Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 5.2.1 - Vold begået af intim partner

Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor. Antallet af kvinder, der har angivet, at de har været udsat for fysisk vold eller tvangssamleje indenfor de seneste 12 måneder er sat i forhold til alle kvinder (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN's definition på følgende måde: 1) Indikatoren omfatter kvinder i alderen 16-74 år på interviewtidspunktet (16-79 år i 2023). FN's definition er 15 år eller ældre. 2) Ved beregning af indikatoren udgøres nævneren af alle kvinder i alderen 16-74 år uanset om de er/har været i et parforhold. FN's definition er, at nævneren skal være alle kvinder, der er/har været i et parforhold. 3) Indikatoren omfatter kvinder, der har angivet, at de har været udsat for fysisk vold eller tvangssamleje. FN's definition omfatter også kvinder, der har været udsat for psykologisk vold og andre former for seksuel vold end tvangssamleje. Fra 2020 omfatter indikatoren også kvinder, der har været udsat for psykologisk vold og andre former for seksuel vold end tvangssamleje. Tallene fra før 2020 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene fra 2020 eller derefter., Senest opdateret:, 15-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-02/indikator-1

Verdensmål Indikator: 11.2.1 - Adgang til offentlig transport

Download data, Forklaring, Denne indikator belyser i hvilken grad befolkningen har adgang til offentlig transport indenfor afstand af 500 m fra deres bopæl. Graden af adgang til offentlig transport er identificeret på fem serviceniveauer: 1. Meget højt = Adgang til min. 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end en type offentlig transport, hvilket typisk vil være bus + tog eller færge. 2. Højt = Adgang til min. 10 afgange i timen. 3. Middel = Adgang til 4-9 afgange i timen. 4. Lavt = Adgang til < 4 afgange i timen - men trods alt stadigvæk mulighed. 5. Intet = Slet ingen adgang til offentlig transport inden for 500 m til fods. Opgørelsen er foretaget for en typisk arbejdsdag i december 2019 i tidsrummet 6-20. Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af stoppestedsdata fra Rejseplanen, vejdata fra Kortforsyningen samt befolkningsdata fra CPR og Danmarks Statistiks egen Byopgørelse. I henhold til den oprindelige , FN-indikator, skal indikatoren også opdeles efter handicapstatus. I Danmarks er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Senest opdateret:, 04-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-02/indikator-1

Verdensmål Indikator: 2.3.1 - Produktionsvolumen

Download data, Forklaring, Indikatoren opgøres som bruttoudbytte pr. arbejdstime for landbrugsbedrifter fordelt på heltid/deltid. Kilden er regnskabsstatistikken for jordbrug, tabellerne JORD1, JORD2 OG JORD3 i Danmarks Statistiks Statistikbank. Regnskabsstatistikken omfatter bedrifter med enten mindst 10,0 ha eller mindst 15.000 euro i standardoutput. Heltidsbedrifter har en arbejdstid på mindst 1.665 timer om året, mens øvrige bedrifter regnes som deltidsbedrifter. Tallene beregnes i faste priser, og hertil bruges deflatoren for landbrugets produktionsværdi fra tabellen NB69 i Statistikbanken. Indikatoren vises både som bruttoudbytte pr. arbejdstime i faste priser og som mængdeindeks med 2020=100. Denne beregning følger ikke FN’s definition, som kræver, at man ser på de mindste 40 pct. landbrugsbedrifter ud fra areal og husdyr. Disse bedrifter kan ganske vist findes i Danmarks Statistiks Landbrugs- og Gartneritælling, men problemet er, at der ikke er oplysninger om produktion i denne tælling. Regnskabsstatistikken for jordbrug er den eneste kilde, hvor der både er et størrelsesmål – heltid/deltid - og et mål for produktivitet i form af bruttoudbytte og arbejdstimer. , Dette problem er forudset af FN i deres definition: ”A major limitation is data availability. In reality, surveys collecting all the required information simultaneously at the farm level are very few. The most appropriate data source for collecting information on total volume of agricultural production and on labour input adopted on the agricultural holding would be agricultural surveys. However, in many countries, especially in a developing context, agricultural surveys are seldom conducted.” , Det er ikke muligt tage skovbruget i betragtning, ligesom fiskeri ikke er inkluderet, da FN definitionen beskriver omfanget af landbrugsproduktion fra små fødevareproducenter inden for afgrøder, husdyr, fiskeri og skovbrug. Det er ikke muligt at fordele indikatoren på køn og type af virksomhed., Senest opdateret:, 14-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-03/indikator-1

Grønt nationalregnskab skaber nye indsigter

Herudover vil det grønne nationalregnskab kunne bidrage til den løbende monitorering af FN’s verdensmål.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-04-25-groent-nationalregnskab-skaber-nye-indsigter

Rigsstatistikerens klumme

NYT: Markant flere SMVer opnår ønsket finansiering

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018, Andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering, steg markant fra 2014 til 2018. I banker og sparekasser steg andelen fra 64 til 72 pct., mens den i realkreditinstitutterne steg fra 50 til 65 pct. I forhold til før finanskrisen var der dog i 2018 stadig betydeligt flere, der , ikke, opnåede den søgte lånefinansiering. Banker og sparekasser samt realkreditinstitutter er de mest benyttede kilder til lånefinansiering blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Begrænsning i adgangen til lånefinansiering har i perioder givet anledning til bekymring om en såkaldt kreditklemme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, ., Flere opnåede fuldt ud den søgte lånefinansiering, En tredje væsentlig kilde til små og mellemstore virksomheders lånefinansiering, udover banker og sparekasser samt realkreditinstitutter, er virksomhedens eksisterende ejere/direktører. Også for denne kilde ses en markant stigning i andelen af virksomheder, der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering. For egenkapitalfinansiering faldt andelen i 2018 imidlertid i forhold til 2014, men da der kun er relativt få virksomheder, der søger denne form for finansiering, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Andre former for finansiering, der bl.a. omfatter kassekredit og leasing, er den kategori, hvor virksomhederne generelt har størst chance for at opnå det, de søger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf2, ., En ud af tre søgte finansiering, 33 pct. af de små og mellemstore virksomheder søgte finansiering i 2018. Det er et stort set uændret niveau i forhold til 2014, men fortsat betydeligt under 2010, hvor en højere andel af virksomheder søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen. Dette gør sig gældende såvel for finansiering samlet set, som for hver af de tre finansieringsformer der her skelnes mellem. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Efter finansieringsform,  , Låne-, finansiering, Egenkapital-, finansiering, Andre former for finansiering,  , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018,  , pct. af alle virksomheder, Søgte finansieringsform, 19, 24, 13, 12, 3, 6, 3, 2, 22, 30, 24, 23,  , pct. af virksomheder, der søgte finansieringsformen, Udfald af søgt finansiering:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fuldt opnået, 92, 69, 72, 79, 90, 72, 72, 63, 95, 80, 88, 95, Delvist opnået, 5, 19, 14, 10, 5, 16, 16, 14, 4, 17, 10, 3, Ikke opnået, 3, 12, 14, 11, 5, 12, 12, 23, 0, 3, 2, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, og , atf2, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Udvalgte lånefinansieringskilder,  , Banker og , sparekasser, Realkredit-, institutter, Ejere og , direktører,  , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018,  , pct. af lånesøgende virksomheder, Søgte lån hos kilde, 76, 70, 79, 74, 24, 37, 40, 33, 16, 29, 18, 14,  , pct. af virksomheder, der søgte lån hos kilde, Udfald af søgt finansiering:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fuldt opnået, 91, 55, 64, 72, 91, 60, 50, 65, 87, 67, 59, 86, Delvist opnået, 6, 24, 15, 13, 3, 17, 11, 9, 8, 22, 29, 11, Ikke opnået, 3, 21, 22, 16, 5, 24, 38, 26, 6, 11, 13, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, og egne beregninger., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. oktober 2019 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Michael Elgaard Nielsen, , , tlf. , Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for 2018 og to tilsvarende for hhv. 2007 og medio 2009-medio 2010 (ovenfor blot 2010) samt 2014, dækkende private firmaer inden for markedsmæssige erhverv og udvalgte brancher (DB07 19-grupperingerne B, C, D, E, F, G, H, I, J, L, M og N). For 2018-undersøgelsen er populationen afgrænset til små og mellemstore virksomheder (SMVer) med mellem 5 og 249 ansatte i 2014, som havde 5 eller flere ansatte ultimo 2017. De foregående undersøgelser var afgrænset på lignende vis, dog for 2007 og 2009/2010 dækkende to perioder på én gang med lidt anderledes afgrænsning til følge. , Resultaterne for 2018 er baseret på 3.878 besvarelser, der repræsenterer en population på 21.385 virksomheder. Svarprocenten er på 93 procent. I ovenstående dækkes resultater for de 1.582 virksomheder, der ikke er ejet af et andet firma, da der også foreligger resultater for disse fra de foregående undersøgelser., Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for finansiering. Lånefinansiering er gæld, der skal tilbagebetales, og omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er finansieringsmidler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerskab i firmaet. Andre former for finansiering omfatter bl.a. overtræk og kassekredit, leasing og handelskreditter fra leverandører., Herudover skelnes der mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33340

Nyt

Sitemap over dst.dk

Verdensmål

https://www.dst.dk/da/OmDS/om-hjemmesiden/Sitemap

Vores Mål miniversioner

Miniversionerne er en smagsprøve på nogle af målepunkterne fra Vores Mål-rapporten, som er fremkommet med forslag til i alt 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden. Læs miniversionerne nedenfor., Afskaf fattigdom, Stop sult, Sundhed og trivsel, Kvalitetsuddannelse, Ligestilling mellem kønnene, Rent vand og sanitet, Bæredygtig energi, Anstændige jobs og økonomisk vækst, Industri, innovation og infrastruktur, Mindre ulighed, Bæredygtige byer og lokalsamfund, Ansvarligt forbrug og produktion, Klimaindsats, Livet i havet, Livet på land, Fred, retfærdighed og stærke institutioner, Partnerskaber for handling

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/danske-maalepunkter/mini

Afholdte arrangementer

FN’s Verdensmål (SDG’erne) skaber en vision for, hvordan Jordens begrænsede ressourcer kunne fordeles – ikke kun blandt de snart 9 milliarder mennesker, men også blandt alle andre levende organismer.

https://www.dst.dk/da/OmDS/faglige-arrangementer/afholdte-arrangementer

NYT: Industriens konjunkturindikator falder igen

Konjunkturbarometer for industri maj 2017

Konjunkturbarometer for industri maj 2017, Ikke så snart industriens sammensatte konjunkturindikator kom i plus i april, er den nu igen negativ med minus 5 i maj, og altså faldet fra plus 1 i april. Bagved ligger markante fald i både ordrebeholdningen og produktionsforventningerne. Hvorvidt den stigende trend igennem 2015 og 2016 er brudt, er det for tidligt at sige. Især branchegruppen , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx medicin og fødevarer) oplever tilbagegang., Fald i produktionsforventningerne og ordrebeholdningen, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er faldet fra 18 i april til 7 i maj, og i ikke-sæsonkorrigerede tal er vurderingen af ordrebeholdningen gået tilbage fra minus 7 i april til minus 12 i maj. , Sammensat konjunkturindikator for industri og dens tre komponenter, Nettotal,  , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning,  , Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator,  ,  , ikke-sæsonkorrigeret,  , sæsonkorrigeret, 2016, Maj, 11, -26, 14, -8,  , December, 7, -19, 20, -2, 2017, Januar, 10, -22, 20, -4,  , Februar, 11, -17, 20, -3,  , Marts, 9, -10, 16, -1,  , April, 9, -7, 18, 1,  , Maj, 10, -12, 7, -5, 1, Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Udvikling i produktionsforventningerne er markante, I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens produktionsforventninger samlet set faldet fra 16 i maj sidste år til 8 i maj i år. I de enkelte sektorer ses der markante ændringer i forhold til maj sidste år. , Medicinalindustrien, er faldet fra nettotallet 81 til nul. , Føde-, drikke- og tobaks-vareindustrien, er faldet fra minus 18 til minus 36 og , elektronikindustrien, er faldet fra 51 til 35. Omvendt er , metalindustrien, steget fra 7 til 32, , fremstilling af elektronisk udstyr, er steget fra 8 til 26 og , kemisk industri, er steget fra minus 2 til 11., Produktionsforventninger for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Industri, i alt, 16, 14, 23, 24, 20, 26, 8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -18, 5, 10, 2, -32, -15, -36, Tekstil- og læderindustri, 18, 35, 41, 46, 2, 32, 18, Træ- og papirindustri, trykkerier, 22, -2, 2, -3, 37, 45, 27, Kemisk industri, -2, 7, 12, 25, 14, 4, 11, Medicinalindustri, 81, 82, 74, 74, 80, 83, 0, Plast-, glas- og betonindustri, 13, -19, 4, 21, 18, 17, 22, Metalindustri, 7, -5, 13, 17, 17, 28, 32, Elektronikindustri, 51, 28, 25, 23, 25, 46, 35, Fremst. af elektrisk udstyr, 8, 15, 21, 30, 24, 37, 26, Maskinindustri, 15, 8, 32, 28, 29, 22, 11, Transportmiddelindustri, 1, 17, 33, 26, 3, 28, 7, Møbel og anden industri mv., 8, 18, 11, 16, 18, 24, 9, Positive forventninger til beskæftigelsen, Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er der positive forventninger til beskæftigelsen både i den samlede industri og i branchegrupperne. I produktionsforventningerne ligger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) meget negativt som den eneste branchegruppe., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22998

Nyt

Statistikdokumentation: Grønne varer og tjenester

Brugerne af statistikken er især offentlige myndigheder som arbejder inden for miljø-, resurse- og erhvervsspørgsmål med bl.a. fokus på opfyldelse af internationale mål, herunder klimamål og Verdensmålene fra 2015.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/groenne-varer-og-tjenester

Statistikdokumentation