 39 timer)., Andelen af de beskæftigede inden for brancherne, der ønsker at arbejde flere timer og gennemsnitlig normal ugentlig arbejdstid i hovedjob og ét bijob fordelt på branche. 3. kvt. 2018, , Andel, der ønsker flere timer, Gennemsnitlig normal arbejdstid, , pct., timer, I alt, 6, 35, Handel og tranport mv., 8, 32, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 7, 35, Finansiering og forsikring, 6, 37, Kultur, fritid og anden service, 6, 32, Erhvervsservice, 5, 36, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5, 38, Bygge og anlæg, 2, 39, Landbrug, skovbrug og fiskeri, …, 43, Information og kommunikation, …, 37, Ejendomshandel og udlejning, …, 36, Anm.: Grundet stikprøveusikkerhed er det ikke muligt at beregne andele, der ønsker flere timer inden for brancherne , landbrug, skovbrug og fiskeri, information og kommunikation, og , ejendomshandel og udlejning, ., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2018, 12. december 2018 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31449

NYT: Mindre frivilligt arbejde i fjerde kvartal 2020

1. marts 2021, De seneste tal i , Kulturvaneundersøgelsen, viser, at 30 pct. af befolkningen 16 år og derover udførte gratis arbejde som frivillig, fx i en idrætsforening, i lokalsamfundet eller på socialområdet. Antallet af frivillige i fjerde kvartal 2020 var lavere sammenlignet med samme periode i 2019. Det kan forklares med COVID-19 krisen og nedlukningerne af samfundet. Der ses generelt et dyk for alle aldersgrupper. Mest markant blandt borgere fra 65-74 år og borgere 75 år og derover med et fald på hhv. 9 og 7 procentpoint. Den laveste nedgang var blandt 25-34-årige med et fald på 2 procentpoint fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Højtuddannede og mænd er i højere grad frivillige, 34 pct. af borgerne med en videregående uddannelse eller Ph.D. udførte frivilligt arbejde. Det er en større andel end blandt borgere med grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, hvor 29 pct. var frivillige. Undersøgelsen viste også, at lidt flere mænd end kvinder var frivillige i fjerde kvartal 2020 med 32 pct. mod 29 pct. blandt kvinderne., Flest frivillige inden for idræt og fritid og hobby, På landsplan var der flest frivillige inden for , idræt, og , fritid og hobby, med hhv. 30 og 23 pct. af samtlige frivillige. , Bolig og lokalsamfund, samt , kulturområdet, beskæftigede begge 12 pct. af de frivillige. Det er ikke alle, der kan nøjes med at være frivillig på ét område. Hver femte angav nemlig, at de udførte frivilligt arbejde inden for to områder., Kilde, :www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Nordjylland har flest frivillige inden for fritid og hobby, Fritid og hobby, , der blandt andet dækker byvandringer og strikkeklubber, var med 36 pct. af de frivillige, det største område i Region Nordjylland. I Region Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden er det kun hver femte, der var beskæftiget med dette. Der var 15 pct. af de frivillige, der beskæftigede sig med , bolig og lokalsamfundet, i Hovedstaden, mens andelen kun var 6 pct. i Nordjylland. , Kulturområdet, , fx frivilligt arbejde på biblioteker og museer, havde Syddanmark den største andel af de frivillige med 15 pct., mens Nordjylland havde færrest med 7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Tre ud af ti frivillige beskæftiger sig med idræt, På landsplan var , idræt, , det største område med 30 pct. af de frivillige. I Region Syddanmark, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden var idræt også det område, som flest beskæftigede sig med i fjerde kvartal 2020, mens Region Nordjylland skilte sig ud ved, at idræt var det næstmest udbredte område med 27 pct. af de frivillige i regionen., Personer, der arbejder frivilligt på idrætsområdet, er også fysisk aktive, I fjerde kvartal svarede godt hver tredje, der var frivillig på idrætsområdet, at de motionerede dagligt eller næsten dagligt. Det er flere end landsgennemsnittet, hvor hver fjerde trænede dagligt eller næsten dagligt. Frivillige inden for idræt var generelt mere aktive i løbet af ugen. Det var kun 5 pct. af de frivillige inden for idræt, der ikke havde dyrket motion inden for de seneste tre måneder, mens det gjaldt 16 pct. for hele landet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Kulturvaner 4. kvt. 2020 frivillighed, 1. marts 2021 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31798

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation