Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 341 - 350 af 883

    NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

    Børn, der har mistet forældre 2014

    Børn, der har mistet forældre 2014, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre,  , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015,  , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge,  , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014,  , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19196

    Nyt

    NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

    Befolkningens uddannelse 2022

    Befolkningens uddannelse 2022, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper.  , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45550

    Nyt

    NYT: Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse

    Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022

    Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022, Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse. Blandt gruppen med et eksamenssnit mellem 5 og 8,99 har 77 pct. fuldført en videregående uddannelse, mens gruppen med et snit over 9 i studentereksamen var oppe på 87 pct. Ses der på dem, som afbryder en videregående uddannelse, så er det 13 pct. af gruppen der havde et gennemsnit under 5 fra studentereksamen som har afbrudt, mens dette tal ligger på 4 pct. for dem med et snit over 9. Dermed afbryder gruppen af de 25 til 45-årige med de lave karakterer mere end tre gange så ofte, som gruppen med et gymnasiesnit over 9., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Flere tager en videregående uddannelse uanset karakterbaggrund, I 2012 havde 91 pct. af de 25 til 45-årige med et karaktergennemsnit over 9 ved studentereksamen enten fuldført eller var i gang med videregående uddannelse. I 2022 udgjorde den tilsvarende andel 94 pct. For gruppen med et karaktersnit under 5, lå tallet på 58 pct. i 2012, mens det i 2022 var 62 pct. Dermed er andelen, der tager en videregående uddannelse, steget for begge grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Børn af højindkomstfamilier videreuddanner sig mest, Jo højere indkomst forældrene til de 25 til 45-årige havde under deres opvækst, jo større er sandsynligheden for, at de gennemfører en videregående uddannelse. For gruppen med forældre med en indkomst under 300.000 kr. om året var det 30 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. Dette tal stiger gradvist med forældrenes løn. Således havde 35 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 300.000 til 500.000 kr. fuldført en uddannelse, mens det for gruppen med forældre mellem 500.000 til 700.000 kr. var 49 pct. Blandt gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 700.000 til 900.000 under opvæksten havde 62 pct. fuldført, mens det blandt gruppen, hvor forældrene tjente mere end 900.000 kr. om året, var 70 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status44, Flere tager en videregående uddannelse, Udviklingen over de sidste 10 år viser, at der uafhængigt af forældrenes indkomst er flere blandt de 25 til 45-årige, som har taget en videregående uddannelse. I 2012 var det 21 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst under 300.000 kr., som havde fuldført en videregående uddannelse, mens det var 30 pct. i 2022. Sammenlignet med gruppen, der voksede op i en højindkomstfamilie med en årsløn på over 900.000 kr., var det 62 pct., som havde fuldført en videregåede uddannelse i 2012, mens tallet var steget til 70 pct. i 2022., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2023 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45750

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation