Fortsat færre offentligt beskæftigede
Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 4. kvt. 2014
Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt i fjerde kvartal med 900 fuldtidsbeskæftigede, svarende til 0,1 pct., i forhold til kvartalet før, når man korrigerer for sæsonudsving og omregner til fuld tid. Den offentlige beskæftigelse har været faldende det seneste års tid. Tallene i teksten er opgjort på grundlag af betalte timer og omregnet til fuld tid.
Fortsat faldende beskæftigelse inden for social beskyttelse
På det største velfærdsområde, social beskyttelse, faldt beskæftigelsen i fjerde kvartal med 1.500, svarende til 0,7 pct. Beskæftigelsen på dette område begyndte at falde i fjerde kvartal 2013 og har været faldende siden.
Beskæftigelsen i sundhedsvæsenet steg i fjerde kvartal med 600 i forhold til kvartalet før, svarende til en stigning på 0,3 pct. Beskæftigelsen i sundhedsvæsenet begyndte at stige i første kvartal 2012 og har fortsat denne tendens siden.
Beskæftigelsen på undervisningsområdet steg i fjerde kvartal med 400, svarende til 0,3 pct. Beskæftigelsen på undervisningsområdet steg også i tredje kvartal. Faldet i beskæftigelsen på undervisningsområdet i andet kvartal 2013 skyldes lockouten på lærerområdet, idet der som følge af lockouten var væsentligt færre betalte timer end normalt.
Beskæftigelsen i kommuner og stat er fortsat faldende
I fjerde kvartal fortsatte beskæftigelsen med at falde i både kommunerne og i staten. Således faldt beskæftigelsen i kommunerne med 1.100, svarende til 0,3 pct., mens der var et fald i staten på 100, svarende til 0,1 pct. Når man ser bort fra lockouten på lærerområdet, så har beskæftigelsen i kommunerne været faldende, siden beskæftigelsen i kommunerne toppede i andet kvartal 2010. Beskæftigelsen i staten begyndte at falde i fjerde kvartal 2013 og har været faldende siden.
Beskæftigelsen i regionerne steg med 400 i fjerde kvartal, svarende til 0,3 pct. Bortset fra at beskæftigelsen i regionerne var uændret i tredje kvartal i år, er regionernes beskæftigelse steget siden udgangen af 2011.
Sektorfordeling. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid,
sæsonkorrigeret
|
3. kvt. 2014 |
4. kvt. 2014 |
|
3. kvt. 2014 |
4. kvt. 2014 |
|
antal |
|
udvikling i pct. i forhold til |
||
Offentlig forvaltning og service |
727718 |
726841 |
|
-0,2 |
-0,1 |
Staten |
173386 |
173256 |
|
-0,4 |
-0,1 |
Regioner |
121870 |
122256 |
|
0,0 |
0,3 |
Kommuner |
430577 |
429451 |
|
-0,2 |
-0,3 |
Sociale kasser og fonde |
1884 |
1878 |
|
0,6 |
-0,3 |
Opdeling på formål. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid,
sæsonkorrigeret
|
3. kvt. 2014 |
4. kvt. 2014 |
|
3. kvt. 2014 |
4. kvt. 2014 |
|
antal |
|
udvikling i pct. i forhold til |
||
Offentlig forvaltning og service |
727718 |
726841 |
|
-0,2 |
-0,1 |
Generelle offentlige tjenester |
58408 |
58197 |
|
-0,4 |
-0,4 |
Forsvar |
22683 |
22556 |
|
-1,2 |
-0,6 |
Offentlig orden og sikkerhed |
25080 |
25050 |
|
0,2 |
-0,1 |
Økonomiske anliggender |
28060 |
28084 |
|
0,1 |
0,1 |
Miljøbeskyttelse |
4499 |
4478 |
|
-2,0 |
-0,5 |
Boliger og offentlige faciliteter |
1926 |
2028 |
|
-4,1 |
5,3 |
Sundhedsvæsen |
184331 |
184904 |
|
0,2 |
0,3 |
Fritid, kultur og religion |
26413 |
26337 |
|
-0,4 |
-0,3 |
Undervisning |
144994 |
145407 |
|
0,2 |
0,3 |
Social beskyttelse |
231319 |
229788 |
|
-0,8 |
-0,7 |
Uoplyst |
6 |
12 |
|
.. |
.. |
Nyt fra Danmarks Statistik
13. marts 2015 - Nr. 121
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. juni 2015
Kontakt
- Lars Peter Christensen, tlf. 20 42 35 51
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer.