Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 171 - 180 af 1091

    NYT: Lille stigning i modtagere af boligstøtte

    Boligstøtte december 2025

    13. marts 2026, I december 2025 var der 592.400 husstande, der modtog boligstøtte i form af enten boligsikring eller boligydelse. Det var 2.700 flere i forhold til året før, svarende til en stigning på 0,5 pct. Folkepensionister eller førtidspensionister - med førtidspension tildelt før 2003 - kan søge om boligydelse. Boligsikring kan søges af andre husstande med relativ lav indkomst. Antallet af modtagere af boligsikring steg med 1.500 til 317.200, og antallet af modtagere af boligydelse steg med 1.200 til 275.300 fra december 2024 til december 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, Flere førtidspensionister modtager boligsikring, I december 2025 var der 83.700 ud af 317.200 boligsikringsmodtagere, som var førtidspensionister, svarende til 23 pct. I december 2021 var der 61.800 ud af 318.300 boligsikringsmodtagere, der var førtidspensionister, svarende til 18 pct. Stigningen på 5 procentpoint skal ses i lyset af, at der i perioden generelt har været en stigning i antallet af førtidspensionister (se , NYT om offentlige pensioner fra 2025, ), en hævet pensionsalder, der ligeledes har bidraget til flere førtidspensionister, samt en større andel af førtidspensionisterne, der har fået tildelt førtidspension i 2003 eller senere., Færre børnefamilier modtager boligsikring, I december 2025 var der 233.500 boligsikringsmodtagere, der ikke var pensionister, og af dem var de 67.500 eller 29 pct. husstande med børn. I 2007 var de tilsvarende tal 80.000 af 189.500 husstande med børn, svarende til 42 pct. Boligsikringsmodtagere, der ikke er pensionister og ikke har børn i husstanden, kan højest modtage 15 pct. af deres husleje i boligsikring., Kilde: Særudtræk fra boligstøtteregistret, Boligsikring udgør 22,5 pct. af ikke-pensionisters husleje i 2025, I december 2025 var der 233.500 ikke-pensionister, der modtog boligsikring. De modtog i gennemsnit 1.400 kr. i boligsikring for en gennemsnitlig husleje på 6.300 kr. om måneden. Det vil sige, at boligsikringen udgjorde 22,5 pct. af deres husleje. Den gennemsnitlige husstandsindkomst - som boligstøtten udregnes på baggrund af - var for modtagerne af boligsikringen 19.000 kr. om måneden. Det betyder, at huslejen for denne gruppe svarer til ca. en tredjedel af den registrerede husstandsindkomst., Kilde: Særudtræk fra boligstøtteregistret, Boligsikring dækker mindre andel af huslejen for modtagere, Fra 2007 til 2025 er den gennemsnitlige boligstøtte for boligsikringsmodtagere - der ikke er førtidspensionister - steget, men ikke relativt til den gennemsnitlige husleje for samme gruppe. I 2007 dækkede boligsikringen i gennemsnit 28 pct. af huslejen, mens den i 2025 dækkede 22,5 pct. af huslejen. Denne udvikling er sket på trods af, at huslejerne er steget relativt til hustandsindkomsten. I samme periode er huslejens andel af indkomsten steget fra 28 pct. til 33 pct. for modtagere af boligsikring, ekskl. førtidspensionister. Denne udvikling skal ses i lyset af, at der er færre boligsikringsmodtagere med børn samt implementeringen af kontanthjælpsloftet i 2016. Kontanthjælpsloftet, der i 2025 blev erstattet af boligstøtteloftet har betydet, at personer, der samlet stod til at modtage for meget i kontanthjælp og boligstøtte mv., fik reduceret eller helt mistede boligstøtten., Boligstøtte december 2025, 13. marts 2026 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53281

    Nyt

    NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

    Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

    3. oktober 2025, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52314

    Nyt

    NYT: Færre nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024

    Stofmisbrugsbehandling 2024

    13. juni 2025, Antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb visiteret af kommunerne er faldet fra 9.600 i 2023 til 9.200 i 2024. Det svarer til et fald på 3,9 pct. Det er første gang, antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet siden 2021, hvor statistikken første gang indeholdt godkendte indberetninger fra alle 98 kommuner. Mens antallet af nye behandlinger er faldet, er antallet af personer i behandling steget fra 20.400 i 2023 til 20.700 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct. Der er generelt kommet flere personer i behandling hvert år siden 2021. Samlet set ses en stigning på 7,4 pct. i antal personer i behandling fra 2021 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , smdbv004, Stor variation i kommunerne i andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter visiterende kommune varierede i 2024 fra 0 til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. 8,8 promille svarer til, at 8,8 personer ud af 1.000 personer i kommunen var i stofmisbrugsbehandling. I 2024 var de fem kommuner med de højeste andele af personer i stofmisbrugsbehandling Lolland (8,8 promille), Albertslund (7,3 promille), Slagelse (6,8 promille), Brøndby (5,9 promille) og Svendborg (5,7 promille), mens de fem kommuner med de laveste andele var Læsø (0 promille), Furesø (1,4 promille), Fanø (1,5 promille), Lejre (1,6 promille) og Allerød (1,6 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal), 3 ud af 4 i nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024 var mænd, 75,7 pct. af personerne over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024, var mænd, mens 24,3 pct. var kvinder. Den største gruppe var de 18-29-årige mænd, der udgjorde 35 pct. af personer over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024. , Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Dobbeltdiagnosebehandling åbnede 1. september 2024, Generelt set foregår misbrugsbehandling i kommunalt regi mens psykiatrisk behandling foregår i regionalt regi. I september 2024 åbnede et nyt samlet, regionalt forankret tilbud målrettet behandling af borgere, der både har en rusmiddelproblematik og en psykiatrisk diagnose. Data fra disse regionale dobbeltdiagnosetilbud er ikke med i nærværende opgørelse, men forventes at indgå i næste udgivelse i 2026., Stofmisbrugsbehandling 2024, 13. juni 2025 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51316

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation