Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 711 - 720 af 1698

    NYT: Minimal stigning i overtrædelse af straffeloven

    25. marts 2020, I 2019 blev der truffet 29.032 fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven. Det er kun 112 eller knap 0,4 pct. flere end i 2018. Antallet har været nogenlunde stabilt de sidste tre år. Den mindre stigning fra 2018 til 2019 skyldtes især flere fældende afgørelser for seksualforbrydelser, herunder flere fældende afgørelser for blufærdighedskrænkelser i øvrigt og utugt mv. Antallet af fældende afgørelser for ejendomsforbrydelser faldt derimod 3,9 pct., og voldsforbrydelser faldt ligeledes en smule med 0,5 pct. fra 2018 til 2019. At en afgørelse er fældende betyder, at den sigtede er blevet fundet skyldig. Antallet af fældende afgørelser i 2019 er 12,4 pct. lavere end i 2015, hvilket særligt skyldes færre fældende afgørelser for ejendomsforbrydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, ., De fleste fældende afgørelser er givet til mænd, Mænd fik med 23.099 fældende afgørelser langt de fleste af de i alt 29.032, svarende til knap 80 pct. Halvdelen af de 23.099 fældende afgørelser blev givet til mænd under 30 år. , Stor forskel på typen af straf, Inden for de forskellige overtrædelsestyper i straffeloven ses en stor forskel på typen af fældende afgørelse. For voldsforbrydelser var 75 pct. af de fældende afgørelser en frihedsstraf, hvoraf størstedelen var betinget. For ejendomsforbrydelser var langt de fleste af de fældende afgørelser derimod en bødestraf, tiltalefald eller anden afgørelse, nemlig 76 pct. For både seksualforbrydelser og andre straffelovsovertrædelser var de fældende afgørelser i 52 pct. af tilfældene en frihedsstraf. Dog var den oftest betinget for seksualforbrydelserne, hvor det omvendte var tilfældet for andre straffelovsforbrydelser. For andre straffelovsovertrædelser skyldes størstedelen af de ubetingede frihedsstraffe, salg af narkotika mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, ., Stor stigning i afgørelser totalt set, Der var i alt 226.471 strafferetlige afgørelser i 2019, når også afgørelser for overtrædelse af færdselsloven og særlovene medtages. Heraf var de 208.545 fældende, hvor den sigtede blev fundet skyldig. For både afgørelser i alt og for fældende afgørelser er det omkring 10 pct. flere end i 2018. Antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af færdselsloven steg med 7.777, hvilket svarer til 8 pct. Stigningen skyldes bl.a. fældende domme vedr. mangler ved køretøj og for overtrædelse af færdselslovens paragraf 55a, som omhandler brug af håndholdt teleudstyr under kørsel. Fældende afgørelser for overtrædelse af særlovene steg ligeledes markant med 10.741 eller 18 pct. Den samlede stigning dækker over meget forskellig udvikling for de enkelte særlove. Fx steg antallet af afgørelser for overtrædelse af våbenloven, herunder særligt knivloven, med 76 pct. og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen 29 pct., mens fældende afgørelser for overtrædelse af love vedrørende arbejde, transport mv. steg 39 pct., Domme for kriminalitet 2019, 25. marts 2020 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Domme, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30215

    NYT: Flere kvinder på kvindekrisecentre i 2019

    1. maj 2020, Ændret 14. september 2020 kl. 16:20, Desværre var børn med ophold på krisecentrene ved offentliggørelsen angivet til en stigning på 17 pct. i forhold til 2018, hvor det skulle have været minus 1 pct. Det ændrede tal i første afsnit er markeret med rødt, og figuren er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2019 havde 2.164 kvinder ophold på kvindekrisecentre, hvilket er en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2018. Antallet af ophold, hvor en kvinde med eller uden børn har været på kvindekrisecenter, er også steget 7 pct. siden 2018. For halvdelen af opholdene ledsagede børn kvinderne på kvindekrisecentret. Antallet af ophold, hvor kvinder er ledsaget af børn, er steget 4 pct. fra 2018 til 2019. I alt 1.900 børn havde ophold på kvindekrisecentre i 2019, hvilket er et fald på , 1, pct. sammenlignet med 2o18., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, ., 2/3 af kvinderne på kvindekrisecenter i 2019 var over 30 år, Det var fortsat de tre ældste grupper, som udgjorde næsten to tredjedele af kvinderne på kvindekrisecentrene i 2019, trods en tilgang på 90 18-24-årige hen over året. Stigningen i antallet af kvinder på kvindekrisecenter i 2019 er fortrinsvist sket for den yngste aldersgruppe, men der er også flere 30-39-årige. Selvom der har været 133 flere kvinder på kvindekrisecenter i 2019 end i 2018, så har det ikke ændret meget på aldersfordelingen. , Aldersfordeling for kvinder kvindekrisecentre efter tid og alder,  , 2018, 2019, Ændring 2018-2019,  , andel i pct., antal, pct.-point, 18-24 år, 14, 17, 90, 3, 25-29 år, 19, 17, -19, -2, 30-39 år, 34, 35, 50, 0, 40-49 år, 20, 18, -6, -2, 50 år og derover, 11, 11, 4, -1, Anm.: Kvinder med uoplyst alder fremgår ikke af tabellen, hvorfor den ikke summer til 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, ., Relativ ny statistik, Statistikken omhandler voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvindekrisecenter efter § 109 i Serviceloven. Statistikken udkom første gang i 2018 på baggrund af data indsamlet i 2017. Denne statistikudgivelse er er dannet på baggrund af oplysninger indhentet fra 51 danske kvindekrisecentre i 2019, mens udgivelsen i 2019 var baseret på data indsamlet fra 48 centre i 2018. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017., Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2019, 1. maj 2020 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2021, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30257

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation